PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2007-08 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 182
Offentligt

Civil- og Politiafdelingen

Dato:

Kontor:

Sagsnr.:

Dok.:

10. marts 2008

Det Internationale

Kontor

2007-305-0584

MNJ40502

GRUNDNOTAT

vedrørende udkast til rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust og

om ændring af afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om opret-

telse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet, som

ændret ved Rådets afgørelse 2003/659/RIA

Resumé

Forslaget lægger op til en række ændringer i den gældende rådsafgørel-

se om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminali-

tet. Forslaget vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. For-

slaget vurderes ikke at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, men

vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget er fremlagt af

det slovenske formandskab med støtte fra Frankrig, Tjekkiet, Sverige,

Spanien, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland, Slovakiet, Estland, Øst-

rig og Portugal. Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om

de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. Fra dansk side finder

man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte høring ikke er afslut-

tet – ikke at burde tage endelig stilling til de spørgsmål, som forslaget

rejser. Det er imidlertid den danske opfattelse, at den nuværende ramme

for Eurojust er velfungerende, og at den gældende ordning ikke i praksis

har givet anledning til væsentlige problemer. Fra dansk side er man der-

for umiddelbart skeptisk over for enkelte elementer i forslaget.

1. Baggrund

Eurojust blev oprettet ved Rådets afgørelse af 28. februar 2002 om opret-

telse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet

(2202/187/RIA).

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Formålet med Eurojust er at lette samarbejdet mellem medlemsstaterne

om efterforskning og retsforfølgning af alvorlige lovovertrædelser, der

berører to eller flere medlemsstater.

Eurojust er et stående netværk af erfarne anklagere mv., der kan bistå de

nationale myndigheder med at sikre et effektivt samarbejde og en tæt ko-

ordination på tværs af landegrænserne vedrørende efterforskning og rets-

forfølgning af alvorlig kriminalitet. Eurojust skal fremme og forbedre

koordineringen mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder i

forhold til gensidig retshjælp og udlevering samt yde støtte til medlems-

staternes kompetente myndigheder med henblik på at gøre deres efter-

forskning og retsforfølgning mere effektiv.

Hver medlemsstat udpeger et nationalt medlem af Eurojust, som enten er

anklager, dommer eller polititjenestemand afhængig af, hvilke myndig-

heder der efter national ret er ansvarlig for efterforskning og retsforfølg-

ning i de enkelte medlemsstater. De nationale medlemmer udgør samlet

Eurojusts kollegium.

Den gældende rammeafgørelse om Eurojust er bygget således op, at der

sondres mellem tilfælde, hvor Eurojust handler ved hjælp af sine nationa-

le medlemmer, og tilfælde, hvor Eurojust handler som kollegium.

2. Indhold

2.1. Indledning

Forslaget er fremlagt under henvisning til traktaten om Den Europæiske

Union, særlig artikel 31, stk. 1, litra a, og artikel 34, stk. 2, litra c. Det

følger af artikel 31, stk. 1, litra a, at fælles handling vedrørende retligt

samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af

samarbejdet vedrørende retspleje og fuldbyrdelse af afgørelser mellem

kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende myndigheder i med-

lemsstaterne. Ifølge artikel 34, stk. 2, litra c, kan Rådet med henblik på at

bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ af en med-

lemsstat eller Kommissionen vedtage afgørelser i ethvert andet øjemed i

overensstemmelse med målsætningerne i dette traktatafsnit, uden at de

dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og

administrative bestemmelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udkastet indeholder forslag til ændringer af visse bestemmelser i den

gældende rådsafgørelse vedrørende Eurojust, og der foreslås tillige indsat

en række nye bestemmelser i rådsafgørelsen. Det fremgår af forslaget, at

formålet er at sikre, at Eurojust bliver mere operationel, og at de nationa-

le medlemmers status tilnærmes indbyrdes.

De foreslåede ændringer angår dels de nationale medlemmers forhold

(pkt. 2.2 nedenfor), dels beføjelser, der tilkommer Eurojusts kollegium

(pkt. 2.3 nedenfor). Herudover indeholder forslaget en række andre ele-

menter, hvoraf de væsentligste omtales (pkt. 2.4 nedenfor).

2.2. Foreslåede ændringer vedrørende de nationale medlemmer af

Eurojust

Det foreslås, at hvert nationalt medlem bistås af en stedfortræder, der

skal have sit faste arbejdssted på Eurojusts hjemsted, og af en anden per-

son som såkaldt assisterende medlem (artikel 2, stk. 2).

