|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN
|
Besvarelse af spørgsmÃ¥l 3 ad KOM(2007) 0037 â€Forslag til Europa-Parlamentets og RÃ¥dets forordning om akkrediterings- og markedstilsynskrav i forbindelse med markedsføring af produkter†stillet af Folketingets Europaudvalg den 21. januar 2008.   Â
Ministeren bedes – som lovet på Europaudvalgets møde den 18. januar 2008 – oversende et notat, der redegør for hvilke forbrugerorganisationer og miljøorganisationer, som deltager i arbejdet i de nationale akkrediteringsinstitutioner samt i standardiseringsorganisationerne. Desuden bedes notatet redegøre for, hvilken økonomisk støtte, som gives til forbrugerorganisationer og miljøorganisationer til at dække deres omkostninger til personale, transport m.v. i forbindelse med deres deltagelse i dette arbejde med akkreditering og standardisering.
Svar: Jeg har forelagt spørgsmålet for Dansk Standard og det danske akkrediteringsorgan DANAK.
Standardisering Dansk Standard har etableret et forum for forbrugerinddragelse – Forbrugerkomitéen. Forbrugerkomitéen har eksisteret i mere end 40 år og består af følgende parter: Forbrugerrådet, Sikkerhedsstyrelsen, Forbrugerstyrelsen og Dansk Varefakta Nævn. Komitéen rådgiver Dansk Standard om, hvordan forbrugerinteresser varetages bedst muligt i standardiseringsarbejdet.
Dansk Standard oplyser desuden, at følgende forbruger- og miljøorganisationer har deltaget i standardiseringsudvalg i 2007:
Forbrugerrådet er derudover repræsenteret i Standardiserings Politisk Forum, der rådgiver Dansk Standard om standardiseringspolitiske emner – både nationalt og internationalt. Standardiserings Politisk Forum har yderligere foreslået 92-gruppen for bæredygtig udvikling at lade sig repræsentere.
Jeg kan oplyse, at forbruger- og miljøorganisationerne ikke betaler for at deltage i Dansk Standards standardiseringsudvalg. Desuden får de refunderet udgifter i form af rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i møder i de europæiske og internationale standardiseringsudvalg.
Finansiering af udgifterne sker via de statslige midler til Dansk Standard. Dansk Standard modtager en årlig bevilling over finansloven, og Økonomi- og Erhvervsministeriet indgår på denne baggrund en resultatkontrakt med Dansk Standard om udmøntning af midlerne. I 2007 er der brugt 273.000 kr. af resultatkontraktmidlerne til forbrugerkomitéens arbejde. Disse midler dækker også rejseudgifterne i forbindelse med miljøorganisationernes deltagelse i standardiseringsudvalg. Dertil kommer gratis deltagelse i en række standardiseringsudvalg svarende til et beløb på ca. 400.000 kr.
Akkreditering DANAK oplyser, at Forbrugerrådet er repræsenteret i DANAK´s bestyrelse.
På europæisk plan samarbejder de nationale akkrediteringsorganer i EA (European co-operation for Accreditation), der bl.a. har ansvaret for evaluering af de nationale akkrediteringsorganer. EA har i samarbejde med EU Kommissionen etableret en komite, der rådgiver EA i strategiske, politiske og tekniske spørgsmål. Forbrugerrådet er udpeget af de europæiske forbrugerorganisationer som medlem af EA’s rådgivende udvalg.
ANEC (den europæiske forbrugerorganisation for forbrugerindflydelse på standardisering, certificering og akkreditering) afholder Forbrugerrådets rejseudgifter ved deltagelse i EA´s rådgivende udvalg.
|
|
ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K
Tlf.          33 92 33 50 Fax         33 12 37 78 CVR-nr   10 09 24 85 www.oem.dk
|