Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 315
Offentligt
572674_0001.png
Europaudvalget
REFERAT
AF 25. EUROPAUDVALGSMØDE
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
Fredag den 30. maj 2008
Kl. 10.00
Vær. 2-133
Svend Auken (S) formand, Michael Aastrup Jensen (V),
Erling Bonnesen (V), Henrik Høegh (V) næstformand, Rikke
Hvilshøj (V), Morten Messerschmidt (DF), Helle Sjelle (KF),
Lars Barfoed (KF), Kim Mortensen (S), Yildiz Akdogan (S),
Orla Hav (S), Karen Hækkerup (S), Anne Grete Holmsgaard
(SF), Karina Lorentzen (SF), Lone Dybkjær (RV), Bjarne
Laustsen (S), Per Clausen (EL).
Finansminister Lars Løkke Rasmussen, justitsminister Lene
Espersen, integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og
klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Desuden deltog:
Punkt 1. Modtagelse af deputation: Dansk Venturekapital og Private Equity
Forening vedrørende åbenhed i kapitalfonde
Delegationen bestod af:
Viggo Nedergaard Jensen, partner i Polaris Private Equity og bestyrelsesformand
i ventureselskabet Capital +
Jette Baade, underdirektør
Gorm Boe Petersen, chefkonsulent
Viggo Nedergaard Jensen
takkede, fordi deputationen måtte komme til Euro-
paudvalget og forelægge sine kommentarer omkring åbenhed i kapitalfonde.
Viggo Nedergaard Jensen gjorde opmærksom på, at deputationens hovedformål
med at komme, var at fortælle, hvad man i branchen og i brancheorganisationen
DVCA gør for at skabe mere åbenhed og gennemsigtighed på tværs i branchen.
Der havde været nedsat en arbejdsgruppe, som i et års tid havde beskæftiget sig
med de retningslinjer, der skulle gælde for kapitalfonde, som opererer i Danmark,
og den ville nu i løbet af 3-4 uger være klar til at offentliggøre dem. Arbejdsgrup-
pen havde skelet en del til de retningslinjer, der var blevet fastlagt i England, idet
den mente, at de var de bedste og mest avancerede, der fandtes i Europa for
øjeblikket, og ønsket var mindst at nå op på niveau med dem. Viggo Nedergaard
Jensen forudså, at man ville nå det mål, at Danmark endda på nogle områder
ville komme til at ligge foran England, og at England og Danmark, når DVCA
havde offentliggjort sine retningslinjer, ville ligge i front hvad angik åbenhed og
retningslinjer, som kapitalfonde skal opfylde.
Viggo Nedergaard Jensen sagde, at dette overordnet set var hans pointe, og at
deputationen ikke var kommet for at protestere mod åbenhed. De mente, at der
924
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
skulle være åbenhed, at der i vidt omfang generelt set var åbenhed, og at der
altså nu blev taget yderligere skridt i den retning.
Viggo Nedergaard Jensen henviste til den omdelte præsentation af DVCA og
gjorde opmærksom på, at de ikke havde siddet alene indenfor deres egne fire
væge og fundet ud af, hvad der ville være klogt, men at de havde haft en referen-
cegruppe og havde spurgt en lang række personer for at klarlægge, hvordan man
kom fremad på det felt. De glædede sig selvfølgelig til offentliggørelsen af de nye
retningslinjer, hvor der ville være en mere detaljeret præsentation af dem, så inte-
resserede fik lejlighed til at sætte sig dybere ind i deres indhold, og at Europaud-
valget også ville blive inviteret til præsentationen.
Viggo Nedergaard Jensen mente, at retningslinjerne responderede på en pæn
del af de ønsker, der kunne være omkring retningslinjer, og håbede, at de ville
være implementeret de fleste steder inden jul.
DVCA havde den holdning, at dette var deres første forsøg på at lave sådanne
retningslinjer, og at det ikke var sikkert , at de blev gode nok i alle henseender.
Derfor havde de aftalt, at de ville kigge på dem igen i 2010 i lyset af de indhøste-
de erfaringer og de kommentarer og ønsker, der måtte være givet udtryk for. Det
var også den holdning, man havde til det i England.
Viggo Nedergaard Jensen berørte herefter kort to emner, der havde været berørt
i debatten. For det første påstanden om, at det altid fører til bortskaffelse af ar-
bejdspladser, når en kapitalfond kom i vejen. Det var der mildest talt flere menin-
ger om, sagde han og tilføjede, at de havde den opfattelse, at det i alle de norma-
le tilfælde førte til flere arbejdspladser og større investeringer. Det kunne de for-
tælle mange historier om, hvis man havde tid til at lytte til dem, så det var altså en
vinkel, hvorfra de ikke kunne genkende sig selv, når den påstand blev ført frem.
Den anden påstand gik på, at man, når man lavede kapitalfonde, gældsatte virk-
somheder sådan, at de relativt hurtigt holdt op med at eksistere. Den påstand
havde intet med virkeligheden at gøre, sagde Viggo Nedergaard Jensen og tilfø-
jede, at det godt kunne være, at den undersøgelse, der var foretaget af et engelsk
universitet, var rigtig, men at den i så fald måtte været være meget urepræsenta-
tiv, for hvis kapitalfonde generelt skulle have den effekt, at 25 pct. af virksomhe-
derne gik konkurs, så troede han faktisk ikke, at deputationen sad i Europaudval-
get, men et andet sted, eksempelvis i et gældsfængsel. DVCA havde over de
sidste 15 år lavet en undersøgelse på 308 virksomheder, og af dem var der 2-3,
der var gået konkurs, altså ca. 1 pct., og der var tilsvarende undersøgelser af ik-
ke-kapitalfondsejede virksomheder, der viste det samme, så det ville sige, at kon-
kursraten på kapitalfondsejede virksomheder ikke var højere end den almindelig-
vis var, snarere lavere.
Formanden:
Takkede for materialet og tilføjede, at det var Europaudvalgets hen-
sigt på et tidspunkt at holde en bredere høring om emnet, hvor han også syntes,
at branchens egne repræsentanter skulle have mulighed for at komme og gøre
deres synspunkter gældende.
925
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Formanden spurgte, om det ikke ville være meget godt at få internationale regler.
I første omgang EU-regler, men på længere sigt internationale regler om åben-
hed, om investorbeskyttelse, og hvad der ellers kan være, ligesom man regulere-
de andre internationale finansieringsmuligheder. Ville det i virkeligheden ikke væ-
re en styrkelse for branchen.
Morten Messerschmidt
sagde, at han glædede sig til at se, hvordan de retnings-
linjer var bygget op, og hvilke problemer man dér håndterede. Men når han så,
hvordan danske kapitalfonde agerede, så var de ikke isoleret til at investerer i
danske institutioner eller europæiske institutioner for den sags skyld. Derfor ville
han sætte spørgsmålstegn ved, om retningslinjerne i en sådan kodeks for kapital-
fonde, ville være fyldestgørende i henseende til, at man måtte formode, at kapital-
fonde andre steder i verden, Mellemøsten, Asien, Sydamerika, Nordamerika osv.,
havde samme globale tendens som de danske og de europæiske. Derfor spurgte
Morten Messerschmidt, om det ikke – uanset hvor dækkende et sådant regelsæt
måtte være - ville være langt mere effektivt og dækkende at have noget, der lå i
en lov, som man var forpligtet til at følge, når man eksempelvis investerede i en
kapitalfond.
Michael Aastrup Jensen
takkede deputationen og sagde, at den sikkert vidste,
at Europaudvalget senere på dagen skulle afgive en beretning om emnet, og at
det derfor var et område, der interesserede udvalgets medlemmer rigtigt meget.
Han troede også, at alle partier var enige om, at der skulle gøres noget ikke
mindst i forhold til åbenhed, og at det derfor var rigtigt rart, at de var kommet, så
Europaudvalget kunne få lidt sober information og prøve at få sagen helt ned på
jorden. Han syntes, at debatten nogle gange havde en tendens til at bevæge sig
lidt højt oppe, ikke mindst i forhold til at der var en kæmpe forskel på vækstfonde
og kapitalfonde.
Michael Aastrup Jensen spurgte, hvad deputationens holdning var til, at man la-
vede en regulering, som kun var en EU-regulering, altså ikke en international re-
gulering, og om det ville kunne have den konsekvens, at kapitalfondene bare flyt-
tede uden for EU, eller hvad det ellers ville kunne få af konsekvenser.
Lone Dybkjær
sagde, at hendes indlæg lå i forlængelse af formandens og Mor-
ten Messerschmidts, idet hun personligt havde den opfattelse, at man var nødt til
at starte et sted i verden, og at EU var vores startpunkt, men jo ikke endepunktet.
Hun havde den opfattelse, at man skulle tage et initiativ i EU og så prøve at inter-
nationalisere det, og at man ingen vegne kom, hvis ikke man startede i EU. I lyset
af det spurgte Lone Dybkjær, hvad forhindringerne efter deres opfattelse var, hvis
det ikke var nok med et dansk/engelsk initiativ, som det de havde lagt frem?
Hvordan kunne man så komme videre i EU? Lone Dybkjær tilføjede, at der efter
hendes opfattelse var ganske mange modstridende interesser – for at sige det
pænt.
Bjarne Laustsen
mente, at man kunne få det indtryk, at de virksomheder, der
blev overtaget af kapitalfonde, faktisk kom styrkede ud af det, at der kom flere
medarbejdere osv. Men var det ikke bare et postulat, eftersom det vel også godt
kunne være sket, selv om de var kørt videre med deres tidligere ejerforhold.
926
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Bjarne Laustsen spurgte, hvorfor man, hvis det nu var så godt, skulle lokke direk-
tørerne med så mange millioner kroner for at få dem til at gå ind i arrangementer
med kapitalfonde. Det, man havde set med eksempelvis TDC, var, at det var ble-
vet et dybt forgældet foretagende, og man kunne se noget tilsvarende med Kø-
benhavns Lufthavn
Formanden
sagde, at det ikke var sådan, at Bjarne Laustens spørgsmål ikke i
den sammenhæng kunne have relevans, men det var nok var lige lovlig meget
forlangt ,at en deputation skulle kunne kommentere det.
Viggo Nedergaard Jensen
sagde som svar på spørgsmålet om en international
regulering, at en international regulering var bedre end en, man kunne lave i
Danmark og England og andre lande, men at alle jo vidste, at det ville tage lang
tid, og at det ville være temmelig svært at få noget ordentligt igennem.
DVCA’s udgangspunkt var derfor, at man havde en konkret dansk problemstilling,
hvor der var fremsat ønske om større åbenhed. Det ville de gerne gøre noget
ved, og det kunne de gøre noget ved. Viggo Nedergaard Jensen troede, at de
kunne levere noget, der var synligt, når man nåede til årets udgang, så det ville
de gøre under alle omstændigheder.
Så kunne man sige, tilføjede Viggo Nedergaard Jensen, at man skulle prøve at
lave noget i EU. Det, der så var det store dilemma, og det syntes han, at det op-
læg, man havde haft på bordet i den sidste uge, viste, det var, hvor lang man
skulle lave ønskesedlen, hvis man skulle igennem med noget internationalt. Vig-
go Nedergaard Jensen sagde, at han havde siddet i bestyrelsen for den europæ-
iske brancheorganisation EVCA, hvor de også var startet på den diskussion om
åbenhed. Her havde han sammen med sine venner fra Nordeuropa lagt sig lidt i
fonten med den linje, han havde talt for i Europaudvalget, men han måtte sige, at
man skulle ikke sige det ret mange gange, før man stødte hovedet mod en mur i
Centraleuropa og hos grækerne. Han ville ikke hænge for mange ud, men sådan
var virkeligheden. Derfor troede han, man skulle tænke sig meget grundigt om,
når man skulle lave et EU-initiativ på dette område og få det skåret til at være
relevant og med sigte på, hvad man kunne komme igennem med inden for et
rimeligt antal år.
Viggo Nedergaard Jensen sagde, at det, han havde oplevet i EVCA, da han hav-
de prøvet at tage sagen op dér, var, at organisationen ikke rigtigt turde gå videre
med det, fordi de kunne se, at der vil sprænge organisationen, hvis de gjorde det.
Derfor kom England og Danmark og nogle andre lande på brancheniveau med
deres forslag til, hvordan det kunne gøres.
Viggo Nedergaard Jensen troede dog, at man i EVCA var ved at vågne lidt op, og
at man ville trække lidt flere med sig, når man begyndte at behandle det på EU-
niveau. Så det var udfordringen.
Viggo Nedergaard Jensen troede, at man godt kunne få en standard for åbenhed,
og at den dansk/engelske regulering ville blive det, man ville kigge på et stykke
tid, men de store problemer, når man skulle til at tale om kapitalbevægelser, skat,
strukturer omkring kapitalfonde, var, at man havde nogle lommer rundt omkring i
927
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Europa, hvor man havde andre og friere regler - eksempelvis Kanaløerne, Mona-
co, Lichtenstein og tilsvarende områder.
Overordnet set mente Viggo Nedergaard Jensen, at den europæiske politiske
opgave egentlig lå i at lave et stort indre marked også på det finansielle område,
hvor der ikke var heller og øer, som kunne give anledning til for megen arbitrage
omkring regler for skat.
Formanden
takkede deputationen for fremmødet og for materialet, og sagde, at
han stod ved det, han tidligere havde sagt vedrørende en høring på et senere
tidspunkt, og at man ikke skulle tage fejl af, at der var ingen, der var ude efter en
bestemt type finansiel aktivitet. Kapitalfondene skulle selvfølgelig have mulighed
for at eksistere. Men ligesom man gjorde for anpartsselskaber, andelsselskaber
osv., så benyttede man de instrumenter, man havde i det europæiske samarbej-
de til at lave en lige spillebane for alle, sagde formanden og tilføjede, at han troe-
de, at det var det, Europaudvalget var optaget af at bidrage til, og at det havde
været værdifuldt at modtage deputationen.
928
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
FO
Punkt 2. Rådsmøde nr. 2872 (økonomi og finans) den 3. juni 2008
Finansministeren:
Sagerne vedrørende Slovakiets optagelse i eurosamarbejdet
og Kommissionens direktivforslag om moms på finansielle tjenesteydelser og
forsikringstjenesteydelser forelægges til forhandlingsoplæg. De øvrige sager fore-
lægges til orientering.
Jeg kan i øvrigt henvise til de aktuelle notater for sagernes nærmere indhold.
1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
a) Ophævelse af proceduren for uforholdsmæssigt store underskud for
Italien, Slovakiet, Tjekkiet og Portugal
Rådsbeslutninger
Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 3)
Italien:
Udvalgsmødereferater:
(05) side 916 (seneste behandling i EUU 10/3-06)
(042) side 822 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 29/6-05)
Portugal:
Udvalgsmødereferater:
(05) side 1685 (seneste behandling i EUU 30/6-06)
(042) side 938 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 16/9-05)
Slovakiet:
Udvalgsmødereferater:
(041) side 481 (seneste behandling i EUU 14/1-05)
(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)
Tjekkiet:
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (071) – bilag 35, side 7 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 5/10-07)
Alm. del (06) – bilag 415, side 1617 (behandlet i EUU 29/6-07)
(042) side 481 (behandlet i EUU 14/1-05)
(03) side 1292 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 2/7-04)
929
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Finansministeren:
Økofin ventes at træffe beslutning om ophævelse af procedu-
ren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud for hhv. Italien, Portugal, Slo-
vakiet og Tjekkiet.
Proceduren blev iværksat i 2004 for Slovakiet og Tjekkiet og i 2005 for Italien og
Portugal. Data for 2007 viser, at de offentlige budgetunderskud i de fire lande var
under referenceværdien på 3 pct. af BNP i 2007. Dermed er fristerne for korrekti-
onen af det uforholdsmæssige store underskud, som fastsat i Rådets henstillin-
ger, overholdt.
Kommissionen vurderer, at korrektionen er holdbar og troværdig i alle lande.
Regeringen støtter derfor ophævelsen af proceduren for alle fire lande og lægger
i den forbindelse vægt på, at landene implementerer de planlagte reformer og
tiltag, som fremgår af deres stabilitets- og konvergensprogrammer, med henblik
på at nå deres mellemfristede mål for saldoen på de offentlige finanser.
2. EMU@10: 10 år med ØMU’en
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 11)
KOM (2008) 0238
Finansministeren:
Kommissionen ventes på mødet at præsentere sin meddelel-
se, som redegør for resultaterne af de første 10 år med den Økonomiske og Mo-
netære Union og den fælles valuta, euroen.
Det overordnede indtryk er, at den monetære union har været en stor succes, og
at kombinationen af den fælles pengepolitik og den finanspolitiske koordinering
mellem eurolandene, har bidraget til økonomisk stabilitet i euroområdet.
Tidligere tiders valutauro og rentehop i de enkelte lande har været undgået siden
euroens indførelse – dette har bl.a. været centralt i forhold til at minimere effek-
terne af det seneste års finansielle uro.
Der kan være grund til at trække følgende resultater frem:
Der er skabt 16 millioner nye jobs i euroområdet over de seneste 10 år. Det
svarer til en stigning i beskæftigelsen på op mod 15 pct. Ledigheden i eu-
roområdet er den laveste i 15 år.
Samtidig har ECB’s pengepolitik forankret inflationen omkring 2 pct. – et
markant lavere niveau end i årtierne før euroens indførelse.
Euroen har gjort euroområdet mere robust over for negative økonomiske
påvirkninger udefra. Dette afspejles bl.a. i den forholdsvis begrænsede af-
smitning på euroområdet af den finansielle turbulens og den økonomiske
afmatning i USA.
Derudover har euroen øget handelen og de grænseoverskridende investe-
ringer i euroområdet, hvilket i høj grad kan henføres til fraværet af valuta-
kursusikkerhed i euroområdet.
930
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Euroområdet står imidlertid også over for en række udfordringer i de kommende
år: Relativt lav potentiel vækst og udfordringerne fra globalisering, stigende føde-
vare- og råvarepriser, klimaforandringer og aldrende befolkninger.
Lad mig understrege, at disse udfordringer ikke er skabt af euroen. Udfordringer-
ne er de samme for en række lande uden for euroen, herunder Danmark, og ud-
fordringerne ville i flere tilfælde have været større uden euroen.
Kommissionen præsenterer i meddelelsen en række idéer til, hvordan udfordrin-
gerne bedst muligt håndteres, og jeg forventer at Kommissionen i løbet af efter-
året følger op på meddelelsen med konkrete initiativer.
Per Clausen
sagde, at han havde kunnet forstå på finansministeren, at alt, hvad
er var gået godt siden euroens indførelse, skyldtes euroen, og alt, hvad der var
gået skidt, intet havde med euroen at gøre. Hermed havde de så fået debatte-
maet for den kommende afstemning om euroen, som han så frem til med stor
fornøjelse.
Kim Mortensen
sagde, at han havde forstået, at Per Clausen havde det mod-
satte synspunkt af de øvrige, idet han mente, at alt, hvad der gik skidt, skyldtes
EU eller euroen, og at det, der gik godt skyldtes Enhedslisten.
FO
3. Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 16)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (06) – bilag 191, side 709 (seneste behandling i EUU
26/1-07)
Cypern og Maltas optagelse:
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) – bilag 415, side 1619 (seneste behandling i EUU
6/7-07)
EUU alm. del (06) – bilag 380, side 1378 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 1/6-07)
Finansministeren:
Kommissionen og Den Europæiske Centralbank har den 7.
maj fremlagt rapporter om konvergenssituationen i landene udenfor euroen.
Danmark og Storbritannien, som har forbehold over for euroen, er ikke vurderet i
rapporterne.
Kommissionen og ECB vurderer, at Slovakiet opfylder konvergenskriterierne for
deltagelse i euroen, givet at Økofin – som ventet – beslutter at ophæve procedu-
ren for uforholdsmæssigt store underskud vedrørende Slovakiet.
KOM (2008) 0248 og KOM (2008) 0249
931
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Kommissionen har således stillet forslag om, at Slovakiet optages i eurosamar-
bejdet pr. 1. januar 2009.
FO
Medlemslandene forventes at støtte Kommissionens forslag, og regeringen
støtter også forslaget.
Økofin ventes formelt at træffe beslutning om optagelsen af Slovakiet på mødet i
juli, efter høring i Europa-Parlamentet og efter forelæggelse for Rådet i dets
sammensætning af stats- og regeringschefer.
Per Clausen
spurgte, hvordan beslutningsprocessen i Slovakiet var, når de meld-
te sig ind i euroen – var den var ligesom i Danmark, hvor der skulle være folkeaf-
stemning, eller skulle det foregå ligesom med Lissabontraktaten, hvor den bare
blev håndteret af magthaverne. Han syntes faktisk, at man skulle arbejde på at
udvikle demokratiet i udviklingslandene, og hvis de så traf en forkert beslutning,
måtte landet selv om det.
Finansministeren
svarede, at der ikke skulle være folkeafstemning i Slovakiet
omkring optagelsen i euroen. Danmark ville dog ikke blande sig i, hvordan Slo-
vakiet ville tilrettelægge deres procedure. Det måtte være Slovakiets sag,
Per Clausen
mente, at finansministeren måtte erkende, at man stillede en ræk-
ke krav til landene, før de kunne blive medlemmer af EU, og at man også stillede
en række krav til landene, inden de kunne komme med i euroen. Derfor ville Per
Clausen gerne vide, hvad grunden var til, at man ikke kunne stille det ganske
enkle demokratiske krav, at tilslutning til euroen skulle vedtages ved en folkeaf-
stemning. Det afveg ikke var de andre krav, man stillede, det var bare i strid med
regeringens politik i Danmark, men bortset fra det var det et yderst rimeligt krav.
Finansministeren
svarede Per Clausen, at de selvfølgelig godt kunne tage en
diskussion omkring det levende folkestyre i Slovakiet, selv om han ikke var klædt
meget på til det. Men, tilføjede han, Slovakiet havde jo meldt sig ind i EU under
iagttagelse af de processer, der lå i Slovakiet, og det havde man gjort på grund-
lag af, at euroen var en integreret del af det medlemskab. Så der var ikke tale
om, at der ud fra noget slovakisk synspunkt skulle tages stilling specifikt til euro-
en. Det var et spørgsmål om timing, hvornår man tiltrådte den del af samarbej-
det. Men det havde været åbent fra starten, at det var på de vilkår, Slovakiet søg-
te optagelse i EU.
Per Clausen
sagde, at han havde forstået, at finansministeren var enig med
ham i, at man selvfølgelig kunne stille en række krav til demokratiet i EU, men at
kravet om folkeafstemning ønskede man ikke at stille i forbindelse med tilslutning
til euroen. Det synspunkt kunne man jo godt have, men skyldtes det ikke bare, at
finansministeren og regeringen grundlæggende synes, at folkeafstemninger er
en skidt ting, fordi man risikeret, at folk stemmer imod. Var det ikke bare det, der
var argumentet for, at man ikke ønskede det og derfor ikke ville stille det krav.
Finansministeren
svarede, at det spørgsmål kunne give anledning til en meget
stor diskussion. Men man kunne sige, at situationen i Danmark var den, at hvis
der skulle ske en dansk tilslutning til euroen, krævede det en folkeafstemning.
Det var regeringens synspunkt.
932
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Finansministeren gentog, at Slovakiet altså havde meldt sig ind i EU på et tids-
punkt, hvor det, at det også førte til deltagelse i euroen, var en given ting, og det
havde man så samlet taget stilling til i Slovakiet.
Spørgsmålet om, at det så var noget, der først skete pr. 1. september og ikke på
et tidligere eller et senere tidspunkt, var et spørgsmål om timing, hvornår man
mødte konvergenskravene, og det var vel ikke typisk et spørgsmål, man kunne
tage en folkeafstemning om, sagde finansministeren og tilføjede, at det vel også
lå lidt ud over, hvad det var relevant for ham at mene noget om.
4. (Evt.) Forberedelse af Det Europæiske Råd den 19.-20. juni 2008
a) Fødevarepriser
Udveksling af synspunkter
KOM (2008) 0321
Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 21)
Finansministeren:
Som led i forberedelsen af bidrag til Det Europæiske Råd
ventes Økofin at drøfte udviklingen i fødevarepriserne. Denne sag har jeg haft
lejlighed til også at drøfte med Finansudvalget.
Diskussion ventes bl.a. at fokusere på, at stigningen i priserne på landbrugspro-
dukter er et globalt fænomen og kommer i forlængelse af en mangeårig tendens
til faldende reale fødevarepriser.
Som drivkræfter bag prisstigningerne peges på blandt andet stigende efterspørg-
sel i medfør af indkomstfremgang i emerging markets og produktion af bio-
brændsler, samt højere produktionsomkostninger grundet højere oliepriser, og en
række vejrmæssigt betingede effekter nedgang i høstudbyttet i flere væsentlige
fødevareproducerende lande.
Videre fremgår, at der er brug for yderligere analyse af de disse drivkræfter, inklu-
sive de fremtidige effekter af klimaændringer på landbrugsproduktionen.
Jeg venter, at en af de centrale politikkonklusioner er, at det i EU er vigtigt at re-
ducere det opadgående pres på priserne ved at fjerne barrierer for handel med
fødevarer og reducere forvridninger i landbrugssektoren og forbedre incitamen-
terne til at øge landbrugsproduktionen.
