|
|
|
|
|
|
Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 25. februar 2008
Resumé
På rådsmøde for konkurrenceevne den 25.-26. februar ventes en drøftelse af Kommissionens strategiske rapport om implementeringen af Lissabon-strategiens første cyklus KOM(2007) 803, Kommissionens forslag til Fællesskabets Lissabon-program (CLP) KOM(2007) 80, Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinier for den næste Lissabon-cyklus (2008-10), og Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger. Drøftelsen vil resultere i vedtagelse af et Key Issues Papir, som er Konkurrenceevnerådets bidrag til drøftelsen af Lissabon-strategien på det Europæiske Råd i marts 2008.
Kommissionen anfører i sin strategiske rapport, at den væsentligste udfordring i næste Lissabon-cyklus er gennemførelse af udestÃ¥ende reformer. Der lægges derfor ikke op til en ændring af de Integrerede Retningslinier, og der lægges op til forholdsvis moderate justeringer af den tilhørende tekst. Tilsvarende lægges alene op til â€finjustering†af de landespecifikke anbefalinger i lyset af reformfremskridt igennem det seneste Ã¥r.
Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er positiv, og Danmark er et af 6 lande, hvor Kommissionen ikke foreslår landespecifikke anbefalinger. Fokusområder (points-to-watch) for Danmark er en forbedring af funktionen af elektricitets og gasmarkedet, forøgelse af arbejdsudbuddet og forbedring af folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Fremskridt i ft. konkurrencelovgivning og emissionsreduktioner gør, at disse ikke længere medtages som fokusområder.
Kommissionen foreslÃ¥r, at Fællesskabets Lissabon-program, som udstikker hovedlinierne for Lissabon-reformindsatsen pÃ¥ fællesskabsniveau, for 2008-10 fokuseres indenfor 10 hovedmÃ¥l, der blandt andet dækker en â€Small Business Actâ€, reduktion af EU administrative byrder, bedre rammebetingelser for innovation med skabelse af et fællesskabspatent, indre marked for el og gas, etablering af rammer til at realisere EU’s 2020-mÃ¥l for klima og vedvarende energi.
I formandskabets udkast til et Key Issues Papir bekræftes, at Lissabon-strategiens Integrerede Retningslinier fortsat er gyldige og at fokus i næste cyklus (2008-2010) i overensstemmelse med Kommissionens udspil derfor skal være på implementering af reformer. Som bidrag fra Konkurrenceevnerådet til drøftelsen af Lissabon-strategien på det Europæiske Råd foreslås en række anbefalinger fsva. øget investering i viden, forskning og innovation, frigørelse af forretningsmulighederne hos små og mellemstore virksomheder, styrkelse af en miljømæssig bæredygtig økonomi samt tiltag for at sikre europæisk succes på det globale marked.
1.        Baggrund og indhold
På rådsmøde for konkurrenceevne den 25.-26. februar ventes en drøftelse af Kommissionens strategiske rapport om implementeringen af Lissabon-strategiens første cyklus KOM(2007) 803, Kommissionens forslag til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-10 (CLP) KOM(2007) 804, Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinier for den næste Lissabon-cyklus (2008-10), og Kommissionens forslag til landespecifikke anbefalinger. Drøftelsen vil resultere i vedtagelse af et Key Issues Papir, som er Konkurrenceevnerådets bidrag til drøftelsen af Lissabon-strategien på det Europæiske Råd i marts 2008, hvor de samlede Integrerede Retningslinier, inklusiv landeanbefalinger og Fællesskabets Lissabon-program for 2008-10 (CLP), vil blive vedtaget.
Kommissionens strategiske rapport
Kommissionen har den 11. december 2007 fremlagt sin strategiske rapport om Lissabon-strategien, jf. KOM(2007) 803. Konkurrenceevnerådet ventes den 25.-26. februar 2008 at drøfte Kommissionens forslag.
Kommissionens strategiske rapport til Det Europæiske Råd i foråret 2008 indeholder tre hoveddele: 1. del redegør for Kommissionens forslag til videreførelse af Lissabon-strategien for perioden 2008-2010, herunder en samlet vurdering af de nationale reformprogrammer (NRP) inklusiv konkrete forslag til handling for fire politikområder, hvor evalueringen af NRP har tydeliggjort særlige mangler og udviklingspotentiale. 2. del består af kapitler for hvert NRP, hvori Kommissionen giver en landespecifik vurdering. 3. del omfatter forslag til et nyt Lissabon-program for Fællesskabet for 2008-10, der kan understøtte og supplere de nationale reformprogrammers implementering af strategien.
I den generelle evaluering for implementeringen af Lissabon-strategien konstaterer Kommissionen fsva. den makro-økonomiske situation, at de økonomiske udsigter for EU er gode. Væksten for 2007 forventes at blive 2,9% (ift. 1,8% i 2005) samt at fortsætte på ca. 2,4% i 2008. Strukturreformer har bidraget til at øge den anslåede potentielle vækstrate for BNP i euroområdet med 0,2 procentpoint siden 2005 til ca. 2,25 % i 2007. Der er fortsat behov for, at enkelte medlemslande forbedrer bæredygtigheden af deres offentlige finanser og det er ikke alle, der har formået at udnytte det økonomiske opsving til at få gennemført de nødvendige reformer. Endelig konstaterer Kommissionen, at alle medlemsstaterne har fastsat et nationalt mål for investeringer i Forskning og Udvikling (F&U) samt at ca. halvdelen af medlemslandene har udviklet eller er i gang med at udvikle arbejdsmarkedspolitikker baseret på en flexicurity-tilgang, men at flere lande fortsat ikke har fået moderniseret deres arbejdsmarkeder.
Kommissionens forslag til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-10 (CLP) KOM(2007) 804
I sit forslag til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-10 fremsætter Kommissionen 10 målsætninger for reformer på EU-niveau, der har til hensigt at supplere og styrke de nationale foranstaltninger under de nationale reformprogrammer i den kommende treårige cyklus (2008-2010). De 10 målsætninger er baseret på de integrerede retningslinier samt de fire prioritetsområder for Lissabon-strategien og omfatter følgende hovedmålsætninger i overskriftsform, der skal være opfyldt i 2010:
1. Kommissionen vil foreslå en fornyet social og arbejdsmarkedspolitisk dagsorden i midten af 2008 samt forstærke anerkendelse af kvalifikationer og forbedre muligheder for overførsel af pensioner mv. på tværs af EU.
2. Kommissionen vil i 2008 fremsætte forslag om en fælles politik pÃ¥ immigrationsomrÃ¥det, herunder et â€EU blue card†for højtkvalificerede arbejdere.
3. Fællesskabet vil vedtage en " Small Business Act " for at realisere vækstpotentialet i små og mellemstore virksomheder, herunder hvor muligt ved fritagelse fra byrdefulde administrative krav i EU-lovgivning.
4. Fællesskabet vil bevæge sig mod målet om reduktion af EU-drevne administrative byrder med 25 % i 2012, bl.a. ved fuld gennemførelse af det løbende forenklingsprogram for eksisterende EU-lovgivning.
5. Fællesskabet vil styrke det indre marked, skabe større konkurrence inden for tjenesteydelser, herunder fuld gennemførelse af servicedirektivet, og gennemføre yderligere foranstaltninger for at integrere markedet for finansielle tjenesteydelser.
6. Den "femte frihedsrettighed" (fri bevægelighed for viden) vil blive realiseret ved bl.a. at øge mobiliteten for forskere på tværs af grænser og virkeliggøre Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
7. Fællesskabet vil forbedre rammebetingelserne for innovation, især i forhold til venturekapital og intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ved skabelsen af et fællesskabspatent.
8. Fællesskabet vil færdiggøre det indre marked for energi samt vedtage en pakke om rammerne til at realisere EU’s 2020-mål for klima og vedvarende energi.
9. Fællesskabet vil fremme en erhvervspolitik rettet mod en mere bæredygtig produktion og forbrug med fokus pÃ¥ vedvarende energi og CO2-effektive produkter, herunder ved et indre marked for miljøteknologier og revision af energibeskatningsÂdirektivet.
10. I tillæg til Doha-runden vil Fællesskabet forhandle bilateralt med vigtige handelspartnere for at fremme samhandel og integration med nabo- og kandidatlande samt skabe et fælles rum for regler og standarder, bl.a. ved udvikling af Det Transatlantiske Økonomiske Råd og en international aftale om bekæmpelse af forfalskninger.
De 10 ovennævnte foranstaltninger vurderer Kommissionen at være de mest hastende og mest betydende for en økonomisk reform, som kan gennemføres i perioden 2008-2010. De initiativer og tiltag, der skal udfylde 10 hovedmål, er alene beskrevet i overskriftform. På nogle delområder er der tale om videreførelse af pågående arbejde og initiativer, mens det på andre delområder må påregnes at Kommissionen i løbet af 2008-10 vil fremkomme med nye initiativer. For at sikre opfyldelse af Fællesskabets Lissabon-program foreslår Kommissionen udarbejdelsen af en årlig gennemførelsesrapport, der vurderer med hvor stor succes, Fællesskabet gennemfører de konkrete foranstaltninger. På grundlag af gennemførelsesrapporten vil Det Europæiske Råd på forårstopmøderne skulle gøre status og om nødvendigt fastsætte nye retningslinier som led i dets årlige overordnede vurdering af Lissabon-strategien.
Kommissionens forslag til Integrerede Retningslinier for den næste Lissabon-cyklus 2008-2010
I Kommissionens forslag til videreførelse af Lissabon-strategien understreges, at den vigtigste udfordring for medlemsstaterne i den næste cyklus er at gennemføre de udestÃ¥ende reformer. Der lægges derfor ikke op til væsentlige ændringer af de integrerede retningslinier. Det er den generelle vurdering, at der er fremskridt i reformarbejdet i medlemsstaterne – og Lissabon-strategien er begyndt at levere de ønskede resultater. Derfor er det af afgørende betydning at fastholde momentum og styrke reformindsatsen indenfor omrÃ¥der, hvor der i 2007 var begrænset fremskridt, specielt i forhold til at fremme konkurrence (særligt i servicesektoren og pÃ¥ energimarkederne) samt at sikre implementering af â€flexicurityâ€. Derfor foreslÃ¥r Kommissionen at opretholde de nuværende anbefalinger og udelukkende finjustere dem i lyset af de fremskridt, der er gjort, siden de blev vedtaget i forÃ¥ret 2007. Kommissionens forslag til videreførelsen af de integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse for perioden 2008-2010 er i overskriftsform sÃ¥ledes:
Makroøkonomiske retningslinier
(1) At sikre økonomisk stabilitet med henblik på bæredygtig vækst
(2) At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed som grundlag for øget beskæftigelse
(3) At fremme en vækst- og beskæftigelsesorienteret samt effektiv ressourceallokering
(4) At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst
(5) At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, strukturpolitikker og beskæftigelsespolitikker
(6) At bidrage til en dynamisk og velfungerende ØMU
Mikroøkonomiske retningslinier
(7) At øge og forbedre investeringerne i F&U, navnlig fra det private erhvervsliv
(8) At fremme alle former for innovation
(9) At lette spredning og effektiv anvendelse af informations- og kommunikationsteknologi og udvikle et bredt favnende og inkluderende informationssamfund
(10) At styrke det europæiske industrielle grundlags konkurrencefordele
(11) At tilskynde til bæredygtig ressourceanvendelse og styrke synergierne mellem miljøbeskyttelse og vækst
(12) At udbygge og uddybe det indre marked
(13) At sikre åbne og konkurrenceprægede markeder i og uden for Europa og høste fordelene ved globaliseringen
(14) At skabe et mere konkurrencedygtigt erhvervsklima og tilskynde til privat initiativ gennem bedre regulering
(15) At fremme en mere iværksætterorienteret kultur og skabe et miljø, der støtter SMV'er
(16) At udvide, forbedre og sammenkoble infrastrukturerne i Europa og færdiggøre prioriterede grænseoverskridende projekter.