Det foreslås endvidere, at varigheden af de nationale medlemmers em-

bedsperiode fastsættes til mindst 4 år (med mulighed for forlængelse), og

at det nationale medlem ikke kan afsættes før embedsperiodens udløb

uden forudgående underretning af Rådet ledsaget af en begrundelse (arti-

kel 9, stk. 1). Hvis et nationalt medlem er formand eller næstformand for

Eurojust, skal vedkommendes embedsperiode være lang nok til, at den

pågældende kan udføre sine opgaver indtil dens udløb.

Det foreslås herudover, at der etableres en ”krisekoorderingscelle”, der

består af en repræsentant for hver medlemsstat, og som skal kunne kon-

taktes og være i stand til at fungere døgnet rundt alle ugens dage (artikel

5 a). Når det i hastesager er nødvendigt at fuldbyrde en anmodning om

retligt samarbejde mellem flere medlemsstater, skal den kompetente na-

tionale myndighed kunne fremsende den til krisekoordineringscellen

gennem sin medlemslands repræsentant i cellen. Den pågældende med-

lemsstats repræsentant i krisekoordineringscellen skal herefter kunne

sende anmodningen til de kompetente myndigheder i de relevante med-

lemsstater med henblik på fuldbyrdelse. Hvis der ikke er angivet nogen

kompetent national myndighed, eller det ikke er muligt at angive en så-

dan i tide, foreslås det, at medlemmet af krisekoordineringscellen selv får

kompetence til at fuldbyrde anmodningen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det foreslås endvidere visse ændringer i de opgaver, som Eurojust udfø-

rer ved hjælp af de nationale medlemmer. Efter forslaget skal Eurojust

have mulighed for at træffe særlige efterforskningsmæssige foranstalt-

ninger og træffe enhver anden foranstaltning, der er begrundet i hensynet

til efterforskningen eller retsforfølgningen (artikel 6, stk.1, litra a, nr. vi)

og vii)). Det foreslås også, at når Eurojust handler ved hjælp af de natio-

nale medlemmer, kan Eurojust – hvis en anmodning om gensidig rets-

hjælp kun helt eller delvis eller i utilstrækkelig omfang er blevet fuldbyr-

det – anmode den kompetente retslige myndighed om at foretage supple-

rende efterforskning for at få anmodningen fuldbyrdet helt (artikel 6, stk.

1, litra g).

For at kunne realisere Eurojusts mål foreslås det desuden, at et nationalt

medlem skal have fuld adgang til oplysninger i en række nationale regi-

stre. Det drejer sig om strafferegistre, registre over anholdte, efterforsk-

ningsregistre, dna-registre og andre registre i vedkommendes medlems-

stat med oplysninger, der er nødvendige, for at den pågældende kan ud-

føre sine opgaver (artikel 9, stk. 4). Det foreslås, at den nævnte adgang

mindst svarer til, hvad der i den pågældende medlemsstats ret er fastsat

for en offentlig anklager, dommer eller polititjenestemand med tilsvaren-

de beføjelser (artikel 9, stk. 4a).

Hvert medlemsstat skal fortsat definere arten og omfanget af de retslige

beføjelser, den pålægger sit nationale medlem med hensyn til retligt sam-

arbejde (artikel 9a). I modsætning til den gældende ordning lægges der

imidlertid op til, at de nationale medlemmer skal have visse minimums-

beføjelser.

Det indebærer, at det udtrykkeligt fastsættes i rammeafgørelsen, at de

nationale medlemmer skal have visse beføjelser i forbindelse med an-

modninger om retligt samarbejde vedrørende retsakter vedtaget i henhold

til bestemmelserne om politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminal-

sager (sølje 3), herunder instrumenter, der gennemfører princippet om

gensidig anerkendelse. De nationale medlemmer skal således kunne

modtage, sende, forberede fuldbyrdelse af, levere supplerende oplysnin-

ger i forbindelse med og overvåge fuldbyrdelse af f.eks. anmodninger om

retshjælp. De nævnte beføjelser skal dog altid i første omgang udøves af

en kompetent national myndighed.

De nationale medlemmer skal endvidere have beføjelse til at forberede

oprettelsen af og deltage i fælles efterforskningshold samt til at udføre

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

alle opgaver, der varetages af kompetente nationale myndigheder i for-

bindelse med analysedatabaser i Europol.

