8. maj 2008   Eksp.nr. 539395 /taf-dep

 

 

 

 

Samlet aktuelt notat vedr. rådsmøde (Konkurrenceevne) den 29.-30. maj 2008

 

 

 

Integreret industripolitik. 2

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165 (”Patentmeddelelsen”) – Revideret notat 22

Bedre regulering. 30

Integreret industripolitik

 

Resumé

På det kommende Konkurrenceevnerådsmøde d. 29. maj 2008 skal der vedtages rådskonklusioner vedrørende et integreret industripunkt. Det integrerede industripunkt indeholder syv meddelelser, der alle relaterer sig til industripolitik. Det drejer sig om meddelelsen om Lead Markets, meddelelsen om venturekapital, meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation, meddelelsen om prækommercielle indkøb, meddelelsen om metalindustrien, meddelelsen om de skovbaserede industrier samt meddelelsen om forsvarsindustrien.

 

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen om Lead Markets er et led i Kommissionens innovationsstrategi fra september 2006 samt en opfølgning på konklusionerne fra Konkurrenceevnerådsmødet i december 2006. Lead Market Initiativet har til hensigt at sikre europæiske virksomheder de bedst mulige vilkår for at operere i den globale konkurrence. Initiativet identificerer derfor seks vækstmarkeder, der kan understøttes ved at koordinere og samordne de politiske tiltag på området. Meddelelsen ledsages desuden af et anneks med handlingsplaner for de seks markeder.

 

Meddelelsen om venturekapital

 Meddelelsen er udløber af Kommissionens meddelelse fra juni 2006, ”Finansiering af SMV’ers vækst – Merværdiskabelse pÃ¥ EUplan”, hvor en række initiativer, der skal gøre det lettere for innovative SMV’er at fÃ¥ adgang til finansiering, blev fremlagt. Meddelelsen adresserer spørgsmÃ¥let om, hvordan venture kapital markedet kan styrkes i EU, og hvordan hindringer for venturekapitalfondes investeringer pÃ¥ tværs af grænserne kan fjernes. De i meddelelsen beskrevne aktiviteter sigter især pÃ¥ analyseinitiativer og kortlægning af eksisterende problemer og barrierer. De mere udførende initiativer er overladt til de enkelte medlemsstater.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

 Meddelelsen er udarbejdet pÃ¥ opfordring fra RÃ¥det og Europa-Parlamentet. Meddelelsen har til hensigt at fremme standarders bidrag til en række prioriterede innovationstiltag (fx lead market initiativet), og der peges i den forbindelse pÃ¥ ni vigtige indsatsomrÃ¥der for EU’s standardiseringspolitik.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

 Meddelelsen om prækommercielle indkøb er et led i Kommissionens innovationsstrategi, og den har til formÃ¥l at gøre medlemsstaterne opmærksomme pÃ¥ de eksisterende men uudnyttede muligheder, som ligger i anvendelsen af prækommercielle indkøb. Prækommercielle indkøb foregÃ¥r i forsknings- og udviklingsfasen inden markedsindføringen og omfatter kun F&U-tjenester.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Begge meddelelser er udløbere af Kommissionens industripolitiske handlingsplan fra 2005. Meddelelserne har til hensigt at identificere områder indenfor henholdsvis metal- og den skovbaserede industri, hvor der er udfordringer i forhold til at sikre sektorernes konkurrenceevne, innovation og bæredygtighed på længere sigt.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Kommissionen fremlagde ultimo 2007 en samlet pakke for det indre marked på forsvarsområdet. Pakken har til formål at styrke skabelsen af et europæisk marked i forsvarssektoren. Pakken består af meddelelsen ”En strategi for en styrket og mere konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri”, der indeholder anbefalinger til fremme af konkurrencen i forsvarssektoren. Herudover består pakken af 2 direktiver om hhv. indkøb på forsvarsområdet samt om overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet.

 

1.         Baggrund og indhold

På det kommende Konkurrenceevnerådsmøde d. 29. maj 2008 skal der vedtages rådskonklusioner vedrørende et integreret industripunkt. Det integrerede industripunkt indeholder syv meddelelser, der alle relaterer sig til industripolitik. Det drejer sig om meddelelsen om Lead Markets, meddelelsen om venturekapital, meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation, meddelelsen om prækommercielle indkøb, meddelelsen om metalindustrien, meddelelsen om de skovbaserede industrier samt meddelelsen om forsvarsindustrien.

 

Meddelelsen om Lead Markets

Kommissionens meddelelse om Lead Markets. KOM (KOM(2007)860).

 

Meddelelsen er et led i Kommissionens innovationsstrategi fra september 2006 samt en opfølgning på konklusionerne fra Konkurrenceevnerådsmødet i december 2006.

 

Lead Market Initiativet har til hensigt at sikre europæiske virksomheder de bedst mulige vilkår for at operere i den globale konkurrence. Initiativet identificerer derfor seks vækstmarkeder, der kan understøttes ved at koordinere og samordne de politiske tiltag.

 

I første omgang har Kommissionen på baggrund af på omfattende analyser og høringer udpeget seks markeder: e-sundhed, beskyttende tekstiler, bæredygtigt byggeri, genbrug, biobaserede produkter og vedvarende energi.

