Orienteringsnotat om de større, væsentlige EU-sager på Justitsministeriets område, der må forventes at komme op under det slovenske formandskab (1. halvår 2008)
Det slovenske formandskab forventes at videreføre arbejdet med gennemførelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i overensstemmelse med de konklusioner og arbejdsprogrammer, der er vedtaget af henholdsvis Det Europæiske Råd og Rådet (retlige og indre anliggender).
I lighed med de tidligere formandskaber forventes det, at der vil blive lagt stor vægt pÃ¥ den fortsatte udmøntning af Haag-programmet, som fastlægger de overordnede mÃ¥lsætninger for samarbejdet om retlige og indre anliggender indtil 2010 samt den handlingsplan til opfølgning herpÃ¥, som blev vedtaget af RÃ¥det (retlige og indre anliggender) i juni 2005.   Â
Der er udarbejdet et samlet 18-måneders program, som dækker det tidligere tyske og portugisiske formandskab og det nuværende slovenske formandskab inden for alle EU’s politikområder, herunder det politimæssige og strafferetlige samarbejde.
Der blev under tysk formandskab nedsat en såkaldt fremtidsgruppe vedrørende indenrigsområdet, som skal fastlægge prioriteterne til afløsning af Haag-programmet. Under portugisisk formandskab blev der i efteråret 2007 taget initiativ til at nedsætte en tilsvarende fremtidsgruppe vedrørende justitsområdet.
Der afholdes formelle rådsmøder den 28.-29. februar 2008 i Bruxelles, den 17.-18. april 2008 i Luxembourg samt den 5.-6. juni 2008 ligeledes i Luxembourg.
Herudover blev der afholdt uformelt justits- og indenrigsministermøde i Brdo, Slovenien, den 24.-26. januar 2008.
Politimæssigt og strafferetligt samarbejde
Ligesom under foregående formandskaber vil dette formandskabs vigtigste prioritet på det politimæssige og strafferetlige område være at fortsætte arbejdet med at bekæmpe terrorisme og anden organiseret kriminalitet ved at sikre samarbejdet og adgangen til oplysninger mellem nationale myndigheder internt og mellem nationale politimyndigheder og europæiske organer.
I bestræbelserne på at opnå dette mål vil man under slovensk formandskab søge at afslutte arbejdet med Prüm-implementeringsafgørelsen og arbejdet med rådsafgørelsen om omdannelsen af Europol til et EU-organ. Derudover vil man fortsætte opfølgningen på den handlingsplan om bekæmpelse af terrorisme, herunder navnlig handlingsplanen om sprængstoffer og forslaget om etablering af et fælleseuropæisk PNR-system, som blev præsenteret af Kommissionen i november 2007. På det strafferetlige område vil man bl.a. koncentrere sig om at styrke den fælles retlige ramme til bekæmpelse af terrorisme og at udvide princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser til også at omfatte domme afsagt in absentia. Derudover er der stillet forslag om at styrke beføjelserne hos Eurojust bl.a. med henblik på at imødekomme de risici, som følger af ophævelsen af den indre grænsekontrol. I den forbindelse har formandskabet tilkendegivet, at man lægger afgørende vægt på at få udviklet og implementeret anden generation af Schengen-systemet (SIS II).
1. Politisamarbejde
Det slovenske formandskab vil give høj prioritet til sager om sprængstof (se nærmere nedenfor under pkt. 1.1).
En af de vigtigste prioriteter for politisamarbejdet i øvrigt vil være færdiggørelsen af pakken om omdannelse af Prüm-traktaten til EU-lovgivning, herunder rådsafgørelsen til implementering af Prüm-afgørelsen. Der er opnået politisk enighed om rådsafgørelsen, og på nuværende tidspunkt udestår alene arbejdet med at færdiggøre et bilag.
Derudover har formandskabet tilkendegivet, at man agter at genoptage debatten om at sikre adgang for politi- og anklagemyndigheder og Europol til EURODAC. EURODAC-initiativet forventes at blive forelagt som led i et samlet strategioplæg fra formandskabet om sikring af den teknologiske udvikling på området for kriminalitetsbekæmpelse, herunder videreudvikling af såkaldt interoperabilitet mellem databaserne på første og tredje søjle.
