|
|
Danmark har en af Europas bedste garantiordninger
Den danske indskydergarantiordning garanterer fuld dækning af pensioner, det vil sige, at indskud på kapitalpension, ratepension og selvpension er 100 pct. dækket. Også indskud på børneopsparing, boligopsparing, uddannelsesopsparing og indekskonti er fuldt dækket. Herudover dækkes op til 300.000 kr. pr. indskyder.
Langt de fleste EU-lande har en dækning på 20.000 euro mod det dobbelte i Danmark. Kun UK, Frankrig og Italien og for nogle bankers vedkommende Tyskland ligger højere. Herudover ligger Norge som ikke-EU land langt højere. Det er dog vanskeligt at sammenligne ordningerne alene ud fra dækningsbeløbet, idet ordningerne kan være kombineret med selvrisiko for indskyderne, suppleret med private ordninger samt omfatte forskellige typer af indlån eller andre forhold kan være knyttet til. Fx har både Norge, Frankrig, Tyskland og Italien, som alle har en højere dækning end Danmark, risikobaseret præmiebetaling. Herudover har Danmark som et af meget få lande et privat beredskab til afvikling af nødlidende banker, sparekasser og andelskasser (Det Private Beredskab).
Den omfattende fulde dækning samt 300.000 kr.-dækningen gør Danmarks ordning til en af de bedste i Europa.
Risiko for moral hazard – "fluepapiret"
Både den nuværende og tidligere Økonomi- og erhvervsminister er kommet med forslag om at øge dækningen fra 300.000 kr. til 375.000 kr., ligesom der i den almindelige debat i medierne har været forslag fremme om yderligere stigning.
En højere grænse er problematisk af flere grunde. Først og fremmest vil den fremme en usund konkurrence i og med det bliver "gratis" for risikovillige banker at påtage sig en yderligere risiko. Indskydergarantien bør ikke være højere, end den enkelte bank konstant har fokus på en sund forretningsgang. En bank der måtte have likviditetsvanskeligheder, vil med en meget høj indskydergaranti i ryggen, kunne tiltrække indlånskapital ved at tilbyde en højere indlånsrente end markedet tilsiger eller alternativt kaste sig ud i risikable udlånsforretninger, hvor renten ikke står i rimeligt forhold til risikoen. Der bliver satset, fordi andre bærer risikoen (moral hazard).
Den norske nationalbank har netop rettet henvendelse til det norske finansministerium med henblik på at få sat deres - meget høje - indskydergaranti ned, fordi den – ifølge nationalbankdirektøren - virker som et "fluepapir" på udenlandske risikovillige banker.  Udenlandske banker med likviditetsproblemer søger simpelthen hen mod den høje indskydergarantidækning for via en høj indlånsrente at kunne skaffe sig kapital her og nu. Det er usund konkurrence.
Mangel på likviditet
Netop manglen på likviditet kan være medvirkende til, at enkelte banker har et ønske om at hæve det danske dækningsbeløb betragteligt. Det er imidlertid risikabelt, hvorfor Finansrådet fraråder et sådant eksperiment.
Det Private Beredskab
Det er i forbindelse med en drøftelse af indskydergarantiordningen vigtigt at være opmærksom på, at der er en tæt sammenhæng mellem indskydergarantiordningen og Det Private Beredskab. Bankerne og sparekasserne har med etableringen af Det Private Beredskab frivilligt påtaget sig en ekstra forpligtelse, som netop rækker videre end den almindelige indskydergarantiordning, hvilket belaster bankernes kapitalkrav og dermed påfører bankerne en årlig meromkostning.
Det er således en klar og udtrykkelig udtalt forudsætning for etableringen af Det Private Beredskab, at Garantiordningen ikke ændres. Det fremgår af vedtægterne, at:
"Det gældende retsgrundlag for Garantifonden for indskydere og investorer
indgår som en forudsætning for etableringen af foreningen. Hvis de beløbsmæssige grænser for dækning af indskyderne eller kravet til minimumsformue i henhold til lov om en garantifond for indskydere og investorer ændres, eller der foretages andre væsentlige ændringer af retsgrundlaget for Garantifonden for indskydere og investorer, skal repræsentantskabet tage stilling til, om der er grundlag for at opretholde foreningen."