EU-note - 2007-08 (2. samling) - E 25: Baggrundsnote om Lissabontraktatens ændringer af politikområder under Folketingets fagudvalg

Baggrundsnote om Lissabontraktatens ændringer af politikområderunder Folketingets fagudvalgDenne note søger at give et overblik over Lissabontraktatens væsentligsteændringer af traktatgrundlaget, som har betydning for de enkelte fagudvalgsarbejde med EU-sagerne. Der fokuseres påændringerne i EU’spolitikområderunder fagudvalgenes respektive kompetenceområder, ogsærligt påændringerne af beslutningsprocedurerne.For så vidt angår dengenerelle gennemgang af Lissabontraktaten og de institutionelle ændringerhenvises til EU-konsulenttjenestens EU-note - E 8 af 6. december 2007, somogså er optrykt som bilag i EU-Oplysningens sammenskrevne udgave afLissabontraktaten, på s. 382.Denne note er derforment som et opslagsværktil brug for de respektivefagudvalgs samt Europaudvalgets daglige arbejde med EU-sagerne snarereend som en tekst, der nødvendigvis bør læses fra ende til anden. Der er iøvrigt emner, som behandles i flere fagudvalg (fx EU’s sikkerheds- ogforsvarspolitik, som både hører under Forsvarsudvalget og UdenrigspolitiskNævn). For overskuelighedens skyld beskrives ændringerne i relation til disseemner under alle de berørte fagudvalg, hvorfor der forekommer nogengentagelse. Noten vil blive opdateret og suppleret efter behov.Det bemærkes, at der i notenikke tages stilling til,om ændringer itraktatgrundlaget indebærerovergivelse af suverænitet.Herom henvises tilJustitsministeriets § 20-redegørelse fra december 2007.

Redegørelsen beskriver Lissabontraktatens ændringer i de politikområder, derhører under følgende fagudvalg i Folketinget (i parentes er angivet deemneområder, der ændres eller berøres med Lissabontraktaten):-----------------Det Energipolitiske Udvalg(energipolitikken).................................... 3Erhvervsudvalget(indremarked, intellektuelle ejendomsrettigheder,turisme)................................................................................................. 4Finansudvalget(budgettet,eurosamarbejdet).....................................8Forsvarsudvalget(denfælles sikkerheds- og forsvarspolitik)...........10Kirkeudvalget(respektaf kirkers status m.v.)....................................12Kulturudvalget(kultur,sport).............................................................13Miljø- og Planlægningsudvalget(miljøpolitikken) ............................14Retsudvalget(retligeog indre anliggender, beskyttelse afpersonoplysninger, dyrevelfærd).........................................................15Socialudvalget(socialtryghed for vandrende arbejdstagere)...........21Sundhedsudvalget(folkesundhed) ....................................................23Trafikudvalget(transportpolitikken)....................................................24Uddannelsesudvalget(uddannelsespolitikken).................................25Det Udenrigspolitiske Nævn(fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik,fælles sikkerheds- og forsvarspolitik)...................................................26Udenrigsudvalget(fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik,udviklingssamarbejde og humanitær bistand).....................................30Udvalget for Fødevarer, Landbrug og fiskeri(landbrug,fiskeri,dyrevelfærd)........................................................................................33Udvalget for Udlændinge og Integrationspolitik(retligeog indreanliggender fvsa. grænsekontrol, asyl og indvandring).......................35Udvalget for Videnskab og Teknologi(forskning, rumpolitik)..........37

Lissabontraktaten skønnes ikke at medføre væsentlige ændringer af EU-politikområderne under de øvrige fagudvalgs sagsområder.For så vidt angår henvisningerne til Lissabontraktatens artikler bemærkes forgod ordens skyld, at Lissabontraktaten er en ændringstraktat, som ændrer ihhv. traktaten om Den Europæiske Union og i traktaten for de EuropæiskeFællesskaber, idet sidstnævnte med Lissabontraktatens ændrer navn til”traktaten om Unionens funktionsmåde”. I den forbindelse benyttes følgendeforkortelser i fodnoterne:TEU=Traktaten om Den Europæiske UnionTEUF=Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.***

Det Energipolitiske udvalgUdvalgets sagsområder:Energiplanlægning og energiforsyning, herunderefterforskning, indvinding, tilførsel, produktion og anvendelse af kulbrinter,vedvarende energi og energibesparelser samt ejerforhold, placering ogsikkerhed m.h.t. energianlæg.EnergipolitikkenMed Lissabontraktaten får energipolitikken sit helteget retsgrundlag.Unionen har hidtil kunne vedtage lovgivning på energiområdet med hjemmel i2en række bestemmelser i EF-traktaten . Udover at indføre enhjemmelsbestemmelse præciserer Lissabontraktaten ogsåmålsætningernefor EU’s energipolitik, som er ”ien ånd af solidaritet mellemmedlemslandene”:a) at sikreenergimarkedets funktionb) at sikreenergiforsyningssikkerhedeni Unionenc) at fremmeenergieffektivitetog energibesparelser samt udvikling afnye og vedvarende energikilderd) at fremmesammenkobling af energinet.EU kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at nå disse målsætninger. Iden forbindelse præciseres det dog, at EU-foranstaltningerneikke berørermedlemsstaternes ret til selv at fastsætte betingelserne for udnyttelse afderes energiressourcer,deres valg mellem forskelligeenergikilderog dengenerellesammensætning af deres energiforsyning.Det bemærkes, atforanstaltninger vedr. atomenergi fortsat hører under Euratom-traktaten.Desuden gælder EU’s kompetence på området med forbehold for traktaternesøvrige bestemmelser, hvorved forstås, at den nye kompetence ikke griber indi de beføjelser, der er på andre politikområder.Lissabontraktaten indfører også en præcisering iafsnittet om denøkonomiske politik,idet det tilføjes, at beføjelsen til at træffeforanstaltninger til afhjælpning af forsyningsvanskelighedersærligt3gælder i forhold til energiområdet . Præciseringen skaber ikke en hjemmel tilat træffe nye foranstaltninger, som ikke kunne træffes før, men kan dogtillægges en vis politisk signalværdi.12

Den nye hjemmelbestemmelse ændrer også lovgivningsprocedurerne påenergiområdet, idet alle foranstaltninger inden for energiområdet fremoverskal træffes efterden almindelige lovgivningsprocedure,dvs. af Europa-Parlamentet og Rådet, og med kvalificeret flertal i Rådet. Den almindeligelovgivningsprocedure er i alt væsentligt identisk med den fælleslovgivningsprocedure, som gælder i dag.På de områder, hvor EU-lovgivning tidligere blev vedtaget efter den særlige4hjemmelsbestemmelse om lovgivning uden specifikt hjemmelsgrundlag , vilman således gå fra enstemmighed til kvalificeret flertal i Rådet, og Europa-Parlamentet vil fremover blive inddraget som medlovgiver.På andre områder, hvor retsakter tidligere blev truffet efter den fællesbeslutningsprocedure, medfører overgangen til den almindelige5lovgivningsprocedure ingen væsentlige ændringer.Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at energi er et område meddelt kompetence6mellem Unionen og EU-landene . Det er det også efter de gældende traktater,men det er angives først nu i traktatgrundlaget.***

