|
|
|
Samlenotat vedr. Rådsmødet
(ECOFIN) den 4. december 2007
Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 4. december 2007
1. (Evt.) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Polen
KOM-dokument foreligger ikke
- Opfølgning
2. Lissabon-strategien: Multilateral overvågning
KOM-dokument foreligger ikke
- RÃ¥dskonklusioner
3. Globalisering: Økonomiske konsekvenser af migration
KOM-dokument foreligger ikke
- RÃ¥dskonklusioner
Â
4. Finansielle tjenesteydelser
a) Solvens II
KOM(2007) 0361
- Orienterende debat
b) Lamfalussy-processen
KOM-dokument foreligger ikke
- RÃ¥dskonklusioer
c) Risikokapital
KOM-dokument foreligger ikke
- RÃ¥dskonklusioer
5. Skat
a) Momspakken
KOM(2003) 0822, KOM(2004) 0728, KOM(2005) 0334
- Politisk aftale
b) Nedsat moms
KOM(2007) 0380
- RÃ¥dskonklusioner
c) Kommissionens direktivforslag om forlængelse af ordninger om nedsat moms for nye medlemslande
KOM(2007) 0381
- Generel tilgang
d) Kommissionens direktivforslag vedr. kapitaltilførselsafgifter
KOM-dokument foreligger ikke
- Generel tilgang
e) Bekæmpelse af momssvig
KOM(2006) 0254
- RÃ¥dskonklusioner
f) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
KOM-dokument foreligger ikke
- RÃ¥dskonklusioner
6. Eventuelt
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:
4.      Finansielle tjenesteydelser
a) Solvens II
KOM(2007) 0361
- Orienterende debat
b) Lamfalussy-processen
KOM-dokument foreligger ikke
- RÃ¥dskonklusioer
c) Risikokapital
KOM-dokument foreligger ikke
- RÃ¥dskonklusioer
Dagsordenspunkt 4a:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Solvens II
Resumé
Kommissionen har udsendt forslag til direktiv vedrørende udøvelse af forsikringsvirksomhed. Hensigten med forslaget er først og fremmest at indføre risikobaserede kapitalkrav. På rådsmødet forventes formandskabet at præsentere en fremskridtsrapport om arbejdet med forslaget.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 10. juli 2007 udsendt et forslag til direktiv om adgang til udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (herefter kaldet Solvens II).
På rådsmødet forventes formandskabet at præsentere en fremskridtsrapport om arbejdet med forslaget. Formandskabet har endnu ikke fremlagt udkastet til fremskridtsrapport.
Forslaget består af en revision af de gældende regler for beregning af kapitalkrav i forsikringsselskaber og af en sammenskrivning af 13 eksisterende direktiver om skadesforsikring, livsforsikring, genforsikring, forsikringsgrupper og ophør af forsikringsvirksomhed.
Forslaget skal give forsikringsvirksomheder ensartede regler inden for det indre marked, øge europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne internationalt, give forbrugerne sikkerhed for, at forsikringsselskaberne kan overholde de påtagne forpligtelser og understøtte den finansielle stabilitet i medlemslandene.
Målsætningen om at styrke forbrugernes sikkerhed og den finansielle stabilitet skal nås ved at tilsynet med forsikringsselskaber fremover skal bygge på et risikoorienteret tilsyn, som bedst muligt beskriver den reelle risikoprofil for forsikringsselskaber og genforsikringsselskaber. I de gældende direktiver afspejler kravet til forsikringsselskabernes kapital fortrinsvis størrelsen af forretningsomfanget.
En vedtagelse af forslaget vil have konsekvenser for beregningen af de krav, som stilles til den kapital, som skal give forsikringstagerne sikkerhed for, at deres krav vil blive opfyldt. Der lægges op til nye regler for den kvantitative beregning af henholdsvis solvenskapitalkravet og minimumskapitalkravet. Solvenskravet er den kapitalgrænse, som udløser tilsynsreaktioner. Minimumskapitalkravet er det mindstebeløb, som kræver øjeblikkelige indgreb fra tilsynsmyndigheden. Ændringerne vil bl.a. betyde, at solvensberegninger kan foretages på grundlag af såkaldte interne modeller. Det vil sige modeller, der tager højde for forholdene i de enkelte selskaber, og er udarbejdet af selskabet selv. Interne modeller skal godkendes af tilsynsmyndigheden.
