Europaudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

 

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

11. december 2007

 

Omtrykt

12. december 2007 (manglende label)

Ny grønbog om bytransport

                     

Kommissionen har fremsagt en grønbog om bytransport[1]. Med grønbogen rejser Kommissionen en række spørgsmål om, hvordan transporten i Europas byer kan gøres mere effektiv og miljøvenlig.

 

Grønbogen fokuserer på, hvordan den offentlige transport til og fra byer og inde i byer kan styrkes samt på, hvordan den private transport i byer gøres mere effektiv og sikker. I den forbindelse fremhæver Kommissionen bl.a. behovet for at udvikle finansieringsformer baseret på opkrævning af bompenge, trængselsafgifter og parkeringsafgifter.

 

Desuden fremlægger Kommissionen med grønbogen en række forslag til, hvordan transporten i byer evt. kan gøres renere og mere miljøvenlig. 

 

Der er høringsfrist på grønbogen den 15 marts 2008.

 

Grønbogen

Kommissionen anfører indledningsvist i grønbogen, at problemer med trafikpropper i Europas byer er voksende. Det medfører både ekstra belastning af miljøet og økonomiske tab på grund af forsinkelser. Det anslås, at trafikpropper i byerne hvert år medfører et spild svarende til 1 pct. af EU’s samlede BNP.

 

På den baggrund finder Kommissionen det relevant, at EU tager initiativ til at identificere mulige forbedringer af transporten i Europas byer. Kommissionens høring retter sig mod både erhvervslivet, civilsamfundet og offentlige myndigheder.

 

Mere flydende trafik i byerne

Grønbogen sætter fokus på bekæmpelse af trafikpropper. I den forbindelse foreslås bl.a.

-        Forbedring af infrastrukturen for cyklister og gÃ¥ende, for at flytte mere transport over pÃ¥ disse transportformer.

-        Fremme af delebil-ordninger.

-        Differentierede parkeringsafgifter, sÃ¥ledes at parkering i centrum bliver dyrere end parkering i periferien af byerne.

-        Etablering af knudepunkter, hvor parkeringsfaciliteter kombineres med let adgang til effektive offentlige transportmidler. Dermed ønskes det at mindske antallet af biler inde i byerne.

-        Afgifter pÃ¥ privat transport i byerne (vejbenyttelsesafgifter).

 

Renere transport i byerne

Den langsommelige bilkørsel med mange stop, som forekommer i byer, medfører et uforholdsmæssigt stort udslip af CO2. Ligeledes medfører det en alvorlig partikelforurening, som udgør en sundhedsrisiko for mennesker. For at komme disse problemer til livs foreslår Kommissionen bl.a.:

-        Udbygning af tog og sporvogne til transport i byerne.

-        Fælles minimumsstandarter for bilers ydeevne og udfasning af de ældre og mest forurenende biler.

-        Økonomiske incitamenter for offentlige myndigheder til at indkøbe biler/busser med et lavt CO2-udslip, herunder evt. prioritering af transportmidler med det laveste ’livstids-forbrug’ af energi.

-        Privilegeret adgang til byerne for særligt miljøvenlige transportmidler, herunder forbud mod stærkt forurenende transportmidler.

-        Kurser i miljøvenlig (brændstofbesparende) kørsel.

 

Intelligente transportsystemer

Kommissionen foreslår også, at der satses på udbygning af såkaldt intelligente transportsystemer, hvor informationer fra satellitter / GPS anvendes til at optimere ruteplanlægning og opkræve vejbenyttelsesafgifter.

 

Kollektiv transport som opfylder brugernes behov

Med grønbogen ønsker Kommissionen at rejse en debat om, hvordan den kollektive transport i byerne kan forbedres og gøres mere tilgængelig for folk med særlige behov (f.eks. handicappede, ældre og børn). I den forbindelse foreslås det bl.a. at reservere særlige kørebaner til kollektiv transport og indføre et fælles charter med rettigheder for brugere af kollektiv transport.

 

 

 

Mere sikker transport i byerne

Ifølge grønbogen sker to ud af tre alvorlige færdselsuheld i EU i byområder. På den baggrund sætter Kommissionen følgende forslag til debat:

-        Mere fokus pÃ¥ sikkerhed i design af infrastruktur i byerne.

-        Brug af overvÃ¥gningskameraer

-        Udvikling af intelligente biler (dvs. med natte-syn, bremse-assistance, sove-alarm m.m.)

-        Adgangsbegrænsning til byerne for meget store lastbiler.

 

Udvikling af finansieringsformer

Kommissionen fremhæver i grønbogen, at alle transportbrugere og interessenter må bidrage til finansieringen af bedre og sikrere infrastruktur i byerne. Hermed peger Kommissionen bl.a. på, at infrastrukturprojekter kan gennemføres som offentlig-private partnerskaber, og at der bør udvikles finansieringsformer baseret på parkeringsafgifter, vejbenyttelsesafgifter og trængselsafgifter.

 

Desuden peger Kommissionen med grønbogen på en række forskellige fonde og støttemuligheder, som medlemsstaterne kan benytte til at få EU-medfinansiering til forbedring infrastrukturen i byerne.

 

 

 

Med venlig hilsen

Signe Riis Andersen

(36 96)

 

 

 



[1] KOM (2007) 551 af 25. september 2007.