ErhvervsudvalgetUdvalgets sagsområder:handel, håndværk, industri, søfart, turisme og denfinansielle sektor samt selskabslovgivning, regnskab og revision,valutalovgivning, prislovgivning, næringslovgivning, konkurrencelovgivning,patenter, varemærker og mønstre, erhvervsfremme, erhvervsstøtte m.v.Indre markedDet indre marked er en af EU’s centrale politikker og reglerne herom findes7forskellige steder i EF-traktaten . Lissabontraktaten ændrer ikke ved degrundlæggende regler om fri bevægelighed for varer, personer,

tjenesteydelser og kapital. Derimod ændres der i den særlige bestemmelseomtjenesteydelser af almen økonomisk interesse.I dag påhviler det EU-landene og Unionen inden for deres respektivekompetenceområder at sikre, at tjenesteydelser af almen økonomiskinteresse ydes på grundlag af principper og vilkår, der gør det muligt for EU-8landene og Unionen at opfylde deres opgaver . Bestemmelsen har i sinnuværende form mest en understøttende karakter og giver således ikkeUnionen kompetence til at lovgive på området. Med Lissabontraktaten ændrerbestemmelsen karakter fra en understøttende bestemmelse til en egentlighjemmelsbestemmelse,hvorefter EUved forordning kan fastsætte visseprincipper og vilkår for medlemsstaternes levering af tjenesteydelser af9almen økonomisk interesse. Samtidigpræciseres det dog, at Unionenskompetence ikke anfægter EU-landenes kompetence til at levere, udlægge ogfinansiere sådanne tjenesteydelser.Proceduremæssigt medfører den nye bestemmelse, at forordninger, hvorvedvisse erhverv forbundet med offentlig virksomhed undtages fraetableringsretten, skalvedtages efter den almindeligelovgivningsprocedure,dvs. af Europa-Parlamentet og Rådet, som træfferafgørelse med kvalificeret flertal. Sådanne foranstaltninger har hidtil kunnetræffes efter EF-traktatens generelle hjemmelsbestemmelser, hvor der i visse10tilfælde kræves enstemmighed .Beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettighederLissabontraktaten indfører enspecifik hjemmelsbestemmelse om11beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder. Efter dennebestemmelse kan EU som led i det indre markeds oprettelse eller funktion:-træffe foranstaltninger vedrørende indførelse afeuropæiskebeskyttelsesbeviserfor at sikre en ensartet beskyttelse afintellektuelle ejendomsrettigheder i Unionen, samt-indførecentraliserede tilladelses-, koordinations- ogkontrolordningerpå EU-niveau.

Foranstaltningerne fastsættes af Europa-Parlamentet og Rådet efter denalmindelige lovgivningsprocedure,som i alt væsentligt svarer til den fællesbeslutningsprocedure.Endvidere bestemmes det, at Rådet ved forordning efter en særliglovgivningsprocedure fastsættersprogordningen for de europæiske12beskyttelsesbeviser. Henvisningen til den særlige lovgivningsprocedurebetyder her, at Rådet træffer afgørelse medenstemmighedefter høring afEuropa-Parlamentet.De foranstaltninger, som fremover kan fastsættes med hjemmel i den nyebestemmelse, har hidtil kunne fastsættes efter de generelle13hjemmelsbestemmelser i EF-traktaten . Ændringen består således navnlig i,14at foranstaltninger, der tidligere blev truffet med enstemmighed , fremoverskal træffesmed kvalificeret flertali Rådet, dels at Europa-Parlamentetinddrages som medlovgiver.Andre ændringer af betydning for det indre markedPå en række andre områder, som vedrører det indre marked, foretagesaleneændring af beslutningsproceduren.Det gælder navnlig områder, hvorRådet i dag træffer afgørelse med kvalificeret flertal efter høring af Europa-Parlamentet. Fremover vil proceduren inden for følgende områder være denalmindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver:-undtagelse af visse erhvervforbundet med udøvelse af offentlig15myndighedfra etableringsretten-udvidelse af anvendelsen af bestemmelser om fri udveksling aftjenesteydelser tiltjenesteydere, som er statsborgere i et tredjeland16og bosat inden for EU17-bestemmelser tilliberalisering af tjenesteydelser-foranstaltninger omkapitalbevægelser til eller fra tredjelande,som18vedrører direkte investeringer, m.v.19-fjernelse affordrejning af konkurrencevilkårene.

TurismeTurisme har ikke hidtil haft sit eget retsgrundlag i EF-traktaten. Fællesskabethar dog bl.a. kunne vedtage foranstaltninger på turismeområdet med hjemmel20i generelle hjemmelsbestemmelser .Med Lissabontraktatenindføres et specifikt hjemmelsgrundlag,som gør21det muligt at vedtage visse foranstaltninger påturismeområdet.Bestemmelsen åbner op for, at Unionen kan bidrage til at fremmekonkurrenceevnen for Unionens virksomheder inden for turistsektoren. Detpræciseres, at Unionens indsats på turistområdet skal:a) tilskynde til at skabe et gunstigt klima forudvikling afvirksomhederne inden for turistsektorenb) fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne, navnlig vedudveksling af god praksis.For at nå disse mål kan Unionen træffe de nødvendige foranstaltninger, menalene tilsuppleringaf medlemsstaternes indsats inden for området. Detfremgår udtrykkeligt af den nye bestemmelse, at foranstaltningerneikke måmedføre harmoniseringaf reglerne på området. Harmonisering inden forområdet vil derfor hovedsagelig skulle foregå efter den generelle hjemmel til22harmonisering i det indre marked .Indsættelsen af den nye bestemmelse medfører, at foranstaltninger tilsupplering af medlemsstaternes indsats inden for turisme, som tidligere blevtruffet efter den generel hjemmelsbestemmelse om retsakter uden specifikt23retsgrundlag , overgår fra vedtagelse med enstemmighed tilvedtagelsemed kvalificeret flertal,dels at Europa-Parlamentet bliver medlovgiver.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at turisme hører under de områder, hvor Unionenkun kan gennemføreunderstøttende, koordinerende eller supplerende24tiltag. Dette er også tilfældet efter de gældende traktater, men angives nuudtrykkeligt i traktatteksten.***

FinansudvalgetUdvalgets sagsområderfinanslovforslag, konkrete bevillingssager (aktstykker)fra ministre, tillægsbevillingslovforslag, statslån, statsrevisorernes betænkningover statsregnskabet m.v.BudgettetLissabontraktaten indebærer navnlig enforenkling af beslutnings-procedurerne på budgetområdet.Især to nyskabelser skal her nævnes,25nemlig vedtagelsen af EU’s årlige budget og bestemmelsen om den flerårige26finansielle ramme .Vedtagelsen af EU’s årlige budgetMed hensyn tildetårlige budgetindføres med Lissabontraktaten én fællesprocedure for vedtagelse af hele EU’s budget, hvorRådet og Parlamentet27ligestilles. Dermed afskaffes det eksisterende system med forskelligebeslutningsprocedurer for henholdsvis obligatoriske og ikke-obligatoriskeudgifter på EU-budgettet.Parlamentet får dermed fuld indflydelsepåfastlæggelsen af budgettets obligatoriske udgifter.Hertil kommer, atden nye budgetprocedure afkortesfra, som i dag, atkræve to behandlinger i Rådet og Parlamentet til kun én behandling.Endelig traktatfæstes med Lissabontraktaten muligheden for atindkalde etforligsudvalgsammensat af repræsentanter for Parlamentet og Rådet ogmed deltagelse af Kommissionen i tilfælde af uenighed mellem Parlamentet28og Rådet under førstebehandlingen . Hvis forligsudvalget når til enighed omet kompromis, skal det efterfølgende godkendes af både Parlamentet ogRådet, og siger begge EU-institutioner efterfølgende ja til budgettet, betragtesdet som vedtaget. Skulle den situation derimod opstå, at enten Parlamenteteller Rådet beslutter sig for at underkende deres forhandleres ja til budgettet iforligsudvalget, står Rådet svagest i det videre forløb. Det gælder navnlig,hvis Parlamentet godkender aftalen, mens Rådet siger nej. For så harParlamentet det sidste ord at skulle have sagt og kan vedtage budgettet medde ændringsforslag fra førstebehandlingen, som Rådet ikke kunne acceptere.Er det derimod Rådet, som siger ja, mens Parlamentet forkasterkompromisforslaget, falder budgettet og Kommissionen må fremlægge et nyt

budgetforslag. Hvis der ikke opnås enighed i forligsudvalget, er forslaget tilbudget forkastet, og Kommissionen må fremsætte et nyt forslag.Brugen af flerårige finansielle rammerEn anden vigtig nyskabelse med Lissabontraktaten er, atbrugen af flerårigefinansielle rammer,som i dag fastsættes på baggrund af aftaler mellem EU-29institutionerne,traktatfæstes. Siden 1987 har medlemsstaterne i EU aftaltflerårige udgiftslofter for budgettet for perioder på 5-7 år med henblik på atsikre bedre budgetdisciplin og fred mellem de to budgetmyndigheder. MedLissabontraktaten skal de flerårige finansielle rammer fastlægges for enperiode på mindst fem år med enstemmighed af Rådet efter godkendelse afEuropa-Parlamentet.Dog kan Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutte at gøre det muligtfor Rådet at vedtage fremtidige finansielle rammer med kvalificeret flertal i30stedet for enstemmighed .Vedtagelsen af finansielle reglerLissabontraktaten ændrer ogsåproceduren for vedtagelse af centralefinansielle retsaktersom fxfinansforordningenvedrørende EU’s budget.Denne forordning, øvrige regler og retningslinjer for regnskabsaflæggelsen ogrevisionen samt reglerne for kontrollen med de finansielle aktører, vil fremover31skulle vedtages efterden almindelige lovgivningsprocedure. Dette betydernavnlig, at afstemningsproceduren i Rådet ændres fra enstemmighed tilkvalificeret flertal, og at Europa-Parlamentet bliver medlovgiver, hvor det i dagkun skal høres.EurosamarbejdetLissabontraktaten indebærer også enstyrkelse af eurolandenessamarbejde,herunder reglerne om budgetdisciplin og udarbejdelsen af32fælles økonomisk-politiske retningslinier . Der er desuden tale om ændringerpå følgende områder:-Kommissionens position i forhold tilproceduren for uforholdsmæssigtstore underskudstyrkes. Fremover kræves der enstemmighed i Rådetfor at gå imod Kommissionens indstilling, hvor Rådet i dag kan ændre den33med kvalificeret flertal i Rådet .

