Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 40
Offentligt
Europaudvalget, MPU, Udv. vedr. Grønlandske og Færøske Forhold
EU-konsulenten
Dato:
11. juni 2008
EU og forhandlinger om hvalfangst i den Internationale
Hvalfangstkommission (IWC)
EU’s miljøministre blev den 5. juni 2008 enige om en fælles holdning om
beskyttelse af hvaler med henblik på forhandlingerne om hvalfangst i den
Internationale Hvalfangstkommission (IWC). EU’s fælles holdning er vedtaget
på baggrund af et udspil fra Kommissionen og et ønske om at kunne udtale
sig med én stemme i forhandlingerne. Formålet med beslutningen er at give
mulighed for en koordineret EU-tilgang i forhold til dette års møde i IWC, der
afholdes i Santiago de Chile den 23-27. juni 2008. Et af de centrale emner på
mødet bliver moratoriet, der forbyder den kommercielle hvalfangst.
-
-
-
-
-
Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC)
IWC blev oprettet den 2. december 1946 og udviklede sig siden
til det vigtigste forum, der regulerer hvalfangsten og beskytter
hvaler
IWC’s mandat består i at skulle forvalte hvalfangst og samtidig
beskytte bestandene
IWC har 78 medlemslande, 20 EU medlemsstater er medlem af
IWC
I 1986 vedtog IWC indførelsen af et fem-årigt moratorium, der
forbyder al kommerciel hvalfangst. Moratoriet er løbende blevet
forlænget.
IWC er stærkt splittet mellem ”anti-hvalfangst” lande, der ønsker,
at forbuddet skal opretholdes og ”pro-fangst” lande der ønsker en
ophævelse af moratoriet, herunder Japan, Island og Norge.
1/3