Beskæftigelsesretningslinier
(17) At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og styrket social og territorial samhørighed
(18) At anlægge en livscyklustilgang til arbejde
(19) At sikre rummelige arbejdsmarkeder, gøre det mere attraktivt at arbejde og sikre, at det betaler sig at arbejde for de jobsøgende, herunder dårligt stillede og ikke-erhvervsaktive
(20) At forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene
(21) At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres
(22) At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling af arbejdskraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer
(23) At øge og forbedre investeringer i menneskelig kapital
(24) At tilpasse uddannelsessystemerne til de nye kompetencekrav.
Til hver enkelt retningslinie er knyttet en indledende, uddybende tekst, og der er generelt set lagt op til forholdsvis moderate justeringer i forhold til teksten fra den første cyklus af den relancerede Lissabon-strategi i 2005. Her afspejler en række af tekstjusteringerne rådskonklusioner fra den mellemliggende periode. Eksempelvis inkluderer teksten i relation til bæredygtig ressourceanvendelse mv. (retningslinie 11) nu en reference til de 2020-mål for reduktion af CO2-udledning som DER vedtog i foråret 2007.
Det Europæiske Råds
forårsmøde i 2006 fastlagde fire prioritetsområder for Lissabon-strategien (1.
beskæftigelse og investering i mennesker; 2. et mere dynamisk erhvervsmiljø; 3.
forskning, udvikling og innovation; samt 4. energi og klima). Kommissionen
bekræfter i sit forslag til integrerede retningslinjer de fire
prioritetsområder og foreslår med henblik på drøftelse på Det Europæiske Råds
møde i marts 2008 en række nye foranstaltninger på hvert af de fire områder:
· For så vidt angår investeringer i menneskelig kapital og modernisering af arbejdsmarkederne opfordres medlemsstaterne bl.a. til at inddrage flexicurity-strategier i deres 2008-10 NRP’er, øge udbud af børnepasning, udarbejde handlingsplaner og fastsætte mål for en nedsættelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, og at forbedre de grundlæggende læsefærdigheder. Kommissionen vil bl.a. foreslå en fælles immigrationspolitik.
· Hvad angÃ¥r erhvervsklimaet lægges der op til en sÃ¥kaldt â€Small Business Act†der har til formÃ¥l at frigøre vækstpotentialet i smÃ¥ og mellemstore virksomheder. Med en Small Business Act ønsker man at fastlægger kriterier for og de konkrete foranstaltninger til støtte for SMV'er i hele deres livscyklus gennem bl.a. en særlig, privat selskabsvedtægt tilpasset til SMV'ernes behov, fritagelse for byrdefulde retlige krav, lettere adgang til risikovillig kapital, beskyttelse af virksomhedernes ideer, støtte til rekruttering og omskoling af personale, fremme af deres deltagelse i offentlige udbud samt tættere forbindelser til universiteter og forskningscentre. Ud over Small Business Act fastholdes fokus pÃ¥ en reduktion af EU administrative byrder med 25 pct. i 2012, og medlemslandene opfordres til at fastsætte tilsvarende mÃ¥l for reduktion af administrative byrder. Medlemslandene opfordres endvidere til fuld implementering af servicedirektivet og at fortsætte med modernisering af offentlig administration.
· For så videt angår viden (uddannelse, forskning og udvikling samt innovation), foreslås tiltag for realiseringen af den såkaldte "femte frihed" – fri bevægelighed for viden – ved at oprette et egentligt europæisk forskningsrum og en fælles jurisdiktion for patenter på økonomisk rimelige vilkår. På fællesskabsniveau lægges således bl.a. op til skabelsen af et fællesskabspatent. Medlemslandene opfordres bl.a. til at udarbejde nationale bredbåndsstrategier og tilstræbe at 30% af EU's befolkning og alle skoler har bredbåndsadgang senest i 2010.
· Med hensyn til energi- og klimaændringer understreges betydningen af at gennemføre det indre marked for el og gas og medlemsstaterne opfordres til at fastsætte obligatoriske mål for energireduktion i offentlige bygninger og systematisk inddrage energieffektivitet som et af tildelingskriterierne i offentlige udbud. Medlemslandene opfordres bl.a. til at tage deres økonomiske instrumenter op til revision, herunder beskatning, subsidier og gebyrer samt at forbedre sammenkoblingen af energinet.
Landespecifikke anbefalinger
Kommissionen har på linie med sidste år udarbejdet landespecifikke anbefalinger/henstillinger som supplement til de integrerede retningslinier. De landespecifikke anbefalinger afspejler Kommissionens vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og er behov for øget indsats til håndtering af disse. De landespecifikke retningslinjer omfatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes reformfremskridt og udpeger en række fokusområder (points-to-watch) eller anbefalinger for landenes videre reformarbejde. Kommissionen lægger op til, at de landespecifikke retningslinier overordnet fastholdes uændret og justeres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i foråret 2007.
Landeanbefalingerne er generelt bredt formulerede, således at der inden for de enkelte områder er frihed for landene i den praktiske politikimplementering. Anbefalingerne er i vid udstrækning fokuseret på styrkelse af effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem flexicurity, forbedringer af uddannelsessystemerne og livslang læring samt forbedring af finanspolitisk holdbarhed. Styrket forskning og udvikling samt forbedring af konkurrencen på produkt- og servicemarkeder og i energisektoren figurerer også i anbefalingerne for en række lande.
De samme 6 lande som sidste Ã¥r, herunder Danmark, er tildelt topkarakter (â€meget gode fremskridtâ€) i den overordnede bedømmelse af reformfremskridt, og for disse 6 lande har Kommissionen i lighed med sidste Ã¥r ikke foreslÃ¥et landespecifikke anbefalinger (men alene fokusomrÃ¥der).
For mange af de øvrige lande er Kommissionens forslag til anbefalinger uændrede, om end de konkrete formuleringer i anbefalingerne i flere tilfælde kan være ændret. For flere lande er antallet af anbefalinger dog blevet reduceret. Tilsvarende er antallet af fokusområder blevet reduceret for mange lande. Det bemærkes, at der nu også kommer landeanbefalinger for Rumænien og Bulgarien, der først blev EU-medlemmer per 1. januar 2007.
Vurdering af Danmarks nationale reformprogram
Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er altovervejende positiv. I evalueringen understreges, at Danmark overordnet set har opnået meget gode fremskridt med implementeringen af det nationale reformprogram for perioden 2005-2007. Ligeledes påpeges det i rapporten, at Danmark har fastholdt en stærk økonomisk vækst og har gennemført de nødvendige reformer til at kunne håndtere den makroøkonomiske udfordring, der følger af en aldrende befolkning.
Kommissionen konstaterer, at Danmark fortsat ligger helt i front i forhold til udviklingen af et videnssamfund og det bemærkes, at der er taget yderligere tiltag til at forbedre det attraktive virksomhedsmiljø med reduktion af de administrative omkostninger på 9,7% i perioden 2001-2006. Danmark har gjort store fremskridt med at forbedre konkurrencelovgivningen og der er opnået gode resultater med hensyn til miljømæssig bæredygtighed. Der er gjort en indsats for at forbedre funktionen af elektricitets- og gasmarkedet, ligesom der er taget en række initiativer for at styrke uddannelsesområdet. Kommissionen påpeger endvidere, at Danmark klarer sig glimrende for så vidt angår beskæftigelsesindikatorerne, og at der er gjort fremskridt med den arbejdsmarkedspolitiske udfordring om at øge arbejdsudbuddet. Endelige fremhæver Kommissionen Lissabon-kontaktudvalgets positive betydning for at sikre ejerskab af det nationale reformprogram også på regionalt og lokalt niveau samt hos arbejdsmarkedets parter.
Ved sidste års evaluering påpegede Kommissionen fem områder, som man fra dansk side skulle fokusere på: 1) forøgelse af arbejdskraftudbuddet på mellemlang sigt, 2) gennemførelse af planlagte reformer af konkurrencelovgivningen, 3) fortsat at forbedre funktionen af elektricitets- og gasmarkedet ved at øge den indbyrdes sammenkobling af energimarkederne, 4) fastlæggelse af yderligere politikker og foranstaltninger til begrænsning af emissioner, og 5) styrkelse af folkeskole- og ungdomsuddannelser og forøgelse af antallet af studerende, der færdiggør en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.
Kommissionen fastholder, at Danmark fortsat bør være opmærksom på punkterne 1, 3 og 5, mens punkt 2 om konkurrencelovgivningen samt punkt 4 om emissionsreduktioner, ikke fortsat er særlige fokusområder for Danmark. Kommissionen noterer således, at følgende tre fokusområder bør være genstand for videre opfølgning:
· Fortsat gennemførelse af forbedringer af funktionen af elektricitets- og gasmarkedet ved at øge den indbyrdes sammenkobling af energimarkederne.
· Forøgelse af arbejdsudbuddet og arbejdstiden på mellemlang sigt, herunder yderligere initiativer, der skal styrke incitamenterne til at arbejde, og yderligere bestræbelser på at integrere ældre, indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.
· Omkostningseffektiv styrkelse af tiltag, der sigter mod at forbedre folkeskolen og ungdomsuddannelserne og øge antallet af studerende, der gennemfører en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, med henblik på at nå de ambitiøse mål, som er fastsat.
Key issues papir
Formandskabet (Slovenien) har fremlagt et udkast til et Key Issues Papir, til vedtagelse på Konkurrenceevnerådet d. 25-26. februar. Dette Key Issue Paper vil udgøre Konkurrenceevnerådets bidrag til mødet i Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008.
Udkastet til Key Issue Paper hilser Kommissionens strategiske rapport om iværksættelsen af den ny cyklus (2008-2010) for Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse velkommen. Desuden deler udkastet til Key Issue Paper Kommissions analyse af, at de nuværende integrerede retningslinier fortsat er gyldige for den kommende cyklus. Endvidere understreger udkastet til Key Issue Paper behovet for fortsat implementering af strukturelle reformer samt fælles tiltag på medlemsstats- og fællesskabsniveau.
Herudover opstiller udkastet til Key Issue Paper en række konkrete anbefalinger indenfor de af Lissabon-strategiens 4 prioritetsområder, der henhører under Konkurrenceevnerådets ressort, dvs.: a) investering i viden, forskning og innovation samt b) Frigørelse af forretningsmulighederne, navnlig hos små og mellemstore virksomheder (SMV). Derudover er der desuden anbefalinger fsva. c) miljømæssig bæredygtig økonomi samt d) europæisk succes på det globale marked.