Det slovenske formandskab vil endvidere følge op på arbejdet med bekæmpelse af grænseoverskridende køretøjskriminalitet, ligesom formandskabet vil iværksætte en ajourføring og videreudvikling af Schengen-håndbogen, herunder overveje mulighederne for at integrere håndbogen med en række af de øvrige håndbøger (f.eks. håndbogen vedrørende sikkerhed i forbindelse med fodboldkampe og andre større sportsbegivenheder).
Formandskabet vil endvidere forsøge at udbygge samarbejdet med Interpol, herunder særligt i relation til medlemslandenes anvendelse af Interpol-databaserne for henholdsvis stjålne eller bortkomne rejsedokumenter og forsvundne personer eller uidentificerede lig.
1.1. Terrorisme
Den 6. november 2007 fremlagde Kommissionen sin terrorpakke, som indeholdt følgende elementer: 1) Forslag til udvidelse af rammeafgørelsen om terrorisme, 2) den anden rapport om medlemsstaternes gennemførelse af den nugældende rammeafgørelse om terrorisme, 3) forslag til et europæisk PNR-system, 4) forslag til en europæisk handlingsplan inden for sprængstofområdet og 5) en meddelelse om Kommissionens seneste aktiviteter inden for terrorbekæmpelse.
Under portugisisk formandskab blev der vedtaget rådskonklusioner om strategiske retningslinjer og prioriterede foranstaltninger vedrørende øget sprængstofsikkerhed, og det slovenske formandskab forventes at påbegynde drøftelserne om Kommissionens handlingsplan inden for sprængstofområdet. Handlingsplanen er blevet henvist til terrorismearbejdsgruppen, hvor formandskabet agter at inddrage eksperter inden for indre marked samt transport- og forskningsområdet. Handlingsplanen forventes at blive vedtaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008. Herudover ønsker formandskabet en drøftelse af fremstilling, oplagring, transport og sporbarhed i forbindelse med sprængstoffer, oprettelsen af et europæisk bombedatasystem samt oprettelsen af et netværk af operative ammunitionsrydningsenheder.
Den 30. januar 2008 afholdtes det første møde i det stående ekspertudvalg vedrørende prækursorer. Udvalget vil i første omgang behandle spørgsmålet om misbrug af ammoniumnitratgødning til fremstilling af bomber.
Â
Formandskabet forventes endvidere at sætte fokus på problemerne vedrørende overvågning af eksplosivstoffer samt bekæmpelse af rekrutterings- og radikaliseringstendenser i Vest-Balkan.
Arbejdet med den anden peer-evalueringsrunde vil endvidere fortsætte. Evalueringen vil fokusere pÃ¥ medlemsstaternes â€parathed og konsekvensstyring†i forbindelse med terrorangreb.
Der vil desuden blive sat fokus på EU’s terrorfinansieringsstrategi, hvor man vil søge at identificere kilderne og metoderne for terrorfinansiering inden og uden for EU. Formandskabet planlægger i den forbindelse at afholde et seminar om spørgsmålet.
Herudover lægger formandskabet op til vedtagelse af rådskonklusioner eller anbefalinger om sammenhængen mellem narkotikasmugling og terrorisme med særlig fokus på EU, Sydøsteuropa, Nordafrika og andre nøglelande som f.eks. Afghanistan.
Kommissionen forventes i juli måned at vedtage en meddelelse om bekæmpelse af radikalisering og rekruttering. Kommissionen planlægger i den forbindelse at afholde et møde med alle medlemsstater i begyndelsen af marts 2008 for at drøfte svarene på det spørgeskema om bekæmpelse af radikalisering og rekruttering, der blev udsendt i juli 2007.
1.2. Europol
Det slovenske formandskab vil prioritere arbejdet med at styrke Europol.
I forlængelse af de omfattende drøftelser af Europols fremtidige rolle, der blev gennemført under finsk, tysk og portugisisk formandskab, vil det slovenske formandskab søge at afslutte forhandlingerne om Kommissionens forslag til rådsafgørelse om oprettelse af en europæisk politienhed (Europol), hvorved retsgrundlaget for Europol overføres fra den nuværende konvention. Rådsafgørelsen om Europol forventes forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) på samtlige møder under det slovenske formandskab med henblik på drøftelse af udvalgte spørgsmål og opnåelse af politisk enighed om de resterende kapitler. Den samlede rådsafgørelse vil efter den vedtagne køreplan blive forelagt for Rådet (retlige og indre anliggender) senest den 5.-6. juni 2008 med henblik på samlet politisk enighed.
