Direktoratet for FødevareErhverv/Departementet
EU Koordinationskontoret/2.3//2.1
Den 13. november 2007
TMBZ/MIST/BSTM
FVM 467
                    Â
Notat til Folketingets Europaudvalg
Â
om Kommissionens forventede forslag om gennemførselsforordning for den fælles markedsordning for frugt og grønt.
KOM – dokument foreligger ikke
Kommissionen forventes snarest at fremsætte forslag til gennemførelsesforordning til den fælles markedsordning for frugt og grønt.
Det forventede forslag skal ses i forlængelse af den netop vedtagne reform af den fælles markedsordning for frugt og grønt.
Et af målene med reformen er at styrke og bevare producentorganisationernes centrale rolle i den fælles markedsordning for frugt og grønt, og derved positivt bidrage til en bedre markedsbalance inden for frugt og grønt sektoren. Reformen forsøger at gøre medlemskab af producentorganisationerne mere attraktivt, bl.a. ved at introducere nye foranstaltninger som f.eks. krisestyring. Ligeledes skal driftsprogrammerne gøres mere effektive ved at opstille overordnede rammer for, hvorledes kontrol, evaluering og monitering af producentorganisationernes aktiviteter skal foregå. Blandt andet skal der udarbejdes en national strategi.
I gennemførelsesbestemmelserne defineres og præciseres de nærmere retningsliner for disse tiltag.
Â
Forslaget forventes sat til afstemning i forvaltningskomitéen for frugt og grønt den 21. november 2007.
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle konsekvenser, administrative konsekvenser for der offentlige eller lovgivningsmæssige eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
PÃ¥ denne baggrund agter Danmark at stemme for forslaget idet man arbejder for:
· At krisestyring begrænses mest muligt, idet man fra dansk side principielt mener, at krisestyringsforanstaltninger bør undgås, og en krisestyringsordning må derfor kun være en erstatning for og ikke et supplement til de eksisterende instrumenter i landbrugspolitikken.
· At der opstilles klare regler for, hvornår og hvorledes krisestyringstiltag kan sættes i værk.
· At mulighederne for producentorganisationernes tilbagekøb og grøn høst/undladt høst begrænses mest muligt.
· At kontrollen med anvendelsen af fællesskabsmidlerne er enkel og effektiv, og at effekten af initiativerne evalueres.