Europaudvalget
Til: Dato:	Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. marts 2008

Referat fra fællesmøde med de danske medlemmer af Regionsudvalget, ØSU, Europa-Parlamentet og Folketingets Europaudvalg mandag den 25. februar 2008

 

Deltagere:

 

Europaudvalget: Anne Grete Holmsgaard (SF); Yildiz Akdogan (S); Pernille Deleuran, chef for EU-sekretariatet og Asger Hallberg Borg, udvalgssekretær.

Europa-Parlamentet: Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU).

Det Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU): Sinne Conan, chefkonsulent (Dansk Industri); Peder Munch Hansen, EU-konsulent (LO) og Dorthe Andersen, direktør for EU-politik (DA).

Regionsudvalget: Karsten Uno Petersen, regionsrådsmedlem (S), Region Syddanmark; Henrik Ringbæk Madsen, regionsrådsmedlem (S), Region Nordjylland; Bent Larsen, regionsrådsmedlem (V), Region Hovedstaden; Henning Jensen, borgmester (S), Næstved Kommune; Bo Andersen, borgmester (V), Faaborg-Midtfyn Kommune; Jens Chr. Gjesing, 1. viceborgmester (S), Haderslev Kommune; Pia Rønnov Jensen, EU-rådgiver (Danske Regioner); Uwe Lorenzen, kontorchef (KL) og Annemette Frost, konsulent (KL).

 

Dagsorden:

 

1.       Velkomst v/ Anne Grete Holmsgaard (SF)

2.       Godkendelse af referat fra mødet den 16. april 2007

3.       Folketingets behandling af Lissabontraktaten v/ Anne Grete Holmsgaard (SF)

4.       EU’s klima- og energipolitik v/ Anne Grete Holmsgaard (SF)

5.       Den danske delegation i Regionsudvalgets prioriteter i 2008 v/ Henning Jensen (S) og Karsten Uno Petersen (S)

6.       Revision af Lissabonstrategien v/ Dorthe Andersen (DA)

7.       Eventuelt

1. Velkomst v/ Anne Grete Holmsgaard (SF)

Anne Grete Holmsgaard bød deltagerne velkommen til mødet. Formanden for Europaudvalget var desværre blevet syg, hvorfor hun havde påtaget sig rollen som vært, ligesom hun ville orientere om Folketingets behandling af Lissabontraktaten i stedet for Svend Auken.

 

Dagsordenen blev godkendt.

 

2. Godkendelse af referat fra mødet den 16. april 2007

Referatet fra mødet den 16. april 2007 blev godkendt.

 

3. Folketingets behandling af Lissabontraktaten v/ Anne Grete Holmsgaard (SF)

Anne Grete Holmsgaard orienterede om Folketingets behandling af Lissabontraktaten, og oplyste indledningsvist at justitsministeriet og udenrigsministeriet har udarbejdet notater for så vidt angår de juridiske og politiske aspekter af traktaten, ligesom Folketingets EU-konsulenttjeneste har skrevet en kort og læsevenlig note om forskellene mellem Forfatningstraktaten og Lissabontraktaten.

 

Regeringen fremsatte lovforslaget om ratifikation (L 53) den 9. januar, og efter 1. behandlingen i folketingssalen blev lovforslaget henvist til Europaudvalget, hvilket indtil videre har resulteret i 436 spørgsmål til udenrigsministeren om traktaten og dens virkninger. Man har i den forbindelse været meget opmærksom på, at de danske medlemmer af Europa-Parlamentet har haft mulighed for at stille spørgsmål, hvilket de også har gjort brug af. På baggrund af svarene på spørgsmålene sigter man mod at afgive betænkning den 14. februar 2008. Der foreligger endnu ikke datoer for Folketingets 2. og 3. behandling.

 

Parallelt med behandlingen af Lissabontraktaten har regeringspartierne den 21. februar 2008 indgået en europapolitisk aftale med Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance. Den politiske aftale ligger tæt op af den tidligere aftale i forbindelse med Forfatningstraktaten, og der bliver i aftalen blandt andet lagt vægt på centrale emner som globalisering, klima og energi og Domstolens arbejde. For så vidt angår Domstolen ønsker man i højere grad at gøre danske synspunkter gældende i principielle sager, f.eks. i forbindelse med sager som Laval-dommen.