For så vidt angår proceduren foroptagelse af nye lande i eurosamarbejdet,indfører Lissabontraktaten en bestemmelse om, at der skal foreligge enhenstilling fra et kvalificeret flertal blandt eurolandene, før Rådet træfferbeslutning blandt alle lande om ophævelse af et lands dispensation fra36deltagelse i den fælles valuta .EuroforbeholdetDanmarks forbehold over for euroen indebærer, at Danmark ikke deltager iDen Økonomiske og Monetære Unions tredje fase.***

ForsvarsudvalgetUdvalgets sagsområder:Forsvar, udskrivningsvæsen, civile værnepligtige,civile institutioner under forsvaret, det kommunale og statsligeredningsberedskab, det civile beredskab, atomberedskabet og nuklearsikkerhed samt sikkerhedspolitiske spørgsmål, som er knyttet til forsvaretsopgaver.Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitikDe nye bestemmelser om det fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejdedefinerer blandt andet:38-rækkeviddenaf den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik39-deopgaver,hvortil civile og militære midler kan anvendes40-muligheden foroverdragelse af opgavertil medlemsstaterne343536373839

Der indføres ensolidaritetsklausul:Hvis en medlemsstat udsættes for etvæbnet angreb på sit område, skal de øvrige medlemsstater yde denpågældende medlemsstat al den hjælp og bistand, der ligger inden for deres43formåen .Lissabontraktatenbevarer grundtrækkene fra den eksisterendesikkerheds- og forsvarspolitik.Målet er stadig en gradvis udvikling af enfælles EU-forsvarspolitik, som med tiden kan føre til et fælles EU-forsvar.Dette forudsætter dog stadig en enstemmig beslutning i Det Europæiske Råd.Hovedsigtet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er, at EU skalkunne varetage krisestyringsopgaver – de såkaldte Petersbergopgaver – medanvendelsen af såvel civile som militære midler, som stilles til rådighed afmedlemsstaterne.Lissabontraktatenajourfører hvilke typer opgaver,der kan være tale om .Det drejer sig om følgende opgaver:-Fælles aktioner på nedrustningsområdet,-Humanitære opgaver og redningsopgaver,-Rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område,-Konfliktforebyggende og fredsbevarede opgaver,-Kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunderfredsskabelse og postkonfliktstabiliseringsoperationer.Desuden fastslås det, at disse opgaver kan bidrage tilbekæmpelse afterrorisme.Som noget nyt kan detoverlades til en gruppe af medlemsstateratvaretage opgaverne, og disse medlemsstater skal så stille den nødvendige45militære eller civile kapacitet til rådighed . Dette har dog bl.a. allerede fundetsted under de gældende traktater, i forbindelse med EU-operationen i Congo i2003, hvor det kun var en mindre gruppe af lande, som deltog. EU har ikkealtid tilstrækkelig kapacitet til at påtage sig sådanne opgaver. Et vigtigt målmed Lissabontraktaten er derfor også at bidrage til en gradvis opbygning af44

den nødvendige kapacitet. Lissabontraktaten forpligter bl.a. derformedlemsstaterne til gradvist at forbedre deres militære kapacitet.Som noget nyt indføres en mulighed for, at medlemsstater kan gå sammen ietpermanent struktureret samarbejdeom udviklingen af militær kapacitet –46f.eks. deltagelse i samarbejdsprogrammer for udvikling af forsvarsmateriel .Til at bistå med udviklingen af den militære kapacitettraktatfæstesnu ogsåoprettelsen af et europæisk agentur for forsvarsmateriel, forskning og militær47kapacitet, også benævntDet Europæiske Forsvarsagentur. Rådetoprettede dog allerede agenturet den 12. juli 2004 ved en fælles aktion.Endelig præciseres, at ansvaret for den mere konkrete fastlæggelse af etlands militære kapacitet forbliver et nationalt anliggende.Det danske forsvarsforbeholdForsvarsforbeholdet indebærer, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen oggennemførelsen af afgørelser og tiltag indenfor forsvarsområdet. Danmarkbidrager så heller ikke til finansieringen af aktioner inden for forsvarsområdet.Danmark kan dog ikke forhindre, at de øvrige EU-lande udvikler deressamarbejde på området.***

KirkeudvalgetUdvalgets sagsområder:Folkekirken, begravelsesvæsenet, andretrossamfunds stilling m.v.Lissabontraktaten indfører enny bestemmelse om respekt af kirkers og48konfessionsløse organisationers status. Det er første gang respekten forkirker og religion udtrykkeligt er genstand for en selvstændig bestemmelse itraktatgrundlaget.Det fremgår af bestemmelsen, at Unionen skal respektere og ikke måanfægte den status, som kirker og religiøse sammenslutninger eller samfundhar i medlemsstaterne i henhold til national lovgivning. Unionen skal ligeledesrespektere den status, som filosofiske og konfessionsløse organisationer har ihenhold til national lovgivning. Endelig fastslås det, atUnionen opretholderenåben, gennemsigtig og regelmæssigdialogmed disse kirker ogorganisationer i anerkendelse af deres identitet og specifikke bidrag.464748

KulturudvalgetUdvalgets sagsområder:kulturelle og kunstneriske anliggender, herunderbiblioteker, museer, teatre, film, radio, fjernsyn, idræt m.v. samt ophavsret.KulturI dag kan EU vedtagetilskyndelsesforanstaltninger på kulturområdetefterden fælles beslutningsprocedure, idet der dog kræves enstemmighed i49Rådet . Med Lissabontraktatenerstattes enstemmighed med kvalificeretflertal,da foranstaltningerne fremover skal vedtages efter den almindelige50lovgivningsprocedure . Denne procedure er stort set identisk med den fællesbeslutningsprocedure.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at kultur hører under de områder, hvor Unionen kun51kan gennemføreunderstøttende, koordinerende eller supplerende tiltag.Dette er også tilfældet efter de gældende traktater, men præciseres nuspecifikt i traktatteksten.SportDen gældende bestemmelse om uddannelse, erhvervsuddannelse og5253ungdom , udvides specifikt til at omhandle sport . Det er såledesførstegang sport udtrykkeligt nævnes i traktatgrundlaget.Udbygningen afbestemmelsen ændrer dog ikke ved den hjemmel, som lovgiver skal benytteved foranstaltninger om sport, idet man også hidtil har skullet vedtaget disse54efter bestemmelsen om ungdom .