 

Initiativet udpeger desuden processer, der bedre kan strømline de lovgivningsmæssige og administrative omgivelser og fremskynde væksten i efterspørgslen. Kommissionen fremhæver i den forbindelse følgende instrumenter, der kan anvendes til at fremme Lead Markets: lovgivning, offentlige indkøb, standardisering, mærkning og certificering.

 

Der er til meddelelsen knyttet et anneks med specifikke handlingsplaner for hvert af de seks markeder (SEK(2007)1729). Handlingsplanerne beskriver i overskriftsform planlagte såvel som foreslåede initiativer (ca. 5-20 per marked) samt tidsplaner for deres gennemførelse. Den endelige vedtagelse og gennemførelse af de specifikke initiativer ventes at foregå i de respektive rådsformationer, certificeringsorganer mv.

 

Meddelelsen om venturekapital

Kommissionens meddelelse om ”Fjernelse af forhindringerne for venturekapitalfondes investeringer på tværs af grænser”. (KOM)2007 853 endelig.

Kommissionens meddelelse har til hensigt at identificere, hvordan venture kapital markedet kan styrkes i EU og hvordan hindringer for venturekapitalfondes investeringer på tværs af grænserne kan fjernes. De i meddelelsen beskrevne aktiviteter sigter især på analyseinitiativer og kortlægning af eksisterende problemer og barrierer. De mere udførende initiativer er overladt til de enkelte medlemsstater.

 

Som næste skridt lægger EU-kommissionen derfor op til følgende:

 

1)      Analyse af nationale fremgangsmÃ¥der og hindringer med hensyn til private placeringer pÃ¥ tværs af grænserne. Rapport om muligheder for at etablere en europæisk ordning for private placeringer vil blive offentliggjort i første halvdel af 2008.

2)      Analyse der skal identificere tilfælde af dobbeltbeskatning og andre hindringer i forbindelse med direkte skatter for venturekapitalinvesteringer pÃ¥ tværs af grænserne i EU. Kommissionen har nedsat en gruppe med eksperter fra den offentlige og private sektor i medlemslandene til at lave analysen. Rapportering om dette arbejde, samt overvejelser og drøftelser om tekniske løsninger pÃ¥ disse problemer, aflægges inden udgangen af 2008.

3)      PÃ¥ grundlag af disse rapporter vil Kommissionen analysere mulighederne for at definere fælles elementer for derved at bevæge sig i retning af fælles EU-rammer for venturekapital. Kommissionen vil tillige undersøge mulige metoder til at bistÃ¥ medlemsstaterne i processen med gensidig anerkendelse.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

 Kommissionens meddelelse om hvordan standardisering kan bidrage til innovation i EU, (KOM(2008) 133 endelig).

 

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet har tidligere peget på standardisering som et vigtigt redskab til at fremme innovation. Rådet (konkurrenceevne) opfordrede i sine konklusioner fra samlingen den 4. december 2006 Kommissionen til at fremsætte forslag med henblik på at reformere og strømline standardiseringssystemet. Meddelelsen om, ”Hvordan standardisering kan bidrage til innovation i EU”, er Kommissionens reaktion på denne opfordring.

 

Kommissionen anfører i meddelelsen, at innovation er et nøgleredskab, når det drejer sig om at imødegå de udfordringer, som EU står overfor. Det drejer sig om de kortere markedscykler, teknologikonvergensen og udviklingen i retning af globale markeder. Samtidig vokser den internationale konkurrence om fastsættelse af standarder fra de nye økonomiske magters side. Standardiseringen skal tilpasse sig disse ændrede forhold, samtidig med at dens rolle som støtte for innovation og konkurrenceevne skal styrkes. En dynamisk og stærk standardisering kan sikre, at innovationer hurtigere kommer ind på både indenlandske og globale markeder.

 

Kommissionen påpeger, at standardisering kan bidrage til fire prioriterede innovationstiltag på EU-niveau. Det drejer sig om;

 

1.      En bæredygtig industripolitik: FormÃ¥let er at forbedre produkters, processers og tjenesteydelsers energi- og ressourceeffektivitet samt den europæiske industris konkurrenceevne. Kommissionen vil igangsætte udvikling af standarder til støtte for bl.a. direktiv 2005/32/EF vedrørende design af energiforbrugende produkter, mÃ¥ling af drivhusgasemissioner m.v.

 

2.      ”Lead markets”: Kommissionens lead market initiativ, der blev lanceret i januar 2008, har til formÃ¥l at støtte fremkomsten af innovative markeder gennem en nøje koordinering af innovationspolitiske instrumenter, herunder standardisering. Kommissionen vil tage initiativ til, at der udvikles standarder pÃ¥ de omrÃ¥der, der fremhæves i lead market initiativet (fx e-sundhed, bæredygtigt byggeri og vedvarende energi).

 

3.      Offentlige udbud: En hensigtsmæssig anvendelse af standarder i offentlige udbud kan fremme innovation og samtidig give myndighederne de nødvendige redskaber til at udføre deres opgaver. Kommissionen vil bl.a. fremme anvendelsen af retningslinjer og god praksis hos europæiske myndigheder for at styrke innovation gennem offentlige udbud.

 

4.      Integrering af IKT i industri og blandt offentlige myndigheder: Der er gode muligheder for at forbedre den europæiske økonomis konkurrencestilling gennem en mere effektiv anvendelse af IKT-værktøjer, og standarder er væsentlige for at udnytte disse muligheder.   