Herudover vil Slovenien formentlig som tidligere formandskaber forsøge at styrke samarbejdet mellem Europol og Eurojust.
2. Samarbejde i straffesager og gensidig anerkendelse
Gensidig anerkendelse inden for det strafferetlige samarbejde vil som hidtil blive prioriteret. Slovenien – støttet af en række medlemsstater – har i den forbindelse fremsat et forslag til rammeafgørelse om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme afsagt in absentia (udeblivelsesdomme). Formandskabet håber at kunne opnå en fælles holdning til forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.
Formandskabet vil desuden fortsætte arbejdet med forslaget til rammeafgørelse om den europæiske kontrolordre under procedurer forud for domsafsigelse mellem Den Europæiske Unions medlemsstater. Formandskabet vil arbejde for at opnå politisk enighed om forslaget på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.
Det forventes, at formandskabet vil give arbejdet med at styrke Eurojust og Det Europæiske Retlige Netværk (EJN) høj prioritet. Slovenien – støttet af en række medlemsstater – har således fremlagt et forslag til ændring af rådsafgørelsen om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet og et forslag til rådsafgørelse om Det Europæiske Retlige Netværk. Formandskabet forventer at kunne opnå en fælles holdning til de væsentligste spørgsmål om forslagene på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008.
Endelig vil formandskabet bruge ressourcer på at færdiggøre nogle af de sager, som er færdigforhandlet under tysk og portugisisk formandskab. Det gælder rammeafgørelse om anerkendelse af og tilsyn med betingede straffe og alternative sanktioner og rammeafgørelse om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne, som inden længe vil blive fremsendt til Europa-Parlamentet til udtalelse. Enkelte medlemsstater, herunder Danmark, har fortsat parlamentarisk forbehold til forslagene.
Ud over behandlingen af nye retsakter inden for det strafferetlige samarbejde fortsætter evalueringen af medlemsstaternes gennemførelse af forskellige EU-instrumenter, herunder rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre.
3. Materiel strafferet
Området for materiel strafferet har siden EF-domstolens dom i sagen om miljørammeafgørelsen (sag C-176/03) været præget af en vis usikkerhed. Der har på flere afgørende punkter været uenighed mellem medlemslandene (Rådet) og Kommissionen om fortolkningen af dommen, hvilket har medvirket til at gøre det vanskeligt for de sidste par års skiftende formandskaber at opnå egentlige resultater på området. I oktober 2007 kom imidlertid afgørelsen i skibsforureningssagen (sag C-440/05), hvori det endnu en gang fastslås, at fællesskabslovgiver i visse tilfælde har kompetence til at pålægge medlemsstaterne at fastsætte strafferetlige sanktioner, men samtidig gøres det klart, at fællesskabslovgiver derimod ikke har kompetence til at fastsætte de bestemte straffetyper og niveauer af strafferetlige sanktioner, som skal være gældende i medlemsstaterne.
En af de vigtigste prioriteter på området for materiel strafferet vil nu være at færdiggøre forhandlingerne om direktivet om strafferetlig beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet), som blev fremlagt af Kommissionen til afløsning af miljørammeafgørelsen. Medlemslandene er fortsat uenige om enkelte spørgsmål vedrørende direktivets anvendelsesområde, men formandskabet håber at kunne opnå enighed om direktivet senest på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 5.-6. juni 2008. Ovenpå afgørelsen i skibsforureningssagen forventes Kommissionen desuden snart at fremlægge et udkast til direktiv til afløsning af rammeafgørelsen om bekæmpelse af skibsforurening. Direktivet vil ligesom miljøstraffedirektivet skulle behandles i gruppen for materiel strafferet, og formandskabet har en ambition om at opnå en fælles holdning til sagen på samme rådsmøde i juni måned.
Arbejdsgruppen om materiel strafferet har desuden fået til opgave at afgive udtalelse om Kommissionens forslag til direktiv om sanktioner over for arbejdsgivere, der ansætter tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Dette sker i overensstemmelse med Rådets (retlige og indre anliggender) retningslinjer om sager inden for første søjle, der indeholder strafferetlige aspekter, som blev godkendt i forlængelse af EF-domstolens afgørelse i miljøstraffesagen.
