Til Folketingets Socialudvalg!

 

Jeg har med stor forfærdelse læst velværdsministerens svar på spm. nr. 344 angående mine henvendelser vedr. brøkpension, jf. alm. del – bilag 95 og 209.

I sit svar giver ministeren en i dén grad kreativ fortolkning af Forordning 1408/71.

 

Som statsborger i et EU-land har jeg ifølge Forordningens grundlæggende principper ret til fuld førtidspension, på lige fod med personer der har boet hele deres liv i Danmark. Anvendelsen af det danske optjeningsprincip er i strid med EU’s regler på området, ifølge hvilken evt. bopælsperioder i andre EU-lande, i mit tilfælde Polen, skal tælles med ved opgørelsen af bopælstiden.

 

Det danske optjeningsprincip er – som ministeren ganske rigtigt skriver – ikke direkte diskriminerende, da danske statsborgere i princippet også er omfattet af reglerne. Hvad ministeren bekvemt undlader at nævne, er at langt størstedelen af den personkreds der rammes af optjeningsprincippets regler, er udenlandske statsborgere der herved stilles ringere end danskere statsborgere – dette er et eksempel på indirekte diskrimination, hvilket også er i strid med EF-Traktatens artikel 6.

 

Den manglende anvendelse af Forordningens grundlæggende principper i den danske lovgivning rammer først og fremmest syge og fattige mennesker uden midler og overskud til at kæmpe for overholdelse af deres rettigheder.

 

I modsætning til ministerens udtalelser, er mine påstande ikke taget fra luften, men har baggrund i ordlyden af Forordning 1408/71, EF-Traktaten.

Jeg vil herudover tillade mig at citere følgende udtalelser fra daværende socialminister Karen Jespersens svar på Europaudvalgets spm. nr. 33 (J.nr. 6000-256 JL/Iva 1. maj 1998):

 

1. ”Danmark har meddelt, at forordningen finder anvendelse på følgende områder:
   […]

-         Lov om social pension”

 

2. ”Ved fortolkning af ligebehandlingsbestemmelsen har EF-domstolen gentagne gange udtalt, at denne bestemmelse ikke kun forbyder enhver direkte diskrimination, men også indirekte diskrimination begrundet i nationalitet, fx hvis et land anvender regler, som medfører, at især udenlandske statsborgere bliver berørt af de negative effekter af sådanne regler, og dermed får en ringere stilling end landets egne borgere.”

 

3. ”Sammenlægningsprincippet har betydning, hvis der i en lovgivning om en social sikringsydelse er fastsat betingelser for, at ansøgeren skal have været forsikret, have arbejdet eller haft bopæl i et bestemt tidsrum i det på gældende land for at opnå ret til denne ydelse. Der følger direkte af Traktatens art. 51, at der i sådanne tilfælde skal medregnes perioder, som ansøgeren har haft i et eller flere af de øvrige medlemslande. Der er således tale om en sammenlægning af perioder med henblik på åbning af ret til en ydelse.”
   
   
4. ”Det er vigtigt at understrege, at forordningens regler om prorata-temporis-beregningen ikke må føre til, at den pågældende får et mindre beløb, end pågældende ville have været berettiget til efter national lovgivning alene. Hvis omvendt beløbet beregnet efter forordningens regler er størst, skal dette beløb udbetales.”

 

Endelig slutter ministeren i svar på det førnævnte spm. 33 fra Europaudvalget af med følgende  smarte, og ikke mindst usande, bemærkning:

 

5. ”Den danske beregning giver således et resultat der er lige så godt som beregning efter forordningens regler”

 

Nu er jeg jo ikke i stand til at vide hvad den daværende socialminister, nuværende velfærdsminister Karen Jespersen, lægger i begrebet ”lige så godt” – men der er tale om to vidt forskellige beløb. Beregning efter dansk lovgivning giver et pensionsbeløb der er ca. halvt så stort som beregning efter bestemmelserne i Forordningen og Traktaten!!!

Jeg kan hermed konstatere at anvendelsen af Forordningens samt EF-Traktatens bestemmelser i den danske lovgivning kun finder sted på papiret, når man skal svare på spørgsmål fra kontrollerende instanser og myndigheder.

 

Med venlig hilsen

Anna Poulsen