8. februar 2008 FINANSTILSYNET Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Tlf           33 55 82 82 Fax         33 55 82 00 CVR-nr   10 59 81 84 www.finanstilsynet.dk økonomi- og erhvervsministeriet
Lovforslag i høring
Hermed sendes udkast til lovforslag i høring. Det drejer sig om:
Forslag til Lov om en terrorforsikringsordning på skadesforsikringsområdet.
Vi er interesseret i at høre Deres bemærkninger til forslaget, før lovforslaget skal behandles i Folketinget. Vi skal derfor anmode om at modtage eventuelle bemærkninger til lovforslaget senest den 22. februar 2008.
Bemærkninger bedes sendt enten pr. post til: Juridisk kontor, Finanstilsynet, Gl. Kongevej 74 A, 1850 Frederiksberg C, eller pr. e-mail til [email protected].
Formålet med lovforslaget er at oprette en terrorforsikringsordning, der vil kunne understøtte markedet for forsikring mod terror, således at virksomheder og borgere beskyttes bedre mod økonomisk tab, som opstår som følge af særlige terrorhandlinger
Den foreslåede terrorforsikringsordning gælder for skadesforsikringsområdet, og dækker terrorskader på bygninger og løsøre, herunder driftstab, samt kaskoskader på motorkøretøjer og skibe som følge af brugen af nukleare, biologiske, kemiske og radioaktive våben
Lovforslaget forventes fremsat den 26. marts 2008.
Spørgsmål til lovforslaget kan rettes til finansinspektør Hanne Faurholdt på tlf. 33 55 82 22 eller kontorchef Michael Holm på tlf. 33 55 84 44.
Med venlig hilsen
Camilla Nilsson
Fuldmægtig