 

Anne Grete Holmsgaard oplyste endvidere om Laval-dommen, at beskæftigelsesministeren har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af arbejdsmarkedets parter med det formål at belyse konsekvenserne af dommen i en dansk sammenhæng.

 

Henning Jensen tilføjede, at en af de vigtige opgaver fremover bliver overvågningen af nærhedsprincippet, hvor man eventuelt kan forestille sig et øget samarbejde mellem de nationale parlamenter og interesseorganisationer.

 

Anne Grete Holmsgaard var enig i, at overvågningen af nærhedsprincippet er en stor og betydningsfuld opgave. Det er vigtigt at få udarbejdet en grundig procedure for, hvordan det skal ske i praksis. En central udfordring ligger i at få indsatsen koordineret med andre landes parlamenter.

 

Peder Munch Hansen spurgte til, hvordan den europapolitiske aftale forholder sig til de danske forbehold, ligesom han gerne ville vide, om aftalen er tænkt som en fælles platform i forhold til behandlingen af forbeholdene.

 

Anne Grete Holmsgaard svarede, at forbeholdene ikke er behandlet i den europapolitiske aftale, eftersom der ikke er enighed blandt partierne om dette spørgsmål – navnlig for så vidt angår forbeholdet på det retlige område. Man afventer således den egentlige debat om forbeholdene – blandt andet venter man på DIIS’ rapport om forbeholdene, der foreligger til juni. Timingen i forhold til debatten om forbeholdene er dog i sidste ende op til regeringen, der først skal fremsætte et lovforslag om folkeafstemning.

 

Formålet med den europapolitiske aftale er derfor i højere grad et spørgsmål om, at nå til enighed om en række centrale problemstillinger i europapolitikken, herunder brugen af flertalsafgørelser og muligheden for at anvende nødbremser i forhold til eksempelvis social- og arbejdsmarkedspolitikken.

 

Søren Søndergaard sagde om overvågning af nærhedsprincippet, at det er vigtigt af få skabt klarhed om proceduren, så man effektivt – og inden for 8-ugersfristen – kan kontrollere, at princippet bliver overholdt.

 

Med hensyn til de mange spørgsmål til ratifikationsloven fra medlemmerne af Europa-Parlamentet fortalte Søren Søndergaard, at flere af de stillede spørgsmål er formuleret enslydende til de respektive regeringer med henblik på at sammenligne svarene. De indkomne svar indikerer, at bestemmelserne i traktaten ikke nødvendigvis bliver fortolket på samme måde i medlemslandene. Det er vigtigt at få en grundig diskussion af dette.

 

Anne Grete Holmsgaard tilføjede, at svarene fra regeringen eventuelt vil kunne danne grundlag for opfølgende spørgsmål.

 

4. EU’s klima- og energipolitik v/ Anne Grete Holmsgaard (SF)

Anne Grete Holmsgaard orienterede om Kommissionens klima- og energipakke, herunder målsætningerne om reduktion af CO2-udledning, øget brug af vedvarende energi samt opfangning og lagring af CO2. Kommissionen lægger op til, at kvotehandel med drivhusgasemissioner, der hidtil er blevet fordelt nationalt, fremover vil gå på auktion. Tildelingen af gratiskvoter vil således blive afskaffet. Der vil være tale om gradvis indkøring for nogle sektorer. Målsætningen er, at udledning af CO2 reduceres med 20 pct. inden 2020 og gerne med 30 pct. som led i en global aftale. Anne Grete Holmsgaard mindede om, at Kyotolandene har meldt ud, at man vil reducere med mellem 25 og 40 pct. inden 2020, og det er vigtigt, at leve op til målsætningen, så de rige lande sender et signal til ulandene. Med hensyn til byrdefordeling indebærer klima- og energipakken, at nogle lande kan øge deres udledning af CO2, mens andre skal reducere, idet Danmark skal reducere med 20 pct.. Hvis disse mål skal nås, har man travlt, og der bør lægges op til en lineær indfasning, så man undgår, at hele forbedringen kommer til sidst – med risiko for at målsætningen ikke nås. Derudover lægges der op til en ramme for opsamling og lagring af CO2.