Det foreslås desuden, at de nationale medlemmer i deres egenskab af na-

tionale retslige myndigheder efter aftale med en kompetent national

myndighed eller på dennes anmodning fra sag til sag skal kunne udstede

og udføre anmodninger om retligt samarbejde vedrørende retsakter, som

er vedtaget i henhold til bestemmelserne om det politimæssige og straffe-

retlige samarbejde (sølje 3) (artikel 9 a, stk. 2). På tilsvarende måde skal

de nationale medlemmer – efter aftale eller ordre fra en kompetent natio-

nal myndighed – kunne give ordre til ransagnings- eller beslaglæggelses-

foranstaltninger og give tilladelse til og koordinere kontrollerede leve-

rancer. Det foreslås også, at nationale medlemmer i hastesager, og hvis

der ikke er angivet nogen kompetent national myndighed, eller det ikke

er muligt at angive en sådan i tide, skal kunne give tilladelse til at koor-

dinere kontrollerede leverancer (artikel 9a, stk. 3).

Der foreslås endelig, at medlemsstaterne skal sikre, at Eurojusts nationale

medlemmer underrettes om en række forskellige forhold, der kan være

relevant for udførelsen af Eurojusts opgaver (artikel 13).

2.3. Foreslåede ændringer vedrørende Eurojusts kollegium

Det foreslås, at beføjelserne for Eurojusts kollegium – der som nævnt

består af alle de nationale medlemmer af Eurojust – ændres på en række

punkter.

Det foreslås, at hvis to eller flere nationale medlemmer af Eurojust ikke

er enige om, hvordan en konflikt om, hvem der – efter de nærmere be-

stemmelser herom i rådsafgørelsen – har kompetence med hensyn til at

indlede efterforskning eller strafforfølgning, kan løses, skal kollegiet

kunne afgive en skriftlig ikke-bindende udtalelse om, hvordan problemet

bør løses (artikel 7, stk. 2).

Det foreslås også, at de anmodende kompetente myndigheder skal kunne

indberette ethvert afslag på eller vanskelighed med at fuldbyrde en an-

modning om retligt samarbejde til Eurojust samt anmode kollegiet om at

afgive en skriftlig ikke-bindende udtalelse om, hvordan problemet bør

løses (artikel 7, stk. 3).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Herudover foreslås det, at kollegiet på anmodning fra de berørte kompe-

tente nationale myndigheder og i samarbejde med disse skal kunne be-

slutte, at de udgifter, der er forbundet med et fælles efterforskningshold,

skal betragtes som aktionsudgifter, der skal dækkes af Unionen (artikel 7,

stk. 4).

Det foreslås også, at medlemsstaterne skal sikre, at Eurojusts kollegium

effektivt er i stand til at åbne en Europol-analysedatabase, og at kollegiet

kan deltage i dets funktion (artikel 26, stk. 1a). En Europol-

analysedatabase er en database, der indeholder oplysninger af forskellig

karakter, som kan være relevante for den politimæssige efterforskning i

medlemsstaterne.

Det foreslås endvidere, at Eurojust skal kunne koordinere fuldbyrdelsen

af anmodninger om retligt samarbejde fra et tredjeland, såfremt disse

anmodninger indgår i samme efterforskning og kræver fuldbyrdelse i

mindst to medlemsstater (artikel 27a).

2.4. Øvrige elementer i forslaget

Der foreslås, at hvert medlemsland skal etablere et nationalt Eurojust-

koordineringssystem, der indebærer, at hver medlemsstat udpeger en el-

ler flere nationale Eurojust-korrespondenter (artikel 12).

Det nationale Eurojust-koordineringssystem skal sikre koordineringen af

det arbejde, som udføres af de nationale Eurojust-korrespondenter, den

nationale korrespondent på terrorismeområdet, den nationale korrespon-

dent for det europæiske retlige netværk og indtil tre andre kontaktpunkter

i forbindelse med det europæiske retlige netværk samt nationale med-

lemmer eller kontaktpunkter i netværket vedrørende fælles efterforsk-

ningshold og de netværk, der er etableret ved en række forskellige råds-

afgørelser. Det nationale Eurojust-koordineringssystem forbindes med

Eurojusts sagsforvaltningssystem og bistår Eurojust med at afgøre, om en

sag skal behandles af Eurojust eller det europæiske retlige netværk.

