PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 22
Offentligt

Europaudvalget

Folketingets repræsentant ved EU

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

21. februar 2008

Europa-Parlamentets behandling af

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om fælles rammer

for markedsføring af produkter - KOM (2007) 0053

Ordfører: Christel Schaldemose (PES, DK)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om akkredite-

rings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring af pro-

dukter - KOM (2007) 0037

Ordfører: André Brie (GUE/NLG, DE)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om procedurer for

anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter, der markedsføres

lovligt i en anden medlemsstat - KOM (2007) 0036

Ordfører: Alexander Stubb (EPP-ED, FI)

Resumé

Noten giver status og en kortfattet gennemgang af ovennævnte forslag, der

benævnes som de vigtigste forslag vedr. det indre marked siden starten i

1992.

Behandlingen i Europa-Parlamentet, som foregik på baggrund af en netop

indgået 1.-behandlingsaftale, refereres kort.

1/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Noten afsluttes (som noget nyt) med noteskriverens personlige observationer

om brugen af 1-behandlingsaftaler i Europa-Parlamentet.

1. Status

Ovennævnte forslag var til 1. behandling i Europa-Parlamentet tirsdag den 19.

februar 2008. Det skete på baggrund af en 1.-behandlingsaftale mellem EU-

institutionerne, der blev indgået umiddelbart før 1. behandlingen. Forslagene

forventes vedtaget i Europa-Parlamentet torsdag den 21. februar 2008.

Europaudvalget gav forhandlingsoplæg til de to førstnævnte forslag den 18.

januar 2008.

Der blev givet forhandlingsoplæg til det sidstnævnte forslag (KOM(2007)36) i

maj 2007.

Sagerne er på dagsordenen til politisk enighed i rådsmødet 25.- 26. februar

2008.

2. Forslagene

Europa-Parlamentet vedtager på torsdag den 21. april 2008 den mest omfat-

tende lovgivningspakke om varers frie bevægelighed siden Jacques Delors´

Indre Marked bestemmelser i 1992.

Princippet om varers frie bevægelighed er baseret på Cassis de Dijon-

dommen fra 1979, der fastslog, at hvis et produkt er tilladt i et medlemsland,

skal det også tillades i et andet medlemsland. På trods af denne dom (og

efterfølgende domme med samme resultat) samt den senere lovgivning om

det indre marked, har systemet ikke fungeret tilfredsstillende i praksis.

Ifølge Kommissionens oplysninger fra 1. behandlingen er der i alt 23 mio. små

og mellemstore virksomheder (SMV) i EU, hvilket udgør 99% af alle virksom-

hederne i EU. Kun 8% af SMV´erne eksporterer ud over deres eget lands

grænser, hvilket vil sige, at 90% i dag kun producerer til hjemmemarkedet.

Derfor har Kommissionen foreslået ovennævnte ”Vare-pakke”, der har til for-

mål at forbedre det indre markeds funktion på vareområdet samt forenkle og

modernisere regler og principper i overensstemmelse med EU´s strategi for

bedre regulering.

Forslagene fastlægger fælles principper og referencebestemmelser, der skal

anvendes i fremtidige sektorspecifikke retsakter på EU-niveau. Afgørelsen

udgør derfor en generel horisontal ramme for fremtidig EU-lovgivning om

harmonisering af betingelserne for markedsføring af produkter, og tjener som

referencetekst for den gældende lovgivning herom.

2/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslagene fastsætter endvidere bestemmelser om organisering af akkredite-

ring på nationalt og EU-niveau. Bestemmelserne skal bl.a. styrke troværdig-

heden af overensstemmelses-erklæringerne, der vurderer, om et produkt

overholder de generelle krav, idet akkrediteringen styrker sikkerheden for, at

de godkendende myndigheder har fornøden teknisk ekspertise.

Desuden fastsætter forslagene, at medlemsstaterne skal organisere og udøve

en effektiv markedskontrol, der sikrer, at produkter, der markedsføres, over-

holder den relevante EU-lovgivning.