 

Med henblik på at fremme standarders bidrag til de ovennævnte prioriterede innovationstiltag peges i meddelelsen på ni vigtige indsatsområder for EU’s standardiseringspolitik;

 

1.      Bekræftelse af vigtigheden af markedsbaseret standardisering og frivillig anvendelse af standarder.

 

2.      Erkendelse af bÃ¥de formelle og uformelle standarders betydning for innovation.

 

3.      Fokusering pÃ¥ udviklingen af standarder til det globale marked.

 

4.      Fremme integration af ny viden i standarder.

 

5.      Lette adgangen til standardisering for alle interessenter, især SMV’er, men ogsÃ¥ forbrugere og forskere.

 

6.      HÃ¥ndtering af hindringer for effektiv anvendelse af standarder, fx standarders kompleksitet.

 

7.      Behørig hensyntagen til samspillet mellem intellektuelle ejendomsrettigheder og standardisering.

 

8.      Forsatte reformbestræbelser i de europæiske standardiseringsorganisationer med henblik pÃ¥ øget effektivitet og inddragelse af interessenter.

 

9.      Oprettelse af en ekspertgruppe med henblik pÃ¥ at indkredse europæisk standardiserings rækkevidde og rolle fremover.

 

Kommissionen vil på baggrund af relevante EU-initiativer og -dialoger drøfte med medlemsstaterne, industrien, standardiseringsorganisationerne og andre relevante interessenter, hvordan man bedst opfylder de mål, der fremgår af meddelelsen.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

 Kommissionens meddelelse om Prækommercielle indkøb: vedvarende høj kvalitet i offentlige tjenester i Europa gennem øget innovation. KOM(2007) 799.

 

Meddelelsen er et led i Kommissionens innovationsstrategi, hvor det bl.a. blev fremhævet, at offentlige indkøb har stor betydning, når det gælder om at styrke Den Europæiske Unions innovationsmuligheder og samtidig øge kvaliteten og effektiviteten i de offentlige tjenester. Det blev desuden påpeget, at prækommercielle indkøb rummer uudnyttede muligheder, som bør undersøges nærmere.

 

Prækommercielle indkøb foregår i forsknings- og udviklingsfasen inden markedsindføringen og omfatter kun F&U-tjenester. Ved prækommercielle indkøb forbeholder offentlige indkøbere sig ikke eneretten til F&U-resultaterne men deler dem og eventuelle risici med erhvervslivet. Indkøbene foregår samtidig på konkurrencevilkår for at undgå statsstøtte.

 

Formålet med meddelelse er at gøre medlemsstaterne opmærksomme på de eksisterende men uudnyttede muligheder, som ligger i anvendelsen af prækommercielle indkøb.  Eftersom der endnu ikke er de store erfaringer i EU med prækommercielle indkøb, er Kommissionen interesseret i at udforske, i hvor høj grad prækommercielle indkøb kan bidrage til at fremme F&U og innovation i EU.

 

På baggrund af meddelelsen og den efterfølgende dialog, vil Kommissionen i andet halvår af 2008 overveje at foreslå en række foranstaltninger vedrørende prækommercielle indkøb inden for politisk prioriterede områder og baseret på relevante konsekvensanalyser. Den vil især undersøge det mulige behov for nye områder for samarbejde om prækommercielle indkøb. Kommissionen vil i den forbindelse også overveje at støtte et europæisk netværk om prækommercielle indkøb.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Kommissionens meddelelser om metalindustrien og de skovbaserede industrier. (KOM(2008) 113 final, SEC(2008) 262, KOM(2008) 108 final og SEC(2008))

 

Begge meddelelser er udløbere af Kommissionens industripolitiske handlingsplan fra 2005. Meddelelserne har til hensigt at identificere områder indenfor henholdsvis metal- og den skovbaserede industri, hvor der er udfordringer i forhold til at sikre sektorernes konkurrenceevne, innovation og bæredygtighed på længere sigt. Som følge af identifikationen foreslås i meddelelserne en række overordnede handlingspunkter til løsning af de enkelte udfordringer.

 

Meddelelsen om metalindustrien består af en beskrivende del og en handlingsorienteret del, som forholder sig til de områder der er vigtige for industrien, såsom industrien selv, innovationsvinklen, stålindustrien samt adgangen til råmaterialer. Meddelelsen har relation til Kommissionens klima- og energipakke, hvor man er i gang med at identificere de energiintensive industrier for at sikre, at disse industrier ikke flyttes fra EU til lande udenfor EU, hvor der ikke eksisterer særlige miljø- og energimæssige krav. Metalindustrien er en af de industrier, der analyseres i denne sammenhæng.

 

Meddelelsen om skovbaserede industrier består ligeledes af en beskrivende del og en handlingsorienteret del. Den skovbaserede industri står overfor de samme udfordringer og muligheder som metalindustrien, som fx adgangen til råmaterialer, herunder genbrug af papir. Meddelelsen har relation til Kommissionens klima- og energipakke, hvorfor det understreges, at det er vigtigt at overvåge, hvordan det går med genbruget af papir, samt at se på, om skovbaserede industrier kan defineres som energiintensive industrier.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Kommissionens meddelelse om forsvarsindustrien. (KOM(2007) 764 final, SEK(2007) 1596 og SEK(2007) 1597)

 

Kommissionen fremlagde ultimo 2007 en samlet pakke for det indre marked på forsvarsområdet. Pakken har til formål at styrke skabelsen af et europæisk marked i forsvarssektoren. Pakken består af meddelelsen ”En strategi for en styrket og mere konkurrencedygtig europæisk forsvarsindustri”, der indeholder anbefalinger til fremme af konkurrencen i forsvarssektoren.