A. Øget investering i viden, forskning og innovation
Der skal sikres øget og bedre finansiering til forskning, innovation og videregående uddannelse, og tiltag for at nå Lissabon-strategiens målsætning om 3 % af BNP til forskning og udvikling (F&U) i 2010 bør styrkes. Medlemsstaterne bør i de nationale reformprogrammer fremlægge fremskridt i forhold til deres nationale målsætninger for investeringer i F&U, samt hvorledes de nationale F&U-strategier bidrager til realiseringen af det europæiske forskningsrum (ERA). Konkret anbefales bl.a. videreudvikling af initiativer for fælles forskningsprogrammer, udvikling af strategier for internationalt videnskabeligt og teknologisk samarbejde, hurtig gennemførelse af de fire vedtagne fælles teknologiinitiativer og en snarlig vedtagelse af det femte initiativ om brændselsceller og brint, en hurtig iværksættelse af det europæiske institut for innovation og teknologi (EIT), styrkelse og videreudvikling af den europæiske forskningsinfrastruktur samt øget støtte til innovative SMV’er, der udøver forskning.
For at sikre en vellykket overgang til en konkurrencedygtig videnøkonomi skal skabes "en femte frihed" om fri bevægelighed for viden, og medlemslandene og Kommissionen opfordres til at identificere og fjerne barrierer herfor. Kommissionen og medlemslandene opfordres bl.a. til at tage konkrete initiativer til at øge de menneskelige ressourcer inden for forskning samt øge mobilitet og karrieremuligheder. Kommissionens hensigt om at fremlægge en meddelelse herom hilses velkommen. Medlemslandene opfordres endvidere til at fortsætte med gennemføre reformer af de videregående uddannelser, herunder modernisere universiteterne, så de kan udfolde deres potentiale i videntrekanten, og sætte stærkere fokus på livslang læring. Endelig konstateres, at frivillige retningslinier for håndteringen af intellektuelle ejendomsrettigheder fra offentlig forskning er nødvendig, og Kommissionen opfordres til at fremlægge sine anbefalinger og et IP-charter (med sådanne frivillige retningslinier) med henblik på vedtagelse i indeværende år.
B. Styrkelse af erhvervspotentialet, særligt for SMV’er
Et velfungerede indre marked skal bidrag til at realisere det uudnyttede potentiale til gavn for borgere, forbrugere og virksomheder. Dette skal ske gennem vedtagelse af indre markedspakken på vareområdet snarest muligt og en effektiv implementering af servicedirektivet. For at styrke EU’s konkurrenceevne skal det indre marked være åbent såvel internt som eksternt.
Som led i forbedring af EU's konkurrenceevne skal der sikres fremgang i forhold til bedre regulering. Tiltag for at nå målet om en 25% reduktion af de administrative byrder i 2012 skal fastholdes.
De små og mellemstore virksomheder (SMV) kan bidrage betydeligt til vækst og beskæftigelse i Europa. Derfor bør der udarbejdes og vedtages en såkaldt ’Small Business Act’ med henblik på at styrke SMV’ernes konkurrenceevne og hjælpe dem til at handle på tværs af grænser. Der skal introduceres undtagelser til SMV’erne fra EU’s administrative krav.
C. Miljømæssig bæredygtig økonomi
Der skal udvikles en erhvervspolitik rettet mod mere bæredygtig produktion og forbrug med fokus på vedvarende energi og ressourceeffektive produkter, tjenesteydelser og teknologier. I den forbindelse skal der bl.a. skabes favorable markedsbetingelser for miljøvenlige teknologier, produkter og tjenesteydelser.
D. Europæisk succes på det globale marked
I lyset af de muligheder og udfordringer, der følger med globaliseringen, skal det sikres, at EU forbliver åbent og at man samtidig søger at øge markedsadgang i tredjelande således at der opnås gensidige fordele for alle involverede parter. EU bør spille en førende rolle i forhold til de multilaterale Doha-forhandlinger og samtidig indgå bilaterale aftaler med væsentlige handelspartnere. Herudover forslås det, at EU skal styrke den strategiske dialog med nøglelande for at skabe gensidige, sikre adgangsmuligheder til strategiske råvarer, samt promovere højere og øget konvergens mellem standarder.
2.        Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke været hørt i sagen.
3.        Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
4.        Gældende dansk ret
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.
5.        Høring
Formandskabets udkast til Key Issue Paper har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist d. 1. februar.
I specialudvalget for konkurrenceevne og vækst er der modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, LO, Dansk Industri, Akademikernes Central Organisation og Forbrugerrådet.
Forbrugerrådet oplyser at de ikke har bemærkninger til udkastet til Key Issue Paper.
Dansk Erhverv (DE) oplyser at de overordnet set støtter op om fokus pÃ¥ implementering af igangværende reformer. I forhold til punkt A: Øget investeringer i viden, forskning og innovation nævner DE, at de støtter den øgede fokus pÃ¥ innovation, herunder bestræbelserne for at etablere en 5. frihed â€videnâ€, dog næver DE at realiseringen af et indre marked for viden forudsætter at EU fÃ¥r etableret et fælles EU-patentsystem. I forhold til punkt B: Styrkelse af erhvervspotentialet, særligt for SMV’er som bl.a. omhandler det indre marked efterlyser DE markedsorienterede tiltag, herunder et opgør med protektionistiske tendenser. DE understreger ogsÃ¥ behovet for en øget fokus pÃ¥ servicesektoren. I forlængelse af dette understreger DE endvidere behovet for en effektiv implementering af service direktivet. I forhold til bedre regulering opfordrer DE til at regeringen fastholder sit pres pÃ¥ Kommissionen for at 25 % reduktionsmÃ¥let bliver efterlevet. I forhold til SMV’er hilser DE Small Business Act velkommen, men efterlyser konkrete tiltag i forhold til SMV’er.
I forhold til punkt D: Den eksterne dimension fremfører DE at de beklager den stigende tendens til protektionisme og efterlyser i denne forbindelse en reform af EU’s handelsdefensive, der tager hensyn til de europæiske og danske virksomheder, der producerer i udlandet.
LO oplyser at de overordnet set er positivt indstillet overfor det videre arbejde med Lissabon-strategien og anerkender, at det nu er blevet tilføjet, at der skal tages hensyn til den sociale dimension i forhold til det indre marked. LO kommenterer, at i forhold til bedre regulering er det vigtigt at administrative lettelser ikke underminerer andre formål som fx arbejdstagerrettigheder eller sikkerhedsforpligtelser. LO kommenterer endvidere at det er vigtigt at indtænke medarbejdernes rolle i forbindelse med styrkelsen af rammevilkårene for små og mellemstore virksomheder og i denne forbindelse så de gerne en fokus på medarbejderdreveninnovation.
Dansk Industri (DI) oplyser i forhold til punkt A: Øget investeringer i viden, forskning og innovation at de anser det for vigtigt, at der sker en fortsat videreudvikling af det Europæiske Forskningsrum (ERA), herunder at der bør ske en sammentænkning af de eksisterende forskningsprogrammer. DI bakker op om den femte frihed og i denne forbindelse bemærker de at fokus bør være på vidensoverførsel til og mellem virksomheder. Herudover bemærker de at øget forskermobilitet inden for EU også bør sammentænkes med fokus på tiltrækning af forskere udefra. DI understreger ligeledes behovet for velfungerende europæisk patentsystem.
I forhold til punkt B: Styrkelse af erhvervspotentialet, særligt for SMV’er henviser DI til deres høringssvar af 21.januar 2008 i forbindelse med Indre Markeds Strategien. Her fremfører DI bl.a. at de i forhold til SMV’er hilser Kommissionens plan om en â€small business act†velkommen, da dette vil give bedre fokus pÃ¥ SMV’ernes udfordringer, særligt for sÃ¥ vidt angÃ¥r administrative byrder, innovation og IPR. Dog mÃ¥ en specifik SMV politik ikke medføre en skævdeling af konkurrencen eller medføre en lempelse af produktkrav for SMV’er.
I forhold til C: Miljømæssig bæredygtig økonomi bemærker DI at det er vigtigt at sammentænke allerede eksisterende retsakter såsom ECO-direktivet, med nye forslag således at der ikke bliver iværksat sideløbende initiativer med sammenfaldende indhold.
I forhold til punkt D: Den eksterne dimension støtter DI op om tanken at et velfungerende indre marked er forudsætningen for EU’s konkurrenceevne udadtil. Herudover støtter DI fuldt ud en flerstrenget tilgang til handelsaftaler, der både inkluderer det multi- og bilaterale spor.
Akademikernes Centralorganisation (AC) bemærker i forhold til punkt A: Øget investeringer i viden, forskning og innovation at de finder det positivt, at der fokuseres pÃ¥ human kapital, innovation og iværksætteri. AC støtter op om den femte frihed â€viden†og bakker ligeledes op om Kommissionens strategi om at arbejde med en bred innovationsstrategi. I forhold til venturekapital nævner AC, at de gerne ser det tilføjet, at venturekapital ikke blot er vigtigt i opstarten, men ogsÃ¥ er afgørende for at innovative virksomheder fortsætter og kommer ind i et vækstforløb.
Sagen har været behandlet i Specialudvalget for forskning med høringsfrist d. 1. februar.
I Specialudvalget for forskning er der modtaget høringssvar fra Akademikernes Centralorganisation (AC).
AC finder, at fri bevægelighed for viden både kan understøtte - men også understøttes af - en videreudvikling af et fælles europæisk forskningsrum, men AC skal samtidig påpege behovet for fortsat at sikre en beskyttelse af forskernes ophavsret og publiceringsfrihed.
6.        Andre landes holdninger
Andre landes mere detaljerede holdninger til Kommissionens Lissabon udspil kendes endnu kun i begrænset omfang. Der vurderes generelt at være bred tilslutning fra medlemsstaterne til Kommissionens oplæg for den kommende cyklus af Lissabon-strategien, herunder at ordlyden af de integrerede retningslinier fastholdes uændret. Ligeledes ventes generelt at være tilslutning til Kommissionens udkast til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-10.
Â
7.        Foreløbig dansk holdning
Regeringen hilser Kommissionens strategiske rapport velkommen, herunder Kommissionens forslag til at fastholde fokus på implementering af Lissabon-strategien og videreførelse af de integrerede retningslinier og nuværende fire udvalgte fokusområder: 1. beskæftigelse og investering i mennesker; 2. et mere dynamisk erhvervsmiljø; 3. forskning, udvikling og innovation; samt 4. energi og klima. Tilsvarende støtter regeringen, at de landespecifikke anbefalinger overordnet set fastholdes uændret, men justeres i lyset af de fremskridt der er gjort siden de blev vedtaget i foråret 2007.
Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og noterer sig med tilfredshed den meget positive vurdering af implementeringen af Danmarks nationale reformprogram. Regeringen er enig med Kommissionens konklusioner vedrørende Danmarks reformprogram, der fremhæver behov for yderligere danske tiltag med henblik på at nå målsætningen om at forøge udbud af arbejdskraft, forbedre funktionen af elektricitets- og gasmarkedet, samt forøge antallet af studerende, der færdiggør en uddannelse.
Regeringen hilsen Kommissionens udkast til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-2010 velkommen og kan overordnet støtte, at programmet fokuseres på en række hovedmål i overensstemmelse med de 4 prioritetsområder identificeret af DER i marts 2006.
Formandskabets udkast til Key Issues Paper indeholder en række anbefalinger, der kan bidrage til et positivt svar på globaliseringens udfordringer og muligheder. Derfor kan Regeringen overordnet set støtte op om udkastet til Key Issue Paper.
Udkastet til Key Issue Paper indeholder bl.a. et forslag om øget investering i viden, forskning og innovation samt forslag om, at der i grundlaget for samarbejdet i EU tilføjes "en femte frihed" om fri bevægelighed for viden, der kan understøtte videreudviklingen af det fælles europæiske forskningsrum.