Kommissionens direktiv om strafferetlige foranstaltninger til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder blev sat i bero på domstolens afgørelse i skibsforureningssagen. Formandskabet har officielt meddelt, at sagen afventer medlemslandenes svar på et spørgeskema om den nationale lovgivning, som blev udsendt den 1. juli 2007 med svarfrist til den 1. oktober 2007.
Arbejdsgruppen om materiel strafferet under slovensk formandskab har endelig fået til opgave at arbejde videre med Kommissionens forslag til ændring af terrorismerammeafgørelsen, som indgik i Kommissionens terrorpakke fra november 2007 (jf. ovenfor under pkt. 1.1.), og som blev præsenteret for Rådet på rådsmødet i december 2007. Forslaget har til formål at bringe rammeafgørelsen i overensstemmelse med Europarådets konvention om forebyggelse af terrorisme fra 2005. Det vil i givet fald indebære, at rammeafgørelsen også kommer til at omfatte 1) offentlig opfordring til terrorisme 2) rekruttering til at begå terrorhandlinger og 3) træning i at begå terrorhandlinger. Forslaget skal navnlig dæmme op for nye metoder til udbredelse af terrorisme, herunder brugen af internettet.
4. Forebyggelse og bekæmpelse af grænseoverskridende, herunder organiseret kriminalitet, og sager af horisontal karakter i øvrigt
Inden for området bekæmpelse af organiseret kriminalitet vil den vigtigste prioritet under slovensk formandskab være forhandlingerne om forslaget til rammeafgørelse om anvendelse af passagerlister (PNR-oplysninger) med henblik på retshåndhævelse, som udgør et af de centrale elementer i Kommissionens terrorpakke fra november 2007. Forslaget vil formentlig blive kædet sammen med den PNR-aftale med USA, som blev indgået under tysk formandskab. Formålet med forslaget er at harmonisere medlemsstaternes lovgivning vedrørende forpligtelser for lufttransportvirksomheder til at stille passageroplysninger (PNR-oplysninger) til rådighed for de kompetente myndigheder i en medlemsstat, som har ansvar for at forebygge og bekæmpe terrorisme og organiseret kriminalitet.
PÃ¥ omrÃ¥det for organiseret kriminalitet vil man i øvrigt fokusere pÃ¥ samarbejdet med Vest-Balkan og Rusland om bekæmpelse af organiseret kriminalitet, herunder ved at arbejde videre med SEE OCTA initiativet (â€South East European Organized Crime Threat Assessmentâ€) og et tilsvarende nyt initiativ for Rusland (ROCTA). Det endelige mÃ¥l er at opbygge et samarbejde mellem de hÃ¥ndhævende myndigheder i disse omrÃ¥der med henblik pÃ¥ at overføre EU-standarder for sikkerhed til hele regionen. I den forbindelse vil man ligeledes prioritere arbejdet med at styrke EU’s lead nations liaison officers netværk i Vest-Balkan.
Desuden forventes arbejdet vedrørende en forenklet grænseoverskridende anvendelse af undercover-agenter i forbindelse med bekæmpelse af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet at fortsætte under slovensk formandskab.
Det slovenske formandskab har endvidere tilkendegivet at ville fortsætte drøftelserne om tilrettelæggelsen af fremtiden for den tværfaglige gruppe vedrørende organiseret kriminalitet, herunder behovet for øget fokus på særlige efterforskningsteknikker.
Det slovenske formandskab skal endvidere færdiggøre den fælles EU-koordination i relation til FN’s konvention mod korruption, ligesom det må forventes, at arbejdet med fælles EU-koordination i relation til andre internationale fora vil fortsætte.
Ligeledes forventes det slovenske formandskab at følge op på tidligere formandskabers arbejde med handlingsplanen vedrørende bekæmpelse af menneskehandel samt rådskonklusionerne vedrørende cyberkriminalitet.
Endelig vil den fjerde runde af gensidige evalueringer af medlemsstaternes praktiske gennemførelse af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre fortsætte under det slovenske formandskab.