På det internationale niveau er det vigtigt at fremme koordination med internatio-
nale partnere og her særligt stræbe efter en ambitiøs og balanceret aftale i Doha-
runden samt arbejde for holdbar produktion af biobrændsler.
I den fælles landbrugspolitik er der taget skridt til at suspendere braklægning og
øge mælkekvoter. På mellemfristet sigt er det vigtigt fortsat at øge markedsorien-
teringen i landbrugssektoren med henblik på at sektoren reagerer hurtigere på
prissignaler.
933
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Videre er det vigtigt at arbejde med det øvrige internationale samfund om assi-
stance til de mest berørte lande og på længere sigt støtte tiltag, der kan reducere
ubalancer mellem udbud og efterspørgsel af fødevarer i de mindst udviklede lan-
de.
Fra dansk side kan vi overordnet tilslutte os disse budskaber.
Jeg vil tilføje, at der endnu mere er brug for international koordination i forhold til
oliepriserne. Hver gang et land måtte give flere tilskud eller sætte skatten på
energi ned, skal vi regne med at oliepriserne stiger tilsvarende. Udbuddet af olie
er jo næsten fastlåst. Sådanne reaktioner flytter derfor bare endnu flere penge til
OPEC.
Per Clausen
sagde, at han havde forstået på finansministerens indledning, at
man ikke havde planer om at gøre noget ved det, man kunne gøre noget ved.
Man ville ikke gøre noget ved spekulationen i fødevarelagrene, man ville ikke gø-
re noget ved landbrugsstøtten i EU, og man havde sådan set også tænkt sig at
opretholde den situation, man havde omkring biobrændsel. Det ville sige, at dér,
hvor EU kunne gøre en forskel, gjorde man ingenting.
Bjarne Laustsen
sagde, at det var helt uomtvisteligt, at der skete og var sket
noget med fødevarepriserne i den seneste tid, men at det selvfølgelig kunne væ-
re, at priserne havde været for lave, og at det var det, der slog igennem nu. Han
troede, at dér, hvor man som forbruger oplevede, at der kunne være et problem,
det var ved, at priserne steg ret voldsomt på nogle produkter samtidig med, at
man subsidierede erhvervet ret kraftigt. Nu havde man haft muligheden for at gø-
re noget ved det i det såkaldte sundhedstjek, men der kom tilsyneladende ikke
noget særligt ud af det. Derfor ville han gerne vide, hvad der helt præcis lå i det,
finansministeren havde sagt om, at man ville støtte dér, hvor der var barrierer.
Var der planer om konkrete tiltag, hvor man virkelig kunne gøre noget for at få et
friere marked i landbrugssektoren i stedet for at have denne dybe afhængighed
af landbrugsstøtten.
Svend Auken
oplevede det ikke helt sådan, at finansministeren slet ikke havde
sagde noget om spekulation, men tværtimod havde sagt, at man ville åbne mar-
kedet op. Og det ville være godt, for selvfølgelig var det stærkt stødende, at spe-
kulative opkøbere i sig selv var med til at presse en i forvejen uheldig prissituati-
on opad, og det havde EU formentlig mulighed for at gøre noget ved.
Kim Mortensen
sagde, at Europaudvalget jo tidligere havde diskuteret euroen
og inflationen i eurolandene, og at han gerne ville vide, om der var lavet bereg-
ninger på, om inflationen for så vidt angik fødevarepriserne var støre i eurolan-
dene end udenfor eurolandene, eller om inflationen var nøjagtigt ens, uanset om
man befandt sig i eurolandene eller ej.
Orla Hav
spurgte, om der ikke var mulighed for, at EU ved at kende sin besøgel-
sestid kunne slå to fluer med ét smæk. Der var behov for flere og bedre fødeva-
rer, og man ville få behov for, at flere fødevarer kunne bidrage til vedvarende
energi af forskellig slags, som finansministeren også havde været inde på. Orla
Hav spurgte derfor, om der ikke var mulighed for at opnå begge dele ved at sæt-
934
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
te gang i finansieringen af moderniseringen af landbruget på det afrikanske kon-
tinent.
Orla Hav tilføjede, at han var så gammel, at han kunne huske eftervirkningen af
Marchall-hjælpen, som USA satte i værk i forhold til Europa på et tidspunkt, hvor
det kunne forudses, at der ville blive behov for ordentlige fødevarer og i øvrigt en
ordentlig velstand. Derfor spurgte han, om det ikke var en idé at udvide de vir-
kemidler, som finansministeren havde været inde på, og ændre noget på støtte-
ordningerne osv., altså gøre en direkte målrettet indsats i forhold til det afrikan-
ske kontinent og dermed slå to fluer med ét smæk ved at skabe en kraftig positiv
vækst i Afrika og øge tilgangen af gode fødevarer, som var efterspurgt.
Lone Dybkjær
sagde, at der havde været en drøftelse vedrørende fødevarer i
Rådet for almindelige anliggende den 26.-27. maj, men at hun ikke havde hørt
finansministeren sige noget om resultatet af de drøftelser, selv om datoerne var
passeret.
Lone Dybkjær ville gerne vide, om Europaudvalget havde bedt om at få et notat
om spekulation. Hvis det ikke var tilfældet, ville hun bede om et notat, der belyste
de stigende oliepriser og fødevarepriser samt spekulationssiden.
Svend Auken
tilføjede, at han syntes, at det var fuldstændigt berettiget, at Lone
Dybkjær ønskede at få disse emner belyst. Svend Auken havde opfattet finans-
ministeren sådan, at han ville modsætte sig kompenserende skattelettelser til at
afhjælpe de voldsomt stigende olie- og benzinpriser. Derved forstod han, at man
tog stærkt afstand fra tanken i Sarkozys initiativ om at sænke generelt momsen
på olieprodukter. Svend Auken mente, at det var en fantastisk klar argumentation
og tilføjede, dette lød godt.
Finansministeren
sagde, at han kunne bekræfte, at det var regeringens grund-
synspunkt omkring det aktuelle energiprisniveau, hvor man vel i øvrigt også kun-
ne glæde sig over, at euroen og kronen var så stærke valuataer. Hvis der ikke
var sket den justering i relationen euro/dollar, mente han, at 1 l benzin aktuelt
ville have kostet omkring 15 kr. med de internationale prisafregninger i dollars på
olie.
Finansministeren sagde på foranledning af, at flere indlæg havde relateret sig til
fødevarediskussionen, at sagen var sat på denne dagsorden med henblik på et
oplæg til DER og for at få diskuteret fødevareprisudviklingens indflydelse på den
generelle økonomi. Det var jo ikke finansministrene, der skulle lave den justering
i EU’s landbrugspolitik, som debatten om fødevarepriser måtte give anledning til.
Finansministeren sagde, at den debat, han gerne ville være med til at starte, og
som han ikke troede, at det ville blive svært at starte i Økofin, det var, at man
skulle bevæge sig i markedsorienteret retning, og at man skulle fjerne barrierer.
Men det var der jo dybest set også konsensus om i det danske Folketing, når
man gav sit bud på de finansielle direktiver for den næste årrække. Finansmini-
steren troede bare, at man også skulle være realistisk og sige, at det nok var i
forhold til de næste finansielle perspektiver, man reelt havde mulighed for at lave
egentlige kursudsving. Og så havde landbrugsministrene jo ophævet braklæg-
935
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
ningsordningen, øget mælkekvoterne og gjort andet, der skulle fremme produkti-
onen, tilføjede han.
Finansministeren sagde, at han syntes, at det var udmærket at få dette emne
belyst og sagde, at der i Finansudvalget dagen før også havde været en drøftel-
se omkring disse ting. Den var mere specifikt gået på, hvad overløbet eller effek-
terne på EU’s budget var af de forskellige scenarier i forbindelse med den inter-
nationale fødevareprisudvikling. Finansministeren tilføjede, at det havde stor og
fælles interesse, og at det i det omfang, Europaudvalget gerne ville have det be-
lyst, måske var en god idé også at få det belyst i et eller andet samarbejde.
Det var ikke regeringens opfattelse, at spekulationselementet var nogen primær
drivkraft i det, man oplevede i øjeblikket. Der havde været en lang årrække, hvor
der havde været reelt faldende fødevarepriser, og det var vel et udslag af mange
faktorer, der satte ind på én og samme tid, der gjorde, at man kunne opleve en
helt anden prisudvikling. Finansministeren nævnte i den forbindelse den betyde-
lige velstandsstigning i en række lande, der gav et stort efterspørgselspres samt
dyrkning af fødevarer til første generation udvikling af biobrændsel m.v. Og man
måtte jo tro på, at markedet også i nogen grad selv regulerede sig, hvormed der
ville være fokus på at øge produktionen rundt omkring globalt, fordi man kunne
afsætte til højere priser.
Finansministeren syntes, at det Orla Hav havde sagt om fødevareproduktion i
Afrika, havde stor relevans i forhold til vores eget arbejde med udviklingsbistan-
den, og var et perspektiv, der skulle tænkes ind dér. Finansministeren havde i
hvert fald selv den grundopfattelse, at i forhold til at skabe langsigtede løsninger
handlede det også om, at forfølge frihandelssporet, at få fjernet barrierer. Kunne
man tænke udviklingsstrategi ind i den sammenhæng, ville det selvfølgelig også
være klogt.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at der i hvert fald var én ting, finansministeren
kunne bidrage med som indspil til DER, og det var at sige, at man ville have af-
skaffet tilskud til energiafgrøder. Det var ikke det, der var lagt op til. Der var lagt
op til, at det skulle udfases på et eller andet tidspunkt, men hun mente, at det
kunne være et meget konstruktivt bidrag, hvis finansministeren kunne spille det
ind til DER.
Per Clausen
spurgte finansministeren, om han var enig med socialdemokrater-
ne i, at løsningen på problemet med spekulation var et frit ureguleret marked. Per
Clausen sagde, at han altid havde haft den opfattelse, at hvis man skulle sikre et
frit marked, skulle det være reguleret. Men han havde forstået på det, finansmini-
steren sagde, at Socialdemokraterne mente, at det ville kunne løse fødevarepro-
blemerne og undgå spekulation omkring dem at have et frit marked. Per Clausen
syntes, at det var en meget spændende økonomisk teori, Socialdemokraterne
dér lagde frem.
Lone Dybkjær
gjorde opmærksom på, at finansministeren ikke havde svaret på
hendes spørgsmål, om han vidste, hvad der var sket på rådsmødet for generelle
anliggender.
936
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Svend Auken
sagde i forlængelse af Per Clausens indlæg, at der var forskel på,
om man sagde, at man var tilhænger af et åbent marked, eller at man var til-
hænger af et ureguleret marked.
Henrik Høegh
spurgte, om det ikke var sådan, at når man i landbrugspolitikken
opgav slap produktionsstyring og havde et ønske om at overgå til markedsvilkår,
og der så var knaphed på en ressource, så var et af vilkårene, at der kunne op-
stå spekulation, og at den bedste måde at undgå spekulation på, var at sørge
for, at markedet var velforsynet med det pågældende produkt.
Finansministeren
svarede, at man jo først og fremmest skulle sørge for, at mar-
kederne var velfungerende, og at han syntes, at det var et lidt falsk billede, Per
Clausen sad tilbage med. Det, finansministeren havde forsøgt at gøre sig til
talsmand for, var et frit indre marked.
Finansministeren sagde, at Anne Grete Holmsgaard måtte adressere sit
spørgsmål til fødevareministeren, da det ikke var finansministrene, der tilrette-
lagde den konkrete fødevarepolitik. De havde drøftelser af, hvilken indflydelse
stigende internationale fødevarepriser havde på den økonomiske politik, og det
kom til udtryk i nogle generelle synspunkter, som han havde givet udtryk for i Eu-
ropaudvalget. Det skulle så balanceres op imod andre hensyn f.eks. omkring
forskning og udvikling af 1. generations biobrændsel. Der var en balance der,
som finansministeren ikke ville sidde og kloge sig på i detaljer.
Finansministeren sagde, at Europaudvalget ville kunne få et referat fra rådsmø-
det (almindelige anliggender) den 26.-27. maj 2008, for drøftelsen om fødevarer
var altså taget op på dansk initiativ.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hun syntes, at hun havde fået svar på noget
helt andet end det, hun havde spurgte om, og det hun havde opfordret til en dis-
kussion om blandt finansministrene. Det, Anne Grete Holmsgaard sagde, var, at
det ville være hensigtsmæssigt, hvis finansministrene anbefalede som indspil til
DER, at man afskaffede tilskuddet til dyrkning af energiafgrøder nu.
Derudover ville Anne Grete Holmsgaard gerne have en tilkendegivelse vedrø-
rende det, der var Danmarks politik med hensyn til landbrugsstøtten, nemlig at få
den afviklet. Hun mente, at det helt klart var indenfor ministerens kompetence-
område at sige at set med vores økonomiske briller ville det være hensigtsmæs-
sigt, at man ikke ventede med at afskaffe det særlige ekstra hektartilskud til se-
nere, men at man gjorde det nu.
Anne Grete Holmsgaard ville gerne have svar på, om ministeren ville tage initia-
tiv til, at det blev diskuteret, og at der kom en sådan indstilling frem.
Bjarne Laustsen
sagde, at han, når han blev angrebet af gode venner, var nødt
til at sige, at han bestemt ikke gik ind for et ureguleret marked, når det drejede
sig om fødevarer. Han ville gerne gøre noget for økologien, og det var der rigtigt
mange, der gerne ville, så det var et af de områder, man skulle kigge på. Men
hvis man var i en mangelsituation, så skulle man jo ikke – selv om man ophæve-
de braklægningen - bruge flere pesticider. Derfor var man nødt til at kigge på den
samlede belastning af de ting.
937
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Når man var i en situation, hvor forbrugerne skulle betale en højere pris, fordi
markedet på nogle området regulerede det, og man så samtidig subsidierede det
erhverv så meget, som man gjorde, så kunne Bjarne Laustsen godt forstå, at
forbrugerne sagde, at det var fuldstændigt tosset. Han tilføjede, at han udmærket
vidste, at der i andre lande nærmest var et folkekrav om, at man begrænsede
det, og at der i Europaudvalget var et flertal for, at der skulle være ligevægt, og at
der skulle gøres noget ved det nu. Men derfor kunne den danske regering, hvis
man mente, at man ville reducere og afskaffe den direkte støtte og bruge penge-
ne mere klogt, jo godt gå i brechen for den del af det. De skulle have en debat
om fødevarepriser i Folketinget den 10.juni, og så ville de få lejlighed til at stille
alle de samme spørgsmål til fødevareministeren, tilføjede Bjarne Laustsen.
Per Clausen
sagde, at han så kunne forstå, at der var enighed om, at svaret ik-
ke var et ureguleret marked, og at han godt kunne tænke sig at spørge finansmi-
nisteren, om han havde gjort sig nogle overvejelser over, at man skulle regulere
markedet, når svaret ikke var et ureguleret marked. Det var sådan set dejligt, at
de var enige om, at det at fjerne alle rammer ikke løste problemerne.
Det eneste svar fra finansministeren havde været, at det skulle være mere frit,
end det var i dag, sagde Per Clausen. Men hvis det skulle være reguleret, måtte
man have en oplevelse af, hvordan det skulle reguleres.
Finansministeren
troede, at det ville være svært for ham udtømmende at svare
på, hvordan det globale fødevaremarked skulle indrettes, hvilke mekanismer der
skulle til for at sikre, at det var i balance og harmoni. Det ville kræve et lidt større
tilløb fra hans side, troede han, men han ville bare sige, at en del af det var selv-
følgelig nogle internationale aftaler, og en del af det var, at vi på vores egne indre
linjer omlagde vores landbrugsstøtte – på sigt afviklede den – som Bjarne Laust-
sen havde været inde på, og flyttede støtten fra produktion til individer sådan, at
vi ikke kom til negativt at påvirke produktionssammensætningen. Det var jo en
bevægelse, der var i gang, og det var en bevægelse, som Danmark var en me-
get aktiv del af. Det var det, der var hovedlinjen i det indspark, vi havde givet til
de næste finansielle perspektiver i EU afstemt med et meget massivt flertal i Eu-
ropaudvalget, og derfor kunne finansministeren ikke forstå, hvis de skulle have
en stor diskussion om det i Europaudvalget for nærværende.
Finansministeren erklærede sig enig i, at det forhold, at der var et øget globalt
prisniveau og dermed også en bedre mulighed for at have indseende i de føde-
vareproducerende erhverv, var et supplerende argument mod subsidier og land-
brugsstøtte, og at man skulle tage det med om bordet. Men det rokkede bare ik-
ke ved, hvad det danske udgangspunkt var.
Finansministeren så ikke sig selv i spidsen for en diskussion om, hvilket tilskuds-
niveau, der skulle være på energiområdet på mødet i Økofin den kommende
tirsdag.
Finansministeren erklærede sig også enig i – og det ville også blive en lidt brede-
re diskussion, sagde han – at de nye energiformer naturligvis skulle tænkes ind i,
hvilken indikation de havde på fødevareforsyningen. Det var også det, der havde
938
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
været regeringens linje i diskussionen om 1. og 2. generations biobrændsel. Men
han mente, at det var en lidt mere kompleks diskussion, som havde både en
energiindfaldsvinkel, en klimaindfaldsvinkel og en fødevareindfaldsvinkel, når
man skulle tage stilling til, hvordan man i øvrigt sikrede, at der var basis for 1.
generations biobrændstof som forudsætning for 2. generations biobrændstof. Og
den debat havde en kompleksitet, der rakte ud over det, en finansminister almin-
deligvis skulle tage stilling til. Derfor ville man ikke opleve, at det blev på hans
initiativ, der blev hejst flag om, at man på den meget korte bane skulle justere på
det spørgsmål.
Kim Mortensen
gjorde opmærksom på, at han ikke havde fået svar på spørgs-
målet, om der var større stigninger på fødevarepriserne inden for end uden for
eurolandene. Og han spurgte, om det var, fordi finansministeren ville sende et
skriftligt svar på det spørgsmål.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at hun bare ville gøre det klart, at det, hun
spurgte om, ikke drejede sig om 1. - og 2. generations biobrændsel, det ville hun
ikke blande finansministeren ind i, da hun var enig i, at det var en meget kom-
pleks diskussion.
Det Anne Grete Holmsgaard spurgte om og opfordrede til drejede sig udeluk-
kende om det særlige hektartilskud. Men hver gang, hun spurgte, fik hun et langt
svar om 1.- og 2. generations biobrændstof, og det efterlod hende med et indtryk
af, at det måske ikke var helt klart for finansministeren, hvad hun spurgte om.
Per Clausen
sagde, at han så frem til, at få et svar, der handlede om, at fødeva-
repriserne var steget mindre i eurolandene end i Danmark, og at man så bagef-
ter kunne tage en diskussion om markedsforholdene i Danmark og om, hvordan
man skulle indrette sig i stedet for.
Per Clausen spurgte finansministeren, om det var sådan, at når man stillede et,
syntes Per Clausen, meget relevant spørgsmål til det flertal, der var i det danske
Folketing, der handlede om, at man skulle have et reguleret marked, så fik man
det svar, at selvfølgelig skulle markedet reguleres. Vi ved ikke lige præcis hvor-
dan, og det var for indviklet at svare på det, fordi der var et stort flertal for syns-
punkterne.
Det var det, svar, finansministeren havde givet, og det syntes Per Clausen ikke
var helt tilfredsstillende.
Finansministeren
mente ikke, at det var det, han havde sagt.
Man havde en diskussion i Europa nu, hvor vi havde den regulering af de føde-
vareproducerende erhverv, som vi havde. Vi havde en masse meget klare dan-
ske sigtelinjer for, hvad det var for en udvikling vi ønskede over tid.
Så var der endvidere en international indikation, som handlede om internationale
aftaler, men det førte for vidt i forhold til en principiel diskussion i Rådet tirsdag.
Rådsmødet handlede om, hvad det var det for fødevarepriser, vi kunne aflæse,
hvad var der af indikation på den europæiske økonomi, hvad var det for årsags-
sammenhænge, der lå i det, og hvad var det for overordnede politiske signaler
de skulle sende til DER.
939
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Finansministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at han udmærket godt for-
stod spørgsmålet, og at han også svarede på det hver gang. De ønskede at give
nogle sigtelinjer, og det var klart, at hvis man oversatte de sigtelinjer, så måtte
det nødvendigvis føre til et synspunkt om, at man skulle give støtte til energiaf-
grøder, og det var det svært at finde belæg for i de sigtelinjer, vi gav, så det var
han imod. Men så var spørgsmålet, sagde finansministeren, om det så betød, at
finansministeren ville komme med en markant opfordring om, at vi lige nu og her
i morgen i princippet skulle ophæve støtten til energiafgrøder. Dét skridt ville fi-
nansministeren ikke tage, for det måtte være i regi af landbrugsministrene, at
man ud fra en samlet afvejning af mange forskellige ting måtte tage stilling til, om
det så var nu og her eller senere og i givet fald, hvordan det skulle ske.
NOT
Men det helt overordnede synspunkt, der hed, at vi i en tid, hvor vi fattes
fødevarer så at sige subsidierer, at der produceres fødevarer til andet formål end
menneskelig fortæring, det var finansministeren enig i.
Finansministeren sagde, at han meget gerne ville gå videre med det spørgsmål,
Kim Mortensen havde rejst. Finansministeren mente, at der måtte foreligge stati-
stisk belæg for at afdække, hvordan fødevareprisudviklingen var i eurolandene
kontra ikke-eurolandene.
5. Finansielle tjenesteydelser
a) Clearing og afvikling
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 24)
Rådsmøde 2787 – svar på spørgsmål 1(notat om ”code of conduct”
ifbm. clearing og afvikling af værdipapirhandel)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (071) – bilag 35, side 20 (seneste behandling i EUU
5/10-07)
Finansministeren:
Økofin vil drøfte den halvårlige statusrapport om arbejdet
med at fjerne hindringer for den grænseoverskridende clearing og afvikling af
handel med værdipapirer.
Baggrunden for arbejdet er, at forskelle i nationale markeder og lovgivning be-
sværliggør og fordyrer den grænseoverskridende clearing og afvikling.
En række initiativer er iværksat for at afdække og fjerne hindringerne. Et af de
centrale spørgsmål vedrører udviklingen af fælles europæiske standarder, der
skal øge sikkerheden ved grænseoverskridende clearing og afvikling.
Et væsentligt diskussionspunkt har i den forbindelse været, hvilke finansielle insti-
tutioner, der skal omfattes af standarderne. Rådskonklusionerne støtter en kom-
promisløsning, der bl.a. indebærer at standarderne er vejledende.
940
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Generelt vurderer halvårsrapporten, at arbejdet med clearing og afvikling forløber
efter planen. Formandskabet lægger op til rådskonklusioner, der opfordrer alle
involverede til at fortsætte arbejdet med de forskellige initiativer.
Regeringen kan støtte rådskonklusionerne.
b) Solvens II
Fremskridtsrapport
KOM (2007) 0361 og KOM (2008) 0119
Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 29)
KOM (2007) 0361 – bilag 1 (grundnotat af 14/9-07)
KOM (2007) 0361 – bilag 2 (opdateret notat af 28/4-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 32 (seneste behandling i EUU
30/11-07)
Finansministeren:
Kommissionen har fremsat forslag til direktiv vedrørende for-
sikringsvirksomhed, kaldet Solvens II. Udover at samle de eksisterende 13 forsik-
ringsdirektiver i ét direktiv, som i sig selv vil skabe nogen klarhed, foreslås en ind-
førelse af risikobaserede kapitalkrav til forsikringsselskaber.
Forhandlingerne om forslaget startede i efteråret 2007, og på det kommende
Økofin forventes formandskabet at præsentere en fremskridtsrapport herom.
De væsentligste spørgsmål synes nu at være indkredset til kapitalkravene på den
ene side og organiseringen af tilsynet på den anden side, på de felter udestår der
endnu nogle løsninger på. F.eks. må de økonomiske og stabilitetsmæssige forde-
le, ved at en koncern opfattes som én økonomisk enhed, vejes mod de stabilitets-
og tilsynsmæssige fordele ved, at datterselskaber kan operere uafhængigt af re-
sten af koncernen.
Europa-Parlamentet forventer at kunne afgive sin udtalelse om forslaget til efter-
året og det franske formandskab forventes at arbejde intensivt med forslaget un-
der sit formandskab. Jeg forventer at kunne vende tilbage til forslaget i løbet af
efteråret.
Jeg tror, at noget af det, vi skal have stærk fokus på, er netop spørgsmålet om-
kring kapitalkrav, men det kan vi vende tilbage til.
Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil og tager fremskridtsrapporten
til efterretning.
Formanden
sagde, at noget af det, man kunne se, der skete i USA i øjeblikket,
netop var, at fordi man havde stillet de såkaldte konkurrencebaserede kapital-
krav, så krakkede forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber på stribe, og
at det var med til yderligere at presse den finansielle krise. Altså alle disse her
lempelser, der var lavet, betalte man en meget høj pris for.
