Christiansborg 1240 Kbh. K |
|
Kære medlemmer af Folketingets erhvervsudvalg
EU-Kommissionen har bedt OECD om at foretage en evaluering af de 15 oprindelige EU-landes indsats for bedre regulering i forhold til virksomheder, borgere og internt i den offentlige sektor. Danmark er med i den første gruppe på fem af de oprindelige EU-lande og evalueres i 2008.
For at samle information om Danmarks indsats for bedre regulering tager OECD's projektgruppe på en uges mission til Danmark for at mødes med repræsentanter fra et bredt udsnit af interessenter, heriblandt regeringen, Folketinget, erhvervsorganisationer, uafhængige tænketanke, relevante akademikere og Rigsrevisionen. Missionen gennemføres i uge 22 fra 26. til 30. maj.
I den forbindelse vil vi meget gerne høre, om repræsentanter fra Folketingets erhvervsudvalg har mulighed for at deltage i et møde med OECD. På mødet vil OECD spørge til jeres erfaringer og arbejde med bedre regulering. Der ventes ikke specifikt behov for forberedelse. Nærmere oplæg fra OECD til mødet følger.
Vi vil konkret foreslå et møde f.eks. fra kl. 15.15 til 16.15 d. 27. maj. Efterfølgende mødes OECD-delegationen med økonomi- og erhvervsministeren. Vi vil meget gerne have en tilbagemelding senest fredag d. 23. maj kl. 12, om hvorvidt du/I kan deltage. Tilbagemelding kan gives til Niels Fuglsang (mail: [email protected], tlf.: 33 95 19 76) og Esben Larsen (mail: [email protected], tlf.: 3330 7689). Mødet afholdes i Finansministeriet. Konkret mødelokale følger.
OECD deltager i missionen med projektleder Caroline Varley (UK) samt de to â€peer reviewers†Sjur Eigil Dahl, det norske Handels- og Industriministerium og Panagiotis Karkatsoulis, Advokat samt bl.a. rÃ¥dgiver for det græske Ministerium for Offentlig Administration og Decentralisering.
Med venlig hilsen
Elisabeth Hvas, afdelingschef, Finansministeriet
Eva Meiling, Vicedirektør, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen