Europaudvalget
EU-konsulenten
Til: Dato:	Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. juni 2008

 

 

Kommissionen foreslår nye regler om aktindsigt i EU-dokumenter

Kommissionen fremsatte den 30. april 2008 et forslag[1] om ændring af forordning nr. 1049/2001 om aktindsigt i EU-dokumenter[2]. Forslaget lægger op til en ajourføring af forordningen med udgangspunkt i de erfaringer, der er høstet siden forordningen trådte i kraft for snart 7 år siden.

 

De foreslåede ændringer er navnlig baseret på EF-Domstolens og Den Europæiske Ombudsmands bidrag til fortolkninger af forordningen, på Europa-Parlamentets anbefalinger samt på den særskilte forordning om aktindsigt i miljøoplysninger[3], som trådte i kraft i juni 2007, og som på flere områder indebærer en mere vidtgående aktindsigt end forordning nr. 1049/2001.

 

Forslaget følger endvidere op på en bred høring, som blev lanceret i forbindelse med grønbogen om aktindsigt fra 2007[4].

 

 

Kommissionens forslag omfatter navnlig følgende emner:

 

-          Udvidet personkreds – hvem kan fÃ¥ aktindsigt?

 

Kommissionen foreslår, at retten til aktindsigt skal gælde alle fysiske og juridiske personer, og ikke kun EU-borgere samt personer eller virksomheder, der er hjemmehørende i EU. Dermed får også tredjelandsborgere og virksomheder uden for EU en automatisk ret til aktindsigt.

 

-          Ændret dokumentbegreb – hvad kan der opnÃ¥s aktindsigt i?

 

Definitionen af ”dokument” foreslås udvidet til at omfatte data fra elektroniske databaser. Elektronisk data defineres i den forbindelse som dokumenter, ”hvis de kan hentes i form af et udskrift eller en elektronisk kopi ved hjælp af de værktøjer, der er tilgængelige til udnyttelse af systemet”[5].

 

-          Udvidelse og præcisering af undtagelserne til aktindsigten

 

Forslaget lægger også op til en række udvidelser og præciseringer af undtagelserne til aktindsigten.

 

Således foreslås det bl.a. at tilføje en undtagelse af hensyn til miljøet. Dette sker for at tilpasse forordningen til forordningen om aktindsigt i miljøoplysninger, som trådte i kraft den 31. juli 2007. Efter denne forordning kan dokumenter nemlig hemmeligholdes, ”såfremt offentliggørelsen af oplysningerne vil kunne have en ugunstig indvirkning på beskyttelsen af det miljø, oplysningerne vedrører, som f.eks. ynglesteder for sjældne arter”[6]. Selv om denne forordning egentlig lægger op til større åbenhed end, hvad der gælder for almindelige EU-dokumenter, er der således tilfælde, hvor en offentliggørelse vurderes at kunne skade miljøets interesser.

 

Undtagelsen for aktindsigt i personoplysninger udbygges, så der skabes en bedre sammenhæng med forordningen om beskyttelse af personoplysninger[7].

 

Det præciseres, at visse undtagelser til aktindsigten ophører, når en bestemt begivenhed er indtrådt. Denne præcisering, som også er baseret på praksis fra EF-Domstolen, understreger det generelle princip om, at behovet for hemmeligholdelse skal være konkret begrundet. Således kan det være nødvendigt at beskytte et EU-dokument op til et bestemt tidspunkt, mens det samme dokument på et senere tidspunkt bør frigives. Dette gælder eksempelvis for skriftlige indlæg for EF-Domstolen, som er fortrolige indtil retsmødet i den pågældende sag. Også dokumenter i sager om overtrædelse af EU’s konkurrenceregler bør ifølge forslaget hemmeligholdes indtil undersøgelsen er afsluttet.

 

Derimod indeholder forslaget ingen præciseringer for så vidt angår undtagelsen om juridisk rådgivning. Denne undtagelse blev for nylig – efter forslagets fremsættelse - fortolket i en dom fra EF-Domstolen, som fastslog, at EU-institutionernes interne juridiske rådgivning i forbindelse med udarbejdelse af EU-lovgivning som hovedregel var offentlig og kun kunne undtages fra aktindsigt i konkrete tilfælde[8].

 

-          Styrkelse af pligten til aktiv formidling af dokumenter som led i lovgivningsprocessen

 

Kommissionen foreslår – bl.a. på foranledning af anbefalinger fra Europa-Parlamentet - en styrkelse af den direkte adgang til lovforberedende dokumenter, hvorved der navnlig hentydes til EU-institutionernes pligt til at lægge dokumenter ud på internettet [9]. Således strammes den eksisterende bestemmelse op ved, at udtrykkene ”i videst mulige omfang” og ”bør gøres tilgængelig ” erstattes af en mere forpligtende sprogbrug.

 

Et stående spørgsmål bliver dog, om den nye formulering af bestemmelsen – som også var genstand for Domstolens dom om aktindsigt i EU-institutionernes juridiske udtalelser[10]– vil få institutionerne til af egen drift at lægge de juridiske udtalelser ud på internettet.

 

-          Ny procedure for aktindsigt i dokumenter fra medlemsstaterne

 

Kommissionen efterkommer også et ønske fra Europa-Parlamentet om at begrænse medlemsstaternes mulighed for at nægte udlevering af deres egne dokumenter. I den forbindelse foreslås en ny procedure for udlevering af dokumenter, som stammer fra medlemsstaterne. Bestemmelsen tager således hensyn til en dom fra EF-domstolen fra 2007, som fastslog, at forordningen omfatter alle de dokumenter, som EU-institutionerne er i besiddelse af, herunder dokumenter fra medlemsstaterne, og at kravet om medlemsstaternes forudgående samtykke ikke giver medlemsstaterne nogen generel vetoret over for udlevering[11]. På den baggrund foreslås en procedure, hvorefter medlemsstaterne kan anmode om at nægte udlevering af dokumenterne med henvisning til de almindelige undtagelser i forordningen eller særlige bestemmelser i deres nationale lovgivning.

 

-          Ændret procedure i sager, hvor det er vanskeligt at identificere dokumenterne

 

Kommissionen foreslår endelig, at fristen for behandling af en begæring om aktindsigt forlænges fra 15 til 30 dage i de tilfælde, hvor EU-institutionen har svært ved at identificere det dokument, der ønskes aktindsigt i. Ændringsforslaget er baseret på Kommissionens egne erfaringer i aktindsigtssager. Da disse sager kræver en ny henvendelse til ansøgeren, kan det i nogle tilfælde være umuligt at overholde 15-dages fristen.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Thomas Fich

(Tlf. 3611)