941
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Vi havde erfaring for i Danmark, da vi bevarede konservative kapitalkrav til vores
bankvæsen, da krisen slog til i slutningen af 1980erne, hvilket man ikke gjorde i
Sverige, Norge og Finland med det resultat, at stort set alle banker mere eller
mindre gik fallit og måtte overtages af staten. Her tænkte formanden på, at det
var klart, at branchen altid gerne ville kunne gøre mere med de samme beløb
eller med mindre beløb, men at vi alligevel havde en interesse i en vis konserva-
tisme. Det var meget sjældent, at han forsvarere konservative synspunkter, sag-
de formanden, men her troede han den ville være velanbragt, og det var også
sådan, han hørte finansministeren.
Finansministeren
svarede, at
for det første, at, man ville vende tilbage til denne sag til efteråret, hvor den ville
kunne finde sted på et endnu mere oplyst grundlag.
for det andet, var sigtet ikke at lempe kapitalkravene generelt, men at indfører så
lidt risikobaserede kapitalkrav, hvor man mere specifikt i forhold til det enkelte
selskab stillede de kapitalkrav, der skulle til at afdække det, som det konkrete
selskab var eksponeret overfor.
Finansministeren tilføjede, at han grundlæggende var enig i, at man skulle sætte
kapitalkravene på det rigtige punkt, for at sikre, at der var dækning for det, man
forsikrede, så man minimerede risikoen for tab, men at man omvendt jo heller
ikke skulle stille krav på et sådant niveau, at det i sig selv var omkostningsfordy-
rende.
Og der var selvfølgelig en forskel på at diskutere forsikringsselskaber her og så
den finansielle magtsektor på den anden side, men finansministeren var sådan
set grundlæggende enig i formandens indledende betragtninger. Det var også
det spor, regeringen ville forfølge.
c) Indskydergarantiordninger
Orienterende debat
Rådsmøde 2872 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren:
På Økofin skal vi have en første orienterende drøftelse om
indskydergarantiordninger med henblik på at udstikke en kurs for det videre ar-
bejde på området.
Indskydergarantiordninger fungerer som sikkerhedsnet for indskydere, idet deres
indskud dækkes delvist eller helt, hvis et kreditinstitut bliver insolvent.
Det gældende direktiv for indskydergarantiordninger giver medlemslandene væ-
sentlig frihed til selv at udvikle ordningerne, og der er jo også af den grund store
forskelle mellem EU-landenes garantiordninger.
På den baggrund er det hensigtsmæssigt at drøfte erfaringerne med garantiord-
ningerne, forskellene mellem de nationale ordninger og – hvor det måtte være
942
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
relevant – at styrke samarbejdet i EU, f.eks. med henblik på at sikre forbrugerbe-
skyttelsen og den finansielle stabilitet.
6. Skat
FO
a) Moms af forsikringstjenester og finansielle tjenester
Fremskridtsrapport
KOM (2007) 0746 og KOM (2007) 0747
Rådsmøde 2872 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
KOM (2007) 0746 – bilag 1 (grundnotat af 28/2-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 179, side 559 (senest behandlet i EUU
29/2-08)
Finansministeren:
På det kommende Økofin fremlægger formandskabet en
fremskridtsrapport om det foreløbige arbejde på arbejdsgruppeniveau i relation til
forsikringstjenester og finansielle tjenester. Der ventes alene en orienterende de-
bat om forslaget. Jeg fremlægger imidlertid sagen til forhandlingsoplæg nu, fordi
udvalget tidligere har givet udtryk for særlig interesse for sagen, og fordi den har
nogle principielle aspekter.
Formålet med forslaget er for det første at harmonisere afgrænsningen af de
momsfritagne forsikrings- og finansielle tjenesteydelser for at forbedre retssikker-
heden for markedsdeltagerne og skattemyndighederne.
FO
Regeringen støtter denne del af forslaget.
Regeringen kan også støtte Kommissionens intention om at indføre såkaldte om-
kostningsdelingsgrupper, så mindre finansielle virksomheder vil kunne gå sam-
men om investeringer og f.eks. opnå bedre markedsvilkår.
Kommissionen foreslår imidlertid også at reducere omkostningseffekten af moms
på varer og tjenester som udbydere af forsikrings- og finansielle ydelser betaler,
ved at give mulighed for frivillig momsregistrering. Denne del af forslaget kan re-
geringen ikke støtte.
Den finansielle sektors ydelser er ikke momspligtige i dag. Hvis de finansielle
virksomheder gøres momspligtige vil det bl.a. indebære, at der vil skulle lægges
moms på den finansielle sektors ydelser - bortset fra renter - og at de vil kunne få
refusion for moms på køb af varer og tjenesteydelser. Da momsprovenuet af sek-
torens køb af varer og tjenester er større end det forventede provenu af moms på
sektorens ydelser, vil det indebære en stor økonomisk gevinst for den finansielle
sektor - men det vil tilsvarende indebære et provenutab i milliardklassen for sta-
ten. Det vil i sig selv være problematisk.
943
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Kommissionens overordnede argument for delforslaget om frivillig momsregistre-
ring er hensynet til EU-udbyderes konkurrencemæssige stilling i forhold til udby-
dere i tredjelande og nogle EU-lande, hvor den mulighed i dag eksisterer.
Jeg er enig i, at reglerne bør være ens for finansielle virksomheder på tværs af
grænser, men jeg mener ikke Kommissionens forslag er den rigtige måde at gøre
det på. Principielt mener jeg, det er et forkert signal, at man selv skulle kunne
vælge, om man vil lade sig momsregistrere, og det er ikke en model, jeg umid-
delbart er indstillet på at udbrede.
Derudover synes jeg ikke det er oplagt, at der er væsentlige konkurrenceevne-
problemer i den finansielle sektor. Hvis det alligevel skulle vise sig at være tilfæl-
det, så må man se på sektorens samlede skatteforhold og ikke kun en del af den.
Så den del af forslaget er vi meget skeptiske overfor, og det står Danmark ikke
alene med.
Det er situationen omkring dette.
Per Clausen
sagde, at han ville skynde sig at sige, at han var enig med regerin-
gen, og spurgte, om finansministeren ville bekræfte, at hvis Danmark stemte
imod, blev de foreslåede ændringer ikke vedtaget, og om regeringen ville bruge
sin vetoret til at stemme imod, hvis der blev tale om at gennemføre noget, der
kostede den danske statskasse penge.
Finansministeren
svarede, at det slet ikke ville komme dertil, hvor der kunne
blive tale om brug af vetoretten. Der ville være en betydelig gruppe lande, der
indtog det samme synspunkt, som vi indtager, så det kunne man føle sig tryg
ved.
Per Clausen
sagde, at han var helt tilfreds med finansministerens svar, for så
ville de regler, som regeringen var imod, ikke blive vedtaget, og det var det, der
var pointen i det.
b) Punktafgifter: Forslag til direktiv om den generelle ordning om
punktafgift
Fremskridtsrapport
KOM (2008) 0078
Rådsmøde 2872 – bilag 1 (samlenotat side 37)
KOM (2008) 0078 – bilag 1 (grundnotat af 21/4-08)
Finansministeren:
Det slovenske formandskab ventes at præsentere en status-
rapport for forhandlingerne om Kommissionens forslag til nyt generelt punktaf-
giftsdirektiv.
Direktivet indeholder bl.a. regler for et elektronisk system for overvågning og kon-
trol ved grænseoverskridende EU-handel med punktafgiftspligtige varer (EMCS -
Electronic Movement and Control System – det nævner jeg, fordi det er en forkor-
944
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
telse, der optræder flere gange). Det er f.eks. benzin- og olieprodukter, alkohol-
holdige drikkevarer og tobak.
Statusrapporten viser, at forhandlingerne skal være afsluttet, og et nyt direktiv
vedtaget senest ved udgangen af i år, hvis EMCS skal fungere som planlagt fra
april 2009.
Kommissionens direktivforslag indeholder også et forslag om, at når private for-
brugere fra ét EU-medlemsland køber punktafgiftspligtige varer i et andet med-
lemsland, skal der betales afgifter i købslandet.
Den del af forslaget bryder med den hidtidige linje i EU’s afgiftspolitik, der har fulgt
forbrugslandsbeskatningsprincippet, der omvendt flugter med, at der netop er tale
om afgifter på forbrug af de pågældende varer.
En vedtagelse af denne del af forslaget ville desuden kunne betyde kraftigt sti-
gende grænsehandel. Regeringen kan ikke støtte forslaget om, at der skal beta-
les afgifter i købslandet, og det ventes ikke at komme med i det samlede forslag.
c) Rapport om adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Rådskonklusioner
Rådsmøde 2872 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Finansministeren:
Adfærdskodeksgruppen vil aflægge den sædvanlige rapport
om gruppens arbejde i det sidste halve år.
Rapporten giver ikke anledning til særlige kommentarer.
7. Eventuelt
Bjarne Laustsen
sagde, at når man drøftede konsekvenserne af nogle af de
store ting, der skete rundt omkring, så ville han også spørge, om boligpriserne
ville komme til drøftelse. Han mente, de spillede en betydelig rolle i forbindelse
med krisen i USA, hvor man havde belånt ejendommene med afdragsfrie lån på
samme måde, som man gjorde i Danmark, og om det kunne få finansministeren
– set i bagklogskabens klare lys – at sige, at det måske ikke var særlig godt at
gøre det, fordi det kunne få boligboblen til at briste, fordi man havde kørt for hårdt
på med at belåne ejendommene, og når det så gik galt, så trak det også andre
områder med ned.
8. Siden sidst
Ingen punkter.
945
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Formanden
konstaterede, at der ikke var konstateret et flertal imod de af fi-
nansministeren forelagte forhandlingsoplæg, men at Enhedslisten havde udtalt
sig imod forhandlingsoplægget under punkt 3.
946
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
FO
Punkt 3. Rådsmøde nr. 2873 (retlige og indre anliggender) og møde i de
blandede udvalg på ministerniveau med deltagelse af henholdsvis Norge
og Island og af Schweiz den 5.-6. juni 2008
Justitsministeren forelægger dagsordenspunkt 1-16 og 28
Integrationsministeren forelægger dagsordenspunkt 17-27
Formanden
bød justitsministeren velkommen.
Justitsministeren:
På torsdag og fredag i næste uge holdes det sidste råds-
møde om retlige og indre anliggender under slovensk formandskab.
Mødet foregår i Luxembourg, og udvalget har som sædvanligt modtaget et sam-
lenotat om de sager, som er på dagsordenen for mødet.
Jeg vil koncentrere mig om de vigtigste sager på dagsordenen, men I er naturlig-
vis meget velkomne til også at stille spørgsmål om de punkter, som jeg ikke selv
kommer ind på.
Jeg kan oplyse, at dagsordenspunkt nr. 28 om en PNR-aftale med Australien fo-
relægges med henblik på forhandlingsoplæg, mens de øvrige sag er forelægges
til orientering.
Jeg skal endvidere nævne, at dagsordenspunkt nr. 14 om kritisk infrastruktur hø-
rer under Forsvarsministeriets område.
Formanden
udtrykte glæde over at have integrationsministeren i Europaudval-
get. Han gjorde opmærksom på, at der ikke var forhandlingsmandater til de punk-
ter, integrationsministeren skulle forelægge – det var punkterne 17-27 på RIA-
dagsordenen – og bad om, at der blev vist forståelse for, at Europaudvalget fore-
løbig havde siddet til mødet i tre en halv time.
Integrationsministeren
sagde, at hun havde et manuskript på 15 sider, men at
hun ville prøve at gøre det hurtigt.
1. E-justice
Status og udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 6)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 82 (senest behandlet i EUU
30/11-07 – punktet ikke nævnt)
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1431 (behandlet i EUU 8/6-07)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt.
947
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets
forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer
og biometriske identifikationer i pas og rejsedokumenter, som
medlemsstaterne udsteder*
Politisk enighed
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 14)
Rådsmøde 2873 – bilag 3 (tillæg til samlenotat)
KOM (2007) 0619
Justitsministeren:
Det forventes, at et forslag til en justering af pasforord-ningen
fra 2004 vil blive sat på dagsordenen for rådsmødet med henblik på politisk enig-
hed og efterfølgende vedtagelse.
Pasforordningen indeholder i dag en pligt til at afgive fingeraftryk til brug for pas,
der udstedes efter den 28. juni 2009.
Forslaget til ændring af pasforordningen indebærer, at der indføres to undtagelser
fra pligten til at afgive fingeraftryk, idet børn under seks år, og personer, hvor det
er fysisk umuligt at afgive fingeraftryk, undtages fra pligten.
Efter formandskabets kompromisforslag gives medlemsstaterne dog mulighed for
i national ret at bestemme, at også børn under seks år skal afgive fingeraftryk.
Baggrunden for forslaget er, at en række pilotprojekter har vist, at fingeraftryk fra
børn under seks år ikke har en tilstrækkelig høj kvalitet til, at man kan foretage en
sikker identitetskontrol.
Herudover har det vist sig, og at disse børns fingeraftryk undergår så store foran-
dringer, at et lagret aftryk kun vanskeligt vil kunne benyttes til kontrol i hele pas-
sets gyldighedsperiode.
I øvrigt tager pasforordningen i dag ikke højde for, at en gruppe personer pga.
fysisk umulighed ikke kan imødekomme kravet til fingeraftryk – eksempelvis fordi
de ikke har nogen hænder.
Endelig lægger forslaget op til at indføre princippet om ”én person – ét pas”.
Dette princip er allerede indført i dansk ret i 2004. Princippet indebærer, at hver
person skal have sit eget pas, og at børn altså ikke kan optages i forældrenes
eller andre voksnes pas.
Som følge af Protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke i vedtagel-
sen af forslaget, og en vedtaget forordning på området vil ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Da forslaget imidlertid udgør en videreudvikling af Schengenreglerne, skal Dan-
mark inden seks måneder træffe afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre reg-
lerne i national ret, ligesom man i sin tid gennemførte pas-forordningen.
Fra dansk side er man positiv over for forslaget til ændring af pasforordningen og
vil tage en vedtagelse af forslaget til efterretning.
948
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
I tilfælde af vedtagelse agter man fra dansk side også at meddele, at man vil
gennemføre reglerne i dansk ret.
Jeg skal bemærke, at ændringsforslaget ikke tidligere har været præsenteret for
udvalget, da der – på grund af en fejl, som jeg meget beklager – ikke er udarbej-
det et grundnotat om forslaget.
3. Kommissionens forslag til Rådets forordning om kompetence,
gældende lov, anerkendelse af retsafgørelser og om samarbejde
vedrørende underholdspligt*
Politisk enighed om visse spørgsmål
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 20)
KOM (2005) 0649 – bilag 2 (grundnotat af 7/3-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1095 (senest behandlet i EUU
13/4-07)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt:
Morten Messerschmidt
spurgte, hvorfor underholdspligten blev reguleret i
”Bruxelles 1-forordningen”, han syntes, det virkede meget besynderligt, når man
havde en generel forordning, hvorfor det så var nødvendigt med en separat, når
det kom til det familieretlige område.
Tilsvarende spurgte Morten Messerschmidt om de lovvalgsregler, der var lagt op
til, kom til at baserer sig på det, man kendte i dag, hvor man havde et princip om,
at man skulle anvende reglerne i det land, den, der skulle sende pengene af
sted, boede.
Endelig spurgte Morten Messerschmidt om disse regler ville kunne finde national
anvendelse, altså om de havde nogen påvirkning på den måde, vi internt i Dan-
mark havde regler om underholdspligt for danskere bosiddende i Danmark.
Justitsministeren
svarede Morten Messerschmidt, at udgangspunktet for lov-
valgsreglerne i lovretsprotokollen var, at afgørelser om underholdspligt træffes
efter loven i det land, hvor den bidragsberettigede boede. Det betød, at bidrags-
sagen skulle afgøres efter samme lov, uanset i hvilket land den behandledes.
Det var det rent overordnede.
På Morten Messerschmidts spørgsmål om hvorvidt disse regler kunne finde an-
vendelse i nationale sager, svarede justitsministeren, at udgangspunktet var, at
de ikke fandt anvendelse i nationale sager, det ville sige sager, hvor begge æg-
tefæller boede i samme medlemsstat. Forordningen ville dog give ægtefæller,
der boede i den samme medlemsstat, mulighed for at aftale, at deres sag om
underholdspligt skulle behandles i en anden medlemsstat. Lovretsprotokollen
gav tilsvarende mulighed for at aftale, at sagen skulle afgøres i et andet land, ek-
KOM (2005) 0649
949
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
sempelvis det land begge ægtefæller stammer fra. Altså hvis to danskere boede
i Tyskland, kunne de vælge at sige, at de gerne ville have, at sagen skulle køre
efter de danske regler.
4. Kommissionens forslag til Rådets forordning om ændring af forordning
(EF) nr. 2201/2003 for så vidt angår kompetence og om indførelse af
lovvalgsregler i ægteskabssager (ROM III)*
Politisk drøftelse
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 44)
KOM (2006) 0399 – bilag 3 (grundnotat af 5/9-06)
Info-note (05) – I 69 (notat af 5/9-06 om gennemgang af
Kommissionens forslag om lovvalg i ægteskabssager)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (06) – bilag 308, side 1093 (senest behandlet i EUU
13/4-07)
Justitsministeren
nævnte ikke dette punkt
Morten Messerschmidt
ville høre, om der var taget højde for de problemer,
som tidligere var blevet rejst om, at man var forpligtet til at lægge tredjelandes
gyldighedsregler og afledte regler til grund. Man havde jo helt konkret haft pro-
blemer i forhold til ægteskaber, der var indgået eksempelvis i Iran og andre mus-
limske lande, og i det udspil, man havde arbejdet med i ¾ år, var der lagt op til, at
man skulle lægge de regler til grund, og at man derfor skulle havde helt skæve
arveregler for den kvindelige arvtager.
Justitsministeren
svarede, at den problemstilling, som havde været drøftet
gennem lang tid med tredjelandene, om, hvilke regler der gjaldt, ikke var løst
endnu. Det diskuteredes altså stadigvæk, hvordan den sag skulle håndteres.
KOM (2006) 0399
5. Rådets rammeafgørelse om styrkelse af personers proceduremæssige
rettigheder, om fremme af anvendelsen af princippet om gensidig
anerkendelse i forbindelse med afgørelser afsagt, uden at den
pågældende selv var til stede under retssagen, og om ændring af:
- rammeafgørelse 2002/584/RIA om den europæiske arrestordre og om pro-
cedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne
- rammeafgørelse 2005/214/RIA om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på bødestraffe
- rammeafgørelse 2006/783/RIA om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på afgørelser om konfiskation
950
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf eller
frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Euro-
pæiske Union
- rammeafgørelse 2008/…/RIA om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på domme og afgørelser om prøvetid med henblik på tilsyn
med tilsynsforanstaltninger og alternative sanktioner
Generel indstilling
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 56)
EUU alm. del (072) – bilag 183 (grundnotat af 14/3-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 719 (senest behandlet i EUU
11/4-08)
Justitsministeren:
Det overordnede formål med dette forslag er at lave fælles og
klarere regler i en række rammeafgørelser for, hvornår et medlemsland har pligt
til at fuldbyrde en strafferetlig afgørelse, som et andet medlemsland har afsagt,
uden at vedkommende person selv var til stede – såkaldte afgørelser afsagt in
absentia.
Udvalget hørte også om sagen forud for rådsmødet i april, hvor det slovenske
formandskab forsøgte at få fastlagt en generel indstilling i Rådet til det samlede
forslag. Dette lykkedes imidlertid ikke, fordi tre lande ikke kunne tilslutte sig for-
slaget, som det forelå på det tidspunkt.
Formandskabet har siden april arbejdet på at justere forslaget, og vi forventer, at
de på det kommende rådsmøde igen vil prøve at få fastlagt en generel indstilling.
Drøftelserne om forslaget er ikke afsluttet endnu, men der tegner sig en enighed
blandt medlemsstaterne om nogle justeringer, som vil tilfredsstille to af de tre
medlemsstater, der ikke kunne tilslutte sig forslaget i april.
De eneste indholdsmæssige ændringer i den forbindelse vedrører den særlige
fjerde undtagelse om den europæiske arrestordre. Ændringerne går først og
fremmest ud på, at sikre den person, som ønskes udleveret for at afsone en dom
afsagt in absentia, en ret til at få en kopi af den bagvedliggende dom.
Der vil samlet set være tale om ukontroversielle justeringer af forslaget, og fra
dansk side agter vi at udvise den nødvendige fleksibilitet, for at vi kan nå til enig-
hed.
Hvad er så chancerne for, at det lykkes at nå til enighed på dette rådsmøde? Det
er faktisk ikke rigtigt til at sige.
Det skyldes, at det sidste af de tre lande først onsdag i denne uge har forklaret,
hvilke ændringer der skal til, for at de vil kunne støtte det samlede forslag.
Jeg kan sige, at det pågældende land ønsker at genåbne dele af teksten, som
allerede har været indgående drøftet, og som der for de øvrige lande er fundet
tilfredsstillende løsninger på.
951
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Der udestår derfor nogle vanskelige forhandlinger, og selv om de fleste lande
sikkert ligesom Danmark gerne vil udvise fleksibilitet, er tålmodigheden nok ved at
være opbrugt.
I alle tilfælde kan jeg nævne, at vi fra dansk side har tilkendegivet, at det er nød-
vendigt med enighed i juni, for at vi kan nå at indhente Folketingets samtykke ef-
ter grundlovens § 19 i tide inden Lissabontraktatens forventede ikrafttræden 1.
januar 2009.
Også svenskerne har meldt ud, at juni er sidste chance, hvis forslaget skal vedta-
ges på det nuværende traktat-grundlag.
Morten Messerschmidt
sagde, at Dansk Folkeparti havde nogle retspolitiske
betænkeligheder ved hele det gensidige anerkendelsesprincip, og at det jo var
sådan, at alle landes retsplejelove indeholdt meget forskellige minimumskrav i
forhold til domsafsigelse in absentia. Morten Messerschmidt ville gerne høre,
hvordan man havde taget højde for det, at danskere, der blev dømt in absentia i
andre EU-lande, og efterfølgende skulle have medvirken fra danske myndighe-
der, fik efterlevet de danske retsgarantier, eller om vi kunne blive forpligtet til at
anerkende og medvirke til at arbejde med sager, som ikke levede op til de dan-
ske sikkerhedskrav, hvilket ville være en harmonisering i nedadgående retning.
Morten Messerschmidt havde bemærket, at man selvfølgelig kunne afslå som
hovedregel, men at der var tre separate undtagelsesområder, og derfor havde
Dansk Folkeparti en generel bekymring over gensidig anerkendelse.
Justitsministeren
sagde, at hun vidste, at der var uenighed mellem regeringen
og Dansk Folkeparti, hvad angik spørgsmålet om gensidig anerkendelse. Det var
ikke kun i denne sag, men også i mange andre sager.
På Morten Messerschmidts spørgsmål, om vi var forpligtede til at fuldføre en
dom afsagt in absentia i forhold til en dansker, selv om der det sted, hvor den var
afsagt, var en lavere standarder end efter dansk ret, svarede justitsministeren, at
det var vi, fordi det var det, der lå i gensidig anerkendelse.
Vi havde selvfølgelig nogle undtagelser, nogle afslagsgrunde, men princippet
var, at en dansker, der var blevet taget på fersk gerning for en forbrydelse og var
blevet stillet for en domstol i eksempelvis Grækenland, blev behandlet på sam-
me måde, som den dansker, der havde udøvet det samme forbrydelse, men
som var smuttet væk, hvorefter domstolene så afsagde dommen, uden at han
var til stede.
Hele princippet om, at man ikke skulle kunne stikke af sted og undgå at blive stil-
let til ansvar for sine gerninger, syntes justitsministeren var et rigtigt godt princip
at holde fast i her. Selvfølgelig skulle der være en mulighed for at kunne afsige
en udeblivelsesdom. Hun tilføjede til Morten Messerschmidt, at hun godt vidste,
at de var uenige om, om det var rimeligt og fair, at man havde forskellige retssy-
stemer i EU, og at danskere, der begik kriminalitet i et land, måtte leve med at
komme under det pågældende lands retssystems afgørelser. Men justitsministe-
rens holdning var meget klar. Hvis man var med i EU, overholdt man menneske-
rettighedskonventionen og de europæiske regler, så hun mente, at man lå, som
952
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
man havde redt, hvis man begik kriminalitet i andre lande, og så måtte man leve
med den måde, de kørte det på.
Morten Messerschmidt
præciserede, at han sandelig ikke havde nogen pro-
blemer med, at borgere blev dømt efter det lands regler, i hvilket de havde begå-
et en kriminel handling. Han havde derimod et problem med, at danske myndig-
heder forpligtedes til at samarbejde på vilkår, det danske Folketing ikke ville ac-
ceptere i Danmark. Det var dér, problemet lå.
Morten Messerschmidt tilføjede, at han også syntes, det var interessant, at
justitsministeren sagde, at de lande overholdt menneskerettighedskonventionen,
idet han gjorde opmærksom på, at Justitsministeriet var ved at udarbejde en liste
over krænkelsessager, der rent faktisk var tabt af en række sydøsteuropæiske
lande. Man havde brugt over en måned på at udarbejde den liste, så han gik ud
fra, at den var ganske omfangsrig.