Regeringen støtter en bredt baseret tilgang til innovation og et bredt innovationsbegreb, der omfatter både den teknologiske og den ikke-teknologiske innovation. Regeringen hilser derfor anbefalingerne i Key Issue Paper velkomne, idet der især lægges vægt på implementeringen af det fælles teknologiinitiativ om brændselsceller og brint (FCH), forskningsinfrastruktur, Det Europæiske Institut for Teknologi og Innovation (EIT) og programmet for små og mellemstore virksomheder (Eurostars).
Regeringen støtter endvidere forslaget om, at der i grundlaget for samarbejde i EU tilføjes â€en femte frihed†om fri bevægelighed for viden, der kan understøtte videreudviklingen af det fælles europæiske forskningsrum, idet Regeringen ønsker at fremme et forskningsrum, hvor viden, ideer, forskere og studerende kan færdes frit. Regeringen hilser sÃ¥ledes kommende initiativer pÃ¥ omrÃ¥det velkommen, herunder Kommissionens annoncerede meddelelse om forbedret forskermobilitet og karrieremuligheder samt forslag til frivillige retningslinier for hÃ¥ndteringen af intellektuelle ejendomsrettigheder fra offentlig forskning.
Udkastet til Key Issue Paper indeholder endvidere en række konkrete anbefalinger i forhold til styrkelsen af erhvervspotentialet, særligt i forhold til små og mellemstore virksomheder. Regeringen er positiv overfor disse tiltag og hilser herunder Kommissions opfordring til en snarlig vedtagelse af indre markeds pakken for varer samt en effektiv implementering af service direktivet velkommen. Herudover støtter regeringen aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, herunder 25 pct. reduktionsmål i forhold til administrative lettelser og i forhold til indsatsen for at konsekvensvurdere ny regulering, for at undgå nye unødvendige byrder. Regeringen er i udgangspunktet positivt indstillet overfor Kommissionens forslag til en Small Business Act, der kan styrke erhvervspotentialet blandt særligt de små og mellemstore virksomheder, men afventer en nærmere beskrivelse af hvad en sådan Small Business Act kan indeholde.
I forhold til udkastet til Key Issue Paper anbefalinger i forhold til miljømæssig bæredygtig økonomi er regeringen positiv indstillet overfor udviklingen af en erhvervspolitik, der kan bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug.
I forhold til udkastet til Key Issue Paper anbefalinger i forhold til europæisk succes på det globale marked, anser regeringen åbne markeder som en forudsætning for øget konkurrenceevne, hvorfor tiltag til at sikre øget adgang til tredjelandes markeder samt for at sikre, at EU forbliver åbent, hilses velkommen.
8.        Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang en række af de opstillede målsætninger vil skulle efterleves, vil det kunne medføre statsfinansielle konsekvenser.
9.        Samfundsøkonomiske konsekvenser
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Gennemførelsen af retningslinierne forventes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
10.      Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Gennemførelsen af retningslinierne, herunder retningslinjerne om reduktion af administrative byrder forventes generelt at have positive administrative konsekvenser for erhvervslivet.
11.      Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Kommissionens strategiske rapport vedr. Lissabon-strategien har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg d. 18. januar 2008 til orientering i forbindelse med forelæggelse af rådsmøde (ECOFIN) d. 22. januar 2008.
Resumé
Kommissionen har i november 2007 fremlagt en ny strategi for det indre marked. Strategien omfatter Kommissionens overordnede retningslinier for den fremtidige udvikling af det indre marked, der skal sikre et stærkt, innovativt og konkurrencedygtigt indre marked, med maksimal udnyttelse af tjenesteydelsespotentialet, og som kommer forbrugere og iværksættere direkte til gode, samt sætter Europa i stand til at reagere på og forme globaliseringen.
Der skal vedtages rådskonklusioner om indre markeds strategien på Det Europæiske Råd 13. -14. marts 200. Forinden skal rådskonklusionerne drøftes på Konkurrenceevnerådet 25. Februar 2008.
1.        Baggrund og indhold
Baggrund – Ny strategi for indre marked
Kommisionen har den 20. november 2007 fremlagt en ny strategi for det indre marked – â€Et indre marked for Europa i det 21. Ã¥rhundredeâ€. Strategien er fremlagt som en pakke, der omfatter en meddelelse med selve strategien samt 7 yderligere dokumenter.
Den fremlagte strategi er et politisk dokument med retningslinier for det indre marked i den nærmeste fremtid. Kommissionens dokumenter indeholder således ingen konkrete initiativer til retsakter, men nævner på flere områder tiltag som forventes fremlagt indenfor de næste par år.
Forud for udarbejdelsen af Kommissionens nye strategi for det indre marked udsendte Kommissionen i april 2006 et høringsdokument vedrørende den fremtidige politik for det indre marked til medlemsstaterne. Danmark fremsendte kommentarer til høringsdokumentet den 31. maj 2006.
I februar 2007 opstillede Kommissionen sin vision for det 21. århundredes indre marked. Visionen omfatter et stærkt, innovativt og konkurrencedygtigt marked, der udnytter tjenesteydelsespotentialet bedst muligt, kommer forbrugere og iværksættere direkte til gode og sætter Europa i stand til bedre at reagere på og forme globaliseringen.
Strategiens indhold
I sin meddelelse fremhæver Kommissionen de gode resultater opnået under etableringen af det indre marked, herunder særligt skabelsen af arbejdspladser og stimulering af væksten. Kommissionen lægger i den nye strategi op til, at der nu i højere grad sættes fokus på en bedre styring af det indre marked, hvilket ifølge Kommissionen kræver nye arbejdsmetoder og anvendelse af en række forskelligartede instrumenter.
Hvor fokus hidtil har været på at fjerne tekniske handelshindringer for den frie bevægelighed, fortrinsvis gennem retlige foranstaltninger, lægger Kommissionen nu op til et ændret perspektiv, hvor foranstaltninger træffes mere målrettet på områder, der giver størst gevinst for forbrugere og iværksættere og i højere grad på baggrund af konsekvensanalyser og forudgående høringer. Kommissionen lægger endvidere op til fornyet samarbejde på alle niveauer af EU’s styring, dvs. både nationalt, mellem medlemsstaterne og mellem medlemsstaterne og EU institutionerne, således at arbejdet med udviklingen af det indre marked sker mere decentraliseret og netværksbaseret.
Endelig fremhæver Kommissionen også kommunikation og formidling som en særlig vigtig opgave og af stor betydning for den videre udvikling.
Strategien bygger på 4 hovedtemaer, der dækkes af følgende overskrifter
- Flere resultater for borgere, forbrugere og SMV’er
PÃ¥ baggrund af de omfattende resultater som allerede er opnÃ¥et ved etableringen af det indre marked, understreger Kommissionen nødvendigheden af, at der fortsat fokuseres pÃ¥ omrÃ¥der, som dækker forbrugernes hverdag, sÃ¥som omrÃ¥derne for energi, telekommunikation, finansielle tjenesteydelser, sundhed og sociale ydelser, samt engros- og detailsalg generelt. Forbrugerne skal ved oplysning trænes i bedre udnyttelse af mulighederne skabt med det indre marked, samtidig med, at forbrugerbeskyttelsen styrkes generelt og for særligt udsatte grupper. Kommissionen forventer, pÃ¥ baggrund af forbrugeracquis’et, at fremsætte flere konkrete forslag i løbet af 2008 til lovgivning til beskyttelse af forbrugersikkerheden. Â
Kommissionen vil introducere et forbruger scoreboard i tråd med det eksisterende generelle indre markeds scoreboard, der skal kortlægge den effektive funktion af det indre marked fra et forbrugerperspektiv og samtidig hjælpe til opnåelsen af målsætningen om mere målrettede initiativer.
Kommissionen fastslår endvidere en indsats for til gavn for forbrugerne, at fastholde høje reguleringsstandarder generelt, bl.a. ved at markedsovervågningen styrkes og koordinationen mellem akkrediterings-, certificerings- og overvågningsorganerne forbedres.
Indenfor specifikke brancher har Kommissionen allerede skitseret tiltag til gavn for forbrugerne.
På fødevareområdet planlægger Kommissionen således tiltag for bedre mærkning, herunder vedrørende næringsdeklarationer, samt ny lovgivning for novel food.
Lægemiddelområdet nævnes også særskilt, hvor Kommissionen forventer at fremsætte en ny lovgivningspakke med fokus på netop at styrke markedsovervågningen på lægemiddelområdet, samt sikre bedre information til forbrugerne om lægemidler og deres virkninger.
Endvidere fremhæver Kommissionen området for finansielle tjenesteydelser, som et særligt fokusområde, hvor Kommissionen finder behov for nye initiativer for at give næring til mere konkurrence og mulighed for forbrugerne, at træffe oplyste valg. Kommissionen har udarbejdet et følgedokument særligt omkring finansielle tjenesteydelser, hvor forskellige initiativer beskrives, herunder bl.a. det fortsatte arbejde med SEPA (single euro payment area), afdækning af området for hindringer for den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser, samt fremme af uddannelse indenfor den finansielle sektor.
Kommissionen vil sætte fokus på bedre rammevilkår for SMV’er, der skal styrke virksomhedernes adgang til markedet, samt styrke deres muligheder for vækst. Tiltagene skal i tråd med de overordnede retningslinier for strategien ske med involvering af virksomhederne ved høringsprocesser. Kommissionen vil samle initiativerne på området og præsentere en Small Buiness Act for Europe, som vil omfatte retningslinier og foranstaltninger til styrkelse af SMV’er i det indre marked, herunder foranstaltninger der skal sikre SMV’ernes deltagelse i projekter under EU programmerne og ved offentlige udbud, samt sætte et fokus på skatteregler, der hindrer SMV’ernes mulighed for at udnytte den frie bevægelighed.
- En bedre udnyttelse af globaliseringen
Kommissionen knytter her indre markeds strategien til EU’s globaliseringsstrategi, som i 2006 er fremlagt under titlen â€Global Europeâ€.
Under globaliseringstemaet fremhæver Kommissionen EU’s rolle med et stærkt indre marked, som â€standard-setter†pÃ¥ flere omrÃ¥der og understreger samtidig vigtigheden af, at EU tager del i en koordineret international indsats for at hÃ¥ndtere forskellige globale udfordringer pÃ¥ omrÃ¥der som klimaforandringer, piratkopiering og falskneri m.m.
Revisionen af den eksterne dimension af det indre marked skal – i tråd med EU’s globaliseringsstrategi – koncentreres omkring tre søjler.
 1) Udvidelse af konkurrenceområdet – virksomhederne i EU skal, via multilaterale og bilaterale aftaler, sikres adgang til og kunne konkurrere på flere markeder, herunder især de nuværende og fremtidige vækstmarkeder.
2) Udvidelse af EU’s reguleringsområde og åbenhed udadtil, herunder fokus på udbredelse af EU standarder, handelsaftaler og regulatorisk samarbejde, der gør det europæiske marked attraktivt.
3) Sikre at forbrugerne i EU får glæde af fordelene ved globalisering.