4.1. Narkotikakriminalitet
Det slovenske formandskab vil fortsætte gennemførelsen af den første handlingsplan (2005-2008) for gennemførelse af EU’s narkostrategi for 2005-2012, der blev vedtaget af Rådet (Transport, Telekommunikation og Energi) den 27.-28. juni 2005.
Kommissionens forslag til den anden handlingsplan (2009-2012) for gennemførelse af EU’s narkostrategi for 2005-2012 forventes først fremsat i september 2008 sammen med evalueringen af den første handlingsplan.
Inden for området information og forskning agter formandskabet i overensstemmelse med den gældende handlingsplan at gennemføre tematiske debatter om henholdsvis tilvejebringelse af pålidelige og sammenlignelige oplysninger om centrale epidemiologiske indikatorer, udarbejdelse af klar information om nye narkotikatendenser og –mønstre samt udarbejdelse af et skøn over narkotikarelaterede offentlige udgifter.
Herudover lægger formandskabet op til vedtagelse af rådskonklusioner eller anbefalinger om narkotikasmugling og terrorisme, jf. ovenfor under terrorisme.
På udbudsbegrænsningsområdet forventes formandskabet at sætte fokus på reduktion af fremstillingen og udbuddet af syntetiske narkotika af typen ATS, indsatsen rettet mod hvidvaskning af penge samt forebyggelse af narkotikarelateret kriminalitet.
Formandskabet agter endvidere at fortsætte den tematiske debat om skadesreduktion i fængsler og sætte fokus på spørgsmålet om behandlingstilbuddenes kvalitet samt forbedringen af forebyggelsesprogrammer.
Herudover agter det slovenske formandskab at fokusere på relationerne til Vest-Balkan, ligesom det forventes, at arbejdsgruppen for Narkokriminalitet afholder trojkamøder med henholdsvis Afghanistan, Iran, USA, LAC, Ukraine og Vest-Balkan.
5. Schengen-samarbejdet
Den 6.-7. december 2007 blev der truffet afgørelse om fuld anvendelse af Schengen-reglerne i ni af de nye medlemsstater fra den 21. december 2007. Afgørelsen indebar, at den indre grænsekontrol fra den 21. december 2007 blev ophævet ved sø- og landegrænserne til Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet.
Ophævelsen af luftgrænsekontrollen forventes at finde sted den 30. marts 2008 som følge af de særlige forhold, der gør sig gældende vedrørende den overordnede koordinering af flytrafikken.
Inden for Schengen-evalueringen forventes formandskabet særligt at prioritere: 1) Opfølgning på udestående emner vedrørende Schengen-evalueringen af de nye medlemsstater, 2) Schengen-evaluering af Schweiz, forudsat at det juridiske grundlag kommer på plads, 3) forberedelse af Schengen-evalueringen af Bulgarien og Rumænien samt 4) vedtagelse af en aftale om, hvordan de eksisterende Schengen-medlemmer fremover skal evalueres.
Endvidere vil formandskabet i samarbejde med rådssekretariatet og Kommissionen arbejde videre på at sikre, at det nødvendige SIS-netværk fungerer, også efter den nuværende kontrakt automatisk udløber i november 2008.
Migrationen til anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) forventes desuden at blive et prioriteret spørgsmål under det slovenske formandskab. Der er opstået yderligere forsinkelser i arbejdet med udviklingen af SIS II, og det er tvivlsomt, om systemet som planlagt kan være klart til brug den 17. december 2008.
6. Eksterne relationer
Det slovenske formandskab forventes at fortsætte arbejdet med at implementere Strategien for den Eksterne Dimension af RIA, som blev vedtaget af RÃ¥det i december 2005, og som er planlagt at skulle opdateres i juni 2008 med vedtagelsen af et sæt rÃ¥dskonklusioner.Â
Formandskabet vil navnlig prioritere relationerne til Vest-Balkan, den europæiske naboskabspolitik og implementeringen af det handlingsorienterede papir baseret på køreplanen for et fælles område for frihed, sikkerhed og retfærdighed i forhold til Rusland. Temaerne for samarbejdet vil fortsat være bekæmpelsen af terrorisme og anden organiseret kriminalitet, herunder med fokus på narkotikakriminalitet og finansiering af terrorisme. Som hidtil forventes der afholdt trojkamøder på ministerniveau med henholdsvis Rusland og USA og Ukraine.
