Europaudvalget
Peter Juul Larsen
Til: Dato:	Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 11. december 2007

Revisionsrettens beretning om regnskabsåret 2006 og Budgetkontroludvalgets behandling heraf, december 2006

 

 

 

 

 

 

1. Baggrund og tidsplan

Den 12. november 2007 præsenterede Revisionsretten sin beretning for 2006 for Europa-Parlamentets Budgetkontroludvalg.

 

Hermed startede processen vedr. godkendelse (decharge) af regnskabet for 2006, der følger følgende tidslinje:

 

- 21. november 07 – 31. januar 08: Budgetkontroludvalgets høring af bl.a. EU-kommissærer.

 

- Februar – marts 08: Budgetkontroludvalgets behandling af udkast til decharge for 2006. Vedtagelse af betænkning. Speciel vigtig er Budgetkontroludvalgets høring den 18.-19. 12. af de kommissærer, der er ansvarlige for områder, der kritiseres mest af Revisionsretten (Hübner, regionalpolitik og Spidla, arbejdsmarked og socialpolitik). Denne høring foretages sammen med indbudte fra de nationale parlamenter.

 

- Marts 08: Rådets afgørelse om decharge forventes.

 

- 21.- 24. april 08: Europa-Parlamentets behandling og afstemning om decharge 2006.

 

2. Ordfører

Parlamentets ordfører om decharge 2006 er Dan JØRGENSEN (PSE).

 

3. Revisionsrettens årsberetning for 2006, generelt

Det fremgår af revisionserklæringen, at Revisionsretten overordnet finder EU´s årsregnskab for 2006 retvisende. Der tages dog igen i år (for 13. gang) en række forbehold for de underliggende transaktioners rigtighed, specielt inden for områderne landbrug, strukturfonde, interne og eksterne politikker. Revisionsretten kan altså ikke give en positiv DAS (Déclaration d´Assurrance – godkendelseserklæring).

 

Generelt set er årsberetningen blevet mere grøn, forstået på den måde, at Revisionsretten er begyndt at give politikområderne farve efter, hvorvidt administrationen (overvågnings- og kontrolsystemer) er tilfredsstillende (grøn farve = mindre end 2% fejl), delvist tilfredsstillende (gul farve = mellem 2% - 5% fejl) og utilfredsstillende (rød farve = over 5% fejl).

 

80% af budgettet forvalter Kommissionen i fællesskab med medlemslandene (delt forvaltning). Det drejer sig primært om den fælles landbrugspolitik og strukturfondene. De resterende 20% forvaltes af Kommissionen og vedrører primært de interne og eksterne politiker.

 

Revisionsrettens forbehold vedrører primært områderne med delt forvaltning, hvorimod områder, der alene forvaltes af Kommissionen, med visse undtagelser (se nedenfor), stort set er tilfredsstillende.

 

Revisionsretten fremhæver, at niveauet for fejl i stort omfang skyldes de mange forskellige typer af støtte og de ofte komplicerede regler, som skal følges ved ansøgninger og ved indgivelse af de endelige regnskaber fra modtagerne.

 

Kommissionen fremhæver da også, at det, som Revisionsretten sædvanligvis kritiserer, er fejl og ikke svig. Mistanke om svig anmeldes til OLAF, og Kommissionen oplyser, at af de mange hundrede transaktioner, som Revisionsretten kontrollerede i 2006, blev 4 sager overgivet til OLAF. To af disse gav anledning til videre undersøgelse.

 

De mest typiske fejl er:

1. Manglende dokumenter. Dette er specielt tilfældet vedr. timesedler for personaleomkostninger. For så vidt angår strukturfondene er kravet, at udgiftsbilag skal være tilgængelige tre år efter den sidste udbetaling til programmet. Da programmer tit løber over flere år, kan det forekomme, at bilag vedr. et enkelt projekt under programmet skal foreligge i mere end 7 år.
2. Støttebetingelser er ikke overholdt. Ofte er der præcise kriterier for, hvad der kan støttes, og det sker, at disse kriterier ikke er overholdt, enten fordi kravet om støtte falder uden for det, der kan støttes, eller at kravet indgives på et forkert tidspunkt (for sent).
3. For højt angivne støttebeløb. Modtageren kan have angivet højere omkostninger end de, der rent faktisk afholdes, et jordareal kan være angivet større, end det er.
4. Udbudsprocedurer ikke overholdt.

 

 

4. De enkelte områder i Årsberetningen

 

4.1. Landbrug (uden fonde)  -  49,8 mia. EUR

Her anerkender Revisionsretten, at der er sket fremskridt, men stadig ikke nok til at kunne give en positiv udtalelse. Et kontrolsystem, der dækker 70% af udgifterne, har bevirket en væsentlig forbedret administration. Systemet hedder IACS (Integrated Administration and Control System) og indebærer brugen af databaser over historiske udbetalinger, identifikation af jord og dyrehold samt koordinerede kontroller. Brugen af det udvides løbende. I 2010 vil anvendelsen af IACS dække 88,9% af udgifterne på landbrugsområdet, og i 2013 vil man nå op på 92%.

