Turismemøde med VDK, Horesta, Dansk Erhverv og ERU i
sept. 2008
Temaet kunne med
fordel være fælles strategi for dansk turisme.
Deltagere ud over
medlemmer af Folketingets Erhvervsudvalg kunne være direktioner fra
Turismeerhvervets samarbejdsforum/Dansk Erhverv og VisitDenmark. Herudover
kunne repræsentanter fra enkeltvirksomheder deltage.
Mødet kunne bestå af
3 oplæg med efterfølgende diskussion:
Oplæg 1: Fælles
oplæg fra Turismeerhvervets samarbejdsforum/Dansk Erhverv og VisitDenmark, hvor
der gøres status på dansk turisme og skitseres en vision og vækstmål mod år
2015.
- Turisme skal på dagsordenen
både for at understrege, at det er et seriøst og vigtigt erhverv og for at
belyse, at det stereotype billede mange har af turisme, ikke er dækkende
for erhvervet. Vækst i turisme og oplevelsesøkonomi er afhængig af, at vi
tiltrækker attraktiv arbejdskraft, kapital etc. Derfor bør
turisme-perspektivet være langt større end en diskussion om antal
overnatninger, besøgende i Tivoli etc.
- Der skal skabes
koblinger mellem turisme og miljø, turisme og globalisering etc. samt til
erhvervspolitik i bredere forstand
Oplæg 2:
VisitDenmark skitserer udkast til generelle indsatsområder og konkrete
initiativer for at realisere vision og vækstmål
- Tilbagegangen i
antallet af udenlandske overnatninger skal vendes
- Set over en tiårig
periode har DK overordnet set tabt udenlandske overnatninger, mens de
indenlandske er steget tilsvarende. Faldet skyldes primært udviklingen på
det tyske marked. Stagnationen blandt udenlandske overnatninger på hotel,
hænger ifølge VisitDenmark tæt sammen med en opbremsning af storbyturismen
i DK – særligt København.
- Den primære årsag
til DK’s lille markedsandel udenfor nabolandene skyldes, at kendskabet til
DK er meget lavt, når vi kommer længere ud i Europa og ud i verden.
- Væsentligt at
arbejde på at øge kendskabet til Danmark i omverdenen. Dette sker bl.a.
igennem regeringens handlingsplan: Offensiv global markedsføring af
Danmark.
- VisitDenmark vil
gennem en koordineret markedsføring med fokus på udvalgte medier og
målgrupper, øge kendskabet til Danmark og de tilbud dansk turisme har.
Oplæg 3:
Turismeerhvervets samarbejdsforum/Dansk Erhverv skitserer behovet for konkrete
justeringer i virksomhedsnære rammevilkår for at realisere vækstmålene.
- Infrastruktur:
fremover skal der satses mere på at tiltrække lavprisflyselskaber; findes
fornuftige løsninger på et allerede overbelastet vejnet; bro over
Kattegat; jernbanenettet skal moderniseres og evt. indsættes nye og
hurtigere tog mellem landsdelene.
- Offentlig
turismefremme: det offentlige skal investere langsigtet og ambitiøst i
dansk turisme; der skal være en klar ansvarsfordeling og sammenhæng ml.
investeringer på landsplan og regionalt; VDK bør alene tage sig af
markedsføring, mens de regionale vækstfora tager sig af produktudviklingen.
- Arbejdsmarked og
uddannelse: satses mere målrettet på at udvikle dele af turismeerhvervet
til et helårsarbejdsmarked; øget satsning på forskning og uddannelse, da
der er stort behov for bedre og højere uddannet arbejdskraft i erhvervet;
kompetenceudvikling kan fx ske på AMU-kurser, der i samarbejde med
erhvervslivet kan udvikle relevante kompetenceudviklingsforløb.
- Intensivere indsatsen
for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft
- Der skal i højere
grad skabes events i DK. Både store koncerter, idrætsbegivenheder osv. og
events i mindre målestok.