Kapitalkrav, der bedre afspejler de faktiske risici og dermed virksomhedernes kapitalbehov, vil endvidere forbedre selskabernes konkurrenceevne.
Hjemmelsgrundlag
Forslaget har hjemmel i Traktatens artikel 47, stk. 2, og artikel 55. Forslaget skal dermed vedtages efter den fælles beslutningstagning i Traktatens artikel 251.
Nærhedsprincippet
Direktivforslagets formål er bl.a. at give forsikringsvirksomheder ensartede regler inden for det indre marked. Kommissionen anfører, at formålet med direktivforslaget bedst kan opnås ved at regulere på fællesskabsplan.
Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. De foreløbige tilkendegivelser indikerer, at Europa-Parlamentet støtter forslaget. Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning, og Europa-Parlamentet skal derfor udtale sig. Der er ikke oplysninger om, hvornår udtalelsen forventes at foreligge.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Gældende dansk ret findes i lov om finansiel virksomhed med tilhørende bekendtgørelser, særligt bekendtgørelserne om solvens og driftsplaner og om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.
Direktivet er et rammedirektiv, og derfor kendes alle lovgivningsmæssige konsekvenser ikke, før gennemførelsesforanstaltningerne er endelig fastlagt.
Statsfinansielle konsekvenser
Statsfinansielt forventes øgede offentlige udgifter til nye medarbejdere i Finanstilsynet i forbindelse med indførelsen af et risikobaseret tilsyn. Finanstilsynet vil blandt andet fremover skulle godkende virksomhedernes meget omfattende interne modeller for beregning af solvensbehov. Finanstilsynets udgifter finansieres ved afgifter pålagt de finansielle virksomheder under tilsyn og de øgede udgifter vil derfor modsvares af øgede indtægter på finansloven.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
De risikobaserede kapitalkrav der lægges op til i Solvens II forslaget vil fremme effektiv risikostyring og sund diversifikation af risici i forsikrings- og pensionsbranchen og dermed sikre en bedre kapitalallokering til gavn for samfundet som helhed. Det vil samtidig kunne øge forbrugernes sikkerhed for deres tilgodehavender og dermed øge deres tiltro til branchen. I den danske regulering er der allerede taget skridt i retning af risikobaserede kapitalkrav og effekten af Solvens II forslaget forventes derfor at blive mindre i Danmark end i andre EU-lande. På kort sigt forventes de nye regler at medføre implementeringsomkostninger for branchen.
Kapitalkrav, der bedre afspejler de faktiske risici og dermed virksomhedernes kapitalbehov, vil endvidere forbedre selskabernes konkurrenceevne.
Da der er tale om et rammedirektiv kan størrelsesordenen af de samfundsmæssige konsekvenser først fastlægges, når detaljerne i reguleringen bliver fastlagt i udfyldende forordninger.
På længere sigt vil harmonisering af regler på EU-niveau kunne øge den grænseoverskridende integration og konkurrencen i sektoren til gavn for borgerne i EU.
Â
Høring
Forslaget har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor samt til en række organisationer, hvis medlemmer forventes berørt af forslaget. Fristen for indgivelse af kommentarer var onsdag den 22. august. Der er tale om et omfangsrigt direktiv, hvor det derfor ikke har været muligt for alle medlemmer af specialudvalget at forholde sig til alle dele af direktivet og konsekvenserne for dansk regulering endnu. Høringssvarene skal ses i lyset heraf.
Følgende organisationer og myndigheder er hørt: Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Sammenslutningen Danske Andelskassen, Beskæftigelsesministeriet, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Aktionærforening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Dansk Handel og Service, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, EU-repræsentationen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen Statsautoriserede Revisorer, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglernes brancheforening, Fødevareministeriet, Hovedorganisation for Offentlige og Privat Ansatte, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Investeringsforeningsrådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Nykredit, Realkreditrådet, Skatteministeriet, Statsministeriet, Udenrigsministeriet, Videnskabsministeriet, Værdipapircentralen, Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Nedenfor følger et uddrag fra høringen. Flere detaljer kan findes i grundnotatet.
Følgende organisationer har svaret på høringen:
Finansrådet finder, at det er væsentligt at sikre, at virksomheder behandles ens uanset selskabsform, herunder koncerner, samejer og strategiske samarbejder, samt at reglerne ikke bliver uforholdsmæssigt byrdefulde for koncerner, herunder konglomerater.
