Orientering om Arbejdsgruppen om hold af svin og beskæftigelses- og rodemateriale til svin
Vedlagt fremsender jeg til orientering kopi af Justitsministeriets brev af dags dato til Arbejdsgruppen om hold af svin vedrørende behandling af spørgsmålet om beskæftigelses- og rodemateriale til svin.
Som det fremgår af brevet, har jeg anmodet arbejdsgruppen om inden udgangen af maj 2008 at udarbejde forslag til to forskningsprojekter om beskæftigelses- og rodemateriale til svin, der på sigt kan danne grundlag for en præcisering af den gældende lovgivning på området.
Jeg agter således ikke at fremsætte et lovforslag på grundlag af Arbejdsgruppen om hold af svins delrapport om beskæftigelses- og rodemateriale, men vil i stedet afvente den yderligere forskning.
Jeg har samtidig ved brev af dags dato orienteret Folketingets Retsudvalg herom.
Lene Espersen
/Â Â Cristina A. Gulisano