I den forbindelse præciseres det:-at EUbidrager til fremme af sport i Europaog tager hensyn tilsportens specifikke forhold, dens strukturer, der bygger på frivillighed,og dens sociale og uddannende funktion-at målene for Unionens indsats bl.a. er atudvikle sportenseuropæiske dimensionved at fremme retfærdighed og åbenhed isportskonkurrencer og samarbejde mellem de organisationer ogmyndigheder, der har ansvar for sport, samt ved at beskyttesportsudøvernes, især de yngstes, fysiske og moralske integritet.Endelig skal Unionen og medlemsstaterne fremmesamarbejdet medtredjelandeog med de internationale organisationer, der beskæftiger sig meduddannelsesforhold og sport, herunder navnlig Europarådet.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at sport henhører under de områder, hvor Unionenkun kan gennemføreunderstøttende, koordinerende eller supplerende55tiltag. Dette er også tilfældet efter de gældende traktater, men præciseresnu specifikt i traktaten.***

Miljø- og PlanlægningsudvalgetUdvalgets sagsområder:Miljøbeskyttelse, naturbeskyttelse, skovbrug ogfysisk planlægning samt genteknologi, jagt, vildtforvaltning, erhvervelse tilrekreative formål, kulturmiljø, bygnings- og naturfredning, råstoffer i jorden ogpå havbunden m.v.Med Lissabontraktaten ændresformålsbestemmelsen om miljøpolitikken,idet det tilføjes, at EU’s målsætninger om at fremme internationalt samarbejde56om miljøproblemernavnlig omfatter bekæmpelse af klimaforandringer.Der er alene tale om en tydeliggørelse af en problemstilling inden for eteksisterende EU-politikområde, idet klimapolitikken hidtil har været enintegreret del af EU’s miljøpolitik.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, atmiljøpolitikken er et område med delt

RetsudvalgetUdvalgets sagsområder:Rets- og politivæsen, herunder retsplejeloven,retsafgifter, straffelovgivning, almindelig formueret, herunder tinglysning,familieret, færdselslovgivning, dyreværn m.v. Udvalget afgiver indstilling omvalg af Folketingets ombudsmand og om Ombudsmandens årlige beretning,og udvalget kan gøre indstilling om afskedigelse af ombudsmanden.Retlige og indre anliggender- GenereltEU-samarbejdet om retlige og indre anliggender eret af de politikområder,der berøres mest af Lissabontraktaten,hvilket bl.a. skyldes, at traktatensamler og omskriver bestemmelserne på området for at tydeliggøre tekstenog for at udbedre tidligere ændringstraktaters spredte systematik.Samarbejdet om retlige og indre anliggender fordeler sig - som i dag - påtrehovedområder:1. Samarbejdet om strafferet og politi2. Samarbejdet om grænsekontrol, asyl og indvandring3. Det civilretlige samarbejdeSamarbejdet under punkt 2. og 3. har hidtil væretoverstatsligt(søjle 1, dvs.under EF-traktaten), mens samarbejdet under punkt 1. har væretmellemstatsligt(den såkaldte 3. søjle, dvs. EU-traktaten).Med Lissabontraktaten samles alle bestemmelser om retlige og indreanliggender (herefter RIA-samarbejdet) i et enkelt afsnit i traktaten om58Unionens funktionsmåde . Samtidig afskaffes den nuværende søjlestruktur,hvilket har den konsekvens, athele RIA-samarbejdet gøres overstatsligt.Beslutningsprocedurerne forenkles, idet næsten hele spektret af emner indenfor RIA-samarbejdet vil skulle vedtages medkvalificeret flertali Rådet ogmedEuropa-Parlamentet som medlovgiver(dette sker ved udbredelsen af59den såkaldte almindelige lovgivningsprocedure , som grundlæggende svarer575859

til den nuværende fælles beslutningsprocedure). Regler vedrørende asyl,indvandring og kontrollen med de ydre grænser overgår helt til at skullevedtages efter denne lovgivningsprocedure, mens man påenkelte særligtfølsomme områderinden for det strafferetlige område og politisamarbejdetbevarer enstemmighed.Det gælder f.eks. i forbindelse med oprettelsen af60en Europæisk Anklagemyndighed.Initiativrettentil forslag på RIA-området ligger som udgangspunkt hosKommissionen, men på det strafferetlige område og inden forpolitisamarbejdet bevares en delt initiativret mellem Kommissionen ogmedlemsstaterne. Udover Kommissionen kan en gruppe på en fjerdedel afEU’s medlemsstater (dvs. mindst 7 lande) fremsætte forslag til retsakter inden61for samarbejdet om strafferet og politi .Endelig fårEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-domstolen) kompetencetil at behandle sager inden for RIA-samarbejdet. Domstolen får dog ikkekompetence til at prøve gyldigheden eller proportionaliteten af operationer,som udføres af en medlemsstats politi eller andre retshåndhævendemyndigheder, eller udøvelsen af medlemsstaternes beføjelser med hensyn til62opretholdelsen af lov og orden og beskyttelse af den indre sikkerhed .Overdragelsen af kompetence til Domstolen inden for strafferets- ogpolitisamarbejdet sker dog først efter en overgangsperiode på fem år efter63Lissabontraktatens ikrafttræden . Der vil dog være fuld domstolskontrol for såvidt angår ændringsforanstaltninger vedtaget inden for samarbejdet om politiog straffesager i den femårige overgangsperiode fra disses ikrafttræden. Menkontrollen vil kun have virkning for de medlemsstater, som foranstaltningenfinder anvendelse på.Nogle enkelte kommentarer skal knyttes til de tre hovedområder.- Samarbejdet om strafferet og politiSom nævntafskaffer Lissabontraktaten den mellemstatslige arbejdsform64inden for samarbejdet om strafferet og politi . Det bliver dermed muligt for EUat vedtageminimumsregler i form af direktiver,som fastsætter,hvad der65skal anses for strafbare handlinger samt for straffene herfor. Dette gælderdog som udgangspunkt kun på følgende typer afkriminalitet af særlig grovkarakter,som har en grænseoverskridende dimension:terrorisme,606162636465

menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn, ulovlignarkotikahandel, ulovlig våbenhandel, hvidvaskning af penge, forfalskning afbetalingsmidler, edb-kriminalitet og organiseret kriminalitet.Listen kanudvides af Rådet til også at omfatte andre typer af kriminalitet.Hertil kommer, at EU også inden forandre politikområder,hvor EU kanvedtage harmoniseret lovgivning, kanfastsætte minimumsregler for,hvadder udgørstrafbare handlingersamt forstraffeneherfor, hvis entilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser er nødvendig afhensyn til en effektiv gennemførelse af EU’s politik.Lissabontraktaten gør det desuden muligt for EU atoprette en europæiskanklagemyndighed,ved en afgørelse vedtaget af Rådet med enstemmighed66efter godkendelse i Europa-Parlamentet . Anklagemyndighedens virkefelt vilsom udgangspunkt være koncentreret om lovovertrædelser, der skader EU’sfinansielle interesser. Men Det Europæiske Råd kan udvideanklagemyndighedens beføjelser til også at vedrøre grov kriminalitet med engrænseoverskridende dimension.Der sker også en visudvidelse af Eurojust’s opgavertil at iværksætte67efterforskning af straffesager .Endelig tildeler Lissabontraktaten denationale parlamenteren særligfunktion i relation til overvågningen af samarbejdet om strafferet og politi. Detgælder både i forhold til kontrollen med EU-institutionernes overholdelse afnærhedsprincippet inden for dette område, samt sammen med Europa-Parlamentet i overvågningen af Europol og Eurojust.Samtidig indføres for at sikre en smidig overgang fra enstemmighed tilkvalificeret flertal, en særlignødbremse,hvorefter medlemsstater kan blokerefor et forslag, hvis de mener, det vil berøre grundlæggende aspekter af deres68strafferetlige system . I den forbindelse gives dog lande, som ønsker at gåvidere, en særlig adgang til at indføre et forstærket samarbejde på detpågældende område (denne mekanisme kaldes også ”bremseacceleratoren”).