 

Derimod er der ifl. Revisionsretten problemer, hvor IACS-systemet enten ikke anvendes eller anvendes forkert. Grækenland nævnes i rapporten for ikke at anvende systemet korrekt.

 

Over de seneste år har det været et skift på landbrugsområdet fra produktionsstøtte til direkte tilskud. Et væsentligt element i denne omlægning er det nye beregningssystem SPS (Single Payment System). Revisionsretten anerkender, at det nye system formindsker risikoen for fejludbetalinger, men påpeger samtidig, at systemet har en alvorlig sideeffekt, idet der kan gives støtte til ”jordbesiddere” og ikke som tidligere kun til jordbrug/landbrugsdrift. Retten påpeger, at dette har givet anledning til, at jernbaner, golf- og rideklubber, forlystelsesparker samt kommuner får støtte.

Formanden for Revisionsretten nævnte i denne sammenhæng Danmark (sammen med UK, Tyskland og Sverige) uden at gå i nærmere i detaljer. -  Se Kommissionens svar på dette spørgsmål sidst i denne note.

 

Revisionsretten henleder også opmærksomheden på de finansielle korrektioner af landbrugsstøtte, der udgør et væsentligt beløb, og som tilbagebetales til EU-budgettet af medlemsstaterne som korrektioner - eller bøder - for ikke at have tilstrækkelige betalings- og kontrolsystemer. Disse tilbagebetalinger til Fællesskabsbudgettet fortsætter med at blive betalt af de nationale skatteydere og ikke af de modtagere, der har modtaget EU-støtte uretmæssigt.

 

4.2. Strukturpolitik  -  32,4 mia. EUR

Strukturpolitikken omfatter fire områder med formål inden for regionalpolitik, arbejdsmarkeds- og socialpolitik, udvikling af landdistrikterne og fiskeri. Der er bl.a. tale om Udviklingsfonden (ERDF), Socialfonden (ESF), Udviklings- og garantifonden for landbrug (EAGGF), støtte til interregionalt samarbejde gennem INTERREG og Cohesionsfonden. Sidstnævnte giver støtte til investeringer i transport og miljø-infrastruktur i mindre udviklede regioner i medlemsstaterne.

 

Revisionsretten fandt, at mindst 12% af de udbetalte beløb ikke skulle have været udbetalt. Specielt var der fejl i udbetalinger fra ERDF og ESF gående på betaling af ikke-støtteberettigede udgifter, manglende udbudsforretninger m.v. Ligeledes var overvågnings- og kontrolsystemerne ofte mangelfulde.

 

4.3. Interne politikker, herunder forskning   -  9 mia. EUR

Der er her tale om udvikling af det indre marked med en bred vifte af forskningsaktiviteter. Støtte gives til bl.a. forskningsinstitutter, universiteter, men også til firmaer, offentlig administration og privatpersoner. Projekterne varierer fra nogle få hundrede euro til mange millioner.  Af de mere end 15.000 modtagere får ca. 2% mere end 40% af de totale EU-udbetalinger på dette område.

 

Desuden er der tale om støtte til kultur- og undervisningsprogrammer.

 

I modsætning til de to forrige områder (landbrug og strukturpolitik), der har delt kompetence mellem Kommissionen og medlemsstaterne, er det for de interne politikker primært Kommissionen, der administrerer midlerne.

 

Revisionsretten fandt, at den største risiko for fejl ligger i, at modtagere overvurderer udgifterne i deres budgetoverslag, og at dette ikke efterfølgende bliver opdaget af Kommissionen. Desuden fandt Revisionsretten, at der i 26 ud af 150 kontroller var fejl, bl.a. ved manglende bilag som grundlag for udgifter (specielt personaleudgifter), at de budgetterede udgifter ikke svarer til de aktuelle udgifter, og at udgifterne søges udbetalt ud over betalingsperioden. - Revisionsretten kritiserer tillige, at systemer og kriterier for støtte er for komplicerede og ikke altid klare.

 

Ligeledes kritiserer Revisionsretten, at 20% af betalingerne fra Kommissionen til støttemodtagere foretages for sent.

 

4.4. Eksterne politikker  -  5,2 mia. EUR

Det drejer sig om fødevarehjælp, humanitær bistand, støtte til NGO´er og projekter i mange forskellige lande. 80% af udgifterne administreres af Kommissionens delegationer i de pgl. lande. De udførende organisationer kan være internationale organisationer, lokale NGO´er og regeringskontorer.

 

Revisionsretten fandt specielt fejl i transaktioner administreret af de udførende organisationer, f. eks. manglende udbud og fejl i betalinger.

 

Revisionsretten fandt, at Kommissionens overvågnings- og kontrolsystemer var delvist tilfredsstillende.

 

4.5. Før-tiltrædelses strategi  -   2,3 mia. EUR

Det drejer sig om forskellige før-tiltrædelses instrumenter for Central- og Østeurope, herunder Phare (regional udvikling), ISTA (miljø og transport) og Sapard (landbrug og udvikling af landdistrikter). Hertil kommer bistand til Tyrkiet.