- Fokus på viden og innovation
Kommissionen understreger vigtigheden af viden og innovation for fortsat vækst og velfærd i EU. Virksomheder, borgere og myndigheder skal blive bedre til at udnytte fordelene ved IKT, og det indre marked skal i højere grad fungere som en platform for stimulering og udbredelse af viden og innovation i EU. Kommissionen præsenterer en række forskellige tiltag, der skal styrke det indre marked for viden og innovation, herunder f.eks. sikring af mobilitet for forskere, modernisering af reguleringen for e-kommunikation, fokus pÃ¥ IPR, herunder fortsat arbejde med EU patentet, standardisering, e-fakturering, digitale signaturer og implementering af beslutningen om e-told, som sigter pÃ¥ en samkøring af virksomhedernes IT systemer med systemerne hos medlemsstaternes toldmyndigheder. Â
- Fokus pÃ¥ den voksende sociale og miljømæssige dimensionÂ
Endeligt sætter Kommissionen fokus på de voksende sociale og miljømæssige dimensioner ved udviklingen af åbne markeder, der bl.a. følger af den større mobilitet for personer, som skal tilpasse sig og et øget forbrug med konsekvenser for miljøet.
Kommissionen har med strategien udsendt specifikke dokumenter vedrørende tjenesteydelser, herunder sociale tjenesteydelser af almen interesse, samt en overordnet social vision for Europa.
Â
Her understreger Kommissionen vigtigheden af, at der udarbejdes konsekvensanalyser i forbindelse med nye tiltag, og at der sikres en bedre dataindsamling forud for de fælles foranstaltninger. Kommissionen vil således sikre, at der tages højde for de reelle omkostninger for forbrugeren, der også skal gøres bevidst om miljømæssige og sociale konsekvenser af deres valg.
Fokus pÃ¥ den sociale dimension udmøntes særligt i følgedokumenterne om â€tjenesteydelser af almen interesse, inklusiv sociale tjenesteydelser af almen interesseâ€. Som ovenfor nævnt er tjenesteydelser af almen interesse særligt medtaget i protokollen til Lissabontraktaten, hvilket i Kommissionens optik understreger EU’s ansvar for at fastsætte rammer for udvekslingen af sÃ¥danne tjenesteydelser, som skal styrke retssikkerheden og en ensartet politik pÃ¥ EU’s omrÃ¥de. Særligt for de sociale tjenesteydelser af generel interesse lægger Kommissionen vægt pÃ¥, at sociale tjenesteydelser skal være brugbare og tilrettet personlige behov
Det er forventningen at RÃ¥dets konklusioner vil have en henvisning til KonkurrenceevnerÃ¥dets â€Key Issues Paper†for 2008 forÃ¥rstopmødet.
Det forventes endvidere, at Rådets konklusioner lægger overordnet op til følgende prioriteter fra Rådet;
· Rådet hilser Kommissionens strategi velkommen og understreger betydningen af det indre marked for Lissabon strategiens gennemførelse.
· Rådet understreger behovet for at fremme viden og innovation for det indre markeds videre udfoldelse.
· Rådet er enig med Kommissionen i, at der skal bygges på det indre markeds succes hidtil, således at det indre marked udfoldes og styrkes til at møde udfordringer – og udnytte fordelene – skabt af udvidelser, globalisering, innovation og strukturelle ændringer.
· Rådet lægger vægt på betydningen af den eksterne dimension for det indre marked og her nødvendigheden af, at EU arbejder for åbne markeder som vil føre til de største gensidige fordele.
· Rådet er enig med Kommissionen i behovet for at gøre det indre marked mere erfaringsbaseret og resultatorienteret og opfordrer Kommissionen til bl.a. at anvende indre markeds test indenfor rammerne af bedre regulering.
· Rådet hilser endvidere Kommissionens forslag intention om, i samarbejde med medlemsstaterne, at udvikle et forbruger-scoreboard, som integreres med det eksisterende indre markeds score-board.
· Rådet understreger vigtigheden af tættere samarbejde mellem medlemsstaternes administrationer og Kommissionen for den videre udvikling af det indre marked.
· Rådet opfordrer både medlemsstaterne og Kommissionen til en hurtig og effektiv implementering af Servicedirektivet.
· Rådet hilser Kommissionens fokus på tjenesteydelser af almen interesse velkomment og erklærer sig samtidig enig i, at der fortsat gøres en idnsats for at liberalisere netværksindustrierne.
· Rådet lægger særligt vægt på en effektiv opfølgning ag indre markeds strategien, herunder medlemsstaternes og Kommissionens ansvar for indenfor deres respektive kompetenceområder, at udmønte strategien i konkrete tiltag.
Â
2.        Europa-Parlamentets holdning
Strategien er oversendt til Europa-Parlamentet, dog ikke i formel høringsprocedure.
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om indre markeds strategien.
3.        Nærhedsprincippet
Der er ikke tale om en retsakt og regeringen vurderer, at det ikke er relevant at drøfte nærhedsprincippet her.
4.        Gældende dansk ret
Der er tale om en overordnet, bred strategi for det indre marked og det er således ikke relevant, før der foreligger forslag til konkrete retsakter, at fastslægge hvilken dansk lovgivning der berøres af eventuelle konkrete retsakter.
5.        Høring
Indre markeds strategien har været udsendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst med høringssfrist d. 18. januar 2008. I denne høring er følgende eksterne høringssvar kommet fra LO, DI, Forbrugerrådet, og Dansk erhverv;
Organisationerne hilser Kommissionens initiativ med en ny strategi for det indre marked velkommen og udtrykker næsten alle overordnet tilfredshed med retningslinierne i strategien.
LO: LO udtrykker tilfredshed med det konkrete forslag om et forbruger score-board og et mere gennemskueligt finansielt marked, samt Kommissionens fokus på forbrugernes fordele ved åbne markeder. For så vidt angår SMV’er finder LO det betænkeligt med en specifik lovgivning for SMV’er, der ifølge organisationen udgør 90 % af de europæiske virksomheder, og fremhæver i stedet en lovgivning med fokus på at forbedre konkurrenceevnen generelt. LO ønsker mere fokus på medarbejdernes kompetencer i strategien for viden og innovation. Særligt er LO bekymret for Kommissionens strategi for så vidt angår fokus på den sociale og miljømæssige dimension af det indre marked, der ifølge organisationen lægger for lidt vægt på den rolle som arbejdsmarkedets parter spiller i EU politikken og påpeger det som en ændring i hidtidig EU praksis. Slutteligt efterlyser organisationen en mere ambitiøs dagsorden på miljøområdet.
DI: DI støtter den mere konsekvens- og resultatorienterede tilgang der udtrykkes i strategien og understreger vigtigheden af bedre kommunikation og Ã¥benhed om EU’s succeshistorier. Indledningsvist understreger DI, at det indre marked skal behandles som ét – ikke som ét marked for forbrugere og ét for virksomheder. Endvidere mener DI, at det er vigtigere at fokusere pÃ¥ forbrugersikkerheden fremfor entydig fokusering pÃ¥ priser ved vurdering af konkurrenceevne. Forbrugeroplysning og oplysning til SMV’er skal ifølge DI forbedres og organisationen støtter sÃ¥ledes Kommissionens forslag om at samle de forskellige nationale kontakt- og informationspunkter til ét EU-center. For SMV’er hilser DI Kommissionens plan om en â€small business act†velkommen, der vil give bedre fokus pÃ¥ SMV’ernes udfordringer, særligt for sÃ¥ vidt angÃ¥r administrative byrder, innovation og IPR. Dog mÃ¥ en specifik SMV politik ikke medføre en skævdeling af konkurrencen eller medføre en lempelse af produktkrav for SMV’er. DI finder det nødvendigt med udvikling af anvendelige objektive kriterier for at markedsovervÃ¥gning og forudgÃ¥ende analyser kan opfylde mÃ¥let om mere mÃ¥lrettede tiltag. For sÃ¥ vidt angÃ¥r den eksterne dimension finder DI det nødvendigt, at strategien følges op med flere multi- og bilaterale aftaler med 3. lande, der gøder jorden for fælles standarder og udbreder kendskabet til EU’s lovgivning udenfor unionen. DI støtter en styrket mobilitet ikke blot for forskere, men ogsÃ¥ for uddannelser og understreger behovet for en nytænkning i det europæiske patentsystem, herunder særligt behovet for etablering af en europæisk patentdomstol. Endelig lægger DI vægt pÃ¥, at sÃ¥ mange tjenesteydelser af generel interesse som muligt defineres som økonomiske og derved skaber et mere Ã¥bent marked.Â
DE: DE finder at Kommissionens strategi ikke er dynamisk nok og efterlyser fokus på merværdi skabt af synergien mellem servicevirksomheder og traditionelle produktionsvirksomheder, flere markedsorienterede tiltag og flere investeringer i alle dele af værdikæden, som bl.a. dækker innovation, design, logistik, markedsføring og forretningsservice. Særligt for SMV’er fremhæver DE behov for konkrete tiltag. DE ser positivt på Kommissionens oplæg til nye metoder for yderligere udvikling af det indre marked, herunder Kommissionens fokus på forbrugeren som en aktør på markedet. Her fremhæves endvidere behovet for en bedre oplysning af forbrugere og virksomheder, som vil styrke deres position. For så vidt angår den eksterne dimension fremhæver DE særligt behovet for en reform af EU’s handelsforsvarsinstrumenter. En effektiv implementering af Servicedirektivet er ifølge DE afgørende for udviklingen af fremtidens indre marked.
Forbrugerrådet: Hilser strategien velkommen og udtrykker særlig tilfredshed med det øgede fokus på det indre markeds fordele for forbrugerne og Kommissionens oplæg til aktiv inddragelse af interessenter ved fremtidige tiltag, men tager iøvrigt forbehold for fremlæggelsen af konkrete forslag. Forbrugerrådet fremhæver dog for den eksterne dimension af strategien, at forbrugerfokus her skal betyde fokus på forbrugersikkerhed frem for lavere priser.
6.        Andre landes holdninger
Indre markeds strategien har alene været drøftet på møder i rådsarbejdsgruppen for konkurrenceevne og vækst. Der foreligger endnu ikke offentlige tilkendegivelser om andre landes holdninger.
7.        Foreløbig dansk holdning
Regeringen hilser generelt den nye strategi for det indre marked velkommen, idet den tilgodeser en lang række danske prioriteter.
Centralt for regeringens holdning er, at den fremtidige politik for det indre marked skal tage udgangspunkt i åbenhed frem for protektionisme, samt yderligere forbedret konkurrence, samt kommunikation og forbedret information om konkrete resultater og fordele for forbrugerne i det indre marked.
Regeringen støtter skiftet fra en ren legislativ tilgang med fokus på lovgivningsmæssige hindringer i medlemsstaterne for oprettelsen af det indre marked til mere fokus på økonomiske analyser analyser, administrativ praksis og håndhævelse af indre markedsreglerne.
I Danmark etableres et Indre Marked Center med henblik på at sikre bedre national koordinering af landets indre markedsaktiviteter samt bedre kontrakt til andre EU-landes myndigheder.
For så vidt angår de enkelte temaer, så er regeringens holdning følgende:
· Flere resultater for borgere, forbrugere og SMV’er: Kommissionens fokus pÃ¥ forbrugerne i indre markeds strategien er i overensstemmelse med regeringens opfattelse af, at det indre markeds succes i høj grad afhænger af oplysning af forbrugerne og en styrkelse af forbrugersikkerheden, som i sidste ende giver mere tillid til det indre marked. Regeringen støtter Kommissionens initiativ om introduktionen af et forbruger scoreboard i trÃ¥d med det eksisterende indre marked scoreboard, der vil sikre mÃ¥lrettede initiativer under den nye strategi.Â
Regeringen støtter videre, at forbrugerpolitikken ses som en integreret del af målet om at skabe øget vækst og beskæftigelse.
Regeringen støtter Kommissionens fokus på fødevaresikkerheden som en naturlig følge af et styrket forbruger perspektiv og ser frem til de kommende initiativer på fødevareområdet.
For så vidt angår finansielle tjenesteydelser, støtter Danmark generelt et ensartet sæt beskyttelsesregler, der sætter et højt niveau for forbrugersikkerheden.
Regeringen støtter Kommissionens ønske om at forbedre rammevilkårene for SMV’er i Europa, herunder at forbedre markedsadgangen for de mindre virksomheder. Det er dog vigtigt, at SMV politikken afspejler et overordnet fokus på rammevilkår, værditilvækst, innovation og udvikling og at der ikke skabes en utilsigtet/kunstig favorisering af SMV’er.
· En bedre udnyttelse af globaliseringen: Generelt er regeringen enig i Kommissionens prioriteringer og målsætninger. Det er væsentligt, at EU's virksomheder får adgang til især de nye vækstmarkeder som f.eks. BRIK landene repræsenterer. Det er i den forbindelse også vigtigt, at EU selv fortsætter med at åbne det indre marked for konkurrence og input udefra, samtidig med at europæiske regler, standarder m.v. udbredes til resten af verden. I forhold til, at sikre fuldt udbytte for de europæiske forbrugere er det vigtigt, at konsekvenserne for forbrugerne tænkes ind, når EU overvejer at anvende defensive handelsinstrumenter.
· Mere fokus på viden og innovation: Regeringen støtter generelt Kommissionens styrkede fokus på viden og innovation. Det er to af grundpillerne i fremtidens EU, og det er centralt, at det indre marked skal bidrage til at stimulere og sprede ideer, forskere mv.
Fokus på den voksende sociale og miljømæssige dimension: Regeringen ser positivt på Kommissionens inddragelse af miljøperspektivet i indre markeds strategien, der også sætter krav til oplysning af forbrugeren. Det er regeringens holdning af Kommissionen bør sikre sammenhæng mellem indre markedspolitikken og relevante fællesskabspolitikker på miljøområdet, herunder EUs bæredygtighedsstrategi og sammenhængen mellem handlingsplanerne for bæredygtig forbrug og produktion og bæredygtig erhvervspolitik.
Regeringen finder, at de forventede Rådskonklusioner, som beskrevet, dækker den danske holdning til indre markeds strategien og danner et godt afsæt for det videre arbejde med konkrete initiativer.
8.        Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Da hverken rådskonklusionerne eller selve indre markeds strategien er retsakter har disse ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.
Gennemførelsen af konkrete retsakter inden for strategien kan medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes fra sag til sag.
9.        Samfundsøkonomiske konsekvenser
Et forbedret indre marked vil kunne øge konkurrencen og effektiviteten i EU til gavn for borgere og virksomheder i EU.
10.      Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der er ikke administrative byrder forbundet med strategien for det indre marked, som ikke indeholder konkrete forslag til retsakter eller andre tiltag.
11.      Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
                    Â
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Resumé
Kommissionens forslag til ændring af Forordning (EF) 515/97 har til formål at opdatere Forordningen og dermed give medlemslandene nye og bedre instrumenter til at bekæmpe svig. Der er opnået flertal for Kommissionens ændringsforslag i Toldunionsgruppen under Rådet den 16. december 2007. Forslaget berører ikke gældende dansk ret. Forordningen forventes behandlet på et kommende Rådsmøde som et A-punkt.
1.        Baggrund og indhold
Kommissionen har den 22. december 2006 fremsat forslag til en ændring af Forordning (EF) nr. 515/97 med henvisning til Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (TEF), artikel 135 og artikel 280 samt efter proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen).
Forslaget tager sigte på at ændre visse bestemmelser i Forordning (EF) 515/97. Med disse ændringer søges det at styrke samarbejdet om gensidig bistand mellem medlemslandenes administrative myndigheder og om samarbejde mellem disse og Kommissionen med henblik på at sikre den rette anvendelse af told- og landbrugsbestemmelserne.
Med forslaget udvides definitionen â€toldbestemmelserâ€, sÃ¥ledes at toldbestemmelser ogsÃ¥ giver medlemslandene mulighed for at udveksle informationer inden for momsomrÃ¥det. MomsspørgsmÃ¥let har været genstand for flere drøftelser i Toldunionsgruppen . RÃ¥dets Juridiske Tjeneste har oplyst, at forordningsteksten ikke kan danne grundlag for en glidende harmonisering af momsen. Der er sÃ¥ledes udelukkende tale om udveksling af identifikationsoplysninger og ikke om fiskale informationer. For Danmarks vedkommende er told- og momsmyndighederne én myndighed (SKAT), og derfor skaber samarbejdet pÃ¥ dette omrÃ¥de ikke problemer for Danmark.
Der oprettes en fælleseuropæisk serviceplatform, hvor Kommissionen har den koordinerende rolle. Dette indebærer, at oplysninger fra speditører, transportører m.v., som allerede er tilgængelige i Kommissionen, for fremtiden vil blive systematiseret og struktureret af Kommissionen. Etableringen af denne serviceplatform vil ikke få administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Toldinformationssystemet (CIS) udvides med det nye ændringsforslag. CIS blev implementeret den 24. marts 2003. Systemet har til formål at give de administrative myndigheder mulighed for at advare deres europæiske partnere om faren for uregelmæssige transaktioner. For fremtiden vil informationer i CIS kunne anvendes til analyser - såvel strategiske som operationelle – og analyse indgår derfor som et nyt formål med systemet. Ved udveksling af personoplysninger, gælder de særlige databeskyttelsesregler for personer.
Endvidere etableres et elektronisk sagsregister pÃ¥ toldomrÃ¥det (FIDE), der giver mulighed for administrativ efterforskning af toldsager. Der er tale om en â€pendant†til det allerede oprettede FIDE-register, som allerede nu giver mulighed for strafferetlig efterforskning af toldsager. Danmark har ratificeret dette register den 8. maj 2003. Sagsregistret indeholder blot reference til toldsager, ikke informationer fra disse. Kort fortalt giver FIDE medlemslandene mulighed for at se, om de arbejder med identiske sager.
2.        Europa-Parlamentets holdning
Forslaget er blevet godkendt af Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse den 22. november 2007. Udvalget har i sin betænkning især fokuseret på reglerne om databeskyttelse. Blandt andet bør tredjelande der modtager data fra EU-lande inden for toldsamarbejde, garantere databeskyttelsesstandarder der er sammenlignelige med EU-standarder. Udvalget indstiller, at Europa-Parlamentet godkender Kommissionsforslaget.
Det vides ikke pt., hvornår der foreligger en vedtaget udtalelse fra Europa-Parlamentet.
3.        Nærhedsprincippet
Kommissionen angiver, at de nationale administrationer ikke særskilt kan etablere en teknisk infrastruktur på fællesskabsplan og sikre fuldstændig integreret europæisk koordination af den gensidige administration på told- og landbrugsområdet. Det er derfor nødvendigt at skabe en serviceplatform, som kan forbedre det praktiske samarbejde mellem administrationerne. Bortset fra fællesskabstjenesterejser til tredjelande, påhviler den praktiske gennemførelse af administrative undersøgelser udelukkende medlemslandene.
Kommissionen vurderer derfor, at ændringsforslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Forslaget vurderes også fra regeringens side at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
4.        Gældende dansk ret
Forslaget berører ikke gældende dansk ret.
5.        Høring
Forordningen har været i høring fra Specialudvalget for Toldspørgsmål den 5. marts 2007.
Der er modtaget høringssvar fra Danmarks Skibsmæglerforening og Dansk Erhverv.
Â
Danmarks Skibsmæglerforening har udtrykt bekymring for, at forslaget vil bevirke et øget ressourceforbrug samt at informationerne, der skal videregives ikke umiddelbart er tilgængelige.
Dansk Erhverv mener, det bør præciseres, hvorledes et fælleseuropæisk register skal opbygges, og hvordan indhentningen af oplysningerne fra speditører, transportører skal foregå i praksis. Særligt findes det relevant at undersøge, i hvilket omfang der kan skabes interoperabilitet til allerede eksisterende elektroniske systemer i erhvervet.
Endvidere bør forslaget ifølge Dansk Erhverv indeholde nærmere definition af sanktioner for (uforvarende eller forsætlig) afgivelse af urigtige oplysninger. Endelig foreslås det at indføre en ordning vedrørende en lempeligere håndtering af brugere, som er godkendt af myndighederne, eller som opfylder visse nærmere betingelser.
6.        Andre landes holdninger
Et flertal af medlemslandene kan støtte Kommissionens ændringsforslag.
Â
7.        Foreløbig dansk holdning
Danmark er generelt positiv over for forslaget, der skønnes at fremme et hurtigt og effektivt samarbejde imellem medlemslandenes myndigheder blandt andet inden for udveksling af data på toldområdet.
8.        Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget kræver ikke lovændring. Forslaget skønnes ikke at ville få statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Datatilsynet har dog vurderet, at gennemførelse af Forordningen vil betyde en mindre omlægning af administrativ praksis.
9.        Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget til bekæmpelse af svig vurderes generelt at have en positiv samfundsøkonomisk effekt for Danmark.
10.      Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Gennemførelsen af ændringsforslaget vil ikke pålægge erhvervslivet yderligere administrative byrder, men vil derimod være med til at systematisere og strukturere afgivne informationer, idet Kommissionen vil være ansvarlig for koordineringen.
11.      Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Grundnotatet er blevet oversendt til Folketingets Europaudvalg den 7. februar 2007.Â
Resumé
Kommissionen har den 18. oktober 2007 fremsat forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter. Formandskabet har fremsat supplerende forslag til ændringer den 21. december 2007. Forordningen har i det væsentlige været uændret i over femten år, men foreslås ændret i overensstemmelse med Rådets direktiv 2007/74/EØF af 20. december 2007 (rejsegodsdirektivet), om fritagelse for moms og punktafgifter på varer indført af rejsende, der kommer fra tredjeland, således at blandt andet maksimumgrænsen for told- og afgiftsfri indførsel på 175 euro (1.350 kr.) hæves til 430 euro (ca. 3.225 kr.) for rejsende med fly og skib og 300 euro (ca. 2.250 kr.) for andre rejsende. Forslaget omfatter derudover en række ændringer, som har til hensigt at forbedre forordningens klarhed og gennemsigtighed, harmonisere anvendelsen af toldbestemmelserne i medlemsstaterne og forenkle toldbehandlingen for visse varer. De øvrige forslag til ændringer indebærer således, at enhedstoldsatsen ikke anvendes på varer, hvor toldsatsen er 0 i henhold til den fælles toldtarif, at bestemmelserne om toldfritagelse i forbindelse med flytning af bohave til sekundærbolig ophæves, og at bestemmelser om småforsendelser ændres til en toldværdigrænse for erhvervsmæssige forsendelser kombineret med en minimumsregel for opkrævning af told. Forsendelser mellem private foreslås omfattet af en minimumsregel.
