Orienterende Notat til Folketingets Europaudvalg

 

om forslag til Kommissionens forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer samt vedtagelse af nye retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur

 

KOM-dokument foreligger ikke.

 

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til en ny gruppefritagelse for statsstøtte til små og mellemstore virksomheder[1] i fiskerisektoren. En gruppefritagelse betyder, at statsstøtteforanstaltninger inden for rammerne af forordningen ikke skal godkendes af Kommissionen, men blot anmeldes 10 dage forinden iværksættelsen. Med forslaget udvides anvendelsesområdet i forhold til den gældende gruppefritagelse, men indeholder også visse stramninger, ligesom der er strammet op på Kommissionens kontrol. Kommissionen har derudover fremlagt og vedtaget nye retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur.

 

Forslag til Kommissionens forordning om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer

 

Kommissionen fremsendte den 7. august 2007 til medlemslandene forslag om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på små og mellemstore virksomheder, der beskæftiger sig med produktion, forarbejdning og afsætning af fiskevarer – også kaldet gruppefritagelse. Der blev fremsendt et revideret udkast den 6. februar 2008. Der har været afholdt møder om forordningsforslaget i Den Rådgivende Komité for Statsstøtte den 10. oktober 2007 og den 12. februar 2008.

 

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 2 i Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 87 og 88 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte (bemyndigelsesforordningen), der ifølge artikel 8 foreskriver, at Kommissionen hører Den Rådgivende Komité for Statsstøtte ved to møder.

Medlemsstaterne er generelt forpligtet til at forudanmelde og afvente Kommissionens godkendelse, inden støtteforanstaltninger og -ordninger sættes i værk. I henhold til artikel 1 i bemyndigelsesforordningen kan Kommissionen imidlertid ved forordning beslutte, at støtte til f.eks. små og mellemstore virksomheder inden for visse brancher ikke skal forudanmeldes, hvis de overholder en række nærmere fastsatte betingelser.  

 

Med hjemmel heri har Kommissionen således udstedt den gældende gruppefritagelse fra 2004 for fiskerisektoren[2], som med forslaget foreslås revideret og bragt i overensstemmelse med den gældende fiskeripolitik, herunder de støtteberettigede aktiviteter i Den Europæiske Fiskerifond (EFF).

 

Desuden skal forslaget ses i lyset af Lissabonstrategien på statsstøtteområdet, som Kommissionen har udmøntet i sin handlingsplan: mindre og bedre statsstøtte. Det betyder bl.a. forenkling af procedurereglerne, således at Kommissionen kan fokusere på den mest konkurrenceforvridende statsstøtte.

 

Den nye forordning vil kunne anvendes, hvis en medlemsstat f.eks. ønsker at give mere støtte til en aktivitet i regi af EFF end EU-medfinansieringen giver mulighed for, dvs. tilgodese flere støtteansøgere. Forordningen kan også anvendes, hvis en foranstaltning ikke er medtaget i det nationale program, og medlemsstaten senere alligevel ønsker at støtte denne aktivitet.

 

Støtte foreslås med forordningsforslaget udvidet til også at kunne ydes til: Midlertidigt ophør med fiskeri, socioøkonomisk kompensation for flådeforvaltning, produktive investeringer i akvakultur, miljøvenlige akvakulturforanstaltninger, folkesundhedsforanstaltninger, dyresundhedsforanstaltninger, fiskerihavne, fiskelandingspladser og fiskerinødhavne, samt ombygning af fiskerfartøjer med henblik på at anvende sådanne fartøjer til andre formål.

 

Forordningen gælder kun for gennemsigtig støtte, hvilket betyder, at støtteintensiteten skal kunne forudberegnes præcist, uden at det er nødvendigt at foretage en risikovurdering. Som følge heraf kan der ikke ydes støtte i form af kapitaltilførsler og risikokapitalforanstaltninger. Det udelukker imidlertid ikke støtte i form af lån, men der gælder særlige betingelser for beregning af støtteintensiteten. Støtten skal have incitamentsvirkning, hvilket betyder, at støttemodtageren ikke ville have iværksat projektet uden støtten. Forordningen gælder ikke for støtte til individuelle projekter, hvis de støtteberettigede udgifter er på over 2 mio. EUR, eller hvis støtten er på over 1 mio. EUR pr. støttemodtager pr. år.