 

Herudover består pakken af 2 direktiver om hhv. indkøb på forsvarsområdet samt om overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet. Formålet med forslaget til direktiv om indgåelsen af offentlige forsvars- og sikkerhedskontrakter er at fremme de europæiske forsvarsmarkeders åbenhed og konkurrence under hensyntagen til specifike faktorer, herunder forsynings- og informationssikkerhed. Formålet med forslaget til et direktiv om overførsel af forsvarsprodukter inden for Fællesskabet er at reducere de eksisterende hindringer for handel med forsvarsprodukter inden for det indre marked ved at forenkle og harmonisere såvel betingelser som procedurer for at opnå tilladelse til overførsel.

 

I meddelelsen fremhæver Kommissionen specifikke anbefalinger til fremme af konkurrencen i forsvarssektoren. Kommissionen vil således:

 

-         opfordre til anvendelsen af fælles standarder

-         gøre brug af lovgivning for at sikre lige konkurrencevilkÃ¥r for forsvarsprodukter

-         i tæt samarbejde med medlemsstaterne undersøge mulighederne for et EU-system for informationssikkerhed, der vil gøre det muligt at udveksle følsomme oplysninger mellem medlemsstater og europæiske virksomheder

-         iværksætte en undersøgelse med henblik pÃ¥ at definere, hvorledes der i fremtiden kan foretages kontrol af forsvarsmidler for at sikre en konkurrencedygtig levering pÃ¥ europæiske niveau. I forbindelse hermed vil man overveje de muligheder, som Europa har for at varetage sine væsentlige forsvars- og sikkerhedsinteresser

-         opfordre medlemsstaterne til at bestræbe sig pÃ¥ nÃ¥ frem til mere omkostningseffektive løsninger ved deling og pooling af ressourcer og under anvendelse af teknologi med flere anvendelsesformÃ¥l og fælles standarder i de europæiske civile og militære programmer

 

2.         Europa-Parlamentets holdning

Meddelelsen om Lead Markets

 Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

 

Meddelelsen om venturekapital

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse.

 

3.         Nærhedsprincippet

Meddelelsen om Lead Markets

Ikke relevant.

 

Meddelelsen om venturekapital

Ikke relevant.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Ikke relevant.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Ikke relevant.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Ikke relevant.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Ikke relevant.

 

4.         Gældende dansk ret

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Meddelelsen om venturekapital

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret. Fremadrettet kan det muligvis få konsekvenser for gældende dansk ret, hvis der som led i arbejdet identificeres barrierer for investeringer på tværs af grænser, som Danmark måtte ønske at fjerne.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen berører ikke i sig selv gældende dansk ret.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Meddelelsen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret.

 

 

5.         Høring

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen om Lead Markets har været sendt i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 31. januar 2008. Der er modtaget høringssvar fra Akademikernes Centralorganisation, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finansrådet, Kommunernes Landsforening og Landsorganisationen i Danmark.

 

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder Lead Market initiativet positivt, men udtrykker dog bekymring for, at der ikke bliver skabt tilstrækkelige vækstbetingelser for iværksættere og mindre virksomheder. Ifølge AC skal det endvidere sikres, at denne gruppe af virksomheder kan komme til at byde ind på projekter mv., der kommer i offentlig udbud.

 

Dansk Erhverv støtter initiativet, såfremt det implementeres uden at være konkurrenceforvridende. Endvidere fremhæver Dansk Erhverv, at det bør fastholdes, at der på sigt kan udpeges flere markeder.

 

Dansk Industri støtter initiativet, men tager dog visse forbehold. Initiativet må ifølge DI ikke udgøre en ”picking the winners”-tilgang og energieffektivitet bør have sit eget fokusområde.  DI finder desuden, at der er behov for nytænkning indenfor byggeområdet, hvorfor DI finder det naturligt at pege på dette område som et Lead Market. Derimod undrer DI sig over, at genanvendelsesmarkedet fremhæves som et Lead Market. DI støtter, at offentlige indkøb kan anvendes til at fremme innovative løsninger såfremt de offentlige indkøb ikke blive en from for statsstøtte.  Vedr. standardisering fremhæver DI, at standardernes anvendelighed udelukkende afhænger af virksomhedernes aktive deltagelse og af markedets efterfølgende ønske om at anvende disse standarder. Der udtrykkes bekymring for Kommissionens forslag om, at standarderne skal kunne erhverves uden beregning, da især små- og mellemstore virksomheder dermed ikke vil kunne deltage i udviklingsprocessen. DI udtrykker bekymring om at mærkning af produkter ikke har den tilsigtede effekt.

 

Finansrådet finder initiativet positivt, men fremhæver dog, at der forekommer en række uløste udfordringer. Finansrådet fremhæver, at der bør fokuseres på at identificere eventuelle markedsfejl i den finansielle sektor. Dog fremhæver Finansrådet, at der ikke bør gribes ind overfor eventuelle markedsfejl, hvis disse ikke er mere alvorlige, end de negative bivirkninger en eventuel offentlig regulering vil medføre. Det skal ifølge Finansrådet endvidere fastholdes, at initiativet ikke søger at udpege morgendagens vindere. Dog fremhæver Finansrådet, at initiativet ikke har tilstrækkelig fokus på serviceerhvervene.

