Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 55
Offentligt
584095_0001.png
Europaudvalget
EU-konsulenten
Til:
Europaudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Det Energipolitiske
Udvalg, Erhvervsudvalget, Finansudvalget, Kulturudvalget,
Miljø- og Planlægningsudvalget, Retsudvalget, Skatteudvalget,
Socialudvalget, Sundhedsudvalget, Trafikudvalget,
Uddannelsesudvalget, Udvalget for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri, Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik,
Udvalget for Videnskab og teknologi
14. august 2008
Dato:
EU-rapport fremhæver Folketinget som et af de mere EU-aktive
parlamenter
Kommissionen fremlagde den 6. maj 2008 sin årsrapport for 2007 om
forbindelserne mellem Europa-Kommissionen og de nationale parlamenter
1
,
hvori den bl.a. roser Folketinget for at bidrage aktivt til EU’s
beslutningsproces. Rapporten omhandler udelukkende den direkte kontakt
mellem parlamenterne og Kommissionen og forholder sig dermed ikke til det
løbende arbejde om EU-sagerne, som udspiller sig mellem regeringerne og
de nationale parlamenter forud for regeringens deltagelse i EU-møder.
Baggrund og indhold
Kommissionen lancerede i 2006 det såkaldte ”Barosso-initiativ”, som havde til
formål at skabe et tættere samarbejde mellem Kommissionen og de nationale
parlamenter om politikformuleringen. Strategien indbefattede bl.a., at nye EU-
lovgivningsforslag blev sendt direkte til de nationale parlamenter, og at der
blev indført en formel intern procedure i Kommissionen for behandling af
reaktioner fra de nationale parlamenter. Denne procedure indebærer navnlig,
at Kommissionens Generalsekretariat koordinerer kontakten til de nationale
parlamenter og sender parlamenternes bemærkninger til grøn– og hvidbøger
samt til lovgivningsforslag videre til de ansvarlige kommissærer. Proceduren
indebærer også, at Kommissionen senest 3 måneder efter modtagelsen af en
henvendelse skal udarbejde et begrundet svar til det pågældende nationale
parlament.
1
KOM (2008) 237.
1/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen konstaterer, at de nationale parlamenter fortsat engagerer sig
aktivt i den politiske dialog med Kommissionen, som blev indledt i 2006 og at
EU-institutionen på den baggrund i 2007 modtog i alt 168 udtalelser fra 27
kamre i 19 landes parlamenter.
Under overskriften ”meget aktive parlamenter” fremhæves Folketinget i
selskab med bl.a. det franske
Senat,
det tyske
Bundesrat,
det britiske
Overhus samt svenske
Riksdagen.
I et bilag til rapporten brillerer Folketinget
således på en 6-plads på listen over parlamenter, der har afgivet flest
udtalelser. Endvidere bemærker Kommissionen, at såvel Rigsdagen som
Folketinget er aktive med at afgive udtalelser, når dokumenterne befinder sig
på høringsstadiet, dvs. navnlig i forbindelse med svar på Kommissionens
grøn- og hvidbøger.
Kommissionen noterer sig i den forbindelse, at de fleste parlamentsudtalelser
stammer fra meget aktive andetkamre. Der gives ikke nogen forklaring på,
hvorfor det netop er andetkamrene der er så aktive, men en mulig årsag
kunne være, at andetkamre ofte har bedre tid til at afgive udtalelser om EU-
forslag og høringer end førstekamre og parlamenter i etkammersystemer, der
gennemgående er meget optaget af det daglige lovgivningsarbejde.
Netop på
den baggrund skiller Folketinget og den svenske Rigsdag sig særligt ud som
meget aktive etkammersystemer.
Det fremgår dog også af listen, at en del parlamentskamre kun afgiver få eller
slet ingen høringssvar til Kommissionen. Hertil skal fx regnes mange af de
nye landes parlamenter, som endnu ikke har indarbejdet procedurer for
udarbejdelse af høringssvar.
Hvad kommer der ud af parlamenternes henvendelser til
Kommissionen?
Kommissionen fremhæver i rapporten, at den umiddelbare konsekvens af de
nationale parlamenters henvendelser er, at Kommissionen giver et svar og en
forklaring. I den forbindelse tager Kommissionen ved udarbejdelsen af
lovgivningsforslag hensyn til udtalelserne, som i rapporten betegnes som
nyttige bidrag til en forbedring af udformningen af EU-politikkerne.
Kommissionen anfører også, at den i visse tilfælde har ændret i forslagene på
baggrund af bemærkninger fra de nationale parlamenter.
2/3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Hvad lægges der op til?
Kommissionen slutter rapporten af med at lægge op til en styrkelse af
forbindelserne med de nationale parlamenter. Kommissionen fremhæver bl.a.,
at den agter at øge dialogen med de nationale parlamenter yderligere ved at
give offentligheden adgang til dens svar til de nationale parlamenter og ved at
tilpasse ordningen for fremsendelse af dokumenter og modtagelse af
udtalelser.
./. Kommissionens rapport vedlægges.
Med venlig hilsen
Thomas Fich
(3611)
3/3