1.        Baggrund og indhold
Rådets direktiv 2007/74/EØF af 20. december 2007 (rejsegodsdirektivet) fastsætter en harmonisering af lovgivningen om fritagelse for moms og punktafgifter på varer indført af rejsende, der ankommer fra tredjelande. Kommissionen fremsatte den 24. februar 2006 forslag til ændring af direktivet (KOM 2006)76 (rejsegodsdirektivet), jf. 2. reviderede grundnotat af 22. august 2006, j. nr. 2006-241-0035. I overensstemmelse med ændringen af rejsegodsdirektivet, foreslås Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter ændret for at sikre en vis parallelisme mellem fritagelse for moms og fritagelse for told.
Varer, der indføres med fritagelse for told er normalt omfattet af begrænsninger vedrørende deres anvendelse og/eller toldkontrol efter indførslen med det formål at hindre, at indførte varer, har en negativ økonomisk virkning på fællesmarkedet. En række af de i forordningen anførte produkter er imidlertid blevet toldfri i henhold til den fælles toldtarif, hvorfor der er blevet uaktuelt at give toldfritagelse. Bestemmelser, der henviser til disse produkter, kan derfor ophæves.
Det foreslås som hensigtsmæssigt, at forordningen kun anvendes på indførsel af varer, for hvilke der er fastsat en tarifmæssig toldsats i henhold til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, og at ophæve bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 918/83, der henviser til særlige produkter, som tarifmæssigt er blevet toldfri. Ændringen præciserer også, at indførte varer, der falder ind under toldfritagelsen, ikke bør omfattes af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der træffes på grundlag af artikel 133 i traktaten.
Indførsel af flyttegods til en sekundærbolig er ikke fritaget for moms. Det anses derfor for hensigtsmæssigt at ophæve bestemmelserne om toldfritagelse for flyttegods bestemt til møblering af sekundærbolig.
Bestemmelserne om told ved erhvervsmæssig indførsel af varer af ringe værdi foreslås udskiftet med en bestemmelse, der indrømmer toldfritagelse, når toldværdien er under 200 euro. Derudover foreslås, at toldbeløb på under 10 euro ikke opkræves, selvom toldværdien udgør mere end 200 euro. På grund af den erhvervsmæssige karakter har småforsendelser med en egentlig værdi på mere end 22 euro hidtil skullet tariferes i overensstemmelse med den fælles toldtarif. Denne værdigrænse er ikke blevet ændret i over femten år på trods af stigning i postordrekøb og etablering af internethandel. Forsendelser mellem private foreslås ligeledes omfattet af en minimumsregel, således at toldbeløb på under 10 euro ikke opkræves.
På baggrund af en række medlemslandes bekymringer har formandskabet den 21. januar 2008 på ny udarbejdet en kompromistekst med henblik på at skabe enighed om forslaget. Teksten indebærer, at forslaget reduceres, således at det resterende forslag består af:
1. At varer, der importeres med toldfritagelse efter forordning 918/83, ikke er omfattet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.
2. At bestemmelser om flyttegods til sekundærbolig slettes.
3. At toldværdigrænsen for erhvervsmæssige småforsendelser hæves fra ECU 22 til 200 euro.
4. At der henvises til maksimumgrænser for rejsendes afgiftsfri indførsel af varer fra tredjeland i rejsegodsdirektivet. De nuværende artikler om maksimumgrænser i forordningen slettes.
Forslagene om minimumsregler på 10 euro for opkrævning af told på såvel erhvervsmæssige som private småforsendelser udgår således af forslaget.
Forordningen forudsættes at træde i kraft senest 1. december 2008 i overensstemmelse med rejsegodsdirektivets ikrafttrædelsesdato.
2.        Europa-Parlamentets holdning
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 26 i EF-traktaten, hvorefter Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal fastsætter toldsatser. Europa-Parlamentet skal derfor ikke høres.
3.        Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4.        Gældende dansk ret
Maksimumgrænser for rejsendes indførsel af varer fra tredjeland fremgår af kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 med senere ændringer om toldbehandling.
5.        Høring
Forslag til ændring af rejsegodsdirektivet har været sendt i høring hos en række interesseorganisationer, jf. 2. reviderede grundnotat af 22. august 2006. Nærværende forslag om ændring af forordning (EØF) nr. 918/83 indeholder imidlertid en række yderligere forslag, hvorfor forslaget har været sendt i høring hos SKATs Toldudvalg samt følgende interesseorganisationer med frist den 15. november 2007:
De Samvirkende Købmænd (DSK), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Dansk Handel og Service (DHS), Bryggeriforeningen og Tobaksfristen samt Dansk Textilunion.
Der er modtaget et høringssvar fra Dansk Industri, som tilkendegiver, at forslaget peger i den rigtige retning.
Derudover er der modtaget et høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), som generelt er positiv over for forslaget om at forbedre og forenkle strukturen i Rådets forordning nr. 918/83.
FSR har desuden en række kommentarer til forslaget om ændringer af forordningen. De støtter fuldt ud forslaget om at præcisere, at varer, der indrømmes definitiv toldfritagelse, også fritages for krav efter lovgivning med såkaldte handelspolitiske foranstaltninger. FSR støtter ligeledes forslaget om at supplere forordningens artikel 109 med et par nye punkter. Dog mener FSR, at der mangler en definition af ’primær bolig’ og ’sekundær bolig’, og de finder det besynderligt at lade lokal moms- og afgiftslovgivning bestemme toldfritagelsen. Samtidig stiller de sig undrende over for, hvorfor beløbsgrænserne bestemmes af, hvilket transportmiddel en rejsende benytter.
6.        Andre landes holdninger
En række medlemslande giver udtryk for betænkeligheder i forhold til hensigtsmæssigheden af at ophæve bestemmelserne, der henviser til særlige produkter, som tarifmæssigt er blevet toldfri samt etablering af en minimumsregel for opkrævning af toldbeløb for erhvervsmæssige småforsendelser og for forsendelser mellem private.
På denne baggrund har formandskabet den 21. januar 2008 udarbejdet førnævnte kompromistekst.
7.        Foreløbig dansk holdning
Regeringen ser positivt på forslaget, herunder formandskabets kompromisforslag. Forordningen forventes at indebære administrative fordele uden at tabet af toldindtægter ventes at blive særlig stort.
Imidlertid er det et problem i og med, at de gældende EU-regler for erhvervsmæssige småforsendelser til private hidtil blevet drøftet i en ad hoc arbejdsgruppe under Kommissionen, hvor der er blevet arbejdet på en fælles told- og momsløsning af problemerne. Fra dansk side finder man det uhensigtsmæssigt, at der laves særskilte ændringer i toldreglerne for erhvervsmæssige forsendelser, idet der i stedet bør arbejdes videre med en samtidig og sammenhængende ændring af told- og momsreglerne. Der har dog ikke umiddelbart været udvist forståelse for denne holdning.
8.        Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget indebærer, at kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 med senere ændringer om toldbehandling skal ændres.     Â
De budgetmæssige konsekvenser på EU-plan er af Kommissionen skønsmæssigt anslået til årligt at udgøre 286,1 mio. euro i ikke-opkrævet told.
Det af Kommissionen beregnede indtægtstab bygger på en antagelse om, at 30 mio. rejsende med fly og skib vil benytte sig af det supplerende afgiftsfrie beløb på 155 euro pr. person og 50 mio. andre rejsende af det supplerende afgiftsfrie beløb på 125 euro pr. person, hvilket resulterer i et afgiftsfrit beløb på 10,9 mia. euro x 3,5% enhedstoldsats = 381,5 mio. euro. – 25% = 286,1 mio. euro i indtægtstab for EU. Indtægtstabet for medlemsstaterne tilsammen bliver følgelig 95,4 mio. euro, idet medlemsstaterne selv beholder 25% af de beløb, der betales i told. Danmarks andel af EU's budget er på 2%, og tabet af toldindtægter vil for Danmarks vedkommende derfor skønsmæssigt udgøre 1,9 mio. euro (ca. 14,4 mio. kr.).
Kommissionens beregningsgrundlag er blevet undersøgt, idet de angivne beløb ikke umiddelbart ses at være helt i overensstemmelse med forslagets elementer. Således vil rejsende med fly og skib ifølge forslaget få et supplerende told- og afgiftsfrit beløb på 255 euro pr. person og andre rejsende et supplerende told- og afgiftsfrit beløb på 125 euro pr. person. Derudover er enhedstoldsatsen foreslået reduceret med et procentpoint, jf. forslag om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (KOM(2007)615). Indtægtstabet vedrørende ændring af enhedstoldsatsen er således indregnet i de økonomiske konsekvenser af sidstnævnte forslag. Ved anvendelse af disse beløb kan det årlige indtægtstab på EU-plan skønsmæssigt anslås til 13,9 mia. euro x 2,5% enhedstoldsats = 347,5 mio. euro – 25% = 260,6 mio. euro. Indtægtstabet for medlemsstaterne tilsammen bliver følgelig 86,9 mio. euro. Danmarks andel af EU's budget er på 2%, og tabet af toldindtægter vil for Danmarks vedkommende skønsmæssigt udgøre 1,7 mio. euro (ca. 12,9 mio. kr.).
Kommissionen har i forbindelse med arbejdsgruppemøderne tilkendegivet, at det supplerende afgiftsfrie beløb på 155 euro pr. person, de har benyttet i første omgang, er et forkert beregningsgrundlag og at de budgetmæssige virkninger derfor skal tilrettes i forhold til et supplerende afgiftsfrit beløb på 255 euro pr. person.
9.        Samfundsøkonomiske konsekvenser
           Forslaget vurderes ikke at indebære samfundsmæssige konsekvenser.
10.      Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at en forhøjelse af toldværdigrænsen for erhvervsmæssige småforsendelser vil indebære ressourcebesparelser for erhvervslivet.
                    Â
11.      Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Til underretning af Folketingets Europaudvalg er der den 13. december 2007 sendt grundnotat om forslaget, jf. KOM (2007) 614 – bilag 1.
Resumé
Kommissionen har den 18. oktober 2007 fremsat forslag til ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif. Forslaget indebærer, at den enhedstoldsats (den toldsats, som bruges som alternativ til tarifering af varer, som indføres af private personer), som anvendes på værdien for varer, som indføres fra tredjeland i små forsendelser til privatpersoner, eller som indføres af rejsende i deres personlige bagage, nedsættes fra 3,5% til 2,5%. Forslaget indebærer desuden, at loftet for anvendelse af enhedstoldsatsen ændres fra 350 euro til 700 euro.
1.        Baggrund og indhold
Siden 1997 er den fælles toldtarifs toldsatser for varer, der normalt indføres af rejsende i deres personlige bagage eller sendes i små forsendelser blevet mindsket med omkring 20%. Enhedstoldsatsen (den toldsats, som bruges som alternativ til tarifering af varer, som indføres af private personer) for disse varer bør derfor reduceres med et procentpoint fra 3,5% til 2,5%, således at også privatpersoner kan få udbytte af disse nedsættelser.
Derudover indikerer udviklingen i prisinflationen i og uden for Fællesskabet for varer, der normalt indføres på denne vis, og det voksende antal rejsende og private forsendelser, at loftet for anvendelse af enhedstoldsatsen bør forhøjes fra 350 euro til 700 euro for at lette toldbehandlingen i disse situationer.