 

Kommunernes Landsforening ser med positive øjne på initiativet, og har ikke yderligere kommentarer.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) anmoder om, at det forsatte arbejde ikke lægger op til at udpege morgendagens vindere. Initiativet må ikke føre til en favorisering af bestemte virksomheder mv. Endvidere fremhæver LO, at andre markedsområder end de initialt udvalgte markeder ikke må betragtes som værende diskvalificeret. Initiativet må ikke repræsentere en politisk stillingtagen til markedernes komparative samfundsmæssige og økonomiske betydning.

 

Meddelelsen om venturekapital

 I forhold Europa Kommissionens meddelelse vedrørende ”Fjernelse af forhindringerne for venturekapitalfondes investeringer pÃ¥ tværs af grænser” har der været høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 4. februar 2008.

 

I udvalget er der modtaget høringssvar fra Landsorganisationen i Danmark, Akademikernes Centralorganisation og Dansk Erhverv.

 

Landsorganisationen i Danmark. I det videre arbejde med at lette adgangen til venturekapital finder LO det hensigtsmæssigt, at der foretages en afdækning af evt. skattehindringer med henblik på at styrke gennemsigtigheden på venturemarkedet. LO henstiller endvidere til, at den nedsatte ekspertgruppe, inden endelig afrapportering, drøfter mulige skattehindringer med repræsentanter fra fagbevægelsen. LO finder det desuden helt afgørende, at venturekapitalfonde defineres mere præcist, så der ikke opstår tvivl omkring hvilke typer af investeringsfonde, som forslaget gælder. Dette for ikke at sidestille ’buy out” fonde med venturefonde. I forlængelse af dette bekymrer LO sig for muligheden af at opretholde den danske regerings lovindgreb over for kapitalfondes skattetænkning, såfremt meddelelsens intentioner om skatteharmonisering gennemføres. LO er desuden ikke enig i de forslag i meddelelsen, som er fremsat af Nordisk Innovations Center, om, at fondenes administrationsselskaber ikke skal pålægges moms. LO støtter ej heller at udenlandske fonde ikke bør beskattes.

 

Akademikernes Centralorganisation. AC finder det positivt, at Kommissionen lægger op til at gøre det lettere at foretage venturekapitalinvesteringer på tværs af landegrænser. AC finder det dog væsentligt først at få afklaret de forskellige beskatningsregler for venturekapital, som gælder i de enkelte EU-medlemslande, før der arbejdes videre med indførelse af gensidig anerkendelse af de nationale rammer for venturekapitalfonde (dvs. at venturekapitalfonde i andre medlemslande anerkendes som ækvivalente med indenlandske kapitalfonde, og at disse fonde vil være underlagt en reguleringsordning i hjemalndet).

 

Dansk Erhverv. Generelle bemærkninger: Dansk Erhverv finder Kommissionens fortsatte arbejde med at lette venturekapitalinvesteringer på tværs af landegrænser positivt. Dansk Erhverv deler ligeledes Kommissionens vurdering af de aktuelle mangler i integrationen af markeder for venturekapital i EU. Forbedrede finansieringsmuligheder vil også understøtte bestræbelsen på at skabe flere overlevelsesdygtige iværksættere, som har høj vækst. Dansk Erhverv glæder sig over de fremlagte initiativer, men er bekymret over implementeringsindsatsen – grundet det forhold, at de udførende initiativer overlades til de enkelte medlemsstater. Derfor opfordres Kommissionen til en intensiveret indsats på området, som fører til konkrete resultater. Herunder opfordres Danmark til at indgå konstruktivt og proaktivt i det partnerskab som Kommissionens strategi lægger op til. Specifikke bemærkninger: Dansk Erhverv tilslutter sig Kommissionens oplæg til kortlægning af de nationale regler for ikke-harmoniserede fonde samt de eksisterende hindringer for private fondsplaceringer på tværs af landegrænser. Medlemslandene opfordres til at se konstruktivt på dette arbejde og proaktivt fjerne barrierer og uhensigtsmæssige regler på området. Ekspertgruppens arbejde med analyse af dobbeltbeskatning støttes også med opfordring til handling, som kan føre til praktiske forbedringer af markedet.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen blev sendt i høring i Specialudvalget for Konkurrenceevne og Vækst den 25. marts 2008 med høringsfrist den 8. april 2008.

 

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Standard, Dansk Industri, Forbrugerrådet, Dansk Metal, Dansk Erhverv, og Danske Maritime. Akademikernes Centralorganisation har meddelt, at man ikke har bemærkninger til meddelelsen.

 

Dansk Standard er enig i det overordnede mål i meddelelsen om at give standardisering en større rolle som støtte for innovation. Der udtrykkes stor interesse for de prioriterede innovationstiltag i meddelelsen.

 

Dansk Standard finder det dog bekymrende, at meddelelsen lægger op til at udfordre standardiseringsorganisationernes forretningsmodel, herunder foreslår, at standarder skal være gratis uden at forholde sig til implikationerne heraf. Meddelelsens fokus på prisfastsættelse er med til at fjerne fokus fra de øvrige ellers positive elementer i meddelelsen.

Dansk Standard bemærker, at det ville være mere ambitiøst, hvis meddelelsen var ledsaget af yderligere finansiering, så der var midler bag visionen om at give standardisering en større rolle i forhold til innovation.