 

Støtten må ikke kumuleres med statsstøtte til samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering medfører, at den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb i denne gruppefritagelse overskrides. Det gælder også de mimimis-støtte[3]. Det betyder på den anden side, at støtte godt kan ”kumuleres” med anden støtte til samme projekt – blot til andre støtteberettigede udgifter.

 

Forordningen foreslås foreløbigt anvendt indtil den 31. december 2013, jf. art. 27, hvilket svarer til gyldighedsperioden for de øvrige nye statsstøtteregler, herunder på landbrugsområdet. Forordningen vil blive anvendt på anmeldelser, som ved ikrafttrædelsen er under behandling i Kommissionen eller som ikke har været anmeldt til Kommissionen. Støtte, der ikke opfylder betingelserne i forordningen, vurderes af Kommissionen efter de relevante retningslinier, rammebestemmelser og meddelelser. Medlemsstaterne har 6 måneder regnet fra ikrafttrædelsesdatoen til at ændre eksisterende støtteordninger, så de bringes i overensstemmelse med de nye regler.

 

 

Kommissionens nye retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur

 

Kommissionen har ved pressemeddelelse af 12. marts 2008 oplyst, at den har vedtaget nye retningslinjer for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur. De nye retningslinjer erstatter retningslinierne fra 2004 for behandling af statsstøtte til fiskeri og akvakultur[4].

 

Retningslinjerne skal bl.a. sikre konsistens og sammenhæng med støtte, der ydes i regi af Den Europæiske Fiskerifond (EFF). De nye retningslinjer vil gøre det muligt for medlemsstaterne at yde statsstøtte til størstedelen af de foranstaltninger, der kan støttes inden for rammerne af EFF. Støtte til udskiftning af/ investeringer i maskiner og fiskeudstyr og støtte til bæredygtig udvikling af fiskeri er dog ikke omfattet af retningslinjerne, henset til disse områders særlige beskaffenhed.

 

Udover at støtte kan ydes inden for rammerne af EFF, vil medlemsstaterne på grundlag af de nye retningslinjer kunne yde støtte som kompensation for ødelæggelser forårsaget af naturkatastrofer, exceptionelle begivenheder eller ekstraordinære hændelser som følge af dårligt vejrlig. Retningslinjerne vil også – under visse omstændigheder – give grønt lys for, at medlemsstaterne kan yde støtte i form af skattelettelse eller lettelser af andre arbejdsrelaterede omkostninger til EU-fartøjer, der fisker tunfisk eller andre tunlignende arter. Endelig vil de nye retningslinjer skabe bedre rammer for støtte i EU´s yderområder, bl.a.  til markedsføring af fiskeriprodukter.

 

Retningslinjerne afstikker rammerne for Kommissionens interne behandling og godkendelse af statsstøtteanmeldelser. Der er således ikke tale om en EF-retsakt, hvorom der skal stemmes. I det øjeblik retningslinjerne er vedtaget af Kommissionen og offentliggjort, er de imidlertid i henhold til EF-Domstolens retspraksis bindende for Kommissionen i den pågældende periode.

 

Retningslinierne træder som nævnt i kraft den 1. april 2008. Medlemsstaterne skal herefter inden en nærmere fastsat dato ændre eksisterende støtteordninger, så de bringes i overensstemmelse med de nye regler.

 

 

Regeringens generelle holdning

 

Ved vedtagelsen af bemyndigelsesforordningen lagde man fra dansk side stor vægt på, at indførelsen af gruppefritagelser på statsstøtteområdet ikke måtte føre til en svækkelse af hverken gennemsigtigheden eller af Kommissionens kompetence, herunder effektivitet og kontrolmuligheder. På den anden side er det væsentligt at holde sig for øje, at en del af formålet med indførelsen af en gruppefritagelse er administrativ forenkling, som kan bidrage til at frigøre ressourcer i Kommissionen, så denne i stedet kan fokusere på den mest konkurrenceforvridende statsstøtte. Ligeledes er gruppefritagelser i det hele taget et væsentligt element i Kommissionens bestræbelser på at forenkle, modernisere og klargøre statsstøttereglerne. Fra dansk side arbejdes der således for, at der opretholdes en balance mellem disse hensyn.

 

På de to møder i Den Rådgivende Komité for Statsstøtte har Danmark fremført det synspunkt, at statsstøtte skal begrænses mest muligt og henvist til, at der allerede er fuldt tilstrækkelige støttemuligheder inden for den fælles fiskeripolitik og at man derfor fra dansk side ikke går ind for udvidelse af statsstøtteaktiviteterne.