Morten Messerschmidt forstod, at justitsministeren og han var politisk uenige i
denne sag, men spurgte, om justitsministeren ikke alligevel i denne sag følte en
vis bekymring ved udviklingen i gensidig anerkendelse, når hans bekymring del-
tes af både Landsforeningen af beskikkede advokater og Retssikkerhedsfonden.
Hvis man ikke havde tillid til Dansk Folkeparti, skulle man måske have det til de
øvrige.
Lone Dybkjær
sagde, at hun tilfældigt havde hørt – idet hun ikke mente, at man
skulle tage udgangspunkt i en enkelt sag – at en eller anden var blevet fanget i
det græske system for narkotikasmugler, og at det var en rimeligt rædselsvæk-
kende beretning, hvor hun i hvert fald måtte sige, at det, vi forstod ved menne-
skerettigheder og alt muligt andet, ikke var blevet overholdt.
Lone Dybkjær mente, at sådan noget gjorde, at vi nok blev nødt til at gå ind og
se, om de mest basale ting blev overholdt i hele EU. Det gjorde de jo ikke nød-
vendigvis, tilføjede hun.
Per Clausen
spurgte, om justitsministeren ikke bare kunne bekræfte, at det, der
lå nu, ville føre til, at vi skulle iværksætte foranstaltninger over for mennesker,
som var dømt in absentia på et grundlag, hvor det aldrig ville kunne ske i Dan-
mark.
Vi skulle også iværksætte konsekvenserne af domsafsigelse på baggrund af
nogle situationer, hvor den måde, hvorpå man havde meddelt den pågældende,
at vedkommende var sigtet, heller ikke var acceptabel i Danmark.
Man var altså i den situation, at man på to meget afgørende punkter kom til at
gennemføre konsekvenser på områder, hvor man slet ikke var enig i, at man
kunne træffe en afgørelse på det grundlag, sagde Per Clausen og tilføjede, at
det var en lille smule kritisk.
Justitsministeren
sagde, at det godt kunne være, at der på nogle punkter var
tale om en lidt lavere standard, men at det jo ikke var sådan, at folk ikke kunne
blive dømt in absentia i dag. Forslaget her handlede jo primært om at have klare
regler på området for, hvad man må, og hvad man ikke må.
953
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Justitsministeren tilføjede, at hvis man skulle følge argumentationen om, at hele
systemet skulle være perfekt for, at man skulle kunne acceptere det fra dansk
side, så ville det jo være ensbetydende med, at man harmoniserede lovgivnin-
gen i alle medlemsstater. Det, de sad og sagde, var, at hvis det ikke var præcis
den samme i alle lande, så var det svært at have med det at gøre.
Justitsministeren sagde, at hun ikke var tilhænger af, at man harmoniserede lov-
givningen i hele EU, at man havde meget forskellige retssystemer, og at det var
derfor, det kørte så meget på gensidig anerkendelse. Man lavede nogle overord-
nede principper, det havde man også gjort i denne her sag, og man accepterede,
at man gjorde tingene på lidt forskellige måder
Det var klart, at når man skulle acceptere, at gensidig anerkendelse var måden
at samarbejde på i EU, så måtte man også nogle gange acceptere den laveste
fællesnævner på nogle områder, sagde justitsministeren. Men hun mente altså
ikke, at man havde et stort retssikkerhedsmæssigt problem overhovedet, når det
gjaldt de andre EU-lande. Der ville være sager i andre EU-lande, og der ville så-
mænd også være sager i Danmark, som man ville kunne bruge og sige, at man
syntes ikke, at en sag var kørt fuldstændigt efter bogen. Danmark havde jo sager
ved Menneskerettighedsdomstolen, sagde justitsministeren til Morten Messer-
schmidt. Så justitsministeren syntes, at man skulle passe på, man ikke satte sig
på den høje hest.
Justitsministeren tilføjede, at hun var overbevist om, at det princip, der var blevet
knæsat i Tampere i 1999 om at gensidig anerkendelse var vejen frem.
Morten Messerschmidt
sagde, at han syntes, det var en lidt forsimplet udlæg-
ning, justitsministeren havde givet, nemlig at gik man ind for samarbejde i Euro-
pa, så var man også nødt til at have gensidig anerkendelse. Sådan var det ikke
nødvendigvis, sagde han og tilføjede, at dér, hvor DF havde det allerstørste pro-
blem, det var, når man i EU-lovgivning nægtede de danske myndigheder at gen-
nemprøve, betingelserne for afgørelsen.
Lone Dybkjær havde tidligere nævnt en sag fra Grækenland, og Justitsministeri-
et ville selv komme til at nævne et hav af sager på baggrund af de spørgsmål,
Morten Messerschmidt havde stillet. Derfor var der et behov for, at vi og dermed
de danske myndigheder inden vi medvirker til at straffe en person, der er dømt in
absentia havde mulighed for at se sige, at vi vil se betingelserne for denne her
begæring, vi vil vide, hvorfor I vil have de og de oplysninger, vi vil vide, om rets-
praksis er sikret,
Det var fuldstændigt rimeligt, at man sagde, at de grundlæggende betingelser
skulle være i orden, og det var ikke det samme som at sige, at man ikke ville
samarbejde, bare fordi de ikke havde det samme sæt regler i alle EU’s lande,
sagde Morten Messerschmidt. Han ville bare vide, at det ikke var de rene ba-
nanstater, vi samarbejdede med, og det var der altså en række EU-lande der
var, når det kom til efterlevelsen af menneskerettighedskonventionen, tilføjede
han.
Lone Dybkjær
sagde, at hendes holdning nok var den samme som den, Morten
Messerschmidt havde givet udtryk for, så hvis justitsministeren kunne bekræfte,
954
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
at man fulgte dette her op, og at Europaudvalget ville få nogle oplysninger i kraft
af de spørgsmål, Morten Messerschmidt havde stillet, så var de okay. Ellers ville
Lone Dybkjær gerne vide, hvad gensidige anerkendelse ville komme til at betyde
de faktum for danske borgere.
Lone Dybkjær sagde, at hun ligesom Morten Messerschmidt mente, at menne-
skerettighederne måske ikke alle steder lå på et helt tilfredsstillende niveau - for
at sige det pænt – og at hun syntes, at man havde en slags ansvar for over for
vores borger, selv om de var så tåbelige at begå kriminalitet i andre lande.
Per Clausen
sagde, at han blev meget glad for at høre synspunkter af den
slags, og at han ville se, om de i andre sammenhænge kunne bruge Dansk Fol-
kepartis tilslutning til menneskerettighederne – også når det gjaldt vestlige lande.
Per Clausen tilføjede, at han bare havde noteret sig, at han var uenig med
justitsministeren i det spørgsmål, og at der nok ikke var noget overraskende i det.
Justitsministeren
sagde til Morten Messerschmidt, at man jo kunne diskutere,
om der var nogle, der skulle være a-medlemmer, og nogle, der skulle være b-
medlemmer af Det Europæiske Fællesskab. Havde man tillid til, at den dom, en
græsk domstol havde idømt en dansk narkogangster, var fair? Havde man tillid
til, at grækerne overholdt de helt grundlæggende retsprincipper? Og til det ville
justitsministeren sige, at det var rimeligt meningsløst at have et retligt samarbej-
de, hvis man ikke troede på, at andre lande overholdt helt grundlæggende prin-
cipper.
Det var ikke Danmarks opgave eller andre landes opgave så at sidde og være
mistænksom over for de nye lande, der var kommet med i EU, og sige, at vi ikke
troede på, at de kunne finde ud af det, så vi må nok hellere afprøve alt ved de
danske domstole.
Dette her princip lagde op til, at vi troede på, at de afgørelser, der var truffet f.eks.
ved en græsk domstol, var rigtige. Der var nogle ting, vi kunne afprøve, men
grundlæggende handlede det om, at vi havde tillid til, at den dom, der var kom-
met, var fair og rigtig, ligesom hvis man var dømt ved en dansk domstol, og at vi
dermed kunne komme med denne her rammeafgørelse og sige, at nu havde vi
nogle klare regler for, hvad det var for ting, der skulle være opfyldt, hvad kunne
efterprøves, hvad kunne ikke efterprøves.
Justitsministeren sagde, at man sikkert sagtens kunne komme med eksempler
på noget, der var foregået i et land, og hvor man måtte spørge, om det nu også
var fair og rimeligt. Justitsministeren ville bestemt ikke udelukke, at man kunne
gøre det fra mange af de europæiske lande. Men det grundlæggende var, at hvis
man skulle have et samarbejde til at køre og fungere, og det også skulle være
bare en smule effektivt, så ville man også på et tidspunkt blive nødt til at have
tillid til, at alle de fælles regler, man lavede med hinanden, det gjaldt minimums-
regler og andre ting, blev gennemført i landenes lovgivning, og at landene over-
holdt de regler, de selv havde været med til at vedtage. Og der var regeringens
meget klare udgangspunkt, at den troede på dette her omkring gensidig aner-
kendelse.
955
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Den europæiske arrestordre havde været den store sag, og den var sådan set
startet under SR-regeringen, der havde man valgt at udlevere folk til retsforfølg-
ning uden at have mulighed for at sige stop.
Her talte man altså om at acceptere, at acceptere domme, der var afsagt, sagde
justitsministeren og tilføjede, at hun syntes, der var forbavsende få eksempler på,
at dette her system faktisk ikke var meget, meget, meget velfungerende. Justits-
ministeren syntes faktisk, at tiden have vist, at det i de mange år, man eksempel-
vis havde haft den europæiske arrestordre, havde det været et utroligt godt sy-
stem.
Justitsministeren konstaterede derfor, at der var politisk uenighed i Europaudval-
get om, hvorvidt det var en god idé, at man gjorde samarbejdet mere effektivt,
men hun syntes, at det var den rigtige vej at gå i det europæiske samarbejde,
tilføjede hun.
6. Udkast til Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust og om ændring af
afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om oprettelse af Eurojust for
at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet, som ændret ved Rådets
afgørelse 2003/659/RIA
Generel indstilling vedrørende visse spørgsmål
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 68)
EUU alm. del (072) – bilag 182 (grundnotat af 14/3-08)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 713 (senest behandlet i EUU
11/4-08)
Justitsministeren:
Det forventes, at formandskabet også på det kommende
rådsmøde vil lægge nogle udvalgte bestemmelser op til Rådet med henblik på at
få konstateret en generel indstilling til de pågældende bestemmelser.
Denne gang vil formandskabet forsøge at enighed om artikel 5a, artikel 9a – 9g
samt artikel 12, og det skal nok lykkes.
Jeg kan generelt henvise til samlenotat for den nærmere gennemgang af be-
stemmelserne og vil nøjes med at knytte en enkelt kommentar til bestemmelserne
i artikel 9a – 9g.
Disse bestemmelser indeholder detaljerede regler om, hvilke beføjelser de natio-
nale Eurojust-medlemmer skal have, men det er vigtigt at holde sig for
øje, at der i denne sammenhæng er tale om beføjelser som f.eks. det danske
medlem vil udøve i sin egenskab af dansk myndighedsperson og ikke som en del
af et EU-organ.
Det vil sige, at hvis vores Eurojust-medlem i en konkret sag f.eks. benytter sig af
den begrænsede selvstændige beføjelse, som ligger i forslaget til artikel 9 f om
hastesager, vil det ske i hans egenskab af at være dansk statsadvokat. Der er
956
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
altså ikke tale om, at Eurojust som sådan med artiklerne 9a – 9g bliver tillagt yder-
ligere beføjelser, og det er vi fra dansk side meget tilfredse med.
Samlet set agter vi derfor at tilslutte os de udvalgte bestemmelser, som vil blive
forelagt på rådsmødet.
I det hele taget må jeg sige, at forhandlingerne om det samlede forslag set med
danske øjne er gået i den rigtige retning. Vores eneste reelle knast i forslaget er
på nuværende tidspunkt således omfanget af den ordning for ud-veksling af op-
lysninger mellem Eurojust og medlemslandenes myndigheder, som ligger i for-
slagets artikel 13.
Jeg fremhæver dette, fordi det godt kunne se ud som formandskabet også vil
forelægge artikel 13 på rådsmødet.
Drøftelserne om artikel 13 er ikke afsluttede, og vi arbejder fra dansk side for, at
der ikke laves et system, som bliver unødvendigt ressourcekrævende for de dan-
ske myndigheder.
Vi er ikke helt tilfredse med bestemmelsen endnu, men det bevæger sig i den
rigtige retning, og hvis formandskabet også skulle vælge at drøfte artikel 13 på
rådsmødet vil vi fra dansk side udvise fleksibilitet i bestræbelserne på at nå en
eventuel enighed om bestemmelsen.
Per Clausen
havde bemærket, at det fra regeringens side var fremført, at den
ikke mente, at der var noget behov for at lave de ændringer, der ønskedes gen-
nemført. Per Clausen syntes, at den logiske reaktion på, at der ikke var noget
behov for at gennemføre ændringer, måtte være, at man skulle lade være med
at gøre det. Han mente, at det måske ville være mere enkelt at sige, at man syn-
tes, det var unødvendigt, fordi der ikke var nogen praktiske grunde til at gøre det,
og at det derfor kun var EU’s integrationsmaskine, som gjorde, at man stillede
den slags forslag.
Justitsministeren
svarede Per Clausen, at regeringen klart havde lagt op til, at
den ikke syntes, der var behov for store forandringer. Men der var en stor gruppe
lande, som havde ment, at der var et behov for det, og der havde vi så fra dansk
side brugt kræfterne på at få forslagene tilpasset, så de passede mere til den vir-
kelighed, vi kendte, og det havde en bred kreds af lande tilsluttet sig.
Justitsministeren mente, at forslaget, som det lå nu, ikke gjorde nogen skade, og
at vi derfor ikke skulle blokere for det. Men – en af de ting, justitsministeren for-
søgte at forklare sine kolleger, var, at vi både havde Europol og Eurojust, og at
meningen var, at anklagemyndighederne i Eurojust og politiet i Europol skulle
samarbejde med hinanden i grænseoverskridende sager.
En af de ting, man selv kunne gøre for at få rigtigt meget ud af det samarbejde,
var at sørge for at sende nogle mennesker derned som repræsentanter for ens
land, der virkelig var dernede for at lave et kæmpe stykke arbejde og virkelig
knoklede for at få nogle gode resultater. Unge, dynamiske mennesker, der fik
ansvar og var optagede af at få sat de kriminelle i spjældet. Nogle gange var det,
som om man i en del af de andre lande betragtede det som det ”sidste stop før
pensionen”, og at man brugte det som en slags retræteposter. Men det nyttede
957
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
altså ikke noget, at man satte folk, der var på vej ind i et godt pensionsliv med
golfspil, derned, hvis det var dem, der skulle føre de lidt større komplicerede sa-
ger.
Justitsministeren tilføjede, at hun godt vidste, at det, hun sagde, var lidt provoke-
rende, men hun troede, at det var meget vigtigt, at man sendte nogle folk der-
ned, der var meget handlingsorienterede. Vi havde fået et rigtigt meget ud af de
folk, vi havde haft i Eurojust og Europol, sagde justitsministeren. Derfor sagde
hun også, at der ikke var det store behov for at justere reglerne, men at det var et
spørgsmål om at sende de rigtige mennesker derned. Og det argument gentog
hun også, når hun var til rådsmøde.
Formanden
sagde, at det kunne give anledning til mange kommentarer, men
det der med alder og initiativer, troede han, at Europaudvalget skulle skåne
justitsministeren for, så den velvilje, der i øvrigt omgav hende, ikke led ubodelig
skade.
Per Clausen
gav udtryk for glæde over den sidste bemærkning, justitsministeren
var kommet med, fordi det også betød, at når man så om 3-4 år så, at reglerne
ikke fungerede, så ville justitsministeren med samme autoritet i stemmen sige, at
det var ikke det, der var problemet, det var simpelt hen, at man ikke sendte de
rigtige derned. Så det var Per Clausen glad for, og det ville han notere som no-
get af det fornuftigste, justitsministeren havde sagt, og som noget, man altid kun-
ne vende tilbage til i tunge tider.
Morten Messerschmidt
sagde, at han i samlenotatet havde læst, at regeringen
stillede sig delvis skeptisk, og det syntes han var positivt, men han kunne ikke
finde præcis, hvad det var, man var skeptisk overfor.
Justitsministeren
sagde, at regeringen havde været skeptisk over for forslaget,
fordi de havde svært ved at se nogen merværdi i det. Det var derfor, hun havde
fremført sine bemærkninger om, at det var vigtigt, at sende folk derned, der var
rigtigt dygtige og producerede en masse sager i stedet for bare at sende nogle
derned, fordi det var fine stillinger, og så betød alderen jo ikke så meget.
Justitsministeren sagde, at det, der så var sket undervejs, var, at både vi og en
række andre lande havde givet udtryk for, at, at det ikke var sådan, at der var et
kæmpe stort behov for meget store forandringer, og det var der blevet lyttet til.
Men der var nogle lande, der havde sagt, at der var altså et behov for at få præ-
ciseret nogle ting. Det forslag, der lå nu, syntes regeringen, var godt. Det gjorde
ingen skade, og man havde fået pillet de ting ud, man ikke brød sig om. Der var
kun et enkelt punkt tilbage, det var i artikel 13, hvor der var nogle lande, der ger-
ne ville have, at man skulle have adgang til oplysninger andre steder, og det var
vi med på, sagde justitsministeren, men vi ville bare ikke have en ordning, der
blev dybt bureaukratisk.
958
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
7. Rapport om gennemførelse af strategien for den eksterne dimension af
RIA-samarbejdet
Orientering
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 82)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
8. Status for EU’s indsats mod terrorisme
Orientering
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 87)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 85 (senest behandlet i EUU
30/11-07)
(03) side 807 FO (forhandlingsoplæg forelagt EUU 18/3-04)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
Udg.
9. Rådets rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-
oplysninger) med henblik på retshåndhævelse
Orientering ved formandskabet
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 92)
KOM (2007) 0654 – bilag 2 (grundnotat af 17/1-08)
Justitsministeren:
Punktet et taget af dagsordenen.
KOM (2007) 0654
Per Clausen
spurgte, om justitsministeren var i stand til at beskrive, hvad orga-
niseret kriminalitet defineredes som. Det var blevet indført nogle regler i forbin-
delse med terrorbekæmpelse, og så havde man udvidet det til nye områder. Det
var der ikke noget nyt i, det gjorde man også i Danmark, tilføjede han, men han
kunne godt tænke sig at vide, om man havde en klar og præcis definition af or-
ganiseret kriminalitet.
Per Clausen kunne også godt tænke sig at vide, hvordan justitsministeren for-
holdt sig til to kritikpunkter, der fremgik af høringssvarene i bilaget.
Det ene var, at Landsforeningen af beskikkede advokater var meget negative
over for dette her med, at man skal kunne videregive oplysninger til tredjeland,
sagde Per Clausen og spurgte, hvad begrundelsen for det var, ud over at man
synes, at det vil være meget bekvemt.
959
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Det andet var, hvordan justitsministeren havde det med, at Datatilsynet vedrø-
rende punkt 9 skrev: ”Datatilsynet finder det på den baggrund tvivlsomt, om der
er den fornødne proportionalitet mellem den behandling af passageroplysninger
og udfyldelsen af de formål, der er beskrevet i forslaget. Under henvisning til
grundlæggende databeskyttelsesretlige principper om proportionalitet og nød-
vendighed finder Datatilsynet derfor, at forslaget giver anledning til væsentlige
betænkeligheder i forhold til beskyttelsen af de registrerede personers privatliv.”
Per Clausen sagde, at grunden til, at han spurgte om det, var, at han tit, når han
spurgte til noget, havde fået at vide, at Datatilsynet havde godkendt det, men her
sagde Datatilsynet direkte, at dette gik ikke.
Karina Lorentzen
sagde, at der ikke skulle være tvivl om, at SF også var meget
bekymret i forhold til PNR-oplysninger og udveksling af dem. Som forslaget lå
her, var mulighederne for at indhente oplysninger langt større end de mulighe-
der, som det danske politi allerede havde for at indhente oplysninger, og det om-
fattede også langt flere oplysninger. SF var ret bekymret for den gennemsigtig-
hed, der blev skabt, af den enkelte borger, som staten og andre stater fik. Hun
mente, at det i et demokrati var staten, der skulle være gennemsigtig for borger-
ne og ikke omvendt
Karina Lorentzen sagde, at det fremgik af høringssvaret, at et pilotprojekt havde
vist at brugen af de PNR-oplysninger ”rent faktisk havde ført til en række arresta-
tioner”, men at man efter Retssikkerhedsfondens opfattelse hellere skulle have
koncentreret sig om, hvorvidt det førte til domfældelse. I den anledning pegede
man på, at midlerne som anført i rammeafgørelsen ud fra en proportionalitets-
vurdering syntes meget vidtgående.
Justitsministeren
svarede både Karina Lorentzen og Per Clausen, der begge
havde givet udtryk for en eller anden form for skepsis over for hele den måde,
PNR kørte på, at vi havde en aftale med amerikanerne, som vi selv havde været
forholdsvis kritiske overfor og ikke været helt glade for. Vi havde efterfølgende
lavet en med canadierne, og at vi nu havde vi fået en, som vi syntes var meget,
meget bedre, med australierne.
Justitsministeren erkendte, at det at udveksle PNR-oplysninger med hinanden
var helt og aldeles nødvendigt for politiet. Det kunne ærgre hende, at vi havde
været så lang tid om internt i EU at nå til den samme klare konklusion, at det var
helt og aldeles naturligt og faktisk også rimeligt indlysende, at det kunne være
fornuftigt at vide, hvad det var for mennesker, der rejste ind og ud af ens land, at
have styr på det, og også at kunne fortælle andre, at nu var der en, der var her i
transit og rejste videre.
Justitsministeren tilføjede, at hun altså ikke havde den der urolige fornemmelse i
maven, som hun fornemmede, at nogle af Europaudvalgets medlemmer havde,
omkring det mere principielle i at udveksle de oplysninger. Der var ingen tvivl om,
at det var et rigtigt godt og effektivt redskab for politiet.
Vedrørende det overordnede troede justitsministeren, at man skulle tænke lidt
over, hvad det egentlig var for oplysninger, man udvekslede med hinanden, og
960
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
om der egentlig ikke var et ret åbenlyst fornuftigt formål med at have adgang til
de oplysninger.
Til Per Clausen og Karina Lorentzen sagde justitsministeren, at hele diskussio-
nen om EU’s PNR-system, som hun havde nævnt, simpelt hen var taget af
dagsordnen, og at hun ikke rigtigt ville kommentere på det, når der ikke var lagt
op til nogen drøftelse af det på rådsmødet. Men justitsministeren tilbød på et se-
nere tidspunkt eller som svar på et skriftligt spørgsmål ville svare på spørgsmål
om det.
Til Per Clausen, der havde spurgt til en definition af organiseret kriminalitet, sag-
de justitsministeren, at det i PNR-aftalen i forslaget var defineret med en henvis-
ning til en anden rammeafgørelse om netop organiseret kriminalitet. Det var vist
en af de ting, der fortsat skulle drøftes, men det var altså det, man havde gjort i
første omgang.
Justitsministeren sagde, at hun havde noteret sig, at Datatilsynet havde et syns-
punkt, som gik på, at de ikke syntes, at det var så nødvendigt, men at hun, som
hun havde argumenteret for, syntes, at der faktisk var bunkevis af grunde til, at
det kunne være et godt efterretningsredskab. Det, man så bare skulle sikre sig,
var, at der var den balance, således at der også blev taget hensyn til databeskyt-
telsen, tilføjede justitsministeren.
961
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
10. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om strafferetlig beskyttelse af
miljøet
Information om førstebehandlingsaftale
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 120)
KOM (2007) 0051 – bilag 2 (grundnotat af 21/3-07)
Rådsmøde 2853 – svar på spørgsmål 1 (om rammeafgørelsen)
KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 2 (om fælles regler for
miljøstraffe)
KOM (2007) 0051 – svar på spørgsmål 1 (om regeringens tolkning
af dommen vedr. miljøstraffe)
EU-note (072) – E 4 (EU-note af 28/11-07 om
skibsforureningsdommen)
EU-note (06) – E 71 (note af 19/7-07 om vedtagelse af strafferetlige
bestemmelser)
EU-note (06) – E 40 (note af 15/12-07 om fælles strafferegler i
miljøsager)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 289, side 786 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 9/5-08)
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 502 (behandlet i EUU 22/2-08)
EUU alm. del (06) – bilag 382, side 1446 (referat af samråd den 8/6-
07 om regeringens holdning til forslaget)
KOM (2007) 0051
Justitsministeren:
Siden jeg for 3 uger siden forelagde sagen her i udvalget
med henblik på forhandlingsoplæg, har medlemslandene på et møde i Coreper
den 21. maj tilsluttet sig et udkast til førstebehandlingsaftale med Parlamentet,
som indholdsmæssigt svarer til det, vi forventede.