Â
Danmarks Rederiforening har ikke bemærkninger til direktivforslaget.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) skriver, at FSR ikke har mulighed for at gennemgå og kommentere materialet inden for den angivne frist, men at FSR vil vende tilbage hertil snarest muligt.
Forsikring & Pension (F&P) støtter generelt Kommissionens direktivforslag. Forsikring og Pension lægger vægt på, at reglerne om tilsynet med selskabernes solvens udformes således, at selskaberne får incitament til god risikostyring, hvor risiko og kapitalkrav følges af.
F&P peger på, at der under forhandlingerne om det foreslåede gruppetilsyn må foretages en vurdering af de fordele, som opnås ved risikospredning og tilsynsreglerne. Med en økonomisk tilgang til Solvens II vil de forskellige måder, som risikospredningen kan ske på, afspejles i de tilsynsmæssige regler.
Omfanget af den offentlighed, der foreslås om selskabernes solvens bør overvejes nærmere. Det må respekteres, at der er to solvenskrav, solvenskapitalkravet (SCR) og minimumskapitalkravet (MCR), der udgør hhv. et "blødt" og et "hårdt" krav. Hvis kravet om offentlighed kommer til at indebære, at ethvert brud på SCR - der netop ikke er udtryk for økonomiske problemer i det pågældende forsikringsselskab - skal offentliggøres, vil det let kunne føre til, at selskaberne overopfylder kapitalkravet. På den måde vil det øverste kapitalkrav blive et "hårdt" mål, og selskaberne vil ikke få den fulde fordel af fleksibiliteten i de nye regler.
F&P understreger, at det er vigtigt, at reglerne ikke medfører unødige byrder eller ulemper for de danske selskaber.
F&P finder endelig, at tilsynet hurtigt må klart tilkendegive, om selve sammenskrivningen af de 13 direktiver vil medføre ændringer i den danske regulering af de finansielle virksomheder.
ATP skriver, at ATP ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde, men at den senere nationale gennemførelseslovgivning erfaringsmæssigt vil smitte af på lovreguleringen af ATP/SP og AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring). ATP bemærker, at hvis AES blev direkte omfattet af Solvens II-direktivet, ville kravene til de forsikringsmæssige hensættelser blive forøget væsentligt.
ATP ser positivt på direktivets forslag om bedre sammenhæng mellem større ledelsesmæssigt fokus på og ansvar for selskabets finansielle likviditet. Det samme gælder forslaget om et større ledelsesmæssigt ansvar for de foretagne investeringer kombineret med mindre detaljerede regler om anbringelse af selskabets midler. Med hensyn til forslagets indvirkning på de omfattede virksomheder, så skal forslagets afbalancering af de friere investeringsbeslutninger og mulighed for reduktion i kapital- og solvenskrav analyseres. Opfyldelse af kravene til interne kontroller vil på den ene side kunne forøge brugen af økonomiske og personalemæssige ressourcer. På den anden side vil ophævelsen af investeringsbegrænsninger kunne forbedre selskabernes afkast.
ATP påpeger, at de gennemførelsesforanstaltninger, som forslaget bemyndiger til, ikke må føre til unødige bureaukratiske omkostnings- eller ressourcekrævende funktioner. Gennemførelsesforanstaltningerne skal gennemføres med et indhold, som er enkelt, smidigt og hensigtsmæssigt for selskaberne og tilsynsmyndighederne.
Dansk Aktionærforening har ved en første gennemgang af Solvens II forslaget fundet det interessant. Foreningen påpeger dog, at det - som følge af forslagets store omfang, det tekniske indhold og det forhold, at det skal suppleres med niveau 2 regler fra EU-Kommissionen - ikke muligt at komme med dækkende bemærkninger på indeværende tidspunkt.
Dansk Aktionærforening konstaterer med tilfredshed, at Kommissionen lægger vægt på hensynet til forsikringstagerne og investorerne i forhold til solvens.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Der blev fremsendt grundnotat om forslaget den 14. september 2007.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen støtter generelt Kommissionens udspil som et godt grundlag for de kommende forhandlinger.
