11. august 2008

OEKO

Eksp.nr.

 

 tbc

 

 

 

 

                               

 

Forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 85/611/EEC om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)

 

Resumé

Der foreslås ændring af direktiv 85/611/EEC om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter[1]) (UCITS-direktivet[2]).

 

Direktivændringerne skal ifølge kommissionen for det første tillade investeringsinstitutter at udvikle deres grænseoverskridende aktiviteter samt skabe grundlag for fusioner og stordriftsfordele.  For det andet vil investorerne kunne vælge blandt et større udbud af investeringsfonde, som opererer til lavere omkostninger. For det tredje er formålet med direktivændringerne at styrke forbrugerbeskyttelsen ved at sikre, at investorerne modtager klar, let forståelig og relevant information, når de investerer i investeringsfonde omfattet af direktivet. 

 

1.                Baggrund og indhold

Kommissionen fremlagde 16. juli 2008 et forslag til ændring af UCITS-direktivet. KOM(2008)458[3]

 

Med UCITS-direktivet fra 1985 ønskede man at forbedre forretnings- og investeringsmulighederne for såvel erhvervslivet som investorer gennem en integration af EU-markedet for investeringsfonde. Med ændringerne i 2001 fik investeringsinstitutterne mulighed for at investere på nye investeringsområder.

 

Direktivet har dannet baggrund for udviklingen af investeringsfonde i Europa. I juni 2007 forvaltede investeringsinstitutter aktiver til en værdi af seks billioner euro. Investeringsinstitutter tegner sig for omkring 75 % af markedet for investeringsfonde i EU.

 

I 2005 blev der med Kommissionens grønbog om investeringsfonde[4] lanceret en offentlig debat om behovet for og omfanget af foranstaltninger på EU-plan. Et år senere blev der i hvidbogen om investeringsfonde[5] bl.a. bebudet en række målrettede ændringer af UCITS-direktivet.

 

Dette ændringsforslag tjener to formål. For det første at kodificere de forskellige ændringer, som UCITS-direktivet har undergået siden 1985 og for det andet at omsætte de forslag, der blev bebudet i hvidbogen, til konkrete lovbestemmelser.

 

Kommissionen fremhæver følgende årsager til ændringen af UCITS-direktivet:

 

·        De administrative hindringer for grænseoverskridende markedsføring af investeringsinstitutter vil blive fjernet, sÃ¥ledes at markedsføringen kan begynde, sÃ¥ snart finanstilsynet i instituttets hjemland har underrettet finanstilsynet i det EU-land, hvor det ønsker at sælge sine andele.

·        Det forenklede prospekt vil blive erstattet af det, der kaldes "central investorinformation". Der bliver tale om et enkelt dokument med en række klart og tydeligt formulerede nøgleoplysninger, som investorerne kan benytte til at træffe deres investeringsbeslutning.

·        Det bliver nemmere at fusionere investeringsinstitutter. Der vil blive indført fælles EU-regler for fusioner og ensartede krav til investoroplysningen.

·        Der bliver mulighed for at etablere sÃ¥kaldte "master-feeder-strukturer", hvor et investeringsinstitut (feeder-instituttet) har ret til at investere alle sine aktiver i et andet investeringsinstitut (master-instituttet). Forvaltningen af aktiver fra forskellige feeder-institutter kan sÃ¥ledes samles i én enhed, samtidig med at feeder-institutternes lokale tilstedeværelse pÃ¥ de enkelte markeder fastholdes. Derved opnÃ¥s stordriftsfordele, idet forvaltningsteams kan udnytte deres kompetencer over en større formue (mulighed for højere afkast) og omkostningerne fordeles over flere feeder-institutter (mulighed for lavere omkostninger).

·        Samarbejdsmulighederne mellem de nationale tilsynsmyndigheder vil blive forbedret.

 

Kommissionens ændringsforslag forventes behandlet af Rådet og Europa Parlamentet i anden halvdel af 2009 med henblik på, at ændringerne kan træde i kraft i midten af 2011. Direktivforslaget bygger på Traktatens artikel 47, stk. 2, der danner retsgrundlag for vedtagelse af fællesskabsforanstaltninger, der tjener til at realisere et indre marked for finansielle tjenesteydelser. Direktivet medfører en udvidelse af Kommissionens gennemførelsesbeføjelser i overensstemmelse med Lamfalussy-metoden. 

 

2.                Europa-Parlamentets holdning

Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Forslaget er omfattet af den fælles beslutningstagning, og Europa-Parlamentet skal derfor udtale sig. 

 

3.                Nærhedsprincippet

Kommissionen fremhæver, at mÃ¥lene for de pÃ¥tænkte direktivændringer ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, idet de indebærer vedtagelse af regler med visse fællestræk, der skal anvendes pÃ¥ transnationalt niveau, og kan derfor pÃ¥ grund af handlingens omfang og virkninger bedre gennemføres pÃ¥ fællesskabsplan. Forslaget er sÃ¥ledes efter Kommissionens vurdering i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

Det er den danske regerings foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, da ensartede konkurrencevilkÃ¥r og forbrugerbeskyttelse i EU samt øget grænseoverskridende konkurrence fordrer fælles regler. 

 

4.                Fremsendelse til Erhvervsudvalget

Kopi af nærhedsnotatet er tillige sendt til Erhvervsudvalget.

 



[1] Direktivet omhandler i Danmark investeringsforeninger. Investeringsinstitutter omfatter i dette notat den af direktivet regulerede delmængde af alle investeringsfonde.   

[2] UCITS står for "Undertaking for Collective Investment in Transferable Securities".

[3] http://ec.europa.eu/internal_market/investment/legal_texts/index_en.htm

[4] Grønbog om forbedring af EU-rammerne for investeringsfonde KOM(2005)314

[5] Hvidbog om forbedring af det indre markeds rammer for investeringsfonde KOM(2006)686