Formandskabet vil derfor nu på rådsmødet lægge op til politisk enighed om direk-
tivet, og det vil vi fra dansk side i overensstemmelse med forhandlingsoplægget
tilslutte os.
Morten Messerschmidt
sagde, at man nu efter to domme lagde op til at krimi-
naliserer udvalgte områder, og spurgte, om justitsministeren kunne sige, om det
var i overensstemmelse med den hidtidige praksis før de to domme, eller om der
var nogen ændring i forhold til situationen før miljødommene.
Justitsministeren
svarede, at direktivet var helt i overensstemmelse med de to
domme, og at Kommissionen havde måttet trække det oprindelige forslag tilba-
ge. Fra dansk side var vi tilfredse med det, som det lå nu.
Morten Messerschmidt
sagde, at han ikke havde fået noget klart svar, og at
det, han gerne ville have be- eller afkræftet, var, om der fandtes et tidligere direk-
962
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
tivforslag, hvor man på den måde, som man gjorde det her, havde sagt, at disse
områder skulle kriminaliseres. Havde man ikke tidligere bare sagt, at medlems-
staterne skulle træffe passende foranstaltninger til at sikre formålet, mens man
nu sagde, at disse områder skulle kriminaliseres. Man talte om en strafferetlig
kontekst og ikke en civilretlig kontekst, man valgte altså at sige, at sådan her
skulle det se ud, og så var det op til medlemslandene, hvor meget man skulle
straffe synderen. Men selvfølgelig skulle det kunne nå formålet. Var det ikke no-
get nyt?
Justitsministeren
sagde til Morten Messerschmidt, at der i det gamle miljødirek-
tiv også stod, at der var visse typer af forbrydelser, der skulle kriminaliseres, så
det var ikke noget nyt princip.
Det, diskussionen havde gået på, var om man skulle begynde at skrive straf-
rammer ind, så det var ikke noget nyt princip, gentog justitsministeren.
11. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv
2005/35/EF om forurening fra skibe og om indførelsen af sanktioner for
overtrædelser
Orientering om status for forhandlingerne
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 130)
KOM (2008) 0134 – bilag 2 (grundnotat af 15/4-08)
KOM (2008) 0134
Justitsministeren:
Forslaget er fremsat som opfølgning på EF-domstolens dom
fra efteråret 2007, der som bekendt annullerede rammeafgørelsen om skibsforu-
rening.
Med forslaget lægges der op til at flytte visse dele af den annullerede rammeafgø-
relse over i direktivet om skibsforurening. Det drejer sig navnlig om bestemmelser
vedrørende medvirken og juridiske personers ansvar, og jeg kan nævne, at det er
vores opfattelse, at Kommissionens forslag ikke giver problemer i forhold til den
grænsedragning, som Domstolen har foretaget mellem søjle 1 og søjle 3, og som
vi har drøftet mange gange her i Europaudvalget.
Indtil videre har forslaget været drøftet på et par arbejdsgruppemøder, og for-
mandskabet vil på rådsmødet blot give en orientering om status for forhandlinger-
ne.
963
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
12. SIS II og kommunikationsnetværket: Status, detaljeret tidsplan for SIS II
og udkast til retsakter om overgangen fra SIS 1+ til SIS II
a) Status for SIS II
Orientering
KOM (2005) 0230, KOM (2005) 0236 og KOM (2005) 0237
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 137)
KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 722 (senest behandlet i EUU
11/4-08 – punktet ikke nævnt)
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 504 (behandlet i EUU 22/2-08)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
b) Status for kommunikationsnetværket
Orientering
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 137)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
c) Kommissionens tidsplan for projektet
Godkendelse
KOM (2005) 0230, KOM (2005) 0236 og KOM (2005) 0237
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 137)
KOM (2005) 0230 – bilag 1 (grundnotat af 13/9-05)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
d) Udkast til retsakter om overgangen fra SIS 1+ til SIS II*
Orientering
KOM (2008) 0196 og KOM (2008) 0197
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 137)
KOM (2008) 0196 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)
KOM (2008) 0197 – bilag 1 (subsidiaritetsnotat af 14/5-08)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
964
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
13. Bilag til rådsafgørelse om gennemførelse af Prüm-afgørelsen
Generel indstilling
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 145)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 26 (om samarbejdet
”Server in the Sky”)
Alm. del (06) – bilag 159 (notat af 12/1-07 om Prüm-traktaten)
Alm. del (06) – bilag 203 (høringsnotat af 7/2-07 vedr. Prüm-
traktaten)
Alm. del (06) – bilag 199 (henvendelse af 7/2-07 fra
Retssikkerhedsfonden)
EU-note (06) – E 37 (notat om Prüm-traktaten af 7/2-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 725 (senest behandlet i EUU
11/4-08 – punktet ikke nævnt)
Alm. del (06) – bilag 217, side 808 FO (forhandlingsoplæg forelagt
EUU 9/2-07)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
14. Rådsdirektiv om indkredsning og klassificering af europæisk kritisk
infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den "EPCIP-
direktivet"
Politisk enighed
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 149)
KOM (2006) 0787 – bilag 2 (grundnotat af 6/3-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 95 (senest behandlet i EUU
30/11-07)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
KOM (2006) 0787
15. Samarbejdsaftale mellem Eurojust og Schweiz
Godkendelse
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 167)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
965
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
16. Samarbejdsaftale mellem Eurojust og OLAF
Godkendelse
Rådsmøde 2873 – bilag 1 (samlenotat side 170)
Justitsministeren
omtalte ikke dette punkt.
17. Rådskonklusioner om styring af kontrollen med EU’s ydre grænser
Vedtagelse
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 3)
Integrationsministeren:
Formandskabet har forelagt et udkast til rådskonklu-
sioner om det fremtidige samarbejde i EU om styring og overvågning af EU’s ydre
grænser.
Rådskonklusionerne er udarbejdet på baggrund af de tre meddelelser, som
Kommissionen fremlagde den 13. februar i år og de drøftelser, der efterfølgende
har været om meddelelserne.
De tre meddelelser vedrører henholdsvis etablering af et fælles ind- og udrejse-
system til registrering af rejsende tredjelandsborgere, et forslag til dannelse af et
europæisk grænseovervågningssystem og endelig et forslag om den videre ud-
vikling af det Europæiske Grænsekontrolagentur, Frontex.
Formålet med rådskonklusionerne er at styrke kontrollen med EU’s ydre grænser
og på den måde sikre en effektiv bekæmpelse af ulovlig indvandring. Samtidig er
det intentionen at forenkle forholdende for personer, der retmæssigt kan indrejse i
EU.
Det er regeringens holdning, at sikkerheden ved EU’s ydre grænser er meget
væsentlig, og regeringen hilser derfor alle forslag velkomne, der kan føre til en
mere effektiv og grundig kontrol ved grænserne, som et led i kampen mod ulovlig
indvandring og grænseoverskridende kriminalitet.
Regeringen er derfor meget positiv overfor de tre meddelelser.
Regeringen er endvidere positiv overfor, at der ved eventuel udvikling af nye IT-
systemer, som f.eks. et elektronisk ind- og udrejsesystem, lægges vægt på brug
og videreudvikling af eksisterende IT-systemer for at sikre en effektiv udnyttelse.
Regeringen ser frem til de kommende drøftelser på dette område og kan tilslutte
sig Rådets konklusioner.
966
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
18. Forslag til Europaparlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 562/2006 med hensyn til anvendelse af
visuminformationssystemet (VIS) inden for rammerne af Schengen-
grænsekodekset *
Politisk enighed
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 6)
Integrationsministeren:
Forslaget om ændringen af forordningen om det fælles
Schengen-grænsekodeks fremsættes som konsekvens af indførelsen af Visumin-
formationssystemet, kaldet VIS.
Formålet med forslaget er at fastsætte nærmere regler for, hvordan VIS skal an-
vendes i forbindelse med selve grænsekontrollen.
Efter forslaget skal der ske et systematisk opslag i VIS ved enhver grænsepassa-
ge.
Regeringen finder det væsentligt, at VIS bruges til at sikre en fælles, fast og effek-
tiv grænsekontrol, og regeringen kan derfor støtte forslaget.
Det har været drøftet, om der i forslaget skal indsættes dispensationsmulighed,
så systematisk søgning i VIS kan undlades, men der henvises til, at der er for-
skellige dispensationsmuligheder for at fravige den hovedregel allerede.
Forslaget er omfattet af forbeholdet på området for retlige og indre anliggender,
men forslaget anses som en videreudvikling af Schengenreglerne.
Regeringen agter derfor at tilslutte sig retsakten på mellemstatsligt grundlag inden
seks måneder efter vedtagelsen.
KOM (2008) 0101
19. Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og indgåelse på Det
Europæiske Fællesskabs vegne af en aftale mellem Det Europæiske
Fællesskab på den ene side og Det schweiziske Forbund og
Fyrstendømmet Liechtenstein på den anden side om vilkårene for disse
staters deltagelse i Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det
Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser og
forslag til Rådets afgørelse om indgåelse på Det Europæiske
Fællesskabs vegne af en aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og
Det schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om
vilkårene for disse to staters deltagelse i det europæiske agentur for
forvaltning af det operative samarbejde ved EU-medlemsstatenes ydre
grænser *
Vedtagelse
967
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 11)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 736 (senest behandlet i EUU
11/4-08 – punktet ikke nævnt)
(03) side 316 FO (Forhandlingsoplæg forelagt i EUU 21/11-03)
Integrationsministeren
omtalte ikke dette punkt.
20. Forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1683/95
om ensartet udformning af visa for så vidt angår visumnummerering
Politisk enighed
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 15)
Integrationsministeren
omtalte ikke dette punkt.
KOM (2008) 0188
21. Status på forhandlingerne med USA om EU-landenes deltagelse i Visa
Waiver programmet
Orientering
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 18)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 726 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 11/4-08)
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 522 (behandlet i EUU 22/2-08)
Integrationsministeren
omtalte ikke dette punkt.
22. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af de
fælles konsulære instrukser til de diplomatiske og konsulære
repræsentationer med hensyn til indførelse af biometriske kendetegn,
herunder bestemmelser om organisering af modtagelsen og
behandlingen af visumansøgninger *
Politisk enighed
968
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
KOM (2006) 0269
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 20)
Rådsmøde 2732 – bilag 8 (fortroligt) (skriftlig forelæggelse af
rådsmøde RIA 1-2/6-06 ifm. EUU-møde 24/5-06)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 112 (senest behandlet i EUU
30/11-07 – punktet udgik)
EUU alm. del (071) – bilag 51, side 159 (behandlet i EUU 2/11-07)
Integrationsministeren:
Dette forslag skal også ses i sammenhæng med gen-
nemførelsen af visuminformationssystemet (VIS).
Forslaget er emnemæssigt opdelt i to dele.
Den ene del af forsalget vedrører optagelsen af biometriske kendetegn. Det vil
sige, hvem der skal afgive fingeraftryk, hvem der er undtaget, og i hvor lang en
periode man kan genbruge fingeraftryk indlagt i VIS til efterfølgende visumansøg-
ninger fra den samme person.
Den anden del af forslaget regulerer, hvordan man kan organisere modtagelsen
og behandlingen af visumansøgninger på ambassader og konsulater.
I forslaget fastlægges det, at der skal optages fingeraftryk af alle ti fingre, når man
søger visum. For ikke at genere hyppigt rejsende for meget fastlægger forslaget
samtidig en periode for genbrug af fingeraftryk, der allerede er gemt i VIS fra en
tidligere visumansøgning.
Det foreslås, at det skal kunne genanvendelsesperiode i op til 59 måneder for
personer over 12 år. Det svarer til Europa-Parlamentets ønsker, og det støtter
regeringen.
Der har været en diskussion om aldersgrænsen, da det var sådan, at hvis børn
var alt for små, ville de ændre fingeraftryk senere, så det ikke var nogle, man
kunne bruge ud i al fremtid. Grænsen søges sat til 6 år. Europa-Parlamentet øn-
sker dog en aldersgrænse på 12 år, da søgninger på børns fingeraftryk i store
databaser ikke giver sikre resultater, fordi børns fingeraftryk altså ændrer sig for-
holdsvis hurtigt.
Der arbejdes derfor på et kompromis mellem Rådet og Europa-Parlamentet, om
at fingeraftryk af børn mellem 6 og 12 år kun anvendes ved kontrol ved grænser-
ne, men ikke til de øvrige kontrolformål, som er nævnt i VIS-forordningen. Dertil
kommer, at børns fingeraftryk kun genbruges i 2 år.
Regeringen støtter optagelse af fingeraftryk af børn fra 6 år blandt andet af hen-
syn til børnenes sikkerhed mod misbrug af deres identitet. Jeg har fået at vide, at
det er nødvendigt, når nogle har børn med til en anden, at man kender identite-
ten.
969
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
For så vidt angår organiseringen af modtagelsen af visumansøgninger giver for-
slaget medlemslandene en række muligheder for at tilrettelægge modtagelsen af
visumansøgningerne på den mest hensigtsmæssige måde. Det er f.eks. ved re-
præsentation, fælles visum-ansøgningscentre eller samhusning, altså flere lande
sammen, og det støtter regeringen selvfølgelig.
Endvidere kan medlemsstaterne vælge at anvende en ekstern serviceyder til
tidsbestilling og modtagelse af visumansøgninger. Det foregår allerede i dag i vid
udstrækning hos en række medlemsstater, herunder i Danmark, der har valgt at
anvende en ekstern serviceyder i New Delhi på grund af et meget stort antal vi-
sumansøgninger.
Forslaget fastsætter en række regler i forhold til anvendelsen af disse eksterne
serviceydere. Der er grænser for, hvor meget man kan uddelegerer af serviceop-
gaver, man kan altså godt sørge for, at private også modtager visumansøgninger
og optager biometri. Det vil give en hurtigere sagsbehandling, for så slipper man
for at stå i kø foran ambassaden, og så kan ambassaden jo koncentrere sig om
den egentlige sagsbehandling, træffe afgørelsen osv.
Endelig lægges der op til, at medlemsstaterne for fremtiden vil kunne anvende
honorære konsuler til at modtage visumansøgninger og optage biometri på sam-
me måde som eksterne serviceydere.
Regeringen støtter dette forslag.
23. Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2003/109/EC for at
udvide dets anvendelsesområde til at omfatte personer under
international beskyttelse *
Politisk enighed
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 26)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 733 (senest behandlet i EUU
11/4-08)
Integrationsministeren
omtalte ikke dette punkt.
Morten Messerschmidt
sagde, at det i samlenotatet fremgik, at efter direktivet
skulle tredjelandsstatsborger have samme rettigheder som medlemsstatens egne
statsborgere med hensyn til blandt andet adgang til arbejdsmarkedet, undervis-
ning og erhvervsuddannelse samt adgangen til social sikring og social bistand,
men at Danmark jo ikke var omfattet af det, fordi vi heldigvis havde vores retsfor-
behold. Det var imidlertid velkendt, at regeringen og diverse ministre – der altså
ikke ville ikke uddybe hvor, hvornår og hvorledes – gik ind for, at det forbehold
KOM (2007) 0298
970
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
skulle væk, sagde Morten Messerschmidt og tilføjede, at man så også måtte kun-
ne gå ud fra, at det i et eller andet omfang betød, at regeringen syntes, at det ville
være super godt at få den bestemmelse til at gælde for Danmark.
Morten Messerschmidt sagde, at han derfor gerne ville høre, hvilke konsekven-
ser, integrationsministeren forestillede sig, at det ville have i forhold til starthjælp –
i forhold til forskellige incitamentsskabende strukturer i beskæftigelsespolitikken –
at man var forpligtet til at behandle tredjelandsborgere som vore egne statsborge-
re bl.a. for så vidt angik adgang til social sikring, social bistand og arbejdsmarke-
det bredt.
Integrationsministeren svarede, at det jo var sådan, at det nævnte direktiv, fast-
boendedirektivet, var omfattet af Danmarks forbehold, og at vi jo så dér havde
fået en lockout ordning, og det betød, at direktivet ikke blev direkte anvendeligt i
Danmark. Integrationsministeren tilføjede, at hun ikke nu ville lægge sig fast på
noget, men at regeringen jo var meget tilfreds med starthjælpen, så regeringen
lagde ikke op til at opgive de principper, som den mente virkede.
Morten Messerschmidt
sagde, at det vel ikke var ukendt, at regeringen ville af
med forbeholdene. Det stod ligefrem i regeringsoplægget. Derfor mente han, at
det også kun var rimeligt, når man fik et, syntes han, så vidtgående forslag som
dette, at stille spørgsmål til det. Det normale var, at man skulle behandle EU-
borgere ligesom sine egne statsborgere. Dette direktiv lagde op til, at man skulle
behandle tredjelandsstatsborgere som sine egne borgere, altså fra hele verden,
så de, hvis de havde lovligt ophold i Danmark, fik de samme rettigheder som
danske statsborgere. Det var ekstremt vidtgående, sagde Morten Messerschmidt,
og derfor syntes han, at det var rimeligt at spørge helt konkret, om man ville kun-
ne fastholde eksempelvis starthjælpen, hvis dette her blev implementeret i dansk
ret, og om ville det være i overensstemmelse med disse principper.
Integrationsministeren
svarede, at hun ikke var sikker på, at det ville være i
overensstemmelse med de principper, men at spørgsmålet var, om vi ville tilslutte
os det. Dertil sagde integrationsministeren, at hendes udgangspunkt i hvert fald
var, at der i udlændingepolitikken var nogle grundprincipper, som vi måtte holde
fast i, og det var også præcis derfor, vi havde fået, syntes hun, nogle meget fine
forhandlingsresultater, så vi sådan set kunne melde til og fra.
Morten Messerschmidt
bad om at få et skriftligt svar på, hvordan det ville påvir-
ke dansk udlændingepolitik, såfremt man accepterede dette her direktiv og valgte
at få det ind i dansk ret.
NOT
Integrationsministeren
bekræftede, at der ville blive sendt over.
Formanden
sagde, at det var relevant for Europaudvalget at få det at vide, selv
om det godt kunne være, at nogle ikke ville bryde sig om svaret.
971
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
24. Rådskonklusioner om udviklingen af database med oplysninger om
ægte og falske dokumenter (FADO)
Vedtagelse
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 30)
Integrationsministeren
omtalte ikke dette punkt.
25. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fælles
standarder og procedurer for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold
(udsendelsesdirektivforslaget) *
Orientering
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 32)
Rådsmøde 2873 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
KOM (2005) 0391 – bilag 1 (grundnotat af 21/3-06)
KOM (2005) 0391 – bilag 2 (høringssvar vedr. tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere)
KOM (2005) 0391 – svar på spørgsmål 1 (om nødvendighed af
ændring af dansk lovgivning)
KOM (2005) 0391 – svar på spørgsmål 2 (om konsekvensen af
eventuel ændring af det retlige forbehold)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 237, side 734 (seneste behandling i EUU
11/4-08)
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 517 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 22/2-08)
EUU alm. del (072) – bilag 49, side 100 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 30/11-07)
Integrationsministeren:
Udsendelsesdirektivet har vi talt om mange gange.
KOM (2005) 0391
26. Rådskonklusioner om styrkelse af EU’s samlede migrationsstrategi
Vedtagelse
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 41)
Integrationsministeren:
Migrationsstrategien er velbeskrevet.
972
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
27. Rådskonklusioner om genbosætning af flygtninge fra Irak
Drøftelse
Rådsmøde 2873 – bilag 2 (samlenotat side 44)
Rådsmøde 2873 – bilag 5 (tillæg til samlenotat)
Integrationsministeren:
Formandskabet har valgt ikke at fremsætte forslag til
rådskonklusioner om genbosætning af irakiske flygtninge på dette rådsmøde.
Jeg vil godt gøre opmærksom på, at Danmark er et af de få lande, der har et
genbosætningsprogram.
Formanden
sagde, at Europaudvalget havde fået en gennemgang af de mest
vigtige punkter tilføjede formanden og takkede integrationsministeren, fordi det
havde kunnet gøre det på den måde.
FO
28. Rådets afgørelse om undertegnelse af en aftale mellem Den
Europæiske Union og Australien om behandling og overførsel af
passageroplysninger (PNR-oplysninger) til de australske
toldmyndigheder
Generel indstilling
Rådsmøde 2873 – bilag 4 (tillæg til samlenotat)
Justitsministeren:
Det sidste punkt jeg selv vil komme ind på er dagsor-
denspunkt 28, som forelægges med henblik på forhandlingsoplæg.
Dette punkt drejer sig om en aftale mellem EU og Australien om overførsel af op-
lysninger om flypassagerer – de såkaldte PNR-oplysninger.
Europaudvalget er tidligere orienteret om sagen forud for Rådets godkendelse af
det forhandlingsmandat, som har dannet grundlag for formandskabets og Kom-
missionens forhandlinger med de australske myndigheder.
Det, som formandskabet lægger op til skal drøftes på det kommende rådsmøde,
er EU’s undertegnelse af selve aftalen.
Jeg vil ikke foretage en detaljeret gennemgang af det foreliggende aftaleudkast,
som er nærmere beskrevet i det oversendte samlenotat. I stedet vil jeg indskræn-
ke mig til mere overordnet at sige følgende:
Fra regeringens side stiller vi os positive over for, at EU indgår en aftale med Au-
stralien om overførsel af PNR-oplysninger.
Det forhandlingsresultat, som er opnået, er efter regeringens opfattelse et godt
resultat, som skaber et sikkert retligt grundlag for overførsel af PNR-oplysninger til
de australske toldmyndigheder, og som samtidig sikrer, at overførslen af de på-
gældende oplysninger vil ske under betryggende former.
973
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Jeg vil her navnlig fremhæve, at de australske myndigheder har indvilget i at lave
deres nuværende system om og overgå til et såkaldt ”push-system”, som vil in-
debære, at de australske myndigheder – efter en overgangsperiode på 2 år – ikke
selv vil have adgang til at trække oplysninger fra flyselskabernes databaser. Efter
udløbet af den nævnte overgangsordning, som vi fra dansk side finder rimelig, vil
det således være flyselskaberne selv, der inden for rammerne af aftalen vil skulle
udlevere de omhandlede PNR-oplysninger til de australske toldmyndigheder.
I tilknytning hertil vil jeg nævne, at aftaleudkastet indebærer, at de australske
toldmyndigheder skal filtrere følsomme oplysninger fra, som eventuelt måtte ind-
gå i de PNR-oplysninger, der overføres. De australske toldmyndigheder vil såle-
des efter aftalen ikke kunne behandle følsomme oplysninger, og sådanne oplys-
ninger skal således slettes uden yderligere behandling.
Herudover vil jeg nævne, at aftaleudkastet indeholder strenge betingelser for de
australske toldmyndigheders adgang til at videregive modtagne PNR-oplysninger
til andre australske myndigheder eller til myndigheder i tredjelande. Når det gæl-
der sidstnævnte situation, er det bl.a. en betingelse, at videregivelsen sker til en
myndighed i et tredjeland, hvis funktioner er direkte relateret til forebyggelse og
bekæmpelse af terrorisme og andre alvorlige forbrydelser mv., og at de austral-
ske myndigheder i det konkrete tilfælde har vurderet, at videregivelse af de om-
handlede PNR-oplysninger er nødvendig af hensyn til at forebygge og bekæmpe
terrorisme mv.
Endelig vil jeg nævne, at aftaleudkastet indeholder en række bestemmelser af
databeskyttelsesmæssig karakter, som tilgodeser hensynet til at beskytte regi-
strerede personer i forbindelse med behandlingen af PNR-oplysninger. Jeg hen-
viser herom til det oversendte samlenotat.
FO
For kort at opsummere, så kan vi fra regeringens side tilslutte os, at EU
undertegner – og senere indgår – en aftale med Australien på området.
Karina Lorentzen
spurgte, hvordan man ville sikre en effektiv kontrol med op-
lysningerne, når de først var havnet i Australien og kunne videregives til andre
lande.
Karina Lorentzen spurgte også, om justitsministeren var interesseret i at arbejde
for, at det forslag, der formentlig ville gå igennem, fik en revisionsklausul efter de
7 år, så man kunne tage stilling til, om det virkelig var nødvendigt at indsamle alle
de oplysninger.
SF fandt, tilføjede Karina Lorentzen, at registreringstiden var utroligt lang i forhold
til den, man havde i de danske regler, hvor vi kun registrerer oplysninger om fly-
passagerer i 1 år, her drejede det sig om 2 �½ år.
Lone Dybkjær
sagde, at et af de problemer, man havde diskuteret i forbindelse
med den amerikanske aftale, selvfølgelig var detaljeringsgraden og overvågnin-
gen, men at det, hun havde hæftet sig ved her, var videregivelsen af oplysnin-
gerne, og hvordan man i himlens navn fik nogen som helst fornemmelse af, hvil-
ke oplysninger, der var videregivet til tredjepart.
974
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at det fremgik af notatet, at i den udstrækning,
der indgik følsomme oplysninger, herunder racemæssige, etnisk oprindelse, poli-
tik religiøse osv. ville de blive filtreret fra. Anne Grete Holmsgaards spørgsmål
var, hvordan de oplysninger overhovedet kom ind i det system, og hvad var kil-
den til dem?