 

For så vidt angår vedvarende energi lægger Kommissionen op til, at Danmark skal øge andelen fra 17 pct. til 30 pct. i 2020. Medlemslandene skal udarbejde nationale handlingsplaner for, hvorledes udbygningen tænkes opfyldt. Anne Grete Holmsgaard fandt det vigtigt, at de opsatte delmål for udbygningen af vedvarende energi gøres bindene og ikke blot vejledende.

 

Afslutningsvis understregede Anne Grete Holmsgaard, at klima- og energipakken skal behandles grundigt – men også relativt hurtigt. Det kommende franske formandskab har sat pakken på dagsordenen, og det er vigtigt, at man når frem til et resultat inden årets udgang, så man ikke kommer ind i 2009, hvor der er valg til Europa-Parlamentet – og hvor Parlamentet derfor ikke fungerer i en periode.

 

Sinne Conan sagde, at man inden for den europæiske industri finder det positivt med målsætninger. Helt afgørende er det dog, at man når frem til en global aftale – dels af hensyn til lige konkurrencevilkår, men nok så vigtigt af hensyn til miljøet, hvor eksempelvis Indien tegner sig for en stærkt stigende andel af CO2-udledningen.

 

For så vidt angår vedvarende energi og udvikling af teknologi betragter DI Europa som ét marked, og det er derfor vigtigt, at handlen med VE-certifikater er effektiv og uden unødige begrænsninger. Investeringer i vedvarende energi kan bedst fremmes med faste og troværdige rammer. Vedvarende energi kan blive en rigtig god forretning og repræsenterer en stor mulighed for Danmark.

 

Jens Chr. Gjesing sagde, at også kommunerne hilste diskussionen velkommen, idet han understregede, at ambitionerne skal omsættes internationalt. Det er nødvendigt, at man overvejer ansvarsfordelingen mellem de forskellige politiske niveauer, ligesom samarbejdet mellem offentlige myndigheder og private virksomheder er centralt. Kommunerne har en vigtig rolle, når ambitionerne skal omsættes til handling, hvilket skal afspejles i kommunernes økonomiske aftaler med regeringen. Der er dog ingen tvivl om, at viljen er til stede.

 

Sinne Conan tilføjede, at de indtægter, kvotehandlen afstedkommer, bør bruges til investering i vedvarende energi, men det kan synes svært at komme igennem med det synspunkt.

 

5. Den danske delegation i Regionsudvalgets prioriteter i 2008 v/ Henning Jensen (S) og Karsten Uno Petersen (S)

Henning Jensen orienterede om KL’s særlige prioriteter for så vidt angår Kommissionens arbejdsprogram og fremhævede herunder rammedirektivet om genanvendelse og bortskaffelse af affald, Kommissionens udspil om anvendelse af pesticider samt folkeskolen som områder, der har KL’s bevågenhed (oversigt over prioriteter vedlægges).

 

Med hensyn til rammedirektivet om affald får det betydelige konsekvenser for kommunernes finansiering, planlægning og organisering af affaldssektoren, og man lægger fra KL’s side særligt vægt på de miljømæssige perspektiver.

 

For så vidt angår pesticider er det KL’s holdning, at den nationale godkendelsesordning bevares i stedet for den af Kommissionen foreslåede zoneopdeling. Det er KL’s vurdering, at udspillet kan true muligheden for at anvende urenset grundvand i drikkevandsforsyningen, ligesom man er bekymret for, at forslaget vil indebære en forringelse af miljøbeskyttelsen i Danmark.

 

Endelig fremhævede Henning Jensen folkeskolen som et særligt fokusområde, idet man forventer en meddelelse fra Kommissionen med forslag til styrkelse af undervisningen i Europa, hvor man blandt andet forventer forslag om øget brug af den åbne koordinationsmetode med henblik på at sikre øget ensartethed i undervisningen. Fra KL’s side lægger man vægt på, at folkeskolerne fortsat har lokalt ejerskab for så vidt angår udformningen af undervisningen.

 

Karsten Uno Petersen fremhævede bl.a. sundhedsområdet som en vigtig prioritet for Danske Regioner, hvorfor sundhedsdirektivet selvsagt vil have særlig interesse. Man prioriterer, at sundhedsområdet vedbliver at være et nationalt anliggende, og man er blandt andet særlig opmærksom på patienters rettigheder, ligesom spørgsmålet om digitalisering og interoperabilitet er et fokusområde (oversigt over prioriteter vedlægges).

 

Dorthe Andersen spurgte Henning Jensen om KL’s holdning til flexicurity, som blev nævnt i den omdelte oversigt, idet DA er meget opmærksomme på denne problemstilling.

 

Henning Jensen svarede, at KL finder det afgørende, at flexicurity handler om både fleksibilitet og sikkerhed. Det er vigtigt, at man vægter de to begreber ligeligt.

 

Anne Grete Holmsgaard tilføjede om betydningen af flexicurity, at begrebets dobbelte betydning er svær at forklare i udlandet, idet hun gav Henning Jensen ret i balancen mellem fleksibilitet og sikkerhed er helt central.

 

Peder Munch Hansen henledte opmærksomheden på hjemmesiden www.fagligt.eu, hvor der blandt andet er bragt en artikel om flexicurity, der uddyber den store forskel mellem landenes tilgange til emnet.

 

Ad. 6: Revision af Lissabonstrategien v/ Dorthe Andersen (DA)

Dorthe Andersen orienterede om status for Lissabonstrategien med særlig fokus på arbejdsmarkedet. Det vil være en overdrivelse at betegne Lissabonstrategien som en decideret succes indtil videre, men meget tyder på, at man i stigende grad er på rette spor. Navnlig er det positivt, at fokus på problematikken omkring passiv og aktiv arbejdsmarkedspolitik er øget, ligesom spørgsmålet om flexicurity har bidraget konstruktivt til debatten. Det er vigtigt, at man nu bibeholder momentum i processen, og at man formår at omsætte gode hensigter til nødvendige reformer.

 

De seneste opgørelser over beskæftigelsen i EU er positive, og meget tyder på, at målsætningerne kan nås, hvilket bl.a. kan tilskrives aktive arbejdsmarkedspolitikker og flexicuritytiltag i medlemslandene. Disse tiltag skal fortsat fremmes kombineret med øget fokus på uddannelse (navnlig læsefærdigheder) med henblik på at skabe forudsætninger for udviklingen af videnssamfund.

 

Dorthe Andersen fremhævede afslutningsvis en rapport udarbejdet i fællesskab af arbejdsmarkedets parter i Europa, der blandt andet anbefaler skabelse af flere og bedre jobs gennem brug af fleksibilitet, sikkerhed og aktiv arbejdsmarkedspolitik. Rapporten er tilgængelig på DA’s hjemmeside.

 

Bo Andersen tilføjede, at kommunerne spiller en stor rolle i forhold til skabelse af vækst og beskæftigelse i Danmark, idet KL bl.a. betoner forøgelse af arbejdsudbudet samt forbedring af folkeskolen og ungdomsuddannelserne som højtprioriterede kommunale indsatsområder. For så vidt angår uddannelse har man således udpeget 17 ”modelkommuner” med henblik på, at erfaringerne på området kan bruges andre steder i landet.

 

Bo Andersen sagde afslutningsvis, at det er vigtigt, at der bliver skabt synlighed omkring kommunernes indsats og rolle for så vidt angår udmøntningen af Lissabonstrategien. KL har bl.a. belyst kommunernes rolle og indsats i en pjece fra sidste år.

 

Anne Grete Holmsgaard sagde i forlængelse heraf, at Lissabonstrategien af mange bliver opfattet som et abstrakt og ukonkret politisk projekt, hvorfor det er meget nyttigt at bidrage til at udbrede kendskabet til strategien.

 

Ad. 7: Eventuelt

 

Næste møde finder sted mandag den 8. september 2008 kl. 13.00-16.00 hos LO.

 

 

Mødet sluttede kl. 12.15, hvorefter der blev serveret frokost.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Asger Hallberg Borg

Udvalgssekretær