Herudover vil det slovenske formandskab forsøge at få færdigforhandlet en PNR-aftale med Australien.
Dyrevelfærd
Ændring af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet
Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) indeholder en nærmere redegørelse for Kommissionens politiske målsætninger på dyrevelfærdsområdet i de kommende år, herunder en oversigt over de konkrete initiativer, som Kommissionen agter at fremlægge til opfyldelse af handlingsplanens politiske målsætninger.
Det fremgår bl.a. af oversigten, at Kommissionen i løbet af 2007 vil fremlægge et forslag om ændring af fællesskabslovgivningen om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, herunder i forbindelse med aflivning som led i sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger.
På et veterinærdirektørmøde den 10. juli 2007 i Bruxelles har Kommissionen imidlertid oplyst, at de datoer, der fremgår af handlingsplanen, kun er vejledende. For så vidt angår forslaget om ændring af direktivet om beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, oplyste Kommissionen, at den økonomiske konsekvensanalyse vil blive færdiggjort over sommeren, og alt afhængigt af de fremskridt, der bliver gjort, vil forslaget være klar til fremsættelse i første halvdel af 2008.
Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit forslag, og indholdet heraf kendes derfor ikke.
Ændring af direktiv 86/609/EØF vedrørende beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål
Det fremgår ligeledes af Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010), at et forslag til ændring af dyreforsøgsdirektivet ville blive fremlagt af Kommissionen i 2006/2007. Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt sit forslag, hvorfor indholdet heraf ikke kendes. Det slovenske formandskab forventer imidlertid at sætte ændringen af dyreforsøgsdirektivet på dagsordnen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 19.-20. maj 2008 med henblik på udveksling af synspunkter. Det må derfor forventes, at Kommissionen vil fremlægge sit forslag under det slovenske formandskab.
Formueret
Forbrugerkredit – ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkreditaftaler og ændring af Rådets direktiv 93/13/EF
Kommissionen fremsatte den 11. september 2002 et forslag til direktiv om harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om forbrugerkredit (KOM(2002) 443 endelig). Ved udtalelse af 23. september 2003 forkastede Europa-Parlamentet Kommissionens forslag og opfordrede Kommissionen til at stille et nyt forslag. Den 2. april 2004 afgav Europa-Parlamentet endnu en udtalelse om forslaget og stillede i den forbindelse 152 ændringsforslag til direktivforslaget.
På den baggrund fremsatte Kommissionen den 28. oktober 2004 et ændret direktivforslag, som imidlertid blev trukket tilbage på Kommissionens eget initiativ i december 2004. Den 7. oktober 2005 har Kommissionen fremsat et nyt ændret direktivforslag (KOM(2005) 483 endelig).
Direktivforslaget skal afløse og samtidig modernisere det gældende forbrugerkreditdirektiv (direktiv 87/102/EØF, som ændret ved direktiverne 90/88/EØF og 98/7/EF).
Direktivforslagets anvendelsesområde er foreslået reduceret. Blandt andet omfatter det ændrede direktivforslag – i modsætning til forslaget af 11. september 2002 – ikke kreditaftaler sikret ved pant i fast ejendom. Endvidere er en række bestemmelser og forpligtelser for medlemsstaterne taget ud af direktivforslaget. Blandt andet er der ikke længere krav om registrering af kreditgivere og kreditformidlere, og det kræves ikke længere, at der oprettes en central database over skyldnere, der har gjort sig skyldig i betalingsforsømmelse.
Direktivforslaget indeholder dog fortsat forslag til en række væsentlige nye regler, som – i forhold til det gældende forbrugerkreditdirektiv – vil indebære en udvidet fællesskabsretlig regulering af området for forbrugerkredit. Det drejer sig navnlig om følgende forslag: Krav om, at reklamer for kreditaftaler ledsages af nærmere angivet information om årlige omkostninger i procent mv., krav om kreditgiver og kreditformidlers forudgående orientering og rådgivning af forbrugeren om årlige omkostninger i procent mv. og indførelse af en generel 14 dages fortrydelsesret ved indgåelse af kreditaftaler.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 1. november 2002. Justitsministeriet har i november 2005 iværksat en fornyet høring i sagen i lyset af det ændrede direktivforslag af 7. oktober 2005. Høringssvarenes hovedindhold er gengivet i et notat, der blev sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 17. maj 2006.