 

Dansk Industri (DI) er enig i, at standardisering er et vigtigt redskab til videnspredning og innovation, hvorfor det er positivt, at meddelelsen kobler standardisering til nye politiske områder.

 

DI påpeger, at der i udarbejdelse af strategier bør skelnes mellem forskellige typer standarder, herunder virksomhedsdrevne standarder og formelle standarder. Formelle standarder bør sikres bred konsensus og transparens, hvilket tager længere tid end fx de såkaldte ”New Deliveries”.

 

Endvidere påpeger DI, at der typisk er modsætninger mellem princippet om bred deltagelse i standardiseringsarbejdet og ønsket om hurtigere processer. DI mener ikke, at der skal afsættes midler til deltagelse af NGO’er på europæisk plan, da disse allerede er repræsenteret nationalt.

 

Forbrugerrådet glæder sig over, at Kommissionen ønsker en redegørelse for, hvordan standardisering bidrager til innovation. Man finder det positivt, at der foreslås en standard for offentlige udbud. Desuden støttes forslaget om at give gratis adgang til resumeer af alle standarder.

 

Forbrugerrådet påpeger samtidigt, at standardisering ikke altid giver tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse. Man er derfor bekymret over, at den nye metode, som gør brug af standardisering, skal være skabelon for fremtidig produktlovgivning.

 

Forbrugerrådet er bekymret over den øgede anvendelse af mindre formelle standardiseringsprodukter, som gør det sværere for forbrugerne at få indflydelse. Samtidig ønskes en reform af de europæiske standardiseringsorganisationer med henblik på at øge forbrugernes indflydelse.

 

Dansk Metal tilslutter sig, at standardisering har stor betydning for innovation og konkurrenceevne. Man kan derfor støtte anbefalingerne om at øge effektiviteten af standardiseringsarbejdet. I den forbindelse påpeges det, at hensyn til videnspredning (SMV-inddragelse) ikke altid trækker i samme retning som hensynet til standardernes kvalitet.

 

Dansk Metal fremhæver, at der er behov for løbende afklaring af balancen mellem offentlig og privat finansiering af standardisering. Det påpeges, at den faldende interesse for deltagelse i standardiseringsarbejdet på sigt kan udgøre en trussel mod standardernes kvalitet.

 

Dansk Erhverv finder, at meddelelsens indhold og opbygning i store træk er fornuftig. Fokuseringen af EU’s standardiseringspolitik på innovation kan i almindelighed støttes.

 

Dansk Erhverv mener dog, at rollen for standarder på tjenesteydelsesområdet er undervurderet i meddelelsen. De prioriterede tiltag er således forankret i en industri-tankegang og for enøjet beskrevet.

 

Dansk Erhverv mener derfor, at Danmark bør arbejde for, at Kommissionens meddelelse bliver suppleret med et stærkt signal om betydningen af servicesektoren. 

 

Danske Maritime påpeger, at den europæiske standardiseringspolitik bør være sammenhængende og fremmende for udvikling af internationale standarder. Der ønskes på de EU-regulerede områder en mere fast håndhævelse af forbud mod nationale standarder.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

 Meddelelsen om prækommercielle indkøb har været sendt i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 24. april 2008. Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv og Lægemiddelforeningen.

 

Dansk Erhverv (DE) ønsker et mere målrettet fokus på innovation i den offentlige sektor og DE efterspørger, at den offentlige sektor som indkøber i højere grad bidrager til innovation. DE finder, at Kommissionens meddelelse kan bidrage til at illustrere, hvordan prækommercielle indkøb kan skabe lavere priser og produktivitetsforbedringer i det offentlige på mellemlang og lang sigt. DE savner imidlertid, at der i meddelelsen lægges mere vægt på forskning og udvikling inden for service og især videnserviceerhvervene.

 

Lægemiddelindustriforeningen (LIF) er enig med Kommissionen i, at der på dette område er nogle eksisterende, men uudnyttede muligheder, som kan komme såvel det offentlige som det private erhvervsliv til gavn. LIF er desuden enig i, at sundhed er et af de områder, hvor der også i dansk sammenhæng er perspektivrige muligheder at forfølge ved mere systematisk at benytte prækommercielle indkøb som virkemiddel.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

I forhold Europa Kommissionens meddelelser vedrørende metalindustrien og de skovbaserede industrier har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist den 14. marts 2008.

 

I specialudvalget for konkurrenceevne og vækst er der modtaget høringssvar fra Dansk Metal og Træets Arbejdsgiverforening.

 

Dansk Metal deler Kommissionens syn på den metalproducerende industri, som væsentlig for europæisk fremstillingsindustri. Ligeledes deler Dansk Metal målsætningen om en konkurrencedygtig europæisk metalproduktion, ikke mindst set i lyset af de hastigt voksende priser på metal og råmaterialer, og Dansk Metal støtter Kommissionens fire punkter for øget konkurrencedygtighed i EU’s metalproducerende industri:

·        sikre energiudbud til konkurrencedygtige priser

·        skabe betingelser for, at sektoren kan leve op til Fællesskabets mÃ¥l

miljø og klima

·        fremme indsatsen for forskning og udvikling, innovation og højere

færdigheder

·        skabe et Ã¥bent globalt marked med fri konkurrence og fjerne hindringer for frihandel med metal og rÃ¥materialer

 

Derudover mener Dansk Metal, at de relativt høje priser på metal og råmaterialer i Europa bør give anledning til en kritisk analyse af konkurrenceforholdene i EU’s metalproducerende industri. Dansk Metal mener, at det er afgørende for fremtidig økonomisk vækst i EU, at den europæiske fremstillingsindustri ikke betaler mere for metal og råmaterialer end konkurrenter på det globale marked.