Formanden
sagde, at han ikke var ekspert på området, men at hans indtryk var,
at den aftale, der var indgået med Australien, og som der søgtes om forhand-
lingsmandat til her, var ret meget bedre end den, man havde indgået med USA.
Justitsministeren
sagde, at det var meget skarpt set af formanden, at denne
her aftale var langt den bedste aftale, man overhovedet havde set, den gik i den
grad i den retning, vi havde ønsket os, og regeringen var meget tilfreds med for-
handlingsresultatet.
Justitsministeren svarede Anne Grete Holmsgaard, at de fleste PNR-oplysninger
var ikke-følsomme oplysninger. Det var ens navn, hvor megen bagage man hav-
de med, hvilket sædenummer man sad på, hvilket fly man kom med osv. Altså
helt og aldeles ukontroversielle oplysninger.
Men noget af det, der havde optaget sindene ikke mindst i den europæiske de-
bat, havde været, hvis man f.eks. havde et fysisk handicap og havde rullestol
med, så ville man kunne se, at der var en rullestol, og der havde været diskussi-
on om, om der skulle være adgang til at se, at der var en rullestol, fordi der var
nogle, der skjulte narko i rullestole, men man havde altså valgt, at den slags føl-
somme oplysninger skulle frasorteres.
Et andet spørgsmål havde drejet sig om særlige madvaner. Ville de også give en
indikation af, at man havde bestemte religiøse overbevisninger? Det var den
slags følsomme oplysninger, som man mente skulle frasorterers.
Den slags oplysninger var der ingen grund til, at myndighederne fik oplysning
om, det måtte være nok at få oplyst navn m.v.
Karina Lorentzen havde ret i, sagde justitsministeren, at det, man havde lavet
med Australien, gik videre end det, det danske politi kunne i dag. I dag var det
alene PET, der havde adgang til oplysninger, især når de vedrørte terrorisme.
Australierne kunne også bruge det til organiseret kriminalitet, det kunne være
menneskehandel, narkokriminalitet og alt muligt andet, så vidt var man slet ikke
gået i Danmark endnu.
På Karina Lorentzens spørgsmål om, hvordan man så kontrollerede, at disse
regler i aftalen med Australien blev overholdt, sagde justitsministeren, at der var
nogle meget stramme regler for videregivelse af oplysninger til andre australske
myndigheder eller til tredjelande, og at det var Australien, der selv havde et data-
beskyttelsessystem, ligesom vi havde i Danmark, med kontrolmekanismer, der
skulle kontrollere det.
Vedrørende registreringstiden sagde justitsministeren, at den svarede fuldt ud til
den, der var i de tidligere aftaler, der var lavet med tredjelande, således at man
dér bare fulgte den modus, man kendte fra andre tilsvarende aftaler.
975
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Per Clausen
erklærede sig enig med justitsministeren i, at den aftale, der var
lavet med australierne, var en relativt god aftale. Han syntes bare, det var under-
ligt – han havde forstået, at justitsministeren havde sagt, at punkt 9 var taget af
dagsordnen – men kunne justitsministeren ikke bare over for ham bekræfte, at
Australiensaftalen indeholdt alt det, der var saglig begrundelse for, og at alt det
ekstra, som man kunne få i EU, var usagligt, og at der derfor ikke var nogen
grund til at have det. F.eks. var der i Australiensaftalen tale om en 5 års registre-
ring, og i EU lagde man op til at gå op på en 13 års registrering. Det var me-
ningsløst efter Per Clausens opfattelse, og derfor syntes han, at Datatilsynet
havde ret i, at det da selvfølgelig kunne være nyttigt at vide alt om alle menne-
sker hele tiden. Men problemet var, om der var nogen proportionalitet i det. Der-
for synes Per Clausen, justitsministeren skulle holde fast i Australiensaftalen,
som var en god aftale, og bruge den som udgangspunkt, når man lavede en af-
tale for EU.
Karina Lorentzen
mente, at det måtte være svært at kontrollere, hvad der skete
videre med oplysningerne, da der ikke var en forpligtelse for de australske myn-
digheder til at melde tilbage om en videregivelse til tredjelande. Hvis man skulle
stole på en australsk databeskyttelsesmyndighed, blev det meget svært for den
enkelte at vide, om der var oplysninger, der var videregivet om netop den og den
person, og hvor de havnede henne og til hvilken brug. Og dét, syntes hun, var
lidt anfægteligt retssikkerhedsmæssigt.
Justitsministeren
sagde til Per Clausen, at den aftale, der var lavet med Austra-
lien, var en aftale, der tilgodeså de australske interesser, og derfor var det med
udgangspunkt i det Australien havde bedt om og havde behov for.
Når der skulle diskuteres internt i EU, hvordan man skal udveksle passagerop-
lysninger mellem landene indenfor EU, skulle det være ud fra et hensyn til, hvad
det var for interesser, vi havde i fællesskabet, sagde justitsministeren. Derfor
syntes hun ikke, at man skulle foretage en sammenligning og sige, at der var
sammenfald mellem de interesser, man havde i et land, vi traf aftale med, som lå
forholdsvis langt væk, men som vi havde et godt samarbejde med, og lande vi
samarbejdet meget tæt med i kriminalitetsforebyggelse. Så justitsministeren syn-
tes ikke, at der var noget mærkeligt i, at man kunne have forskellige tilgange til
det.
Justitsministeren sagde til Karina Lorentzen, at det var rigtigt, at de australske
myndigheder, når de videregav oplysninger til tredjelande, ikke var forpligtede til
at fortælle det til Danmark, men der var meget strenge betingelser, som skulle
være opfyldt, og at der var en kontrolmekanisme.
Det ville også virke lidt mærkeligt, syntes justitsministeren, hvis vi sagde, at vi ik-
ke havde noget problem med at give dem oplysninger, de bare kunne bruge,
men hvis de gav dem til andre, så skulle vi til enhver tid have det at vide i Dan-
mark. Når vi gav de oplysninger til andre lande, var det, fordi vi troede, de ville
bruge dem fornuftigt og overholde reglerne, og så måtte vi også have tillid til, at
de kontrolmyndigheder, der var i det pågældende land – i dette tilfælde Australi-
en – virkede efter hensigten. Derudover var der faktisk også nogle muligheder for
976
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
at få indsigt i, hvilke oplysninger, der var omkring en, og de regler skulle også
overholdes, tilføjede justitsministeren.
Man kunne selvfølgelig altid sætte spørgsmålstegn ved, om man syntes, at ord-
ningen var god eller ej, sagde justitsministeren, men hun syntes, det var en me-
get god ordning, der var lavet, og at den var ubureaukratisk.
Udgangspunktet for sådanne aftaler var, at vi troede på, at man i at de lande, vi
lavede aftaler med, tog databeskyttelseshensynet alvorligt og rent faktisk efterle-
vede de krav, der var til kontrolmyndighederne.
Lone Dybkjær
sagde, at hun ikke tog helt så let på dette med videregivelse af
oplysningerne, som justitsministeren gjorde. Lone Dybkjær syntes, at det var be-
tænkeligt, men at det var noget, vi mere eller mindre var tvunget til.
Lone Dybkjær tilføjede, at hun selvfølgelig ikke havde noget imod, at der var et
politisamarbejde og alt muligt andet, men at vi dog altid i dansk sammenhæng
havde haft ret megen opmærksomhed på, hvor megen overvågning, vi ville ac-
ceptere. Og nu gav vi altså ting fra os, hvor vi godt kunne have tillid til landet - og
denne aftale var jo bedre end de andre aftaler - men det var ikke ensbetydende
med, at det var super fedt for ganske almindelige mennesker at være registreret
alle mulige steder. Derfor syntes hun måske, at man ikke skulle være så jublen-
de over aftalen. Selvfølgelig kunne det være til hjælp for politiet, men det havde
altså bare en pris.
Per Clausen
sagde, at det jo godt kunne være, at der var en vis forskel på En-
hedslistens og justitsministerens holdning til, hvordan en aftale skulle se ud. Men
man lavede her en aftale med Australien, som indeholdt det, som justitsministe-
ren havde sagt, at Australien mente, det var nødvendigt at vide. Så var det jo lidt
underligt, sagde Per Clausen, at høre, at det var vi glade for, men at EU ville vide
meget mere og ville registrere oplysningerne i meget længere tid. Per Clausen
måtte indrømme, at han ikke helt forstod argumentet om, at en aftale med Au-
stralien, som vi var glade for, ikke også skulle danne basis for en aftale med EU,
som vi kunne være glade for.
Karina Lorentzen
sagde, at hun stadig var meget skeptisk over for, at man fore-
tog denne udveksling af PNR-oplysninger, og at hun ikke kunne lade være med
at beskæftige sig med, at høringssvaret vedrørende punkt 9 pegede på, at der
måske ikke var behov for at foretage de udvekslinger.
Karina Lorentzen syntes derfor, at det ville være nyttigt, hvis regeringen ville
oversende et notat på det pilotprojekt, der havde været i England omkring PNR-
oplysninger, og som bl.a. viste, hvad det var for arrestationer, man havde kunnet
foretage, om de havde ført til domfældelse, om det lå indenfor den ramme af
kriminalitet, som man forsøgte at imødegå ved udveksling af de PNR-
oplysninger.
Justitsministeren
havde bemærket, at både Per Clausen, Karina Lorenzen og
Lone Dybkjær havde givet udtryk for en vis form for skepsis over for dette for-
slag, men at regeringens klare opfattelse var, at dette her var noget, der havde
en reel rigtig positiv virkning, at det virkelig var noget, man kunne bruge til noget.
977
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Justitsministeren havde svært ved at se, at det, at man købte en flybillet, steg på
en flyver, fløj et eller andet sted hen, og at der var nogle myndigheder, der vidste,
at nu var man kommet, og at man havde tænkt sig at flyve videre derfra, eller
hvad der nu måtte ske, skulle være en voldsomt stor indskrænkning i sin frihed,
eller noget, man skulle ligge søvnløs over.
Justitsministeren syntes ikke, at det var tiden til at tage en stor principiel drøftelse
om, hvor mange registreringer der skal være i et samfund. Men lige præcis på
dette her punkt og for så vidt angik den type oplysninger, der her var tale om - at
man havde to stykker bagage med, at man havde købt sin billet ved Vagon Lits,
og at man sad på sæde nr. 3b - syntes justitsministeren ikke, at der var nogen
grund til at rejse en sag. Det var efter justitsministerens opfattelse ikke-følsomme
oplysninger.
Lone Dybkjær
sagde, at det drejede sig om videregivelsen af dem.
Justitsministeren
svarede, ja, men i dag havde flyselskaberne de oplysninger,
og at der så var nogle myndigheder, der også havde forstand på at håndtere
dem, der fik dem, det syntes justitsministeren altså ikke var det store problem.
NOT
Justitsministeren sagde til Karina Lorentzen, at hun ville prøve at se, om man
kunne fremskaffe det britiske pilotprojekt, men at det sikkert godt kunne tage no-
gen tid. Justitsministeren havde talt med de britiske ministre om det flere gange,
og de var simpelt hen så begejstrede for det, sagde hun, og derfor skulle vi også
se meget på, hvordan den britiske regering havde håndteret det, for de syntes, at
det virkede rigtigt godt.
Til Per Clausen sagde justitsministeren, at der var nok en aftale med Australien,
som de alle var enige om var god, men at det ikke nødvendigvis betød, at den
man skulle lave inden for EU, hvor man havde et langt mere forpligtende samar-
bejde, skulle være magen til. Hun kunne sagtens forestille sig områder, hvor vi
ville være villige til at gå længere, og hvor det også ville have en merværdi. Men
den sag var altså taget af dagsordenen, og så måtte de jo se, hvornår de fik en
ny principiel diskussion omkring den.
Det, der var vigtigt at konstatere, var, at Australien havde givet indrømmelser til
EU, man havde bl.a. accepteret, at man gik over til et push-system, og derfor
syntes regeringen altså også, at det sagligt set var en god aftale, og, som for-
manden havde sagt, den bedste, vi havde fået indtil videre.
Justitsministeren gentog over for Karina Lorentzen, at der nok af hensyn til den
interesse, der var i Europaudvalget for PNR-oplysninger, skulle blive taget kon-
takt til englænderne, så man kunne få lidt mere at vide om, hvad englænderne
mere præcis havde fundet ud af, og hvordan de ville tilrettelægge deres kontrol-
mekanismer og andet. Justitsministeren bad om forståelse for, at det kunne tage
lidt tid, før de oplysninger kom frem.
Per Clausen
sagde, at han nu gentagne gange havde forsøgt at bruge Australi-
ensaftalen til at få en fornuftig linje fra Danmarks side i forhold til registrering på
EU-plan. Det var ikke lykkedes, og han ville sige, at trods det, at Australiensafta-
len var den bedste aftale, der nogen sinde var indgået, så ville Enhedslisten ikke
støtte indgåelsen af den slags aftaler.
978
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Justitsministeren
gentog, at da det europæiske PNR-system jo var taget af
dagordenen, måtte de tage den diskussion på et andet tidspunkt.
30. Siden sidst
Ingen punkter
Formanden
konstaterede, at Enhedslisten og SF var imod forhandlingsoplæg-
get vedrørende punkt 28, men konkluderede, at der ikke var konstateret et flertal
imod forhandlingsoplægget.
Formanden gjorde i forlængelse af den diskussion, Europaudvalget havde haft,
opmærksom på, at tidsskriftet The Economist i den forudgående uge havde haft
en ret ubehagelig artikel, som sagde, at kampen mod korruption stort set var gå-
et i stå i de nye medlemsstater, og navnlig i de nyeste medlemsstater. Det frem-
gik, at man selv i Slovenien arbejdede på at mindske kontrollen med korruptio-
nen. Der blev nævnt en stribe meget ubehagelige eksempler på det, og påstan-
den i The Economist var, at det forhold, at de nu var blevet medlem, havde gjort,
at det hele var gået i stå, og at man faktisk bevægede sig i den modsatte retning
i øjeblikket.
Det var jo sådan noget, der optog Europaudvalget, sagde formanden, og som
alle partier var stærkt fokuseret på, inden de sagde ja til Rumænien og Bulgarien.
Alle, der havde støttet udvidelsen var meget optagede af, at man netop – som
justitsministeren havde været inde på – brugte det europæiske samarbejde som
løftestang for en øget indsats.
Formanden spurgte, hvilket ministerråd tog sig af korruption og bekæmpelse af
korruption i EU-landene, om det var under RIA, om Europaudvalget, hvis det ville
fremsende et spørgsmål, skulle sende det til justitsministeren.
Justitsministeren
svarede, at det skulle de.
Justitsministeren tilføjede, at hun ikke havde set den artikel i The Economist,
men at man var ved at lave et forpligtende samarbejde i Sydøsteuropa om lige
præcis det spørgsmål, og det var både EU-landene og de lande, der lå i randen
af dem, som skulle indgå i det, fordi tingene jo havde det med at gå henover
grænserne.
Justitsministeren tilføjede, at hun ville prøve at få fremskaffet den The Econo-
mist-artikel, og hvis Europaudvalget var interesseret i at høre mere om det nye
samarbejde, der var på vej til at komme op at stå, så ville hun meget gerne orien-
tere om det.
Formanden
spurgte, om de ikke skulle sige, at Europaudvalget fik en orientering
om det næsten gang, de mødtes. Formanden sagde, at han kunne huske, at det
virkelig var noget, der havde optaget sindene, også da de var på besøg i de på-
gældende lande, at man nu virkelig gjorde en indsats, så det var ikke vendt imod
de pågældende lande, men for at sikre, at det ikke skete.
979
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Formanden tilføjede, at de måske kunne tage et samråd om det, og at der ville
blive sendt spørgsmål over om det. Han gentog, at det var en meget alarmeren-
de artikel, der havde været i The Economist den forudgående fredag med en
masse kedelige oplysninger.
Formanden takkede justitsministeren og integrationsministeren.
980
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Punkt 4. Rådsmøde nr. 2875 (transport, telekommunikation og energi –
energi-delen) den 6. juni 2008
Klima- og energiministeren:
Jeg henviser til det senest samlenotat, udvalget
har fået oversendt den 27. maj, og vil koncentrere mig om liberaliseringspakken.
Og så er der et punkt om internationale relationer, som er på dagsordenen for
rådsmødet (energi), og der vil jeg også henvise til samlenotatet.
1.
3. liberaliseringspakke for el- og gasmarkederne
a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2003/54 EF om fælles regler for det indre marked for
elektricitet
Generel indstilling
KOM (2007) 0528
Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2007) 0528 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 22/2-08)
b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af
direktiv 2003/55 EF om fælles regler for det indre marked for
naturgas
Generel indstilling
KOM (2007) 0529
Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 14)
KOM (2007) 0529 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 22/2-08)
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse
af et agentur for samarbejde mellem energimyndigheder
Generel indstilling
981
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
KOM (2007) 0530
Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 25)
KOM (2007) 0530 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 22/2-08)
d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 1228/2003 om betingelser for netadgang i
forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling
Generel indstilling
KOM (2007) 0531
Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 31)
KOM (2007) 0531 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 22/2-08)
e) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af
forordning (EF) nr. 1775/2005 om betingelserne for adgang til
naturgastransmissionsnet
Generel indstilling
KOM (2007) 0532
Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 38)
KOM (2007) 0532 – bilag 1 (grundnotat af 23/11-07)
Udvalgsmødereferater:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 487 FO (forhandlingsoplæg
forelagt EUU 22/2-08)
Klima- og energiministeren:
Hovedudfordringen i forbindelse med 3. Liberalise-
ringspakke er fortsat at sikre effektiv adskillelse mellem på den ene side de kom-
mercielle produktions/forsyningsinteresser og på den anden side kontrollen med
transmissionsnettene.
I vil kunne huske, at da jeg var her sidst, at Kommissionen havde sagt, at den 3.
option, det tysk-franske udspil ikke var god nok, og for at få lagt et maksimalt pres
på for at opnå et bedre resultat havde man sagt, så hellere ikke noget resultat
end det.
982
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Kommissionen havde klart tilkendegivet, at der skal findes et kompromis senest
på rådsmødet den 6. juni 2008. Der lå altså et maksimalt pres.
Det siger Kommissionen selvfølgelig, fordi de er bange for, af tidsmæssige årsa-
ger i forhold til Europa-Parlamentsvalget i 2009, at hvis man ikke fik den nu, fik
man den næppe under det franske formandskab, og så var man inde i 2009, og
så begyndte man med den nye Kommission og det nye Parlament osv. Så man
frygtede altså, at hele liberaliseringspakken ville ”falde til Jorden”, hvis man ikke
blev enige nu.
Formandskabet har således sat punktet på dagsordenen med henblik på at opnå
en generel indstilling. Europa-Parlamentet behandler sagen på deres plenar den
17. juni.
Siden vi mødtes sidst, har der været intensive forhandlinger om sagen. Udgangs-
punktet har været kompromisforslaget fra formandskabet og Kommissionen i for-
hold til den 3. option, som en række lande, anført af Tyskland og Frankrig, havde
fremsat som alternativ til Kommissionens oprindelige forslag.
I overensstemmelse med det forhandlingsmandat, jeg fik i Folketinget i februar,
har Danmark i disse forhandlinger klart tilkendegivet støtte til Kommissionens op-
rindelige forslag om fuld ejermæssig adskillelse. I forhold til den 3. option som en
mulighed, har Danmark stået fast på sit krav om en væsentlig opstramning som
forudsætning for, at der overhovedet kunne blive tale om en eller anden kompro-
mismodel.
Det slovenske formandskab og Kommissionen har så sent som onsdag den 14.
maj fremlagt et nyt forslag til et kompromis vedrørende effektiv adskillelse. Det
indfører et alternativ til ejermæssig adskillelse, kaldet ITO, det står for indepen-
dent transmission operator, eller på dansk uafhængig systemoperatør.
Det nye kompromisforslag indebærer en klar opstramning af de gældende funkti-
onelle og selskabsmæssige adskillelseskrav:
For det første indgår der skærpede krav, der skal styrke transmissionssystem-
operatørens – kaldet TSO´ens – uafhængighed af det vertikalt integrerede sel-
skab, dvs. det selskab, der står for transmission af el og gas, skal være meget
mere uafhængigt af de selskaber, der producerer og handler med el og gas. De
vigtigste af de skærpede krav er for det første krav til udpegningen af medlemmer
i TSO´ens bestyrelse. Et medlem må således ikke have været beskæftiget i det
vertikalt integrerede selskab i fem år før udpegningen og må heller ikke blive an-
sat i det selskab i op til fem år efter udløbet af bestyrelsesposten. Man vil altså
sikre en rimeligt bred margin, for at der ikke er nogen, der har sammenfaldende
interesser.
For det andet indeholder forslaget styrkede tilsynsbeføjelser til energitilsynsmyn-
dighederne, når det gælder den 3. option, sammenlignet med de øvrige optioner.
For det tredje indeholder forslaget også skærpede sanktionsbestemmelser, her-
under mulighed for at pålægge såvel TSO’en som moderselskabet bøder på op til
10 pct. af TSO’ens omsætning, hvis selskabet ikke efterlever reglerne. I kan godt
se, der lægges op til noget i dette her.
983
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
For det fjerde indeholder kompromisforslaget en specifik revisionsbestemmelse,
det var noget af det, vi talte om sidst, hvor Kommissionen forpligtes til at evaluere
den 3. option efter fem år - underforstået, at Kommissionen så kan stille forslag
om at ophæve den eller stramme yderligere op. Man kan altså ikke bare vedtage
noget og så lade det løbe i det uendelige, hvis ikke det virker efter hensigten, så
har man allerede i denne her aftale en bestemmelse om, hvornår der skal ses på
det igen.
På den baggrund er det min vurdering, at det foreliggende kompromisforslag le-
ver op til de krav, som den danske regering med Folketingets opbakning har stil-
let. Det gælder:
En række krav, som Kommissionen stillede i februar, skulle være ud-
gangspunktet,
det tysk-franske forslag i sin oprindelige form skulle afvises,
der skal være et skærpet tilsynsregime for de lande, der vælger en 3. op-
tion,
en 3. option skal enten være en tidsbegrænset undtagelsesmulighed el-
ler der skal, som det foreliggende kompromis lægger op til, indsættes en
revisionsbestemmelse.
Jeg vil selvfølgelig ikke lægge skjul på, at regeringen foretrækker, at Rådet kun
vedtager Kommissionens oprindelige forslag om ejermæssig adskillelse, det er vi
jo også enige om er klart det bedste, med mulighed for en uafhængig systemope-
ratør som alternativ. Men forhandlingerne indtil nu tyder på, at det kan blive meget
vanskeligt at komme igennem med.
Det er vores klar indtryk, at landene i ”unbundling koalitionen”, anført af UK, Ne-
derlandene og Danmark, alle vurderer, at kompromisforslaget repræsenterer en
klar forbedring. Samtidig opretholder vi i den koalition selvfølgelig presset for
yderligere forbedringer, hvor det overhovedet er muligt.
Regeringen finder, i lighed med de andre lande i ”unbundling koalitionen”, at det i
den nuværende situation, hvor der ligger et opstrammet kompromisforslag på
bordet, vil være et alvorligt tilbageskridt, hvis Kommissionen helt opgiver pakken.
Det vil betyde, at man så er tilbage i en situation, hvor man i formentlig en længe-
re årrække må leve med den nuværende utilstrækkelige regulering. En række af
forslagspakkens øvrige gode tiltag, der har til formål at styrke og effektivisere
energimarkederne - og som der nu er enighed om - vil så ikke blive til noget i en
række år frem i tiden. Disse tiltag er også stærkt efterspurgte fra dansk side også
her i Europaudvalget.
Det gælder især:
en harmonisering af regler til at styrke de nationale tilsynsmyndigheder,
etableringen af et fælles EU-agentur, der skal føre tilsyn med og fremme
energihandlen over landegrænser,
og endelig et mere formaliseret samarbejde mellem trans-
missionsoperatører, der bl.a. tvinger disse til at følge fælles beslutninger.
984
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Regeringen vil arbejde for at stramme forslaget yderligere op. Jeg skal nu for-
holdsvis hurtigt gå i gang med de forhandlinger, jeg har planlagt med min hol-
landske kollega, og vi prøver at holde meget tæt kontakt i koalitionen, men som
sagt mener jeg, at mange af vores ønsker er opfyldt med det foreliggende kom-
promis, at vi er komet et ganske væsentligt skridt videre, siden jeg var her sidst.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at det var en sej proces, og hun spurgte, om
der var nogen af de steder i det kompromis, der nu lå, hvor der var rimelige chan-
cer for at få det strammet yderligere op eventuelt i samarbejde med Parlamentet.
Og hvis der var det, ville hun gerne vide, hvor det var. Anne Grete Holmsgaard
tilføjede, at hun ikke havde det fulde overblik over, hvordan indstillingen var på
indeværende tidspunkt.
Kim Mortensen
sagde, at jo altid var lidt farligt, når man bevægede sig fra en
100 pct. adskillelse til, at der kom en række opstramninger, med de kræfter, man
var oppe imod i forhold til Frankrig og Tyskland.
Kim Mortensen spurgte, hvor langt Danmark ville kunne holde sammen med Eng-
land og Holland. Hvor vi var henne i forhold til at nå det punkt, hvor de sagde:
Hertil og ikke længere.