Danmark har således hidtil deltaget fuldt ud i samarbejdet om straffesager ogpolitisamarbejde, da det har været mellemstatsligt. Eftersom strafferets- ogpolitisamarbejdet bliver overstatsligt vil Danmark efter evt. ikrafttrædelse afLissabontraktaten stå uden for dette samarbejde såfremt det danskeforbehold opretholdes.- Grænsekontrol, asyl og indvandringLissabontraktatens nye regler om grænsekontrol, asyl og indvandringindebærer navnlig en overgang fra enstemmighed til kvalificeret flertal samtinddragelsen af Europa-Parlamentet som medlovgiver i overensstemmelse69med den almindelige lovgivningsprocedure . De nye bestemmelser er i vidudstrækning traktatmæssige præciseringer af mål og planer, som DetEuropæiske Råd allerede har udstukket inden for det gældende traktater, ogomfatter såledesikke væsentlige indholdsmæssige ændringeraf selvepolitikområdet.Nyhederne i traktatteksten er navnlig:-fremhævelsen af et almindeligtprincip om solidaritet og rimeligansvarsfordelingmellem medlemsstaterne vedr. grænsekontrol, asyl og70indvandringen ny målsætning og et nyt retsgrundlag om gradvis indførelse af et71integreret system for forvaltningen af de ydre grænserenny hjemmel til fastsættelse af bestemmelser om pas,72identitetskort, opholdsbeviser og lign. Beslutningsproceduren er dog73den samme, som den, der gælder i dag , nemlig enstemmighed i Rådetog høring af Europa-Parlamentet. Med den nuværende hjemmel er dersåledes vedtaget en forordning om biometriske kendetegn i europæiske74pas .en selvstændig bestemmelse om enfælles europæisk asylpolitik7675

Lissabontraktaten medfører også en række omrokeringer af de eksisterendebestemmelser. Bl.a. flyttes retsgrundlagene for foranstaltninger om80henholdsvispas, identitetskort, opholdstilladelserog omindefrysning af81aktiver for at bekæmpe terrorisme ,til Lissabontraktatens samarbejde om82frihed, sikkerhed og retfærdighed . Det betyder samtidig, at de tohjemmelsbestemmelserikke finder anvendelse for Danmark,idet deomfattes af det danske retsforbehold. Det samme gælder vedtagelsen afforanstaltninger vedrørendedatabeskyttelsei forhold til det politimæssige ogstrafferetlige samarbejde, som ligeledes vil være omfattet afretsforbeholdet.Med Lissabontraktaten tilføjes desuden en bestemmelse i traktaten om83Unionens funktionsmåde , som fastslår, at medlemsstaterne fri kan etableresamarbejde og koordineringmellem deres kompetente instanser inden forderes administration med ansvar for beskyttelsen af den nationale sikkerhed.

I forbindelse medforanstaltninger på familieretsområdetvidereføres dengældende beslutningsprocedure, som indebærerenstemmighedi Rådet oghøring af Europa-Parlamentet. Muligheden for med enstemmighed at overgåtil den almindelige lovgivningsprocedure fastholdes også. Endelig indføres envetoret til hvert enkelt nationalt parlament over for indførelsen af kvalificeretflertal og den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse med86grænseoverskridende familieretlige spørgsmål .Beskyttelse samt udveksling af personoplysningerLissabontraktaten indfører et nyt og selvstændigt retsgrundlag inden for denfælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP), så EU kan vedtage regler forbeskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med medlemsstaternes87behandling af personoplysninger på FUSP-området.Desuden tilføjes i den gældende bestemmelse om beskyttelse af88personoplysninger en grundsætning om, atenhver har ret til beskyttelseaf personoplysninger,der vedrører ham/hende. Denne grundsætning svarer89til bestemmelsen i Chartret om grundlæggende rettigheder . Det præciseres,at beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse med behandling afpersonoplysninger også påhviler medlemsstaterne, når disse udøver90aktiviteter, der er omfattet af EU-retten. Den gældende bestemmelse ,hvorefter Europa-Parlamentet og Rådet opretter en fælles uafhængigkontrolinstans med ansvar for at overvåge de fælles EU-regler på området,afløses af en bestemmelse om, at EU-reglerne skal kontrolleres afuafhængige myndigheder, hvilket også sker for at sikre sammenhængen medbestemmelsen i chartret.Samtidig begrænses anvendelsesområdet for bestemmelsen om beskyttelseaf personoplysninger, så det ikke omfatter beskyttelsen af personoplysninger91på FUSP-området .Det er værd at notere, at opsplitningen af retsgrundlagene på tobestemmelser i hhv. EU-traktaten og traktaten om Unionens funktionsmådenavnlig har den virkning, atEuropa-Parlamentet ikke deltageriudarbejdelsen af regler om databeskyttelsepå FUSP-området,idet Rådet868788899091

træffer afgørelse alene og med kvalificeret flertal. På alle andre områdergælder den almindelige lovgivningsprocedure, hvor Europa-Parlamentet ermedlovgiver. Opsplitningen har dog også den konsekvens, at Danmark – pågrund af forsvarsforbeholdet – ikke er omfattet af afgørelser, som vedrørerpersonoplysninger inden for de områder, der er dækket af93forsvarsforbeholdet .DyrevelfærdDen gældende protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd får en merecentral placering i traktatgrundlaget, idetprotokollen integreres i selve94teksten til traktaten om Unionens funktionsmåde.Ifølge den nye traktatbestemmelse skal EU og medlemsstaterne i forbindelsemed fastlæggelsen og gennemførelsen af visse centrale politikområder tagefuldt hensyn til velfærden hos dyrsom følende væsener, samtidig med atde skal respektere medlemsstaternes love og administrative bestemmelsersamt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelletraditioner og regionale skikke.Indlemmelsen af protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd itraktatteksten har ikke umiddelbart retlige konsekvenser, da der er tale om eneksisterende bestemmelse fra en protokol, som har samme retlige status, omend der ligger en vis signalværdi i at placere bestemmelsen i selvetraktatteksten.

beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse afsocial udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og95beskyttelse af menneskers sundhed" .Grundlæggende sociale rettigheder anerkendes også i kraft af traktatenshenvisning tilchartret om grundlæggende rettigheder,som nu gøres juridiskbindende96. Chartret indeholder et afsnit om solidaritet, der nævner en rækkerettigheder og principper, der er direkte relevante for det sociale område, f.eks.retten til information og høring af arbejdstagerne i virksomheden, retten til at indgåkollektive overenskomster og retten til kollektive skridt, retten til at bruge en gratisarbejdsformidlingstjeneste og beskyttelse mod ubegrundet opsigelse samt rettentil social sikring og social bistand m.m.I den gældende bestemmelse i EF-traktaten, som handler om foranstaltningervedrørendesocial tryghed for vandrende arbejdstagere,selvstændige ogpårørende97, ændres afstemningsprocedurenfra enstemmighed til kvalificeretflertali Rådet, idet hele området overgår til den almindeligelovgivningsprocedure98.NødbremseDerudover indføres en særlig nødbremse99. Herefter kan et EU-land, som finder,at et udkast til lovgivning om social tryghed vil berøre vigtige aspekter af landetssociale sikringssystem m.v.,anmodeRådet om, atspørgsmålet forelægges DetEuropæiske Råd.I så fald suspenderes den almindelige lovgivningsprocedure.Efter drøftelse skal Det Europæiske Råd, som træffer afgørelse medenstemmighed,entena)b)forelægge Rådet udkastet på ny ellerundlade at handle eller anmode Kommissionen om at forelægge et nytforslag; i så fald anses den oprindeligt foreslåede retsakt for ikke-vedtaget.

SundhedsudvalgetUdvalgets sagsområder:Sundhed, sygdomme og forebyggelse, herundersygehusvæsenet, sygesikring, den primære sundhedssektor,apoteksvirksomhed, lægemidler, medicinalpersoner, etik og forskning påsundhedsområdet samt foranstaltninger vedrørende alkohol- ognarkotikamisbrug.FolkesundhedLissabontraktatens ændringer på folkesundhedsområdet indebærer navnligenuddybning og præciseringaf EU’s eksisterende beføjelser, men udenvæsentlige indholdsmæssige ændringer.Således præciseres det indledningsvis, at EU’s indsats på området skalimødegå forhold, der kan indebære risiko for denfysiske og mentalesundhed(i den gældende bestemmelse henvises blot til ”menneskerssundhed”). Endvidere tilføjes det, at EU’s indsats også skal omfatteovervågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling i101tilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf .I relation tilsamarbejdet mellem medlemsstaterne på sundhedsområdettilføjer Lissabontraktaten, at dette samarbejde navnlig skal få staternessundhedstjenester til at supplere hinanden bedre i grænseregioner.Kommissionens opgave er her især at tage initiativer til opstilling afretningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis ogudarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og102evaluering . Europa-Parlamentet skal holdes fuldt underrettet herom.For så vidt angår Europa-Parlamentets og Rådetslovgivningskompetencepå området tilføjes det, at der kan vedtages ”foranstaltninger til fastsættelseaf høje standarder for kvaliteten ogsikkerheden af lægemidler og103medicinsk udstyr”.Ligeledes præciseres det, at detilskyndelsesforanstaltningerover fortrusler mod sundheden, som Europa-Parlamentet og Rådet i dag kan vedtage

efter EF-traktaten, navnlig kan vedrøre bekæmpelsen afstørre104grænseoverskridende sundhedstrusler. Derudover specificeres det, atEuropa-Parlamentet og Rådet kan vedtage foranstaltninger, der vedrørerovervågning af alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler, varsling itilfælde af sådanne trusler og bekæmpelse heraf, samt foranstaltninger meddirekte henblik på beskyttelse af folkesundheden i forbindelse med tobak ogalkoholmisbrug. Som det også er tilfældet i dag må vedtagelsen af sådanneregler ikke indebære harmonisering af EU-landenes lovgivninger.Med Lissabontraktaten ændres proceduren fra den fællesbeslutningsprocedure til denalmindelige lovgivningsprocedure.Da disse toprocedurer stort set er identiske, har ændringen ingen praktisk betydning.Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at beskyttelse og forbedring af menneskerssundhed henhører under de områder, hvor Unionen alene har kompetence til105at gennemføreunderstøttende, koordinerende eller supplerende tiltag.Dette er også tilfældet efter de gældende traktater, men præciseres nuspecifikt i traktatteksten.***

TrafikudvalgetUdvalgets sagsområder:Jernbaner, veje, godstransport, hyrekørsel,buskørsel, kollektiv trafik, faste forbindelser, færgefart, luftfart, havne,kystsikring samt meteorologi, postvæsen m.v.EU’s transportpolitikLissabontraktatens væsentligste ændring i EU’s fælles transportpolitik erudbredelsen af denalmindelige lovgivningsprocedurei forbindelse medallovgivning på transportområdet(med undtagelse af visse106overgangsregler ).Efter den nye bestemmelse vil EU-lovgivningen på transportområdet fremoverskulle vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, dvs. med107kvalificeret flertal i Rådet og med Europa-Parlamentet som medlovgiver .Denne procedure er stort set identisk med den fælles beslutningsprocedure,

som i dag finder anvendelse på de fleste områder af den fællestransportpolitik.Konkret betyder ændringen, at ”bestemmelser, der vedrørerprincipperne forordningen på transportområdet,og hvis anvendelse alvorligt kunnepåvirkelevestandarden og beskæftigelsesniveaueti visse egne samt udnyttelse aftransportmateriel”, som i dag vedtages med enstemmighed i Rådet efterhøring af Parlamentet, fremover vil skulle vedtages med kvalificeret flertal ogmed Europa-Parlamentet som medlovgiver.I øvrigt præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens, at transportpolitikken er et område meddelt kompetencemellem108EU og EU-landene . Dette er også tilfældet efter de gældende traktater,men præciseres nu specifikt i traktaten.***

UddannelsesudvalgetUdvalgets sagsområder:Folkeskolen, gymnasieskoler, kursus tilstudentereksamen og højere forberedelseseksamen, folkeoplysning,folkehøjskoler, aftenskoler, ungdomsskoler, voksenuddannelse, seminarier,handelsskoler, tekniske skoler og teknika, uddannelsesstøtte,arbejdsmarkedsuddannelser m.v.Lissabontraktatens væsentligste ændring på uddannelsesområdet erudbredelsen af den almindelige lovgivningsprocedure i forbindelse medvedtagelse af al EU-lovgivning om uddannelse.Efter den gældende hjemmelsbestemmelse om uddannelse vedtageslovgivning på uddannelsesområdet hovedsagelig efter den fællesbeslutningsprocedure med kvalificeret flertal i Rådet og med Europa-Parlamentet som medlovgiver, og Lissabontraktaten ændrer således ikke dengenerelle uddannelsespolitik.Den fælles beslutningsprocedure gælder dog i dag ikke fuldt ud på ”direktiver,hvis gennemførelse i mindst én af medlemsstaterne medførerændring afbestående lovgivningsprincipper for erhvervsregulering,der vedrøreruddannelse og adgangsbetingelser for fysiske personer”. Sådannebestemmelser skali dag vedtages med enstemmighedi Rådet. Med108109

Lissabontraktatenerstattes enstemmighed af kvalificeret flertal. Denalmindelige lovgivningsprocedure er stort set identisk med den gældendefælles beslutningsprocedure, som den erstatter.Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at uddannelse henhører under de områder, hvorUnionen har kompetence til at gennemføreunderstøttende, koordinerende111eller supplerende tiltag. Dette er også tilfældet efter de gældendetraktater, men præciseres nu specifikt i traktaten.***

Det Udenrigspolitiske NævnNævnets sagsområder:beslutninger af større udenrigspolitisk rækkevidde,sager af betydning for landets udenrigspolitik, udenrigspolitiske forhold.Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitikLissabontraktaten indebærer enstyrkelse af samordningen af EU-politikinstrumenterpå det eksterne område, navnlig ved oprettelsen afposten som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender.Med Lissabontraktaten oprettes posten somhøjtstående repræsentant forudenrigsanliggendermed to funktioner - han/hun skal både være formandfor Rådet for Udenrigsanliggender og en af Kommissionens næstformænd –112og skal sikre sammenhæng i Unionens optræden udadtil . Han/hunudnævnes af Det Europæiske Råd med samtykke fra Kommissionensformand. Som en af Kommissionens næstformænd er han/hun underlagtEuropa-Parlamentets afstemning om indsættelse af den samledeKommission. En erklæring, som Europa-Parlamentets repræsentanter toginitiativ til, og som kom i stand hen mod slutningen af regeringskonferencen,sikrer Europa-Parlamentet ret til at blive inddraget i udnævnelsen af denmidlertidige første højtstående repræsentant.Endvidere smeltes Unionen og Fællesskabet sammen tilén juridisk113person. Denne sammensmeltning har en særlig betydning forudenrigspolitikken, idet EU fremover kan indgå bindende aftaler med110111112113

tredjelande og internationale organisationer, som både dækker dettraditionelle arbejde i det daværende søjle 1-Fællesskab og den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik.Samtidig indføres enfælles procedurebestemmelsefor forhandling ogindgåelse samt evt. suspension og domstolsprøvelse af disse internationale114aftaler . Bestemmelsen fastlægger også reglerne for samspillet mellemKommissionen/udenrigsrepræsentanten, Rådet og Europa-Parlamentet.Hovedregleni forbindelse med afstemninger om aftaler, der berører denfælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil som hidtil væreenstemmighed iRådet.Desuden inddrages Europa-Parlamentet som noget nyt i detøkonomiske, finansielle og tekniske samarbejde med tredjelande. Hidtil harEuropa-Parlamentet ikke haft nogen større indflydelse på indgåelsen afinternationale aftaler.Grundlæggendeforbliver den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik etmellemstatsligt anliggende,og bestemmelserne bibeholdes i et særskilt115kapitel i Unionstraktaten . De mest markante ændringer i procedurerne erfølgende:-der i indføres et nyt,særligt retsgrundlag forvedtagelse af en afgørelseom beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemslandenesbehandling af personoplysningerunder udøvelsen af aktiviteter under116FUSP’en .-Der indføres en såkaldt ”passerelle” (fransk for ”gangbro”), som betyder,at Det Europæiske Råd med enstemmighed kan bemyndige Rådet til atgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal,dog bortset fra i afgørelser,117der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet .-Det tilføjes, atudenrigsrepræsentanten skal koordineremedlemsstaternes samordning af deres optræden ved internationale118organisationer-Lissabontraktaten bestemmer, at anvendelsen aføkonomiskesanktioner mod tredjelandeforudsætter et fælles forslag fraudenrigsrepræsentanten og Kommissionen, og der indføres krav om119orientering af Europa-Parlamentet . Endvidere præciseres, at sanktionerogså kan anvendes over for fysiske eller juridiske personer m.v.114115116117118119

Det præciseres, atEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-Domstolen)120fortsat ikke har nogen kompetence på FUSP-området . I den forbindelsepræciseres det dog også, at Domstolen fortsat har kompetence til atkontrollere, om Unionens kompetencer på dette område udøves inden for degrænser og procedurer, der er fastsat i traktaterne, samt under retssageranlagt af private at prøve gyldigheden af retsakter på FUSP-området, der121berører den umiddelbart og individuelt .Endelig præciserer LissabontraktatenFUSP’ens særlige kendetegn,idet det122understreger, at FUSP-samarbejdet udgør sin egen kompetencekategori ,og at gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke123berører procedurerne og beføjelserne på andre politikområder og omvendt .Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitikDe nye bestemmelser om det fælles sikkerheds- og forsvarssamarbejdedefinerer blandt andet125-Rækkevidden af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik126-De opgaver, hvortil civile og militære midler kan anvendes127-Muligheden for overdragelse af opgaver til medlemsstaterne128-Det Europæiske Forsvarsagenturs opgaver129-Deltagelse i permanent struktureret samarbejde124

Lissabontraktatenbevarer grundtrækkene fra den eksisterendesikkerheds- og forsvarspolitik.Målet er stadig en gradvis udvikling af enfælles EU forsvarspolitik, som med tiden kan føre til et fælles EU forsvar.Dette forudsætter dog stadig en enstemmig beslutning i Det Europæiske Råd.Hovedsigtet med den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er, at EU skalkunne varetage krisestyringsopgaver – de såkaldte Petersbergopgaver – medanvendelsen af såvel civile som militære midler, som stilles til rådighed afmedlemsstaterne.Lissabontraktatenajourfører hvilke typer opgaver,der kan være tale omDet drejer sig om følgende opgaver:-Fælles aktioner på nedrustningsområdet,-Humanitære opgaver og redningsopgaver,-Rådgivnings- og bistandsopgaver på det militære område,-Konfliktforebyggende og fredsbevarede opgaver,-Kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunderfredsskabelse og postkonfliktstabiliseringsoperationer.Desuden fastslås det, at disse opgaver kan bidrage til bekæmpelse afterrorisme.131

Som noget nyt kan detoverlades til en gruppe af medlemsstateratvaretage disse opgaver, som så stiller den nødvendige militære eller civile132kapacitet til rådighed . Dette har dog bl.a. allerede fundet sted i forbindelsemed EU-operationen i Congo i 2003, hvor det kun var en mindre gruppe aflande, som deltog. EU har ikke altid tilstrækkelig kapacitet til at påtage sigsådanne opgaver. Et vigtigt mål med Lissabontraktaten er derfor også atbidrage til en gradvis opbygning af den nødvendige kapacitet.Lissabontraktaten forpligter bl.a. derfor medlemsstaterne til gradvist atforbedre deres militære kapacitet.Som noget nyt indføres en mulighed for, at medlemsstater kan gå sammen ietpermanent struktureret samarbejdeom udviklingen af militær kapacitet –133f.eks. deltagelse i samarbejdsprogrammer for udvikling af forsvarsmateriel .Til at bistå med udviklingen af den militære kapacitettraktatfæstesnu ogsåoprettelsen af et europæisk agentur for forsvarsmateriel, forskning og militær134kapacitet, også benævntDet Europæiske Forsvarsagentur. Rådetoprettede dog allerede agenturet den 12. juli 2004 ved en fælles aktion.

UdenrigsudvalgetUdvalgets sagsområder:udenrigs - og sikkerhedspolitiske spørgsmål samtudviklingssamarbejde.Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitikLissabontraktaten indebærer enstyrkelse af samordningen af EU-politikinstrumenterpå det eksterne område, navnlig ved oprettelsen afposten som højtstående repræsentant for udenrigsanliggender.Med Lissabontraktaten oprettes posten somhøjtstående repræsentant forudenrigsanliggendermed to funktioner - han/hun skal både være formandfor Rådet for Udenrigsanliggender og en af Kommissionens næstformænd –135og skal sikre sammenhæng i Unionens optræden udadtil . Han/hunudnævnes af Det Europæiske Råd med samtykke fra Kommissionensformand. Som en af Kommissionens næstformænd er han/hun underlagtEuropa-Parlamentets afstemning om indsættelse af den samledeKommission. En erklæring, som Europa-Parlamentets repræsentanter toginitiativ til, og som kom i stand hen mod slutningen af regeringskonferencen,sikrer Europa-Parlamentet ret til at blive inddraget i udnævnelsen af denmidlertidige første højtstående repræsentant.Endvidere smeltes Unionen og Fællesskabet sammen tilén juridisk136person. Denne sammensmeltning har en særlig betydning forudenrigspolitikken, idet EU fremover kan indgå bindende aftaler medtredjelande og internationale organisationer, som både dækker det135136

traditionelle arbejde i det daværende søjle 1-Fællesskab og den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik.Samtidig indføres enfælles procedurebestemmelsefor forhandling ogindgåelse samt evt. suspension og domstolsprøvelse af disse internationale137aftaler . Bestemmelsen fastlægger også reglerne for samspillet mellemKommissionen/udenrigsrepræsentanten, Rådet og Europa-Parlamentet.Hovedregleni forbindelse med afstemninger om aftaler, der berører denfælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, vil som hidtil væreenstemmighed iRådet.Desuden inddrages Europa-Parlamentet som noget nyt i detøkonomiske, finansielle og tekniske samarbejde med tredjelande. Hidtil harEuropa-Parlamentet ikke haft nogen større indflydelse på indgåelsen afinternationale aftaler.Grundlæggendeforbliver den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik etmellemstatsligt anliggende,og bestemmelserne bibeholdes i et særskilt138kapitel i Unionstraktaten . De mest markante ændringer i procedurerne erfølgende:-der i indføres et nyt,særligt retsgrundlag forvedtagelse af en afgørelseom beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med medlemslandenesbehandling af personoplysningerunder udøvelsen af aktiviteter under139FUSP’en .-Der indføres en såkaldt ”passerelle” (fransk for ”gangbro”), som betyder,at Det Europæiske Råd med enstemmighed kan bemyndige Rådet til atgå fra enstemmighed til kvalificeret flertal,dog bortset fra i afgørelser,140der har indvirkning på militær- eller forsvarsområdet .-Det tilføjes, atudenrigsrepræsentanten skal koordineremedlemsstaternes samordning af deres optræden ved internationale141organisationer-Lissabontraktaten bestemmer, at anvendelsen aføkonomiskesanktioner mod tredjelandeforudsætter et fælles forslag fraudenrigsrepræsentanten og Kommissionen, og der indføres krav om142orientering af Europa-Parlamentet . Endvidere præciseres, at sanktionerogså kan anvendes over for fysiske eller juridiske personer m.v.

Det præciseres, atEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-Domstolen)143fortsat ikke har nogen kompetence på FUSP-området . I den forbindelsepræciseres det dog også, at Domstolen fortsat har kompetence til atkontrollere, om Unionens kompetencer på dette område udøves inden for degrænser og procedurer, der er fastsat i traktaterne, samt under retssageranlagt af private at prøve gyldigheden af retsakter på FUSP-området, der144berører den umiddelbart og individuelt .Endelig præciserer LissabontraktatenFUSP’ens særlige kendetegn,idet det145understreger, at FUSP-samarbejdet udgør sin egen kompetencekategori ,og at gennemførelsen af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik ikke146berører procedurerne og beføjelserne på andre politikområder og omvendt .Udviklingssamarbejde og humanitær bistandLissabontraktatens samler bestemmelserne om udviklingssamarbejde og147humanitær bistand i et selvstændigt afsnit .De nye regler indbefatter navnlig:-indførelse af etspecifikt retsgrundlag for humanitær bistand,somfremhæver politikkens særlige karakter og anvendelsen af principperne i148humanitær folkeret, især upartiskhed og ikke-forskelsbehandling .udtrykkelig angivelse afbekæmpelse og udryddelse af fattigdom somdet overordnede målfor EU’s politik for udviklingssamarbejde. Der skaltages hensyn til dette mål, når EU fører politikker ud i livet, som måforventes at påvirke udviklingslandene. Det indebærer også, atudviklingspolitikken er en selvstændig politik og ikke en gren af den fællesudenrigs- og sikkerhedspolitik.at Rådet - når der er behov forakut finansiel bistand- kan træffeafgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen.

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og fiskeriUdvalgets sagsområder:Fødevarer, landbrug, fiskeri, gartneri og havebrug,veterinærvæsen samt grundforbedring.LandbrugLissabontraktatens væsentlige ændring på landbrugsområdet består i, atEuropa-Parlamentet bliver medlovgiveri forbindelse med den fælleslandbrugspolitik i kraft af, at høringsproceduren erstattes af den såkaldte”almindelige lovgivningsprocedure”, som svarer til den gældende fællesbeslutningsprocedure. I dag er det på landbrugsområdet alene Rådet, der151træffer afgørelse efter høring af Europa-Parlamentet .Endvidere bliverEuropa-Parlamentetmed Lissabontraktaten med til atbestemme deoverordnede finansielle rammer for landbrugspolitikken,152fordi Europa-Parlamentet får medindflydelse på de obligatoriske udgifter .Europa-Parlamentet vil dog fortsat ikke have indflydelse på fastsættelsen aflandbrugspolitikkens priser, afgifter, støtte og kvoter. Her træffer Rådet153afgørelse alene, med kvalificeret flertal .Endelig præciseres det i de indledende bestemmelser, at EU’slandbrugspolitik er etområde med delt kompetencemellem Unionen og EU-154landene . Dette er også tilfældet efter de gældende traktater, menpræciseres først nu i traktaten.