 

Alle programmer er decentraliserede, hvor det er nationale myndigheder, der er ansvarlige for administrationen. Kommissionen godkender udvælgelsen af projekterne med undtagelse af Sapard.

 

Revisionsretten fandt, at udbetalingerne var legale og i orden, med undtagelse af Sapard-støtte, hvor man fandt et anseeligt antal fejl. I Bulgarien fulgte det lokale Sapard-agentur ikke de gældende regler og gennemførte ikke de påkrævede kontroller før godkendelse af projekter. På trods af dette godkendte Kommissionen betaling af 19,6 mill. EUR til de bulgarske myndigheder, hovedsageligt baseret på ikke-bekræftet information.

 

4.6. Administrationsudgifter  -  6,7 mia. EUR

Revisionsretten fandt ikke væsentlige fejl eller svagheder i EU-institutionernes egne regnskaber.

 

Kontrollen med Revisionsrettens egne regnskaber foretages af et eksternt firma, der ikke fandt svagheder i rettens regnskaber eller kontrolsystemer.

 

4.7. Nationale erklæringer

Ligesom Europa-Parlamentet gjorde det i sin decharge for året 2005 gentager Revisionsretten ønsket om, at medlemslandene udfærdiger nationale erklæringer om resultatet af deres revision og kontrol med EU-midlerne. Formålet hermed er at stimulere en større opmærksomhed på nationalt niveau om ansvaret ved at administrere EU-midler samt at påvise svagheder i kontrolsystemerne og udvekslete ”best practice” mellem landene. Danmark nævnes her som et foregangsland, sammen med UK og Holland, der udarbejder sådanne nationale erklæringer. I Danmark sker det ved en revisionserklæring fra Rigsrevisor om anvendelsen af EU-midler.

 

Selv om Danmark får ros for at udarbejde de nationale erklæringer, er det dog ikke tilstrækkeligt, mener Europa-Parlamentet, der ønsker, at erklæringerne udfærdiges af alle medlemslande efter ensartede principper, der gør sammenligning mulig. Desuden ønsker Parlamentet, at erklæringerne udarbejdes/underskrives af den politisk ansvarlige i medlemslandene, oftest landenes finansministre. Rådet (og Europa-Parlamentet) har vedtaget, at landene fra 2007-regnskabet skal udarbejde ”årlige resumeer” over forvaltningen af EU-midler, og selv om dette er et skridt i den rigtige retning, er det næppe tilstrækkeligt for Parlamentets Budgetkontroludvalg. De årlige resumeer for 2007skal foreligge senest den 15. februar 2008, og Budgetkontroludvalget vil vende tilbage til emnet på det tidspunkt.

 

5. Kommissionens reaktion

På vegne af Kommissionen oplyste kommissær Siim Kallas, at det er glædeligt, at Revisionsretten giver en mere positiv bedømmelse af 2006-regnskabet end året før, og at fejl vedr. en stor del af landbrugsområdet nu er under væsentlighedsniveauet, som defineret af Revisionsretten (selv om det samlet ligger lige over). Han hæftede sig ved, at Revisionsretten giver grønt lys for over 40% af de totale betalinger, sammenlignet med ca. 33% sidste år og 6% for to år siden. Han påpegede, at der også var fremskridt på andre områder, herunder de interne politikker, forskning og de eksterne aktioner.

 

Kallas medgav, at der er for mange fejl i administrationen af strukturfondene, og at der skal gøres noget ved dette, både i Kommissionen, men især i medlemsstaterne. Han ville rejse sagen på kommende Økofinmøder og i breve til medlemslandene.

 

I Kommissionens egen rapport for 2006 angives det, at Kommissionen ikke har tillid til systemerne, der administrerer strukturfondene i dele af Italien, i Letland, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige og UK.

 

I fortsættelse heraf nævnte kommissær Kallas, at Revisionsretten i sine kontroller af 19 regioner i 2006 ikke fandt, at kontrollen i nogen af dem var fuldt ud effektiv. Revisionsretten fandt mangelfulde systemer i England, Frankrig, Tyskland, Grækenland, Italien, Polen, Portugal, Skotland, Slovenien og Spanien, og vedrørende Interreg også i Østrig og Ungarn.

 

Endelig nævnte Kallas, at han fandt det uheldigt, at Revisionsretten fokuserer på støtte til golfklubber, rideklubber og kommuner, hvis der ikke er fejl og uregelmæssigheder i udbetalingerne. Hvis udbetalingerne er sket i henhold til gældende regler, hvad Kommissionen mener de er, er der ingen saglig grund til at kritisere dette forhold. Der gives ikke støtte til golf- og rideklubber som sådan, men hvis disse, eller lokale myndigheder, ejer jord, som behandles efter forskrifterne, kan de få støtte.

 

Revisionsretten forbeholder sig sin stilling, og oplyste, at man vil undersøge disse sager nærmere.

 

Fortsættelse følger.

 

 

Med venlig hilsen

 

Peter J.  Larsen

Tlf. (dir. fra Ft.) 11169

Eller +32  476 962 982