Andre landes holdninger
Under de foreløbige forhandlinger i Rådets arbejdsgruppe har der været bred opbakning til hovedlinjerne i Kommissionens forslag.
Â
Dagsordenspunkt 4b:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Lamfalussy-processen
Resumé
En politisk følgegruppe – IIMG - Inter Institutional Monitoring Group - har evalueret beslutningsprocessen for forberedelsen af finansielle direktiver – Lamfalussy processen. På baggrund af gruppens anbefalinger lægger formandskabet op til vedtagelse af rådskonklusioner om tilpasninger i denne beslutningsproces.
Baggrund
Direktiver om finansielle tjenesteydelser behandles efter en særlig proces – den såkaldte Lamfalussy proces. Processen er en udbygning af Traktatens almindelige beslutningsprocedure. Den er ikke beskrevet i en retsakt, men bygger på en række aftaler og erklæringer mellem Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Formålet med processen er:
- at skabe en hurtigere og smidigere beslutningsproces for reguleringen af den finansielle sektor, idet der kan arbejdes med de tekniske spørgsmål parallelt med behandlingen i Rådet og i Europa-Parlamentet,
- at der bliver større fokus på de overordnede principper i forslagene,
- at de politiske og de tekniske drøftelser som udgangspunkt sker i adskilte fora,
- at der er en større åbenhed i forhold til den finansielle sektor og brugere af finansielle tjenesteydelser,
- at der bliver tale om en mere ensartet gennemførelse i de enkelte lande af reglerne i de enkelte direktiver,
- at der opnås en større sammenhæng mellem reglerne i de enkelte dele af den finansielle sektor.
Danmark sendte i vinteren 2007 i samarbejde med Sverige og Norge (Norge i egenskab af observatør som følge af EØS-samarbejdet) kommentarer til følgegruppens foreløbige rapport. I kommentarerne pegedes først og fremmest på, at tidsfristerne i processen bør fastsættes på en måde, der giver rimelig tid til den nationale behandling.
Indhold
Rådskonklusionerne, der bl.a. afspejler de skandinaviske bemærkninger, lægger op til, at Kommissionen og de tre samarbejdsorganisationer for EU-landes tilsynsmyndigheder med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og værdipapirmarkederne (CEBS, CEIOPS og CESR) lægger øget vægt på:
- at lette grænseoverskridende aktiviteter i den finansielle sektor
- at styrke den europæiske dimension i tilsynsarbejdet
- at konvergere (tilnærme) den måde som tilsynsarbejdet udføres på
På den baggrund lægges op til, at:
- FSC (Financial Services Committee) skal undersøge mulighederne for at give samarbejdsorganisationerne en fastere juridisk ramme
- samarbejdsorganisationerne i større udstrækning end nu skal træffe afgørelser med kvalificeret flertal
- samarbejdsorganisationerne skal udarbejde flere fælles retningslinier for tilsynsarbejdet
- de enkelte tilsynsmyndigheder følger de fælles retningslinier eller forklarer, hvorfor en myndighed ikke følger disse (â€comply-or-explainâ€).
Herudover opfordres Rådet og Europa-Parlamentet til at undlade at udstede regler, der ikke er absolut nødvendige for at opnå den ønskede virkning. Endvidere opfordres Kommissionen til at intensivere sit arbejde med at sikre en ensartet fortolkning af EU-regler.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Der er tale om rÃ¥dskonklusioner, der har til formÃ¥l at understøtte det videre arbejde for et bedre europæisk finansielt marked ved at effektivisere den â€europæiske beslutningsprocedureâ€. Regeringen vurderer, at konklusionerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet afgiver ikke udtalelse om rådskonklusioner.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Der er tale om rådskonklusioner, der ikke i sig selv berører gældende ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle konsekvenser af vedtagelse af rådskonklusionerne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En forbedret beslutningsprocedure vil kunne fremme finansiel integration i EU, hvilket kan øge konkurrencen og effektiviteten i den finansielle sektor til gavn for borgerne og virksomheder i EU.
Høring
Den foreløbige rapport, som ligger til grund for udarbejdelsen af rådskonklusionerne, har været i høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Der var tilslutning til høringssvaret. Der er ikke foretaget høring af rådskonklusionerne.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen vedr. Lamfalussy-processen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet den 8. maj 2007.