Eurojust og det europæiske retlige netværk skal efter forslaget opretholde

det, der betegnes som privilegerede forbindelser med hinanden, og det

foreslås, at det europæiske retlige netværks kontaktpunkter skal underret-

te Eurojust om en række nærmere opregnede forhold, der kan have til-

knytning til Eurojusts virksomhed (artikel 26, stk. 2).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende ret

Den gældende rådsafgørelse om Eurojust har ikke nødvendiggjort æn-

dringer i dansk lovgivning.

Særligt for så vidt angår udveksling af oplysninger i straffesager mellem

danske og udenlandske myndigheder bemærkes, at danske myndigheder

inden for rammerne af reglerne om tavshedspligt kan være berettiget til

at videregive oplysninger til udenlandske myndigheder. Ved den konkre-

te vurdering af videregivelsens berettigelse indgår blandt andet, om vide-

regivelsen sker som led i et gensidigt samarbejdsforhold og dermed i

denne forstand også til varetagelse af danske interesser. Der skal endvi-

dere i det enkelte tilfælde foretages en vurdering af, hvorledes de pågæl-

dende oplysninger kan forventes at blive anvendt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes i dets nuværende form ikke at ville have lovgivnings-

mæssige konsekvenser.

De kompetencer, som det nationale medlem af Eurojust efter forslaget

skal have, er fortsat af koordinerende karakter i forhold til håndteringen

af retsanmodninger fra andre medlemslande. Det vil således fortsat være

politiet og anklagemyndigheden i Danmark, der behandler retsanmod-

ninger fra andre medlemsstater og tager stilling til, om disse efter de dan-

ske regler kan imødekommes.

Med hensyn til videregivelse af oplysninger fra danske myndigheder til

Eurojust vil dette fortsat skulle ske i overensstemmelse med national ret.

For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser bemærkes, at Eurojust

er fællesskabsfinansieret. De nationale repræsentanter, og det skal efter

forslaget også gælde for stedfortrædere og assistenter, aflønnes dog af de

enkelte medlemslande. Dette element i forslaget vil derfor have statsfi-

nansielle konsekvenser.

Forslaget lægger endvidere som nævnt op til, at myndighederne i med-

lemsstaterne skal underrette Eurojust om sager, der kan have betydning

for Eurojusts virksomhed. Afhængig af den nærmere udformning af en

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sådan underretningspligt, vil dette element i forslaget kunne være res-

sourcekrævende for danske myndigheder (politi og anklagemyndighed).

Herudover vurderes forslaget ikke at have statsfinansielle konsekvenser.

5. Høring

Forslaget er sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, præsi-

denterne for samtlige byretter, Den Danske Dommerforening, Dommer-

fuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere,

Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af beskikke-

de advokater, Dansk Retspolitisk Forening, Amnesty International, Insti-

tut for Menneskerettigheder og Retssikkerhedsfonden.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 4. april 2008.

6. Nærhedsprincippet

Forslagsstillerne har ikke redegjort nærmere for forholdet til nærheds-

princippet.

Regeringens vurdering er imidlertid, at forslaget ikke er i strid med nær-

hedsprincippet, da formålet med forslaget er at styrke samarbejdet i for-

hold til bekæmpelse af grænseoverskridende grov kriminalitet.

7. Andre landes kendte holdninger

Forslaget er fremlagt af det slovenske formandskab med støtte fra Frank-

rig, Tjekkiet, Sverige, Spanien, Belgien, Italien, Luxembourg, Holland,

Slovakiet, Estland, Østrig og Portugal.

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige med-

lemsstaters holdninger til forslaget.

8. Foreløbig generel dansk holdning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Fra dansk side finder man på nuværende tidspunkt – hvor den igangsatte

høring ikke er afsluttet – ikke at burde tage endelig stilling til de spørgs-

mål, som forslaget rejser.

Det er imidlertid den danske opfattelse, at den nuværende ramme for Eu-

rojust er velfungerende, og at den gældende ordning ikke i praksis har

givet anledning til væsentlige problemer. Fra dansk side mener man der-

for ikke umiddelbart, at der er noget særligt behov for de ændringer, som

forslaget lægger op til, og Danmark er endvidere skeptisk over for enkel-

te elementer i forslaget.

9. Orientering af andre af Folketingets udvalg

Grundnotatet om forslaget til Rådets afgørelse om styrkelse af Eurojust

sendes – ud over til Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets

Retsudvalg.