Hvis vi så kom i den situation, var det så på dette her rådsmøde, afgørelsen ville
blive truffet, sådan at faldt det her, faldt det for de næste mange år, eller ville der
komme yderligere en runde.
Klima- og energiministeren
sagde som svar på spørgsmålet om, hvor der var
en rimelig chance for at få strammet yderligere op, at man kunne forestille sig, at
denne kompromistankegang kun skulle gælde for gas. Det var stadig en ting, der
var på bordet. Men igen, det var ikke dér, de folk, der sad og forhandlede det de-
taljeret, troede, at man til sidst kunne lande.
Men det var klart, at klima- og energiministeren både i bilaterale møder og i det
der blev sagt på rådsmødet ville prøve at holde overliggeren så højt som muligt
uden at det blev fuldstændigt med fødderne frit svævende i luften.
Klima- og energiministeren tilføjede, at hun havde forstået, at noget af det, hol-
lænderne ville snakke med os om, var tanken om, om man på en eller anden
måde kunne straffe dem, der måtte vælge den 3. option, så vi ikke fik lige så fri
adgang til de lande, der havde en total ”unbundling”. Hun syntes, at det umiddel-
bart kunne lyde interessant, men at det var noget usikkert, om det overhovedet
var noget, man kunne, og om der var hold i det, sagde klima- og energiministeren
og tilføjede, at det bare var for at sige, at de prøvede at holde meget tæt kontakt
til de andre lande.
Det var også svar på Kim Mortensens spørgsmål om, hvor langt vi kunne gå,
sagde klima- og energiministeren og tilføjede, at de prøvede at holde den koaliti-
on samlet. Storbritannien havde hele tiden haft en meget klar holdning, og Hol-
land var meget med på vores linje – og havde også været det på det sidste råds-
møde – og vi prøvede selvfølgelig også at hægte os op på, at nu var det så så
langt vi kunne komme, og at vi så var enige om det.
985
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
På Kim Mortensens spørgsmål, om det så var på dette rådsmøde, det blev af-
gjort. Ét var, at Kommissionen ville sige: Nu er det altså nu! Men kunne man så
forestille sig, at hvis det så ikke var nu, at så var det bare på et andet tidspunkt,
svarede klima- og energiministeren. Problemet var, at man nu gik ind i det franske
formandskab, så det nok ville være svært. Én ting var, at franskmændene skulle
æde et sådant kompromis, og man kunne godt forestille sig, at det under deres
formandskab ville være en stor ting at komme mere i nærheden af, men hun kun-
ne godt se, at det ikke var så sandsynligt, og derfor endte man altså i det tjekkiske
formandskab, og så gik tiden.
Der var måske endnu et aspekt, man også lige skulle have i baghovedet, sagde
klima- og energiministeren, det var, at det for denne her forsamling af ministre,
der ikke havde andet at tage sig til omkring klima- og energipakken, kunne være
ret praktisk at se at få landet den 3. liberaliseringspakke, så de kunne sige, at det
var så det, nu fokuserer vi helt og holdent på klima- og energipakken. Det aspekt
lå der også i det, sagde klima- og energiministeren og tilføjede, at man dér kunne
sige, at det måske også var praktisk nok, at man ikke stod med to skarpt tegnede
blokke over for hinanden. Man ville jo ikke få en klima- og energipakke fremmet
inden udgangen af dette år, uden et overordentligt tæt samspil med franskmæn-
dene og uden at tyskerne var fuldstændigt med i hele det centrale spil. Så også af
den grund var det en hurdle, det ville være ret rart at komme over, og derfor men-
te hun også, at de havde en forpligtelse til at prøve at hjælpe Kommissionen med
at få landet den liberaliseringspakke.
Svend Auken
sagde, at det jo var sådan, at der ikke var noget, der hed halvvejs
gravid, enten var der ejermæssig adskillelse, eller også var der ikke ejermæssig
adskillelse, så det var en nødløsning.
Der var en grund til, at flere var imod dette her, sagde Svend Auken og tilføjede,
at det fik det til at risle koldt ned ad ryggen på ham, når de talte om synergier. Så
det argument, der var for at sige ja til klima- og energiministerens oplæg, var vel,
at det var det, man kunne gøre i overskuelig fremtid, og som alligevel i et eller
andet omfang trak os i den rigtige retning.
Men det var en dybest set utilfredsstillende løsning. Enten var man adskilt, eller
også var man ikke adskilt. Man kunne jo sagtens finde folk, som ville gøre præcis,
som man bad dem om, hvis de fik penge for det, også selv om de ikke havde væ-
ret ansat i koncernen de sidste fem år.
Svend Auken tilføjede, at man i mange år havde kæmpet hårdt for at få de ting
skilt ad, og at dette her efter hans opfattelse var en nødløsning, men han bøjede
sig for alle de andre argumenter. Han syntes bare, de vi skulle være varsomme
med at gå ud og kalde det en sejr. Det var ikke en sejr for liberale synspunkter på
markedet, så vidt han kunne vurdere det. Så han måtte som en af dem, der hav-
de fulgt dette her i mange, mange år, komme med et lille hjertesuk.
Anne Grete Holmsgaard
sagde, at set med hendes øjne, lå dette her stadig væk
alt for tæt op ad det, vi havde i forvejen, og at det var meget beskedne fremskridt,
der var i det. Svend Auken havde nævnt, at det på papiret så fint ud, at man ikke
måtte sidde i en bestyrelse, hvis man havde arbejdet i koncernen inden for de
986
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
seneste fem år, eller ville komme til det - det sidste vidste hun dog ikke rigtigt,
hvordan man ville kontrollere. Men problemet var, at man jo hele tiden kunne øve
den påvirkning.
Anne Grete Holmsgaard syntes ikke, det var uinteressant, hvis man kunne lave
en eller anden økonomisk sanktion, og det var det, hun havde forstået, at hollæn-
derne arbejdede med. I det oplæg, vi var kommet med, var der – så vidt hun hav-
de forstået – mulighed for sanktioner i form af bøder til TSO eller til selskabet.
Men hvor store chancer var der overhovedet for rent faktisk at få folk dømt, hvis
de forbrød sig imod reglerne, med den måde, de var strikket sammen på,
Per Clausen
sagde, at han ikke havde noget problem med, at klima- og miljømi-
nisteren sagde, at den måde, det fungerede på, gik ud over grænsen, det gjorde
det givetvis. Men han ville gerne vide, om klima- og miljøministeren ikke var enig
med ham i, at en forudsætning for, at liberaliseringsprojektet i energisektoren
skulle have de gevinster, som man påstod, var netop, at denne adskillelse skete,
men at man nu må konstatere, at den forudsætning ikke blev opfyldt.
Klima- og energiministeren
sagde, at hun, ligesom sidst måtte konstatere, at
Europaudvalget og hun ikke var uenige om, hvad de gerne ville opnå, og at for-
manden også havde ret i, at ejermæssig adskillelse blev frivillig her, sådan var
det. Det var klart nok, og derfor var det, sådan, at der var sket fremskridt siden
sidst, men regeringen ville hellere, som hun også havde sagt i sit første oplæg,
have set Kommissionens oprindelige klare, rene snit. Det var der ingen diskussi-
on om.
Klima- og energiministeren tilføjede, at hun imidlertid syntes, at man måtte gøre
sig den overvejelse, om vi troede, at det ville blive meget bedre af at vente, når vi
skulle veje op, hvor vi var henne nu i forhold til, om vi i givet fald skulle vælte det
hele af brættet, om der så alligevel ikke var nogle fremskridt her, man kunne byg-
ge på.
Klima- og energiministeren sagde, at hun måske også lige skulle nævne, at ek-
sempelvis kommissær Gross havde slået ret hårdt ned, så man var jo sådan set
på stikkerne fra Kommissionens side for at prøve på den en eller den anden må-
de at få taget fat på dette problem. Det syntes klima- og energiministeren også et
eller andet sted også skulle med.
Til Per Clausen sagde klima- og energiministeren, at hun syntes de havde været
enige om, at 3. option fra Tyskland og Frankrig ikke duede, men at de skulle
presse på for at komme videre, og – fuldstændigt, som de også havde aftalt sidst,
og det havde hun også sagt dernede og i øvrigt også ved andre konferencer, hun
havde deltaget i omkring dette emne – at om nødvendigt så heller end ingenting
at få så få det til at brase sammen, så det ikke blev til noget. Men nu havde de
faktisk fået noget, og så var det altså regeringens vurdering, at det var klogest at
indkassere det, vi havde fået, sagde klima- og energiministeren. Men, tilføjede
hun, Svend Auken havde da ret i, at der ikke var nogen, der kunne gå ud og sige,
at vi havde fået det fuldstændigt rene snit, som vi alle sammen gerne havde set.
987
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
udg.
2. Forslag til Rådets og Europaparlamentets direktiv om fremme af brugen
af energi fra vedvarende kilder
Fremskridtsrapport
/
politisk drøftelse
Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 45)
KOM (2008) 0019 – svar på spørgsmål 1-8
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
KOM (2008) 0019
3. Klima- og energipakken
a) Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgas–emissioner i Fællesskabet (Revideret
kvotehandelsdirektiv),
Fremskridtsrapport / Politisk drøftelse
KOM (2008) 0016
Rådsmøde 2875 – bilag 2 (samlenotat side 32)
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
988
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser til
reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020 (Afgørelse om
byrdefordeling uden for ETS ),
Fremskridtsrapport / Politisk drøftelse
KOM (2008) 0017
Rådsmøde 2875 – bilag 2 (samlenotat side 19)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 86 (om
konsekvenserne for Danmark af reduktionsmålet)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 87 (om størrelsen af
Danmarks manko 2008-12)
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk
lagring af kuldioxid og ændring af Rådets direktiver 85/337/EØF,
96/61/EF, Direktiverne 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF og forordning (EF) Nr. 1013/2006 (CCS-direktivet)
Fremskridtsrapport / Politisk drøftelse
KOM (2008) 0018
Rådsmøde 2875 – bilag 2 (samlenotat side 48)
KOM (2008) 0018 – svar på spørgsmål 1
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
989
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af
anvendelsen af vedvarende energikilder (VE-direktivet)
Fremskridtsrapport / Politisk drøftelse
KOM (2008) 0019
Rådsmøde 2875 – bilag 2 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0019 – svar på spørgsmål 1-8
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
Klima- og energiministeren
forelagde dette punkt i forbindelse med forelæggel-
sen af miljørådsmødet.
4. Internationale energirelationer
a) EU – OPEC
b) Energieffektivitet
c) Energifællesskabet
d) Andre initiativer
Orientering ved formandskabet/Kommissionen
Rådsmøde 2875 – bilag 1 (samlenotat side 64)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
6.
Siden sidst
Ingen punkter
990
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Punkt 5. Rådsmøde nr. 2874 (miljø) den 5. juni 2008
Forelæggelse ved klima- og energiministeren
1. Klima- og energipakken
a) Kommissionens forslag til revision af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om en ordning for handel med kvoter for
drivhusgasemissioner i Fællesskabet (Revideret
kvotehandelsdirektiv)
Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse
KOM (2008) 0016
Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 33)
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse
om medlemsstaternes indsats for at reducere deres
drivhusgasudledninger for at opfylde Fællesskabets forpligtelser til
reduktion af drivhusgasudledninger op til 2020 (Afgørelse om
byrdefordeling uden for ETS )
Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse
KOM (2008) 0017
Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 20)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 86 (om
konsekvenserne for Danmark af reduktionsmålet)
EUU alm. del (072) – svar på spørgsmål 87 (om størrelsen af
Danmarks manko 2008-12)
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
991
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om geologisk
lagring af kuldioxid og ændring af Rådets direktiver 85/337/EØF,
96/61/EF, Direktiverne 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF,
2006/12/EF og forordning (EF) Nr. 1013/2006 (CCS-direktivet)
Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse
KOM (2008) 0018
Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 49)
KOM (2008) 0018 – svar på spørgsmål 1
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
Klima- og energiministeren:
Regeringen er positivt indstillet overfor at etablere
et regelsæt for CO2 lagring.
Jeg vil dog gerne understrege, at for regeringen er det afgørende, at det overla-
des til medlemsstaterne at afgøre, hvorvidt og i givet fald hvor man måtte ønske
at gennemføre geologisk lagring af CO2. Det er ikke noget, vi skal tage stilling til.
Jeg vil også gerne understrege, at regeringen ikke betragter denne teknologi som
en erstatning for fortsat udvidet anvendelse af vedvarende energi og fortsat ind-
sats for at gennemføre energibesparelser.
Om vi skal anvende denne teknologi i Danmark, har vi ikke taget stilling til, men
klimaudfordringerne er som bekendt så enorme, at der efter min opfattelse set
gennem de globale briller – altså set i forhold til, om verden skal acceptere denne
teknologi eller ej - ikke er råd til på forhånd at afvise nogen teknologier, som kan
bidrage til løsningen.
Jeg har i forbindelse med min forelæggelse af klima- og energi-pakken i fagud-
valgene tilbudt en teknisk gennemgang af CCS, altså hvad er mulighederne,
hvad er potentialerne, hvor langt er man med de forskellige ting, og hvordan set
det ud i forhold til Danmark og undergrunden osv., og den invitation gælder natur-
ligvis også dette udvalg, hvis man er interesseret.
Per Clausen
havde bemærket, at klima- og energiministeren tit sagde, at CCS
ikke måtte gå ud over investeringerne i vedvarende energi, men han ville gerne
vide, hvordan man sikrede det. Det var jo frygteligt dyrt og frygteligt ineffektivt at
indføre CCS, sagde Per Clausen, derfor syntes han, at det ville være rart at få et
klart svar på, hvordan man forhindrede, at de penge, der gik til CCS, ikke gik fra
udvikling af vedvarende energi.
Kim Mortensen
sagde, at han havde lyttet sig til, at CCS fyldte noget i Parlamen-
tets diskussion og også fyldte meget i forhold til Folketingets.
Kim Mortensen sagde, at han syntes, at det var vigtigt, at man var meget præcis
omkring det regelsæt for CCS, der var lagt op til, at man skulle have.
992
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Kim Mortensen spurgte i den forbindelse, om der også ville komme regler i for-
hold til, hvor lagringen skete, og om der var lagt op til, at lagringen skulle foregå i
eget land eller på eget territorium.
Kim Mortensen troede, at der var mange problemstillinger i forhold til, hvad man
kunne forestille sig med hensyn til CCS, også om man skulle have en eksport af
lagret CO2.
Klima- og energiministeren
sagde til Per Clausen, at det, der lå i direktivet, ikke
havde noget med finansieringen at gøre. Det var alene et spørgsmål om at få en
juridisk og retlig ramme for, når man lavede CCS, hvordan skulle man så gøre
det, og hvilke spilleregler der så skulle gælde.
Det, man talte om, omkring lagring på eget territorium, det bestemte nationalsta-
ten selv, herunder om man ville have rørledninger gennem sit territorium fra nogle
af de andre, der måtte beslutte sig for at have den teknik.
Per Clausen
gjorde opmærksom på, at han stadig manglede svar på, hvordan
klima- og energiministeren ville forhindre, at de penge, der blev investeret i CCS,
ikke gik fra udbygningen af forskning i vedvarende energi. Det, syntes han, stadig
var helt uklart.
Klima- og energiministeren
spurgte, om spørgsmålet var, om CCS tog op-
mærksomheden fra andre ting.
Per Clausen
sagde, ja. Han havde lært, at der ikke var uendeligt mange penge i
Danmark og i verden, og at man måtte prioritere. Hans pointe var, når klima- og
energiministeren sagde, at det var en præmis, at de midler, der investeredes i
udvikling og forskning af CCS, ikke måtte gå fra investeringerne i vedvarende
energi, så var det efter hans mening fuldstændigt indholdstomt, medmindre man
havde et redskab, der gjorde, at man kunne sikre, at det ikke skete.
Klima- og energiministeren
sagde, at der jo ikke var nogen, der kunne garante-
rer det. Hvis nogle private firmaer eksempelvis ville forske i udvikling af CCS, så
var der jo ikke nogen, der kunne forhindre dem i det. Men hun talte om, hvordan
det var globalt, og der var det sådan, at der ville komme CCS i Kina, i USA, i Au-
stralien osv. Den diskussion, som de kunne tage på et senere tidspunkt, var om
det var noget, hvor Danmark skulle gå ind og spille en eller anden rolle, men det
var en anden diskussion.
Klima- og energiministeren tilføjede, at lige nu sagde EU, at dette måske var en
teknologi, som rummede nogle muligheder, og om vi så ikke skulle sørge for, at vi
ikke var fuldstændigt bagud, hvis den viste sig at være interessant. Det betød
ikke, at der ikke skulle forskes i vedvarende energi. Det skulle ikke være en sove-
pude. Det var ikke sådan, at folk skulle tro, at man nu løste hele problemet med
CCS. Hun troede, at det synspunkt efterhånden havde vundet så meget frem,
fordi man jo bare kunne sætte sig ned og lave en beregning på, hvad CCS koste-
de. Så om ikke andet, hvis man tænkte samfundsøkonomisk og omkostnings-
mæssigt på det, så var CCS i hvert fald pt. en meget, meget dyr teknologi.
993
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fremme af
anvendelsen af vedvarende energikilder (VE-direktivet)
Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse
KOM (2008) 0019
Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2008) 0019 – svar på spørgsmål 1-8
EU-note (072) – E 18 (notat af 25/1-08 om Kommissionens klima-
og energipolitiske udspil)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 164, side 476 (seneste behandling i EUU
22/2-08)
Klima- og energiministeren:
Jeg vil henvise til samlenotaterne som er over-
sendt til udvalget hhv. den 23. maj og den 27. maj. Formandskabet skal give en
status om klima- og energipakken, og derfor lægges der op til, at der gennemfø-
res en meget generel politisk drøftelse, fordi man simpelt hen ikke er langt nok
med alle forarbejderne, og derfor vil jeg ikke gå ret meget i detaljer på nuværende
tidspunkt.
Jeg vil til gengæld foreslå Europaudvalget, da det er en meget, meget vigtig ting
og en stor ting, at jeg i stedet for at vente med at komme til jer for at få forhand-
lingsmandat til oktobermødet eller måske endda senere, kommer til jer ekstraor-
dinært – men det er selvfølgelig jer, der bestemmer det - først i september, når vi
er mere klar på, hvordan de forskellige kompromiser og scenarier ligger, så man i
god tid får en drøftelse i Europaudvalget med henblik på at tage drøftelsen om
forhandlingsoplægget på det tidspunkt. Men det er altså et tilbud. Ellers kan vi jo
komme normalt, som vi plejer, men her et altså tilbud om at komme en måned
før, vi ellers ville gøre. Og derfor forelægger jeg altså ved denne lejlighed sagen til
orientering.
Vi ved alle sammen, at EU’s klima- og energipakke vil være et rigtigt vigtigt ud-
gangspunkt for EU's deltagelse i, men også initiativer i forhold til de internationale
klimaforhandlinger og også i forhold til at få en global klimaaftale i 2009. Derfor
lægger regeringen endog meget stor vægt på, at der sikres fremdrift i forhandlin-
gerne med det sigte, at pakken kan være færdigforhandlet inden årets udgang,
og allerhelst selvfølgelig, hvis man kunne have en eller anden overordnet enighed
om principperne før Poznan.
Vi må selvfølgelig ikke stikke os selv blår i øjnene. Det er overordentligt svært, og
der er rigtigt mange, der ikke har travlt. Og jeg kan da også sige, at bare det at få
det færdigt inden årets udgang, kræver altså meget stor smidighed fra alle parter,
og det er sådan set Rådets hovedprioritet at prøve at presse dette projekt frem
også af nogle af de grunde, jeg tidligere har nævnt, bl.a. det tidsmæssige. For er
vi først fremme i 2009, er der ikke nogen, der ved, hvad vi overhovedet kan nå at
få.
994
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Forhandlingerne om pakken har generelt indikeret, at der er tilslutning til den
overordnede arkitektur.
Ikke uventet bliver den overordnede byrdefordeling problematiseret af mange
lande. En række østeuropæiske lande synes ikke, de bliver kompenseret nok for
de reduktioner, der allerede er gennemført hos dem siden 1990.
Omvendt synes visse vesteuropæiske lande, at pakkens omfordelinger til gavn
for de fattigste medlemmer går for vidt.
Derfor står det også klart, at enhver ændring af byrdefordelingen i den samlede
pakke er dybt kontroversiel, da den også ændrer på den overordnede økonomi-
ske balance. Og derfor skal man altså være meget varsom med at åbne det
slagsmål, i hvert fald hvis man samtidig ønsker et relativt hurtigt resultat.
Jeg vil samtidig sige lidt om VE-direktivet.
VE-direktivforslagets udkast til fordeling af EU’s samlede mål på 20 pct. mellem
de 27 EU-lande er generelt blevet positivt modtaget.
Danmark skal ifølge forslaget øge andelen af vedvarende energikilder fra 17 pct.
til 30 pct. Det vil selvfølgelig betyde, at vi stadig væk er et godt i front på VE-
området.
Et af de spørgsmål, som jeg mener, i den forbindelse har central betydning i for-
handlingerne, er, om der skal sættes delmål for medlemslandene frem mod det
endelige VE-mål i 2020 - eller om det bare skal være overladt til medlemsstaterne
selv at planlægge, hvordan de vil nå de VE-mål, de selv har påtaget sig, til tiden.
Jeg mener, at forpligtende delmål er et både effektivt og nødvendigt redskab.
Så vi synes, at det er vigtigt, at der kommer nogle delmål, og på den anden side
ønsker vi en mere jævn udbygningstakt end den, Kommissionen har lagt op til.
Et andet spørgsmål drejer sig om, fleksibilitet i handelssystemet med VE-
oprindelsesbeviser.
Handel med VE-beviser er et fint bidrag til at opnå en mere omkostningseffektiv
målopfyldelse. Det gælder især for lande, som ikke selv har de helt store VE-
potentialer.
Jeg vil samtidig understrege, at det også er i dansk interesse, at der er sikkerhed
for, at den danske VE-forpligtelse kan gennemføres nationalt.
Som jeg tidligere har nævnt både i Energiudvalget og Miljøudvalget i denne her
uge, er det vigtigt, at vi ikke får skruet et system sammen, hvor landene ligger og
konkurrerer nationalt på støtteordninger. Det er også et aspekt, man skal have
med.
Regulering af biobrændstoffer er en politisk vigtig del af VE-direktivet. 10 pct.
målsætningen for VE i transportsektoren, er vel at mærke et bredt VE-mål, og jeg
synes, det er vigtigt at holde fast i, at det er ikke kun ved hjælp af biobrændstoffer,
man kan opbygge det, det kan man også ved hjælp af elbiler osv.
For regeringen og partierne er det endvidere vigtigt, at der opnås enighed om
bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer. Dels er det vigtigt at målet om at
stoppe tilbagegang i biodiversiteten i 2010 ikke bringes i fare. Dels er det vigtigt at
995
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
anvendelse af biobrændstoffer indebærer reel og betydelig CO2 reduktion. Det
betyder bl.a., at vi arbejder for at ved at hæve fortrængningsprocenten at sikre, at
kravet til fortrængning bliver teknologidrivende. At man altså allerede nu siger, at
det er et mål, der kommer ud. Det er ikke et statisk mål, det skal jævnligt justeres,
og justeres opad. CO2 fortrængningsprocenten i Danmark ligger i den ultimative
ambitiøse del, vil jeg sige, idet vi kunne forestille os en fortrængningsprocent på
60 allerede i 2015. Det vil jo sende et meget klart signal til alle, der er interessere-
de i at gå ind i den branche, at det altså er det, der skal sigtes efter allerede nu.
Regeringen lægger så også vægt på, at det løbende overvåges, om der opstår
utilsigtede skadelige bivirkninger af biobrændstofferne, og at der i givet fald kan
foreslås passende modgående foranstaltninger og stramning af kravene. Det
gælder bl.a. hensynet til biodiversitet, beskyttelse af vandressourcer og fødevare-
forsyning. Og det synes der også at være stemning for i forhandlingerne.
Forhandlingerne om revisionen af kvotedirektivet viser, at alle lande støtter de
grundlæggende principper i ændringsforslaget – dvs. forslaget om indførelse af et
fælles EU-kvoteloft, indførelsen af en harmoniseret tildeling af gratiskvoter og en-
deligt indførelsen af en højere grad af auktionering. De østeuropæiske lande fore-
trækker dog en gradvis indfasning af auktionering til elproduktion.
Det er regeringens opfattelse, at når det gælder uddelingen af gratis kvoter skal
den begrænses så meget som overhovedet muligt, og vi mener sådan set, at det
kun skal kunne komme på tale i forhold til meget energitunge sektorer, som er
stærkt konkurrenceudsatte.
Basisåret for beregning af auktioneringsrettigheder skal ifølge Kommissionen væ-
re 2005. En række lande har sammen med Danmark peget på, at en længere
basisperiode end et år som grundlag for beregning af landenes auktioneringsret-
tigheder er klart det mest hensigtsmæssig. Det skyldes, at enkeltstående år kan
være præget af helt tilfældige vejrmæssige udsving. Det har vi i hvert fald også
umiddelbart fået positiv respons på, også fra Kommissionen.
Forhandlingerne om Kommissionens forslag til byrdefordeling uden for den kvo-
tebelagte sektor er, må man sige, stadig i en meget indledende fase.
Alle lande er enige om, at Kommissionen er kommet med et ambitiøst forslag.
Der er bred enighed om, at det bliver både dyrt og svært at nå, og derfor indgår
det i diskussionen, om der kan findes mere fleksible tiltag, samtidigt med at målet
står fast, og at det står fast, at det skal nås. Det er også krystalklart, at hovedpar-
ten af indsatsen skal ske på hjemlig bane i EU. De forskellige muligheder herfor
vil vi være klogere på, når jeg forelægger sagen for udvalget næste gang.
Formanden
takkede miljøministeren for orienteringen og sagde, at Europaudval-
get selvfølgelig syntes, at det var en glimrende idé, at der blev holdt et særligt
klimasamråd, og at man ville finde tid til at gøre det. Formanden tilføjede, at han
satte pris på forslaget om, at Europaudvalget kunne få et ajourført materiale, men
at det alligevel var vigtigt, at de havde en meningsudveksling i det indeværende
møde.
Per Clausen
sagde, at han på en lang rækkeområder var helt enig i de overve-
jelser, klima- og miljøministeren havde gjort sig i det notat, der var sendt ud, og at
996
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
han faktisk syntes, at regeringen på en række områder indtog en rimelig position i
forhold til forhandlingerne, der skulle være i EU.
Per Clausen spurgte derefter klima- og miljøministeren, om hun var enig i, at EU
kunne stå meget stærkere i forhold til det FN-klimatopmøde i København næste
år, hvis EU ikke bare havde tilbud om, at man var i stand til at gå op på 30 pct.,
men hvis man også havde en klar plan for, hvordan man skulle gøre, så man
kunne sige til de andre aktører, at vi havde en plan.
Per Clausen spurgte med hensyn til basisåret, om det skulle være 2005 eller
1990. Han syntes, man skulle være opmærksom på, at man startede i 1990, og
det troede han, at man skulle holde fast ved. Det var ikke rimeligt, at de menne-
sker, der havde gjort en god indsats mellem 1990 og 2005, ikke fik det godskre-
vet, det ville ramme nogle vesteuropæiske lande, der have magt over økonomien,
og det kunne muligvis også være en fordel for Danmark, sagde Per Clausen,
men det var ikke det, der var afgørende for ham, han syntes, at det var rimeligt, at
man tog det udgangspunkt.
Vedrørende biobrændstoffer sagde Per Clausen, at han var meget enig i mange
af de overvejelser, man gjorde sig i notatet omkring indførelsen af en certifice-
ring, det var ikke sikkert, at det ville lykkes, men det ville tiden vise.
Per Clausen spurgte klima- og miljøministeren om den 40 pct. CO2 fortrængning,
som man nu startede med i regeringens udspil, ikke var en anelse beskeden i
forhold til, at vi mente, at det skulle være bæredygtigt biobrændstof.
Per Clausen havde noteret sig, at man i EU lagde op til, at man godt kunne bruge
anden vedvarende energikilder til at opnå det mål man skulle nå.
Per Clausen sagde, at det jo meget ofte indgik i forhandlingsmandater, at man
gerne ville have fleksible ordninger, og han spurgte, om det dækkede over, at
man ville have fleksible ordninger, fordi man i virkeligheden mente, at det ville
være billigere og nemmere at løse CO2-reduktionen ved at betale nogle andre for
at gøre det, og ikke stædigt fastholdt et centrum med nationale løsninger.
Per Clausen tilføjede, at hvis man udelukkende ville købe sig til en reduktion i
andre lande, så ville den teknologiudvikling, der skulle gøre, at man også havde
noget at sælge om 10-15-20 år, forsvinde, så han syntes, at man skulle være
meget fokuseret på, at der skulle findes nationale løsninger.
Kim Mortensen
takkede for informationerne. Socialdemokraterne delte langt hen
ad vejen de fleste af de holdninger, der var kommet til udtryk både mundtligt og
skriftligt.
Kim Mortensen sagde, at han syntes, at det var en rigtig god idé på et passende
tidspunkt efter sommerferien at lave et klimasamråd. Han foreslog, at man på en
eller anden måde lavede et sammen for Europaudvalget og Energiudvalget.
Kim Mortensen tilføjede, at han syntes, det var vigtigt at holde fast i, at pointen
var, at der blev bindende delmål i forhold til reduktionen af CO2, så der var bin-
dende pejlemærker for landene.
Anne Grete Holmsgaard
takkede for tilbuddet, om at der blev holdt flere samråd
eller møder. Det kunne jo gøres på forskellige måder. Man kunne også lave det
997
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
som et møde, ikke nødvendigvis et samråd i september. Det troede hun ville væ-
re rigtigt godt, for så var Europa Parlamentet også kommet med sin beslutning
den 13. juni.
Anne Grete Holmsgaard sagde, at de oprindelseslandsbeviser, som lå i direktivet,
var temmelig uklare, og hun spurgte, hvad det var for ting, man arbejdede for med
henblik på at gøre oprindelseslandsbeviser til et meget mere klart juridisk instru-
ment.
Anne Grete Holmsgaard spurgte til mulighederne for, at et land skulle kunne gå
videre, så man ikke endte med, at det var en maksimumsregulering, men sagde,
at det var en minimumsregulering, så man skubbede landene til at gøre mere.
Det, at man kunne handle over grænser, var jo nyt, men hvis det blev sådan, at et
land mere eller mindre var forpligtet til at handle over et lands grænser, så var der
ingen lande, der havde mulighed for at gå videre end de målsætninger, de have
ifølge dette her, og så troede Anne Grete Holmsgaard, at man simpelt hen miste-
de dynamikken i systemet.
Man kunne jo også komme i den lykkelige situation, tilføjede hun, at kvotepriserne
blev så høje i EU, så der faktisk kom et boom på nogle områder, og så ville det jo
være trist, hvis man sagde, så behøvede vi sådan set ikke at gøre særligt meget
mere, for så kunne det bare deles ud over landene, og så nåede man de 20 pct.
Med andre ord var det vigtigt at have et eller andet strikket sammen, så de 20 pct.
og de enkelte delmål for de enkelte lande kunne være minimumsbestemmelser.
Anne Grete Holmsgaard havde bemærket, at klima- og energiministeren havde
sagt, at man arbejdede for at begrænse mulighederne for at undgå, at kvoterne
skulle auktioneres, og der snakkede man om de store tunge virksomheder, hvor-
fra der var et fantastisk lobbyarbejde i gang. Anne Grete Holmsgaard ville gerne
have, at klima- og energiministeren fortalte lidt mere om strategierne for det. Én
strategi kunne jo være, at man opererede med, at netop de virksomheder eller
deres branche havde bevisbyrden for, at de rent faktisk var konkurrenceudsatte,
og en del af det kunne også være, at man tilbagebetalte provenu, så de altså
skulle ud at købe deres kvoter, men at de så fik det tilbagebetalt, sagde Anne
Grete Holmsgaard og tilføjede, at det ville hun i hvert fald mene var et bedre sy-
stem, end at man sagde, at de ikke behøvede at købe deres kvoter.
Vedrørende provenuet ved kvotehandel, hvor alle jo desværre kendte finansmini-
strenes holdning og desværre også den danske finansministers holdning, sagde
Anne Grete Holmsgaard, at hun gerne ville høre, om der var bevægelse eller an-
derledes positive takter andre steder i EU, for dette her handlede jo både om mu-
lighederne for at have penge til investering i hele klima- og energiområdet, men
det handlede også om muligheden for at have nogle penge til tilpasning, for EU
ville komme til at bruge penge til tilpasning, hvis der skulle være chance for at få
nogle gode resultater i 2009 i København.
Man skrev vedrørende sammenhængen mellem brændstofdirektivet og VE-
direktivet, at bæredygtighedskravene til biobrændstoffer var længere fremme i
brændstofdirektivet, sagde Anne Grete Holmsgaard. Derfor ville hun gerne have,
at klima- og energiministeren gav sit bedste bud på, hvad der ville ske her. Ville
998
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
man vedtage reglerne i brandstofdirektivet og i virkeligheden pille dem ud af VE-
direktivet, eller hvad ville der ske?
Klima- og miljøministeren
takkede for de meget konstruktive og positive be-
mærkninger, og sagde, at hun syntes, at det var rigtigt godt, at de havde en fæl-
les overordnet forståelse her.
På Per Clausens spørgsmål, om EU ikke ville stå meget stærkere i forhold til kli-
matopmødet, hvis vi bare havde et mål om at nå 30 pct., men havde en specifik
plan, hvordan vi så nåede de 30 pct., svarede klima- og energiministeren, at gan-
ske mange af de principper, de sad og kæmpede med i forhold til klima- og ener-
gipakken, også ville være gældende den dag, de gik på 30 eller 40 eller 50 pct.,
altså videre frem, indtil man havde aftalt nogle andre principper.
Hvis der var enighed om hovedarkitekturen og om hovedbyrdefordelingen, så var
det godt netop at kunne lave et relativt hurtigt skift til de 30 pct. Derfor mente kli-
ma- og miljøministeren ikke, at vi i den sammenhæng havde vanskeligheder,
men det havde vi, tilføjede hun, hvis der gik mange måneder endnu, inden EU
kunne sige, at nu var det ikke bare et udspil, man havde, nu var det faktisk noget,
vi var enige om, hvordan vi skulle gøre det, og det så hun som den største politisk
forhindring.
Klima- og miljøministeren sagde, at hun godt vidste, at der var diskussion omkring
basisåret. Vanskeligheden var bare, at man på en eller anden måde også skulle
kigge på, hvor der var nogle potentialer.
Klima- og miljøministeren sagde, at det altid som minister var vanskeligt, når det
var et åbent møde, at have alt for mange konkrete eksempler, men at hun godt
kunne komme i tanke om eksempelvis nogle østeuropæiske lande, som måske
nok havde gjort noget, men om hvilke man også kunne sige, at set ud fra et over-
ordnet synspunkt var det nok nogle af de lande, hvor der lå nogle af de allerstør-
ste potentialer til relativt billigt og hurtigt at kunne gøre noget mere. Dette og hele
den måde, principperne var skruet sammen på i pakken, hvor der jo havde været
en ret stor hensyntagen til de østeuropæiske lande, gjorde, at klima- og energimi-
nisteren ikke syntes, at der var behov for, at man tog endnu flere hensyn i forhold
til de østeuropæiske lande, og hun troede heller ikke, at det ville være hensigts-
mæssigt at gøre det, hvis man skule have fremmet tingene tidsmæssig.
Vedrørende biobrændstof havde Per Clausen nævnt 40 pct.. Den danske hold-
ning var op til 45 pct., sagde klima- og miljøministeren, men tilføjede, at hun var
nødt til at sige, ligesom hun havde sagt i de andre udvalg, at det var ikke eksakt
videnskab, det var hamrende svært, og hun ville ikke gå ind i en længere snak
om det.
Eksempelvis var det, der hed forskydningseffekterne, enormt svære at opgøre,
sagde klima- og energiministeren, og derfor var hun nødt til at sige, at det også
grundlæggende var et valg om, om vi på forhånd ville gøre denne her strategi
fuldstændigt umulig - altså selv hvis den var bæredygtig - eller om vi ville sige, at
det var nu ikke helt uinteressant, hvis vi kunne finde nogle bæredygtige måder at
lave det på, så var der nogle perspektiver i det, som vi ikke på forhånd skulle ude-
lukke.
999
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Klima- og energiministeren nævnte som et eksempel biobrændstof fremstillet på
slagteriaffald, og sagde, at det da var dybt fornuftigt. Miljøregnskabet så efter alt
at dømme fornuftigt ud, så det ville da være dumt på forhånd at sige: Nej, Dan-
mark vil ikke bare ikke have biobrændsel, og vi synes heller ikke, at EU skal have
det. Klima- og energiministeren syntes, at det afgørende var kriterierne, og at no-
get af det allervæsentligste var, at de kriterier blev dynamiske, så det blev et reelt
teknologidrive.
På Per Clausens spørgsmål vedrørende fleksibiliteten svarede klima- og miljømi-
nisteren, at det handlede eksempelvis om at sikre, at der var fleksibilitet mellem
årene. Hvis man det ene år havde det ene og det andet år noget andet, så kunne
det jo, hvis det var en meget stor byrde, være en både praktisk og også hen-
sigtsmæssig måde at gøre tingene på, at der var lidt fleksibilitet til at kunne se det
over årene.
Klima- og miljøministeren tilføjede til Per Clausen, at der var ingen, der forestille-
de sig, at hverken Danmark eller andre udelukkende skulle købe sig til reduktio-
ner i udlandet. Det var et supplement.
Men der var forskellige måder at tale om fleksibilitet på, tilføjede klima- og ener-
giministeren. Man kunne jo også gøre sig den overvejelse at sige, at da der var
så enormt stor forskel på de opgaver, landene havde fået, ville det så ikke være
rimeligt nok, hvis de lande, der havde fået de største opgaver, havde lidt større
fleksibilitet med hensyn til, hvordan de skulle nå at opfylde dem. Det kunne man
da godt, bl.a. fordi den brydefordeling, der var tildelt landene, jo ikke primært var
sket med afsæt i, hvilke potentialer man havde. Der var nogle, der havde nogle
økonomiske faktorer, der havde gjort, at de havde fået nogle meget høje mål,
bl.a. lå Danmark 20 pct. uden for kvoten, sagde klima- og energiministeren og
tilføjede, at hun skulle hilse og sige, at det var overordentligt ambitiøst, og at det
ville blive en mega opgave for hele det danske samfund.
Klima- og energiministeren spurgte, om det ikke kunne være rimeligt nok, at der
var en vis fleksibilitet for sådan et land i forhold til Bulgarien, som måtte udlede 20
pct. mere, altså at man differentierede lidt der. Når man skulle se konturerne af
den samlede pakke, det samlede regnskab, var det i hvert fald noget af det, hvor
vi syntes, at det var legitimt nok at gå ind og fokusere lidt på det.
Klima- og energiministeren erklærede sig enig i Kim Mortensens bemærkninger
om bindende delmål.
På Anne Grete Holmsgaards spørgsmål vedrørende oprindelseslandsbeviser
svarede klima- og energiministeren, at de var salgbare, og at der så var mulighe-
der for, at man kunne købe VE, og at man dermed kunne opnå VE- godkendelse
i de enkelte lande, altså også dér hvor man ikke i sig selv måtte have potentiale i
forhold til den byrde, de havde fået. Som udgangspunkt var der krav om fri han-
del.
Klima- og energiministeren sagde til Anne Grete Holmsgaard, at det, der arbej-
dedes for, var, at det skulle gøre til en opt-in-situation. Det var ikke noget, man
blev pålagt, men noget man fik mulighed for at tilmelde sig i det enkelte land.
1000
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Klima- og energiministeren sagde, at vi ønskede auktionering hele vejen rundt.
Det eneste område, hvor vi ikke kunne forestille os, at der skulle være gratis kvo-
ter, var i meget energitunger virksomheder, der samtidig var meget konkurrence-
udsat. Hun tilføjede, at hun havde bedt Kommissionen om at fremrykke sin vurde-
ring af, hvad det så var for nogen, også for at få lidt at vide om, hvor mange det
var, og for at få indsnævret deres viden om det, så de havde noget konkret at
forholde sig til.
På Anne Grete Holmsgaards spørgsmål om, hvordan det var med provenuet ved
kvotehandel, svarede klima- og energiministeren, at det ikke var sådan, at hun
ikke ville svare på det, men at det simpelt hen var en af de meget vanskelige
klodser, hvor landene stadig væk forbeholdt sig ret til at holde kortene ret tæt ind
til kroppen. Skulle klima- og energiministeren komme med en af de mere over-
ordnede meldingerne, troede hun, at nogle af de sidste kort viste man først, når
man kunne se sådan cirka, hvor det landede henne. Men igen, hele finansie-
ringsspørgsmålet ville de komme til at drøfte meget mere i detaljer.
NOT
Klima- og energiministeren sagde, at hun måtte sende et skriftligt svar på Anne
Grete Holmsgaards spørgsmål vedrørende koblingen mellem brændstofdirektivet
og VE-direktivet, hvornår det ene spillede ind i forhold til det andet. Men, tilføjede
hun, det var givet, at bæredygtighedskriterierne, som kom til at stå i brændstofdi-
rektivet, og bæredygtighedskriterierne, som kom til at stå i VE-direktivet, selvføl-
gelig ville komme til at spille sammen og være de samme.
Per Clausen
var enig med klima- og energiministeren i, at et forsøg på at genrej-
se fordelingsnøglerne nok ville være håbløst, selv om man godt vidste, at vi hav-
de reduceret vores CO2 udslip fra 1990 til 2005. Derfor syntes han, at det var lidt
underligt, at de skulle have lov til at begynde i 2005, og at det var grundlæggende
forkert, hvis der overhovedet var noget EU-land, der have ret til at udlede mere
CO 2. Men, gentog Per Clausen, han var enig med klima- og miljøministeren i, at
det kom vi nok ikke nogen vegne med.
Per Clausen tilføjede, at han ikke havde nogen oplevelse af, at biobrændsel skul-
le være ubæredygtig i princippet, men at man bare kunne konstatere, at det, man
kendte til den teknologi, der var udviklet indtil nu, ikke var bæredygtigt, med und-
tagelse af biobrændsel man lavede af visse affaldsprodukter indenfor landbrugs-
sektoren.
Per Clausen tilføjede, at han syntes, at miljøministeren og klimaministeren skulle
sige, at om teknologi var bæredygtig eller ej, bestemte man ud fra nogle objektive
kriterier, uanset om de understøttede udviklingen af biobrændsel eller ej.
Per Clausen gav udtryk for tilfredshed med, at klima- og miljøministeren vedrø-
rende køb i andre lande havde sagt, at der skulle være en national indsats, men
han mente, at klima- og energiministeren måtte erkende, at det, der var proble-
met, når man lavede handel med CO2 kvoter, var, at det kunne godt være, at
man eksempelvis handlede internt i EU, hvorefter dem, man så handlede med
internt i EU, købte i lande udenfor.
Per Clausen sagde, at han vidste, at klima- og energiministeren var enig med
ham i, at man havde eksempler på, at selv Danmark ikke altid havde de bedste
1001
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
erfaringer med at opkøbe kvoter i andre lande, og det ville blive endnu mere
uigennemskueligt, fordi vi lavede den bedst mulige udnyttelse af kullet i Danmark,
når fik nogle kvoter fra andre europæiske lande, som i stedet for at reducere de-
res kulforbrug, købte nogle kvoter i Kina.
Klima- og energiministeren
sagde, at Per Clausen da kunne have ret i, at det
var grundlæggende forkert, at nogle lande skulle have lov til at øge deres CO 2
udslip, og at man også kunne se, at EU-argumentationen her var konsistent med
de globale klimaforhandlinger, hvor man også sagde til alle, at næsten ligegyldigt
hvad, måtte man kunne gøre en indsats et eller andet sted. Men det ændrede
altså ikke ved, tilføjede hun, at der var nogle lande i EU, der, når man kiggede
økonomisk på det og i velstand pr. capita, havde noget udvikling til gode, der
gjorde, at de, når vi f.eks. talte om, hvor meget man skulle reducere i transport-
sektoren, skulle eksempelvis have nogle flere biler, for ellers låste vi dem fast på
et eller andet udviklingsniveau.
Man kunne mene om det, hvad man ville, sagde klima- og energiministeren, men
i den virkelige politiske verden var man nødt til at acceptere, at hvis EU skulle
kunne blive enig om noget som helst på dette her område, skulle der være en
eller anden grad af hensyntagen til, at udgangspunkterne var forskellige.
Vedrørende biobrændstoffer sagde klima- og energiministeren, at Enhedslisten
havde haft et forslag om et moratorium, og at alle de andre partier havde sagt, at
det troede de ikke lige var fremgangsmåden.
Der var eksempler på, at biobrændstoffer var bæredygtige, og der var vel en for-
ventning om, at der var flere af teknologierne, der kunne raffineres og videreud-
vikles, så de blev bæredygtige, sagde klima- og energiministeren.
Men klima- og energiministeren mente, at man også kunne sige, at hvis man bare
opsatte nogle reelle bæredygtighedskriterier, så kunne man sådan set være lige-
glad med, om det var 1., 2., eller 3. generation, eller hvad det i øvrigt var, hvis
bare det levede op til kriterierne.
Klima- og energiministeren tilføjede, at hun vidste, at Lone Dybkjær var meget
optaget af vand, og at hun også i den følgende uge ville nævne, at vandaspektet
også var et aspekt, der burde tænkes med ind. Det var ikke sikkert, at de kunne
få alle aspekter fuldstændigt forkromet på plads i første hug, men derfor var det
alligevel vigtigt, at man sagde, at det var noget man skulle kigge på hvert andet
år, eller at Kommissionen blev forpligtet til løbende at følge teknologiudviklingen
på det område.
Vedrørende fleksible mekanismer sagde klima- og energiministeren, at selv
Danmark ikke altid havde de bedste erfaringer med kvoter. Det var rigtigt. Men
der var ikke andet at sige, end at de mekanismer over årene var blevet ganske
meget forbedret, og at det altså også var noget af det, de internationale klimafor-
handlinger handlede om hele tiden at sørge for, at der var så meget hånd i hanke
med de projekter som overhovedet muligt.
1002
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
Vedrørende virksomhederne sagde klima- og energiministeren, at der blev ikke
givet nye kvoter ud over, hvad de havde fået for perioden 2008 til 2012. Og de
kvoter skulle de strække frem til 2020, det var sådan set en rimeligt markant ting,
tilføjede hun.
Formanden
gjorde opmærksom på, at det var ham, der havde sagt til klima- og
miljøministeren, at man også skulle tænke på, at DKI havde beregnet, at der gik
800 l vand til at producere en liter ethanol baseret på majs. 800 l vand. Det var jo
et meget godt eksempel på noget, der bestemt ikke var bæredygtigt, navnlig når
man tænkte på den vandmangel, der kunne gå hen og blive et af de helt store
problemer.
2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse
af præstationsnormer for nye personbilers emissioner inden for
Fællesskabets integrerede tilgang til at nedbringe CO2-emissionerne fra
personbiler og lette erhvervskøretøjer
Fremskridtsrapport /Politisk drøftelse
KOM (2007) 0856
Rådsmøde 2874 – bilag 1 (samlenotat side 59)
Udvalgsmødereferat:
EUU alm. del (072) – bilag 179, side 564 (seneste behandling i EUU
29/2-08)
Klima- og energiministeren:
Kommissionens forslag lægger op til at begrænse
nye bilers CO2-udledning til i gennemsnit at ligge på 130 g CO2/km fra 2012.
Fra dansk side vil vi arbejde for en langsigtet målsætning på højst 100 g CO2/km
fra 2020. Og der synes faktisk at være lydhørhed for det danske ønske om en
langsigtet målsætning for bilers udledning af CO2. Det slovenske formandskab
har således arbejdet med en tanke om at indarbejde et pejlemærke for nye bilers
CO2 udledning fra 2020.
I det hele taget gælder det jo om, hvad det er for et signal, man sender til hele
bilindustrien, der lige så godt kan få at vide, at dette er ikke noget, der går væk.
Tværtimod er det noget, de allerede nu kan begynde at indarbejde i deres lang-
sigtede planlægning.
I øvrigt må jeg så sige, at forhandlingerne bærer præg af en vis træghed – det er
embedsmænds pæne måde at udtrykke på, at det går overordentligt tungt - fordi
man fra fransk-tysk side - på regeringsleder niveau - arbejder med at finde fælles
fodslag. Hertil kommer, at man først forventer, at Europa-Parlamentet kommer
med sin udtalelse til efteråret. Og der er ikke tvivl om, at det er et eksempel på, at
der er meget, meget stærke interesser, som ikke har travlt med at stramme – for
nu at sige det på den måde.
1003
EUU, Alm.del - 2007-08 (2. samling) - Bilag 315: Offentligt referat fra Europaudvalgets møde 30/5-08
25. Europaudvalgsmøde 30/5-2008
3. GMO’er – videre perspektiver
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 2874 – bilag 2 (tillæg til samlenotat)
Klima- og energiministeren
nævnte ikke dette punkt.
4. Eventuelt
5. Siden sidst
Ingen punkter
Formanden
sagde, at Europaudvalget havde en udfordring med hensyn til at
organisere orienteringen om disse emner, og at han troede, at det skulle laves i to
omgang, én i Europaudvalget og én hvor de andre udvalg også var til steder.
Det, klima- og energiministeren havde efterlyst, var, at hun kom her i Europaud-
valget på normal vis til de videre forhandlinger, og det ville formanden fraråde, at
man lavede et stort fælles møde om. Men det ville han snakke med klima- og
energiministeren og udvalget om for at finde den bedste måde at få orienteringen
på. Under alle omstændigheder takkede Europaudvalget for klima- og energimi-
nisterens tilbud om at komme med den egentlige mandatgivning i september.
1004