 

Træets Arbejdsgiverforening oplyser, at de er positive over for meddelelserne og ikke har nogle umiddelbare kommentarer til meddelelserne.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Der er ikke foretaget en høring af meddelelsen, da direktivet om indgåelse af offentlige forsvars- og sikkerhedskontrakter, samt direktivet om overførsel af forsvarsprodukter inden for fællesskabet vil blive genstand for særskilt høring.

 

Det samlede udkast til konklusionstekst

De 6 ovenstående meddelelser behandles under ét integreret punkt på rådsmødet d. 29. maj 2009. Derfor er der udarbejdet ét samlet udkast til rådskonklusioner. Dette udkast til rådskonklusioner har været sendt i høring i specialudvalget for konkurrenceevne og vækst med høringsfrist d. 28. april 2008. Der er modtaget høringssvar fra Danske Maritime, Landsorganisationen i Danmark (LO) samt Akademikernes Central Organisation (AC).

 

Danske Maritime bemærker at de overvejelser, der fremgår af konklusionsudkastet vedrørende ”carbon leakage” ikke bør føre til, at europæiske leverandører af råvarer gives fortrinsstillinger på bekostning af deres aftagere – de producerende industrier i Europa. Det er væsentligt at fx stålindustrien i Europa ikke gives fortrinsret til det europæiske marked, da dette vil have en ufordelagtig indvirkning på konkurrencen på dette marked.

 

LO bemærker, at de overordnet set bakker op om indsatsen for at styrke konkurrenceevne og innovationskapaciteten i EU, herunder at man i disse bestræbelser lægger op til at styrke koordination og synergien mellem forskellige EU initiativer og programmer. Konkret i forhold til konklusionsteksten om innovation bemærker LO at det er vigtigt at EU’s innovationspolitik anerkender værdien af medarbejderdreven innovation. I forhold til konklusionsteksten om lead markets bemærker LO at de ser positivt på forbedring af regulering og reduktion af administrative byrder som især har en positiv effekt for de små og mellemstore virksomheder. Dog understreger LO at administrative lettelser ikke må underminere andre vigtige formål, som eksempelvis rettigheder og forpligtelser, som skal sikre arbejdstagerne ordentlige arbejdsvilkår.

 

AC har ingen bemærkninger til høringen.

 

6.         Andre landes holdninger

Meddelelsen om Lead Markets

 Det forventes, at meddelelsen om Lead Markets vil blive hilst velkommen pÃ¥ rÃ¥dsmødet. Der er generelt en forstÃ¥else af, at EU’s innovationsstrategi kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Enkelte lande har udtrykt bekymring for at initiativet fokuserer for meget pÃ¥ finansiel støtte (fx i form af statsstøtte og omdirigering af strukturfondsmidler) til de udvalgte markeder.

 

 

 

Meddelelsen om venturekapital

Det forventes, at meddelelsen om venturekapital vil blive hilst velkommen på rådsmødet. Der er generelt en forståelse af, at forbedringen af finansieringsmulighederne for innovative små og mellemstore virksomheder kan bidrage til at skabe vækst og beskæftigelse i EU. Enkelte lande har dog udtrykt ønske om mere uddybende analyser af det private marked før der skrides til yderligere handling, og før venturekapital inkluderes i den kommende Small Business Act. Det mest følsomme emne kan blive skattespørgsmålet. Her er holdningerne delte blandt medlemslandene hvor nogle har udtrykt skepsis over for skatteharmoniseringselementet.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen har ikke været drøftet i regi af rådet.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Der ventes at være bred støtte til og interesse for Kommissionens meddelelse.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Det forventes, at meddelelsen om forsvarsindustrien vil blive hilst velkommen på rådsmødet. Dog er flere lande bekymrede for, at metalindustrien og de skovbaserede industrier forud for de internationale klimaforhandlinger, bliver udpeget som kandidater for sektoraftaler.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Det forventes, at meddelelsen om forsvarsindustrien vil blive hilst velkommen på rådsmødet.

 

7.         Foreløbig dansk holdning

Meddelelsen om Lead Markets

Regeringen støtter gennemførelsen af Kommissionens innovationsstrategi og hilser Kommissionens meddelelse om Lead Markets velkommen. Initiativet kan med fordel anvendes til at styrke innovationen og væksten i EU.

 

Det er dog vigtigt, at initiativet ikke skævvrider konkurrencen og resulterer i forsøg på ”picking the winners”. Derfor bør tiltag i relation til Lead Market initiativet fokuseres på at skabe bedre rammebetingelser gennem koordination og regelforenkling i højere grad end ved at tilføre økonomiske midler til de udvalgte sektorer.

 

Regeringen understreger samtidig, at en eventuel udpegning af yderligere markeder bør ske på baggrund af en grundig analyse af effekten af de eksisterende og planlagte tiltag.

 

Meddelelsen om venturekapital

Regeringen er overordnet positiv overfor de foreslåede analyser af problemer og barrierer, herunder forslagene om at se på skatteproblematikker og restriktioner for anbringelse af private midler på venture markedet. Regeringen er også enig i, at det er fornuftigt at se på både udbud og efterspørgsel i analyserne af problemerne på venture markedet.