FiskeriÆndringen af lovgivningsproceduren fra høringsprocedure til almindeliglovgivningsprocedure gælder også den fælles fiskeripolitik. Derudover bliverEuropa-Parlamentetmed Lissabontraktaten med til at bestemme deoverordnede finansielle rammerfor fiskeripolitikken, fordi Europa-155Parlamentet får medindflydelse på de obligatoriske udgifter .Dog vil den almindelige lovgivningsprocedure ikke finde anvendelse påfastsættelsen og fordelingen af fiskerimuligheder (dvs.fiskekvoterne).Her vilRådet som hidtil skulle træffe afgørelse med kvalificeret flertal og uden høring156af Europa-Parlamentet .Endvidere præciseres det i de indledende bestemmelser til traktaten omUnionens funktionsmåde, at bestemmelser om bevarelse af havets biologiskeressourcer inden for rammerne af den fælles fiskeripolitik (dvs.157fiskekvoterne)henhører underEU’s enekompetence, hvorimodresten affiskeripolitikkener et område meddelt kompetencemellem Unionen og158EU-landene . Dette er også tilfældet efter den gældende EF-traktat, menpræciseres først nu eksplicit i traktatteksten.DyrevelfærdDen gældende protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd får en merecentral placering i traktatgrundlaget, idetprotokollen integreres i selve159teksten til traktaten om Unionens funktionsmåde.Ifølge den nye traktatbestemmelse skal EU og medlemsstaterne i forbindelsemed fastlæggelsen og gennemførelsen af visse centrale politikområder tagefuldt hensyn til velfærden hos dyrsom følende væsener, samtidig med atde skal respektere medlemsstaternes love og administrative bestemmelsersamt deres skikke, navnlig med hensyn til religiøse ritualer, kulturelletraditioner og regionale skikke.

Udvalget for Udlændinge og integrationspolitikUdvalgets sagsområder:Udlændingelovgivning, sager vedrørende flygtninge,indvandrere og etniske minoriteter, for så vidt angår ophold i Danmark, samtintegrationslovgivningen.- Grænsekontrol, asyl og indvandringLissabontraktatens nye regler om grænsekontrol, asyl og indvandring – indenfor samarbejdet om retlige og indre anliggender - indebærer navnlig enovergang fra enstemmighed til kvalificeret flertalsamtinddragelsen afEuropa-Parlamentet som medlovgiveri overensstemmelse med den160almindelige lovgivningsprocedure . De nye bestemmelser omfatter i vidudstrækning traktatmæssige præciseringer af mål og planer, som DetEuropæiske Råd allerede har udstukket inden for det gældende traktater, ogomfatter således ikke væsentlige indholdsmæssige ændringer af selvepolitikområdet.Nyhederne i traktatteksten er navnlig:-fremhævelsen af et almindeligtprincip om solidaritet og rimelig161ansvarsfordelingen ny målsætning og et nyt retsgrundlag om gradvis indførelse af et162integreret system for forvaltningen af de ydre grænserenny hjemmel til fastsættelse af bestemmelser om pas,163identitetskort, opholdsbeviser og lign. Beslutningsproceduren er164dog den samme, som den, der gælder i dag nemlig enstemmighed iRådet og høring af Europa-Parlamentet. Med den nuværende hjemmel erder således vedtaget en forordning om biometriske kendetegn ieuropæiske pas.Jf. artikel 77-80 i TEUF.Jf. artikel 80 i TEUF.Jf. artikel 77, stk. 1, litra c), i TEUF.Jf. artikel 77, stk. 3, i TEUF.EF-traktatens artikel 62, nr. 2, litra a), om grænsekontrol.

en selvstændig bestemmelse omfælles indvandringspolitik, som167tidligere var slået sammen med asylpolitikken . Navnlig fremhævesbekæmpelsen af menneskehandel, især handel med kvinder og børn. Detbestemmes udtrykkeligt, at den fælles indvandringspolitik ikke berørermedlemslandenes ret til at fastlægge, hvor mange der kan indrejse fratredjelande for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig168erhvervsdrivende ,et nyt, udtrykkeligt retsgrundlag om støtte og fremme afintegration af169tredjelandsstatsborgeremed lovligt ophold .

Lissabontraktaten medfører også en række omrokeringer af de eksisterendebestemmelser. Bl.a. flyttes retsgrundlagene for foranstaltninger om170henholdsvispas, identitetskort, opholdstilladelserog omindefrysning af171aktiver for at bekæmpe terrorisme ,til Lissabontraktatens samarbejde om172frihed, sikkerhed og retfærdighed . Det betyder samtidig, at de tohjemmelsbestemmelser ikke finder anvendelse for Danmark, idet de omfattesaf det danske retsforbehold.Det samme gælder vedtagelsen af foranstaltninger vedrørendedatabeskyttelsei forhold til det politimæssige og strafferetlige samarbejde,som ligeledes vil være omfattet af det danske forbehold.Med Lissabontraktaten tilføjes desuden en bestemmelse i traktaten om173Unionens funktionsmåde , som fastslår, at medlemsstaterne fri kan etableresamarbejde og koordinering mellem deres kompetente instanser inden forderes administration med ansvar for beskyttelsen af den nationale sikkerhed.Endelig fårEF-Domstolen(som ændrer navn til EU-domstolen) kompetencetil at behandle sager inden for RIA-samarbejdet, herunder samarbejdet omgrænsekontrol,asyl og indvandring.

Udvalget for Videnskab og teknologiUdvalgets sagsområder:Forskningspolitik, herunder kontaktorgan mellemFolketingets medlemmer og repræsentanter for den videnskabelige forskning,universitetslovsinstitutioner, forskeruddannelser, herunder erhvervs Ph.D-ordningen, samt informationsteknologi, herunder telesektoren, samtteknologisk udvikling og innovationForskningLissabontraktaten præciserer, at målet om at styrke Unionens videnskabeligeog tekniske grundlag skal nås vedgennemførelse af et europæiskforskningsrummed fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og174teknologisk viden . Dermed nævnes ”det europæiske forskningsrum” nuspecifikt i selve traktatteksten. Det europæiske forskningsrum blev ellerslanceret i 2000 af Kommissionen med det formål at skabe attraktivemuligheder for forskerne, og som et fællesbegreb for alle de virkemidler, somEU kan gøre brug af til at samordne forskning og innovation såvel i de enkeltemedlemsstater som på EU-plan. Sprogbrugen udtrykker samtidig et politiskønske om at gøre den fri bevægelighed for viden til en ”femte frihed” (i lighedmed den fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital).Foranstaltninger til gennemførelse af det europæiske forskningsrum skaltræffes efter den almindelige lovgivningsprocedure, af Europa-Parlamentet og175Rådet, og med kvalificeret flertal i Rådet .RumpolitikLissabontraktaten indfører etnyt retsgrundlag om en europæiskrumpolitik,som skal supplere medlemslandene ved at fremmevidenskabelige og tekniske fremskridt, industriens konkurrenceevne ogiværksættelse af politikker samt etablere relevante forbindelser til Den176Europæiske Rumorganisation .Foranstaltninger inden for rumpolitikken vil fremover skulle træffes efter denalmindelige lovgivningsprocedure,dvs. af Europa-Parlamentet og Rådet,174175176

som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, og efter høring afRegionsudvalget og Det Økonomiske og Sociale Udvalg. Den almindeligelovgivningsprocedure er i det væsentlige identisk med den fælleslovgivningsprocedure.Det præciseres i de indledende bestemmelser til traktaten om Unionensfunktionsmåde, at Unionen på områderne forskning, teknologisk udvikling ogrummet har kompetence til at gennemføre tiltag, navnlig til at fastlægge ogiværksætte programmer, men atudøvelsen af denne kompetence ikke kan177føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres kompetence.