Holdning
Dansk holdning
Formålet med Lamfalussy processen er bl.a. at skabe større gennemsigtighed og effektivitet vedrørende udformningen af direktiver og forordninger om finansielle tjenesteydelser samt at inddrage offentligheden mere i beslutningsprocessen. Rådskonklusionerne har til formål at justere på områder, hvor erfaringerne fra det hidtidige arbejde viser, at processen kan effektiviseres. Danmark støtter dette.
Andre landes holdninger
Det forventes, at alle lande vil kunne støtte rådskonklusionerne.
Dagsordenspunkt 4c:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Risikokapital
Resumé
På det kommende rådsmøde forventes en vedtagelse af rådskonklusioner, hvori Rådet opfordrer medlemsstaterne til at se på markedsfejl og barrierer for udviklingen af markederne for risikokapital samt at identificere best practices.
Baggrund og indhold
I 2004 lancerede Kommissionen en handlingsplan for risikokapital. I oktober 2006 blev det besluttet at igangsætte en tæt overvågning af udviklingen på markedet for risikokapital med hensyn til nye måder at finansiere iværksætterprojekter og nye virksomheder på. FSC (Financial Services Committee) blev i den forbindelse bedt om at skrive fremskridtsrapporter mindst hvert andet år. Den første fremskridtsrapport foreligger nu og de vigtigste budskaber herfra forventes vedtaget i rådskonklusioner på det kommende ECOFIN.
Rapporten fra FSC (Financial Services Committee) gør rede for de aktiviteter, der ind til nu har været udfoldet i bestræbelserne for at kortlægge markedsfejl og barrierer for udviklingen af markederne for risikokapital. Det drejer sig bl.a. om analyser fra nationale eksperter, analyser som Kommissionen har udarbejdet i fællesskab med OECD og analyser i forbindelse med internationale konferencer. I rapporten opfordrer FSC Rådet til at bakke op om de forskellige initiativer, som Kommissionen allerede har iværksat med henblik på at analysere markedsfejl og barrierer på dette marked.
I udkastet til rådskonklusionerne anerkendes, at de europæiske markeder for risikokapital fortsat er fragmenterede, og at ventureselskaberne og venturefondene i gennemsnit er utilstrækkelige i størrelse, specialiseringsgrad og profitabilitet til at kunne matche de amerikanske fonde og markeder for nye og innovative virksomheder.
Forslaget til rådskonklusioner indeholder bl.a. følgende elementer:
· Rådet opfordrer medlemsstaterne til at fortsætte deres arbejde med at adressere markedsfejl og barrierer for udviklingen af markederne for risikokapital og at identificere best practises
· Rådet understreger vigtigheden af at adressere fragmenteringen og svaghederne i venturekapitalmarkederne
· Rådet understreger vigtigheden af, at medlemsstaterne fjerner evt. barrierer i deres lovgivning i forhold til institutionelle investorers investeringer i aktiekapital /venturekapital
· Rådet opfordrer Kommissionen til at fortsætte sit arbejde med at fremme udviklingen gennem den Europæiske Investerings Fond (EIF) eller andre kanaler af finansielle instrumenter der kan anvendes på tværs af livscyklen i højvækst og teknologibaserede små og mellemstore virksomheder.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant da der ikke er tale om konkrete lovgivningsmæssige initiativer.
Nærhedsprincippet
For at identificere best practises og barrierer for markedet må flere lande sammenlignes. Der er derfor en fordel at se på alle lande i EU for at landene kan lære af hinanden. Eventuel harmonisering på de finansielle markeder foregår bedst på fællesskabsniveau.
Det er regeringens vurdering, at rådskonklusionerne er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet, om det ønsker at afgive udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne vedrører ikke konkrete retlige spørgsmål.
Statsfinansielle konsekvenser
Der er ingen statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
At fjerne barrierer for udviklingen af markederne for risikokapital vil kunne bidrage positivt til innovation og økonomisk vækst i EU. I Danmark er der endnu ikke identificeret reguleringsmæssige barrierer.
Høring
Ikke relevant
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev risikokapital blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (ECOFIN) den 21. oktober 2004 og den 10. oktober 2006.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter Kommissionens aktiviteter på området for risikokapital, herunder at stræbe efter en markedsdrevet harmonisering på området baseret på best practices.
Andre landes holdninger
Det forventes, at alle vil kunne tiltræde rådskonklusionerne.