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 21. maj 2007 blev der opnået politisk enighed om selve direktivteksten. Den 20. september 2007 vedtog Rådet fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF.
Europa-Parlamentet foreslog den 16. januar 2008 ændringer til Rådets fælles holdning. Det forventes, at Rådet vil godkende de foreslåede ændringer.
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser (Rom I)[1]
Kommissionen har den 15. december 2005 vedtaget et forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om, hvilken lov der skal anvendes pÃ¥ kontraktlige forpligtelser (â€Rom Iâ€) (KOM (2005) 650 endelig). Forslaget tilsigter at erstatte Romkonventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes pÃ¥ kontraktlige forpligtelser.
Forslaget har til formål at harmonisere medlemsstaternes lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser.
Forslaget indeholder bl.a. generelle regler om aftaler om lovvalg i kontraktforhold og udfyldende regler i tilfælde af manglende aftale. Derudover indeholder forslaget særlige regler for bl.a. aftaler om lovvalget i forbrugeraftaler og individuelle arbejdsaftaler.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Retsudvalg den 16. juni 2006.
Forslaget er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 6.-7. december 2007 blev der efter uformelle forhandlinger mellem Europa-Parlamentet og Rådet konstateret enighed med Europa-Parlamentet om forslaget. Europa-Parlamentet havde forinden afgivet udtalelse om forslaget. Forslaget skal herefter vedtages af Rådet.
Det slovenske formandskab har oplyst, at forslaget forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 17.-18. april 2008.
Timeshare - Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets direktiv om visse aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, videresalg og bytte.
Kommissionen fremsatte i juni 2007 et forslag til direktiv om visse aspekter ved timeshare, varige ferieprodukter, videresalg og bytte.
Â
Forslaget, der indfører totalharmonisering på området, indebærer en væsentlig udvidelse af anvendelsesområdet i forhold til det gældende timesharedirektiv (direktiv 94/47/EF om beskyttelse af køber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom på timesharebasis).
Forslaget indeholder endvidere en række ændringer og præciseringer i forhold til det gældende direktiv, herunder en forlængelse af fristen for at træde tilbage fra en aftale omfattet af direktivet. Forslaget vurderes at have en række lovgivningsmæssige konsekvenser.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 20. juli 2007 og til Folketingets Retsudvalg den 23. juli 2007.
Forslaget er senest forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. november 2007.
På rådsmødet (konkurrenceevne) den 22.-23. november 2007 fremlagde det portugisiske formandskab en fremskridtsrapport vedrørende forhandlingerne om forslaget. Der blev endvidere på rådsmødet gennemført en kort udveksling af synspunkter vedrørende enkelte dele af forslaget.
Det slovenske formandskab har sat forslaget på den foreløbige dagsorden for rådsmødet (konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2008 med henblik på at opnå politisk enighed.
Direktiv om alternativ konfliktløsning (mægling)[2]
Kommissionen fremsatte den 22. oktober 2004 et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område (KOM(2004) 718 endelig).
Forslaget sigter mod at lette adgangen til konfliktløsning ved at fremme anvendelsen af mægling og sikre et hensigtsmæssigt forhold mellem mægling og retssager. Forslaget omfatter enhver proces, hvor to eller flere parter i en tvist selv forsøger på frivillig basis at nå frem til en aftale om bilæggelse af tvisten med bistand fra en mægler. Mægling omfatter dog ikke forsøg på at bilægge en tvist under en retssag om den pågældende tvist, som gøres af den ret eller den dommer, der påkender sagen. Forslaget indeholder visse minimumsstandarder for de enkelte medlemslandes regulering af mægling, herunder f.eks. regler om fortrolighed af indholdet af mæglingsforhandlinger og om eksigibilitet af aftaler, der er indgået efter mægling.
Grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg den 23. februar 2005.
Europa-Parlamentet har den 29. marts 2007 afgivet udtalelse om forslaget.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9. november 2007 blev der opnået politisk enighed om forslaget.
Forslaget forventes behandlet på rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 28.- 29. februar 2008 med henblik på vedtagelse af fælles holdning.
