|
|
Folketingets Erhvervsudvalg har anmodet finansministeren
om en skriftlig redegørelse vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 7. oktober 2008.
· Der er to punkter på dagsordenen for ECOFIN-mødet den 7. oktober 2008, som er relevante for Erhvervsudvalget:
                - Finansiel stabilitet og europæisk tilsyn
                - Solvens II
· Det forventes, at finansiel stabilitet også vil blive drøftet på det kommende DER d. 15-16. oktober 2008.
· Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, herunder, at det er vigtigt at arbejde videre med implementeringen af ECOFINs roadmap, der bl.a. omfatter:
- øget transparens om pengeinstitutters risici og vurdering heraf
- at Kommissionen fremsætter et forslag om ændring af regler for kreditinstitutvirksomhed, der sigter mod at forbedre standarderne for risikostyring og kapitalgrundlag
- at Kommissionen fremsætter forslag til ændringer i tilsynssamarbejdet vedrørende grænseoverskridende finansielle koncerner.
· Regeringen støtter ogsÃ¥ de foreslÃ¥ede tiltag om overvÃ¥gning af procykliske effekter i den gældende regulering samt nedsættelsen af en arbejdsgruppe, der skal analysere nærmere, hvorledes eventuelle uhensigtsmæssigheder kan rettes op. Â
· For at øge transparensen støtter regeringen endvidere at der arbejdes videre med muligheden for en indførelse af krav om offentliggørelse af institutternes solvensbehov.
· Kommissionen har fremsat forslag til direktiv vedrørende udøvelse af forsikringsvirksomhed, det såkaldte Solvens II direktiv.
· I forslaget introduceres risikobaserede kapitalkrav, grænseoverskridende tilsyn og muligheden for at overskydende kapital skal kunne udgøre en del af kapitalbasen i datterselskaber gennem passende garantistillelse. Â
· Formandskabet har fremsat et foreløbigt kompromisforslag, der følger linjen i Kommissionens forslag, men også indeholder et forslag om kapitaldækning af aktiekursrisici.
· På det kommende ECOFIN forventes, at Formandskabet vil søge mandat til at forhandle med Europa-Parlamentet med henblik på en aftale mellem Rådet og Europa-Parlamentet i december.
De nye regler om opgørelse af solvenskapitalen
· Solvenskapitalkrav i forsikrings- og pensionsbranchen fastsættes i dag i forhold til præmieindtægterne. Landene har i dag ét kapitalkrav.
· Med Kommissionens forslag vil kravet til kapital afspejle de risici, som de individuelle selskaber påtager sig og der indføres to kapitalkrav: et solvenskapitalkrav og et minimumskapitalkrav.
· Solvenskapitalkravet er højere end minimumskapitalkravet. Det høje kapitalkrav skal generelt opfyldes af selskabet. Hvis dette ikke er tilfældet fastlægges en plan med tilsynet for hvorledes dette kan sikres. Hvis det lave kapitalkrav ikke overholdes er forsikringstagernes interesser i fare og tilsynet kan i yderste konsekvens trække selskabets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed tilbage for at beskytte forsikringstagere mv.
Tilsyn med forsikringskoncerner
· I dag er samarbejdet mellem tilsynsmyndigheder på tværs af lande i forhold til individuelle forsikringskoncerner ikke formaliseret.
· Formandskabet har foreslået, at der oprettes en såkaldt samarbejdskomité hvor alle koncernselskabernes tilsynsmyndigheder deltager. I denne komité skal beslutninger om koncernforhold træffes.
· Tilsyn med datterselskaber skal ske i samarbejde mellem tilsynsmyndighederne i henholdsvis moderselskabets hjemland og datterselskabets hjemland. Tilsynet i datterselskabets hjemland skal – som det er tilfældet i dag - fortsat føre tilsyn med kapitalkrav i datterselskabet.
Gruppestøtte
· Under de gældende regler kunne koncerner med datterselskaber ligesÃ¥ godt være opsplittede selskaber, nÃ¥r det gælder egenkapital. Alle dele af koncernen skal opfylde solvenskapitalkravene. Men med Kommissionens forslag gives mulighed for, at overskydende solvenskapital i koncernen kan udfylde en del af forskellen mellem minimumskapital og solvenskapitalkravet i datterselskabet. Dette kaldes gruppestøtte.Â
· Moderselskabets tilsynsmyndighed skal godkende sådanne ordninger, og vil kun kunne godkende sådanne ordninger, hvis det juridiske og økonomiske grundlag for at overføre midler mellem selskaberne indbyrdes er til stede.
· Formandskabet foreslår at det i en 5-årig periode skal gælde, at gruppestøtte kan udgøre op til 50 % af forskellen mellem det høje og det lave kapitalkrav, hvorefter gruppestøtte skal kunne udgøre op til 65 % af forskellen mellem det høje og det lave kapitalkrav.
Kapitaldækning relateret til aktiekursrisici
· Det franske formandskab har foreslået, at det skal være muligt at udjævne virkningen af udsving i aktiekurserne ved opgørelsen af solvenskapitalen.
· Faldende aktiekurser kan give tab, som reducerer et selskabs kapitalgrundlag. Dermed skal selskabet enten skaffe ny kapital udefra eller sælge aktier. Sidstnævnte kan - hvis det sker i større stil - forstærke aktiekursernes fald.
· Regeringen mener ikke at modellen skal være, at kapitalkravet reduceres i dårlige tider, da det vil svække forbrugerbeskyttelsen.
· Langt de fleste EU-lande er betænkelige ved at fravige principperne bag markedsværdifastsættelse af aktiver, men Frankrig finder det væsentligt.Â
Særlige bonushensættelser
· I Danmark gælder, at hvis en pensionsopsparer indskyder en andel af sit overskud som ansvarlig kapital på linje med selskabets aktiekapital, da kan dette medregnes som aktiekapital. Dette kaldes særlige bonushensættelser.
· Det er vigtigt for Danmark og for tre andre lande at bibeholde denne finansieringskilde. Muligheden indgår i både Kommissionens forslag og i formandskabets forslag.
· Regeringen støtter formandskabets foreløbige kompromisforslag, givet at direktivets regler om opgørelse af solvenskapital ikke væsentligt ændrer beskyttelsen af forsikringstagerne.