Forslagene har følgende hovedformål:

Gøre det lettere for producenter og importører at markedsføre produkter i

(andre) EU-lande bl.a. ved at fastlægge regler for bevisbyrden hos medlems-

landene om et produkts manglende overensstemmelse med gældende regler

samt give tidsfrister (20 dage) for myndighedernes sagsbehandling.

Forøge forbrugernes tillid til produkterne, bl.a. ved at styrke/ensrette reglerne

for godkendelse af produkter, styrke de godkendende myndigheder og ud-

vekslingen af informationer mellem disse.

Styrke kravene til erhvervsdrivende i hele produktionskæden, herunder også

til importører, der efter de nugældende regler ikke kan stilles til ansvar for

farlige produkter. Det kan de efter de nye regler.

Specielt om CE-mærket:

At varer forsynes med CE-mærket betyder, at de lever op til de gældende

forskrifter for området og som sådan må sælges i EU. Det er således et tegn

på, at varer opfylder de gældende sikkerhedskrav, men ikke altid (nogle pro-

dukter omfattes ikke) og ikke kun (visse produkter skal opfylde andre krav en

rene sikkerhedskrav). CE-mærket er ikke rettet til forbrugerne og er ikke noget

kvalitetsmærke.

Forbrugerrådet og de europæiske forbrugerorganisationer mener, at CE-

mærket er mere misvisende end vejledende og har derfor anbefalet at mær-

kes fjernes fra produktet.

EU-institutionerne er enige med forbrugerorganisationerne om, at mærket i

dag ikke opfylder de formål, der forventes af det, men har forskellige løs-

ningsmodeller.

Europa-Parlamentet ønsker CE-mærket styrket og gjort til et egentligt forbru-

germærke, mens Kommissionen ønsker mere tid til at undersøge borgernes

holdning og forventninger til mærker (herunder CE-mærket) i det hele taget.

3/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det blev Kommissionen, der trak det længste strå, idet det nu som led i 1.-

behandlingsaftalen er besluttet, at Kommissionen skal undersøge behovet for

mærker, herunder om CE-mærket skal forbedres og/eller suppleres af andre

mærker, der er rettet mod forbrugerne. De økonomiske konsekvenser heraf

skal også belyses. Dette skal ske inden valget til Europa-Parlamentet næste

år.

3. 1.-behandlingen i Europa-Parlamentet

Debatten i Europa-Parlamentet var præget af en næsten enstemmig tilfreds-

hed med, at det var lykkedes at få lavet en 1.-behandlingsaftale.

Christel Schaldemose

og de andre ordførere fik stor ros for et effektivt (og

venligt) samarbejde med skyggeordførere, Kommissionen og de tre formand-

skaber, der har deltaget i forhandlingerne.

Kommissionen fandt, at forslagene, som de foreligger efter 1.-

behandlingsaftalen, er bedre end de oprindelige forslag fra Kommissionen,

ikke mindst – ifølge Kommissionen – takket være ordførernes indsats.

Rådet (den slovenske økonomiminister Vizjak) sagde, at forslagene vil blive et

af de vigtigste instrumenter i de kommende års arbejde med at styrke det

indre marked. Han udtrykte stor anerkendelse af ordførernes ”yderst konstruk-

tive og samarbejdsvillige indsats”.

Kommissær Günter Verheugen

kaldte det en historisk begivenhed, at så

stort et projekt fik så stor opbakning i Europa-Parlamentet, et resultat der var

opnået på meget kort tid = 364 dage mellem fremsættelse og vedtagelse.

Verheugen hæftede sig i øvrigt ved, at den varepakke, der nu vedtages, vil få

medlemslandene til at styrke overvågningen af produkter på markedet. Lan-

dene skal skaffe tilstrækkelige ressourcer hertil, ligesom de skal føre straffe-

sager ved overtrædelser. Han henviste her til ordene ”shall” overvåge og

”must act” (= indlede straffesager) i den engelske tekst. Ligeledes skal der

gennemføres en informationskampagne overfor forbrugerne. Kommissionen

vil tage del heri. Han understregede dog, at det ikke er muligt at skaffe 100%

sikre produkter (det er umuligt at teste hvert enkelt produkt på markedet). Det

er derfor vigtigt med et system, der sikrer, at producent og importør kan gøres

ansvarlige for fejl.

Noteskriverens personlige observationer

Der er ingen tvivl om, at 1. behandlingsaftaler tjener et vigtigt formål i beslut-

ningerne i EU, og at det næppe ville kunne fungere uden denne mulighed.

4/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På den anden side kan der rejses spørgsmål om åbenhed og tilgængelighed i

processen, når over 60 pct. af Europa-Parlamentets vedtagelser reelt sker via

1. behandlingsaftaler. Medregnes tidlige 2.-behandlingsaftaler når vi op på

næsten 80 pct. af parlamentets lovgivning, der besluttes uden for de åbne

fora (udvalg og plenum). Se EU-note E 21 af 12.2.2008 om dette emne.

Det hævdes ofte, at den store andel, som 1.- behandlingsaftaler udgør af

Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige vedtagelser, skyldes, at mange

mindre vigtige forslag behandles på denne måde. Det er også korrekt, men vi

har her et eksempel på vigtige forslag (”de vigtigste forslag om det indre mar-

ked siden 1992”), der reelt er besluttet bag lukkede døre uden den store mu-

lighed for udenforstående for at følge forhandlingerne.

Denne 1.-behandling i Europa-Parlamentet var en speciel debat, som den må

være, når der er opnået enighed om resultatet. Der var således ingen politiske

forskelle mellem de store grupper, alle var (stort set) enige, og det var derfor

typisk, at alle talere brugte meget tid på at takke for samarbejdet. Nogle ordfø-

rere brugte op til halvdelen af deres taletid til at takke alle for alt – hinanden,

deres assistenter, Kommissionen, Rådet, navngivne embedsmænd, sekreta-

riater osv.

En lidt mere kritisk røst sammenlignede debatten med uddelingen af Oscar-

filmpriserne, hvor der også takkes til højre og venstre.

Dette er naturligvis uretfærdigt, da det er naturligt at takke for et godt samar-

bejde (og et godt resultat), men set i sammenhæng med debatten i øvrigt, der

ganske vist indeholdt oplysninger om forslagene og deres virkninger (men

ofte på en lidt indforstået måde), kan der stilles spørgsmål om, hvilket udbytte

borgere vil have af at følge Europa-Parlamentets behandling af disse vigtige

forslag.

Det, der måske manglede mest, var en tilkendegivelse af de politiske grup-

pers holdninger, men det er kun muligt i mindre omfang, når ordførerne er

bundet af den indgåede aftale. Det blev kort nævnt, at der havde været van-

skelige forhandlinger i Rådets arbejdsgrupper og i COREPER, men hvad det

drejede sig om, og hvilke lande/institutioner, der var uenige, stod hen i det

uvisse.

Det kan med rette hævdes, at dette forhold ikke er specielt for Europa-

Parlamentet, og det er da også korrekt, at det også forekommer i nationale

parlamenter, hvor forlig og aftaler ligger til grund for div. lovforslag.

5/6

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Men dog ikke i helt samme omfang. Andelen af forslag, der 1.-behandles i de

nationale parlamenter (i.e. Folketinget) på baggrund af allerede indgåede

forlig, er næppe stort. (Dette er et skøn, da der ikke foreligger opgørelser

herom).

Når der ses bort fra de lovforslag, der gennemfører de store forlig, er det typi-

ske i Folketinget, at der er en 1.-behandling, hvor partierne redegør for deres

holdning til pgl. forslag, og hvor de er uenige (hvis det er tilfældet) med andre

partier. Dette giver borgerne, der måtte følge debatterne i Folketinget (og i

Danmark er det faktisk mange, der gør det) en mulighed for at se, hvad parti-

erne rent faktisk står for i det daglige politiske arbejde.

Den mulighed er det vanskeligere at få øje på i Europa-Parlamentet – i hvert

fald under debatten om disse forslag.

Med venlig hilsen

Peter Juul Larsen,

(lok. 11169)

6/6