Finanstilsynet   8. januar 2008 JURA J.nr. /mar

 

Tavshedspligt – samtykke og almindeligt kendte oplysninger

 

Finanstilsynet og Fondsrådets tavshedspligt

 

Det er i forbindelse med TDC-sagen rejst det spørgsmål, hvorvidt fortrolige oplysninger mister deres karakter af fortrolighed, hvis de bliver almindelig kendte.

 

Spørgsmålet berøres i Jan Schans Christensens "Eneudredning om tavshedspligt og partsbegreb i den finansielle tilsynslovgivning", september 1996, der indeholder følgende:

 

"Hvor en oplysning er almindeligt kendt uden dog at være fremlagt af det pengeinstitut eller den kunde, oplysningen angår (herunder ved f.eks. anmeldelse eller registrering som ovenfor omtalt), kan der selvsagt heller ikke konstrueres noget samtykke. Det kan vel næppe udelukkes, at det i særlige tilfælde kan savne mening at lade Finanstilsynets tavshedspligt omfatte oplysninger, som alle og enhver er eller kunne gøre sig bekendt med, uanset at oplysninger ikke er fremlagt af den, de angår. Men det er åbenbart, at Finanstilsynets tavshedspligt med hensyn til en bestemt oplysning ikke i sig selv berøres af, at den pågældende oplysning er blevet kendt offentligt eller for en bredere kreds, så længe oplysningen ikke er fremlagt af det pågældende institut eller den pågældende kunde. Finanstilsynets bekræftelse af oplysninger, som er almindeligt kendt, men som baserer sig på gisninger, tilføjer oplysningerne en "ekstra kvalitet". Begyndte Finanstilsynet at be- eller afkræfte oplysninger, som fremkommer i f.eks. dagspressen, vil det hurtigt kunne få meget alvorlige konsekvenser for tavshedspligten, ligesom det vil kunne give anledning til utilsigtede fejlslutninger som ovenfor anført."

 

 

 

 

 

Jan Schans Christensens redegørelse indeholder i øvrigt en drøftelse af, hvorvidt Finanstilsynet med den beskyttigedes samtykke kunne kommentere ellers fortrolige oplysninger. Denne problematik er senere afklaret, idet der med lov nr. 250 af 27. april 1999 blev indsat et nyt. stk. 2 i § 84 a i lov om værdipapirhandel mv., hvorefter et samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, ikke berettiger Finanstilsynet, eller eksperter, der handler eller har handlet på tilsynets eller Fondsrådets vegne, til at videregive fortrolige oplysninger.

 

Fra bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser skal fremhæves følgende vedrørende § 84 a, stk. 1 og 2:

 

"Til § 84 a

    Det foreslÃ¥s at indsætte en ny bestemmelse, § 84 a, der erstatter henvisningen i den nuværende lovs § 84, stk. 3, til bank- og sparekasselovens § 50 b, med henblik pÃ¥ at gennemføre eneudrederens anbefalinger vedrørende tavshedspligt i den finansielle tilsynslovgivning. Den foreslÃ¥ede § 84 a svarer med de nødvendige tilpasninger til den bestemmelse, der er indeholdt i forslaget til ændring af § 50 b i bank- og sparekasseloven.

……………

En anden tænkelig følge af samtykke er den situation, hvor et selskab og en kunde giver samtykke til videregivelse af oplysninger, og andre føler sig presset til at gøre det samme.

    Det er ikke utænkeligt, at dette vil kunne pÃ¥virke selskabets ledelse til at vise tilbageholdenhed med hensyn til de oplysninger, der gives Finanstilsynet eller FondsrÃ¥det til brug for tilsynsvirksomheden. Det vil især kunne afholde selskaberne fra af egen drift at videregive relevante oplysninger til tilsynet eller rÃ¥det.

    Det foreslÃ¥s pÃ¥ denne baggrund, at aktieselskaber omfattet af § 7 og andre omfattet af denne lov ikke skal kunne give samtykke til, at Finanstilsynet eller FondsrÃ¥det kan videregive fortrolige oplysninger."

 

Praksis er herefter, at Finanstilsynet ikke udtaler sig om en sag, selvom der er fortrolige oplysninger, som er kommet til offentlighedens kundskab.

 

Som begrundelse kan der henvises til det anførte af Jan Schans Christensen. Når der er en skærpet tavshedspligt, kan denne ikke ophæves ved, at en journalist begynder at omtale sagen, eller at parten selv giver oplysninger til offentligheden. I modsat fald ville der i øvrigt opstå det problem, hvorvidt den skærpede tavshedspligt stadig gjaldt de oplysninger, som ikke var blevet offentliggjort.

 

Som følge heraf har Finanstilsynet ikke i sin redegørelse til økonomi- og erhvervsministeren, der skal videresendes til Folketingets Erhvervsudvalg, mulighed for at be- eller afkræfte indholdet af Fondsrådets afgørelse.

 

Til slut skal det bemærkes, at TDC A/S ikke selv har kommenteret sagen i pressen.