Ifølge Kommissionen vil den foreslåede ændring i væsentlig grad mindske behovet for at tarifere varer, der indføres i Fællesskabet af private rejsende, eller som indføres i små forsendelser fra privatpersoner i tredjelande til privatpersoner i Fællesskabet i ikke-kommercielt øjemed. Eftersom den person, der angiver varer til toldvæsenet udover den toldfri grænse, normalt er forpligtet til at tarifere de indførte varer i henhold til bestemmelserne i den fælles toldtarif, og eftersom denne tarifering bør verificeres af toldmyndighederne, vil afskaffelsen af denne formalitet i de fleste af de pågældende tilfælde medføre en forenkling og fremskyndelse af den administrative proces forbundet med varernes overgang til fri omsætning og dermed gøre toldbehandlingen mere effektiv.
Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med Kommissionens forslag til ændringer af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (KOM(2007)614), samt Rådets direktiv 2007/74/EØF af 20. december 2007 (rejsegodsdirektivet), som fastsætter en harmonisering af lovgivningen om fritagelse for moms og punktafgifter på varer indført af rejsende, der ankommer fra tredjelande.
Ikrafttrædelsesdato for forslaget er angivet til 1. januar 2008. Ikrafttrædelsesdatoen må dog forudsættes at blive i overensstemmelse med ikrafttrædelsesdato for ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83, dvs. at datoen må forudsættes at blive 1. december 2008.
2.        Europa-Parlamentets holdning
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 26 i EF-traktaten, hvorefter RÃ¥det pÃ¥ forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal fastsætter toldsatser. Europa-Parlamentet skal derfor ikke høres.          Â
3.        Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
4.        Gældende dansk ret
Der henvises i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 656 af 19. juni 2007 med senere ændringer om toldbehandling til bestemmelserne om anvendelse af en enhedstoldsats i Rådets forordning nr. 2658/87.
5.        Høring
Forslaget har været i høring hos SKATs Toldudvalg samt følgende interesseorganisationer med frist den 15. november 2007:
De samvirkende Købmænd (DSK), Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Dansk Handel og Service (DHS), Bryggeriforeningen og Tobaksindustrien samt Dansk Textilunion.
Der er modtaget et høringssvar fra Dansk Industri, som tilkendegiver, at forslaget peger i den rigtige retning.
Derudover er der modtaget et høringssvar fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR), som generelt er positiv over for forslaget om at ajourføre Rådets forordning 2658/87. FSR støtter desuden forslaget om at sænke enhedstoldsatsen og forhøje beløbsloftet og påpeger, at enhedstoldsatsen kun bør anvendes på varer, der ikke er tarifmæssig toldfri.
                    Â
6.        Andre landes holdninger
I Rådet er der for indeværende ikke tilkendegivet grundlæggende indvendinger mod forslaget. Det må forventes, at forslaget kan vedtages med kvalificeret flertal.
7.        Foreløbig dansk holdning
Regeringen ser positivt på forslaget, der forventes at indebære administrative fordele uden at tabet af toldindtægter ventes at blive særlig stort.
8.        Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
                      Â
De budgetmæssige konsekvenser er på EU-plan skønsmæssigt anslået til årligt 7,5 mio. euro i ikke-opkrævet told.
Der findes ingen dokumentation vedrørende værdien af indførte varer, hvorpå enhedstoldsatsen anvendes. Det af Kommissionen beregnede indtægtstab bygger på en antagelse om, at enhedstoldsatsen ville blive anvendt på omkring 10 mio. indførselsangivelser med en gennemsnitlig værdi på 100 euro. Dette resulterer i et indtægtstab for EU på 100 euro x 10 mio. = 1.000 euro x 1% - 25% = 7,5 mio. euro. Indtægtstabet for medlemsstaterne tilsammen bliver følgelig 2,5 mio. euro, idet medlemsstaterne selv beholder 25% af de beløb, der betales i told. Danmarks andel af EU's budget er på 2%, og tabet af toldindtægter vil for Danmarks vedkommende derfor skønsmæssigt udgøre 150.000 euro (ca. 1,14 mio. kr.).
9.        Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget vurderes ikke at indebære samfundsmæssige konsekvenser.
10.      Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Gennemførelsen af ændringsforslaget vil ikke pålægge erhvervslivet yderligere administrative byrder.
11.      Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Til underretning af Folketingets Europaudvalg er der den 13. december 2007 sendt grundnotat om forslaget, jf. KOM (2007) 615 – bilag 1.
Resumé
Formålet med forslaget er at skabe et retsgrundlag for harmoniseret strukturstatistik for landbruget. Statistikken bruges af Kommissionen til planlægning og administration af den fælles landbrugspolitik.
Forslaget indebærer undersøgelser i 2010, 2011, 2013 og 2016, hvor undersøgelsen i 2010 skal gennemføres som en totalundersøgelse, der omfatter alle bedrifter.
Forslaget erstatter den eksisterende forordning (EØF) 571/88.
1.        Baggrund og indhold
Kommissionen fremsatte den 10. maj 2007 ovennævnte forslag til en forÂordning om en række undersøgelser af landbrugsbedrifternes struktur og en undersøgelse af produktionsmetoderne i landbruget. Forslagets danske version forelÃ¥ den 22. maj 2007. Forslagets retsgrundlag er Traktatens artikel 285. Forslaget skal vedtages af RÃ¥det efter proceduren om fælles beslutningstagen i henhold til artikel 251.
FormÃ¥let med forslaget er at opdatere lovgrundlaget for en sammenligneÂlig statistik, som belyser landbrugets struktur i alle EU’s medlemslande. Denne statistik udgør et nødvendigt grundlag for forvaltningen af EU’s landbrugspolitik.
Ifølge Kommissionen indebærer forslaget en forenkling af fællesÂskabslovgivningen og af de administrative procedurer for nationale myndigheder.
I praksis betyder forslaget, at der skal gennemføres følgende statistiske tællinger vedrørende landbruget:
- En totalundersøgelse i 2010 med temaerne: afgrøder, husdyr, arbejdskraft, maskiner, økologisk landbrug, certificeret produktion samt deltagelse i støtteprogrammer vedrørende udvikling af landÂdistrikter. Hertil kommer visse administrative oplysninger om bedriftens geografiske placering og retsÂlige status.
- En stikprøveundersøgelse i 2011 med følgende temaer: jordbearbejdningsÂmetoder, jordbundsbevaring, landskabstræk, dyr pÃ¥ græs, staldforhold, næringsstoffer, opbevaring af husdyrgødning, planteÂbeskyttelse samt markvanding.
- Stikprøveundersøgelse i 2013 og 2016, hvor det præcise indhold besluttes senere med udÂgangspunkt i samme temaer som ved totaltællingen i 2010.
2.        Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet skal udtale sig i henhold til traktatens artikel 251 vedrøÂrende proceduren for fælles beslutningstagen. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet, der forventes at behandle forslaget pÃ¥ plenarforsamlingen 21. april 2008.
3.        Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at indsamlingen af sammenlignelige statistikker over landbrugets struktur i EU bør finde sted pÃ¥ grundlag af en fællesÂskabsretsakt, fordi kun Kommissionen kan koordiÂnere den nødvendige harmonisering af statistiske oplysninger pÃ¥ fællesskabsplan, mens selve dataÂindsamlingen bedst foretages af medlemsstaterne.
Det er regeringens vurdering, at en sammenlignelig statistik for EU bedst kan gennemføres pÃ¥ fælÂlesskabsniveau og at forslaget derfor overholder nærhedsprincippet.
4.        Gældende dansk ret
Den gældende lovgivning på området er Rådets forordning (EØF) 571/88 om strukturtællinger i landbruget og Lov om Danmarks Statistik.
5.        Høring
Forslaget har været sendt i høring blandt følgende interessenter:
Danish Meat Association, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk LandÂbrug, Danske Slagterier, Det Danske FjerkrærÃ¥d, Kødbranchens FællesrÃ¥d, LandÂbrugsrÃ¥det, Landbrugets RÃ¥dgivningscenter, Mejeriforeningen, og Dansk Pelsdyravl.
Danmarks Statistik har modtaget et samlet høringssvar fra Dansk LandÂbrug og LandbrugsrÃ¥det. Erhvervsorganisationerne erkender behovet for statistik, men anfører at der ogsÃ¥ er behov for at begrænse indberetningsbyrden i forhold til det foreliggende forslag. Erhvervsorganisationerne vil dels foreslÃ¥, at den nu gældende forordnings bagatelgrænse fastholdes, og dels vil man foreslÃ¥ at nogle spørgsmÃ¥l udgÃ¥r, og at man udnytter administrative kilder til belysning af andre spørgsmÃ¥l.
6.        Andre landes holdninger
Flere lande har udtrykt bekymring for udsigten til en stigende indberetningsbyrde for erhvervet. Forslaget er endnu ikke færdigbehandlet i RÃ¥dets arbejdsgruppe, men de udestÃ¥ende spørgsmÃ¥l forventes løst i den kommende tids forhandlinger.Â
På baggrund af forhandlingerne har det tidligere portugisiske formandskab udarbejdet et revideret forslag i samarbejde med Kommissionen. Formandskabets forslag indebærer forenklinger i forhold til det oprindelige forslag, fx spørgsmål vedrørende landbrugets arbejdskraft og maskiner.
7.        Dansk holdning
Regeringen kan tilslutte sig forslagets intention om at sikre harmoniserede statistiske undersøgelser i alle EU’s medlemslande.
Der er fra dansk side lagt afgørende vægt på, at forslaget ikke øger erhvervets administrative byrder nævneværdigt. I forhold til Kommissionens oprindelige forslag er der opnået en reduktion af de administrative byrder gennem en mindskelse af undersøgelsens omfang.
Regeringen vurderer, at de skønnede administrative byrder af forslaget er relativt få, og samtidig giver ekstra, vigtige data, til bl.a. at vurdere miljømæssige aspekter af landbrugsbedrifter og deres produktionsmetoder i tråd med den overordnede EU landbrugspolitiks øgede fokus på miljø.
De udestående forhandlingsspørgsmål giver ikke anledning til danske indvendinger. Danmark kan på den baggrund tilslutte sig det foreliggende kompromisforslag.
8.        Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Forslaget indebærer en merudgift for Danmark, som skal afholdes i perioden 2009 til 2017. Merudgifterne er begrundet i bortfald af EU-finansiering samt udgifter til udvidelse af undersøgelserne. Omkostningerne afholdes inden for Økonomi- og Erhvervsministeriets ramme.
Forslaget indebærer en udgift for EU, som afholdes indenfor EU’s eksisterende budgetrammer, på ca. 108 mio. euro for perioden 2010-2016, hvor Danmark betaler ca. 2 pct. af EU’s udgifter svarende til et dansk bidrag på 16 mio. kr.
9.        Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der er ingen samfundsøkonomiske konsekvenser ud over de under punkt 10 nævnte administrative byrder.
10.      Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vil medføre en mindre øget indberetningsbyrde for landbrugserhvervet som skønnes at være mindre end 1000 timer årligt fordelt på ca. 45.000 landbrugsbedrifter - i perioden 2009 til 2017. Den forøgede indberetningsbyrde er dels begrundet i udvidelse af undersøgelsens indholdsmæssige omfang, dels i den særlige undersøgelse af bedrifternes produktionsmetoder.
11.      Tidligere forelæggelse i Europaudvalget
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Europaudvalget.
Der er fremsendt grundnotat d. 12. juli 2007.
[1] Strategien er fremlagt som en pakke med 8 dokumenter i alt. Udover meddelelsen med selve strategien består pakken af følgende dokumenter; KOM (2007) 725, KOM (2007) 726, samt SEC (2007) 1517, SEC (2007) 1518, SEC (2007) 1519, SEC (2007) 1520, SEC (2007) 1521