E-justice
Under det tyske formandskab i første halvÃ¥r af 2007 blev der indledt drøftelser om â€e-justiceâ€, hvorved forstÃ¥s benyttelse af informations- og kommunikationsteknologi, herunder f.eks. e-mail, videoafhøring, elektroniske lovdatabaser mv., inden for det retlige omrÃ¥de og mellem de retlige aktører.
På baggrund af konklusionerne fra rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 12.-13. juni 2007 blev der nedsat en permanent arbejdsgruppe i rådsregi, som skal arbejde med e-justice og yde teknisk bistand til Rådets øvrige arbejdsgrupper for at sikre en konsekvent anvendelse af it-teknologi på retsområdet.
Arbejdsgruppens arbejde er af ikke-lovgivningsmæssig karakter og er indtil videre baseret pÃ¥ frivillighed og fremme af â€best practiceâ€.
Arbejdsgruppen arbejder i øjeblikket med at skabe rammerne for etablering af en fælles europæisk e-justice-portal på Internettet, der skal have til formål at forbedre den elektroniske kommunikation mellem de retlige aktører i medlemsstaterne. Det er bl.a. en målsætning, at der skal etableres en række fælles søgesystemer, som skal give brugerne af portalen mulighed for at søge oplysninger i flere forskellige medlemsstaters registre samtidig. Det er herudover bl.a. hensigten, at e-justice-portalen skal indeholde en platform for anvendelse af videokonferenceudstyr til bevisoptagelse eller bevisførelse i grænseoverskridende sager.
Arbejdsgruppen har til brug for rÃ¥dsmødet i december 2007 udarbejdet en rapport, som redegør for arbejdet i gruppen og som foreslÃ¥r en række prioriteter for gruppens arbejde i første halvÃ¥r af 2008.Â
Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg forud for rådsmøderne (retlige og indre anliggender) henholdsvis den 12.-13. juni 2007 og den 6.-7. december 2007.
Det forventes, at e-justice vil blive sat på dagsordenen for et eller flere rådsmøder under det slovenske formandskab.
VÃ¥benregulering
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet.
Kommissionen har den 5. december 2007 fremlagt forslag til direktiv om forenkling af vilkår og betingelser for overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet.
Der findes i øjeblikket ikke noget EU-retligt regelsæt, der regulerer overførsler af forsvarsprodukter inden for Fællesskabets område. Der findes derfor forskellige reguleringer i de respektive medlemsstater, der adskiller sig meget fra hinanden med hensyn til procedurer, anvendelsesområde og frister.
                                    Â
Forslaget har til formål at forenkle og harmonisere vilkår og betingelser for overførsler af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet og herved så vidt muligt skabe fri bevægelighed for disse produkter.
For så vidt angår forenkling er det intentionen at indføre et system, der i stedet for konkrete individuelle tilladelser baserer sig på, at leverandører af dele og komponenter til forsvarsmateriel kan meddeles licenser, som bemyndiger leverandørerne til at levere deres produkter til modtagere inden for EU, uden at der i afsenderlandet skal indhentes konkrete tilladelser til dette.
Dette skal dog kun gælde ved leverancer til nærmere angivne modtagere, herunder modtagervirksomheder, der i modtagerlandet er blevet certificeret til at modtage denne type produkter.
For så vidt angår harmonisering indeholder direktivforslaget i forlængelse heraf nogle fælles kriterier for, hvornår og under hvilke betingelser medlemsstaterne kan meddele sådanne leverandørlicenser og modtagercertifikater.
Såfremt virksomhederne er godkendt til at levere eller modtage de pågældende produkter, skal virksomhederne herefter frit kunne overføre deres produkter inden for det indre marked,[3] uden at myndighederne i de relevante lande skal give yderligere tilladelser til dette.
Forslaget forventes præsenteret af Kommissionen på rådsmødet (konkurrenceevne) den 25.-26. februar 2008.
[1] Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdam-traktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslÃ¥s i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.Â
[2] Forslaget er fremsat med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV. Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, finder derfor anvendelse. Foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten, vil ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
[3] For så vidt angår eksport af forsvarsmateriel til lande uden for EU vil det fortsat være op til medlemslandene selv at fastsætte regler herfor, idet EU ikke har kompetence på dette område.