Regeringen har netop nedsat et udvalg – udvalget om det fremtidige marked for risikovillig kapital - der skal se nærmere pÃ¥ markedet for risikovillig kapital. NÃ¥r resultaterne af arbejdet i udvalget foreligger, forventes Regeringen at have opnÃ¥et værdifuld viden, der ogsÃ¥ vil være til gavn for Kommissionens arbejde med venture kapital. 

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Regeringen er overordnet positiv over for meddelelsen. Det er vigtigt, at standardisering anvendes offensivt som et instrument til at fremme innovation og konkurrenceevne. I Danmark er der af samme grund udarbejdet en national standardiseringsstrategi, som i 2008 følges op af en handlingsplan for en mere vækstorienteret standardiseringsindsats.

 

Som udgangspunkt er regeringen kritisk indstillet over for forslaget om, at EU-mandaterede standarder skal gøres frit tilgængelige for alle. Den tilsigtede effekt om at øge SMV’ernes anvendelse af standarder vurderes ikke at stå mål med omkostningerne. Dette skal særligt ses i lyset af, at en standard typisk koster omkring 500 kr. Forslaget vil kunne betyde, at deltagelse i standardiseringsarbejdet bliver dyrere. Salget af standarder udgør således en væsentlig del af standardiseringsorganisationers omsætning. Hvis standardiseringsorganisationerne selv skal afholde udgifterne, vil konsekvensen blive højere priser for deltagelse i standardiseringsudvalg. Derved bliver det endnu sværere for særligt SMV’erne og forbrugerorganisationer at deltage i udarbejdelsen af standarder. Alternativt skal de ekstra udgifter afholdes af offentlige midler. En endelig stillingtagen til dette forslag vil derfor i høj grad afhænge af, hvordan forslaget skal finansieres.

 

Regeringen vil arbejde for, at der i forbindelse med meddelelsen sendes et signal om, at standardisering også har stor betydning på tjenesteydelsesområdet.

 

Regeringen finder det vigtigt, at forbrugerne og andre interesseorganisationer inddrages i standardiseringsarbejdet. Derfor afsættes der midler i Økonomi- og Erhvervsministeriets resultatkontrakt med Dansk Standard til finansiering af disse organisationers deltagelse i arbejdet.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om prækommercielle indkøb velkommen. Regeringen kan desuden støtte, at eventuelle tiltag vedr. prækommercielle indkøb undersøges nærmere. Det er imidlertid vigtigt i den forbindelse at sikre løsninger, der ikke forvrider konkurrencen hverken på indkøbssiden eller i anvendelsen af resultaterne, og at der ikke bliver tale om ulovlig statsstøtte. Prisfastsættelsen må derfor ske på markedsvilkår, og det må være en forudsætning, at der på de berørte markeder altid reelt findes en fungerende konkurrence. Regeringen finder det derfor fornuftigt, at Kommissionen overvejer at støtte et europæisk netværk om sådanne indkøb, hvis det kan bidrage til at forenkle og facilitere denne proces.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Regeringen kan overordnet set støtte op om Kommissionens meddelelser om metalindustrien og de skovbaserede industrier. Det er vigtigt at sammentænke konkurrenceevne, innovation og bæredygtighed, især i forhold til sektorer, der er store udledere af CO2.

 

Regeringen er imidlertid skeptisk overfor, at EU lægger sig fast pÃ¥ at skov og metal industrier skal reguleres via sektortilgange, idet at de internationale klimaforhandlinger ikke nÃ¥et til et stadie, hvor vi diskuterer hvilke sektorer, der skal omfattes af sektoraftaler i en fremtidig aftale.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Regeringen deler kommissionens ambition om et mere frit europæisk marked for forsvarsmateriel med en øget konkurrence mellem industrier til følge og en mulig reduktion af anskaffelsesomkostningerne for de enkelte medlemsstaters forsvar. Markedet søges liberaliseret gennem afmontering af barrierer for udbudet af forsvarsmateriel.

 

Meddelelsens opfordring til brug af fælles harmoniserede europæiske standarder kan fra dansk side støttes. Brug af fælles harmoniserede europæiske standarder har været et centralt element i at udvikle EU's indre marked på en lang række områder og kan med fordel også finde anvendelse på markedet for forsvarsmateriel. Fælles standarder fremmer konkurrencen på et område ved at fjerne handelsbarrierer mellem medlemslandene. Hvis et produkt lever op til en harmoniseret europæisk standard, vil det kunne markedsføres lovligt i hele EU uden at kompromittere krav til sikkerhed, sundhed og miljø. Derudover gør fælles standarder det nemmere for virksomhederne at opnå adgang til nye markeder, da man kun vil skulle forholde sig til ét sæt af regler frem for en række forskellige regler. Helt generelt må man derfor forvente, at fælles standarder vil kunne fremme konkurrence også i forsvarsindustrien, det være sig fælles standarder vedrørende forsvarsprodukter i sig selv eller fælles standarder for udbud af forsvarskontrakter.

 

Regeringen kan generelt støtte, at lovgivningen for indkøb på forsvarsmarkedet harmoniseres på europæisk plan. Dette vil medvirke til at sikre lige konkurrencevilkår på dette marked. Denne samordning af medlemsstaternes nationale praksis for indkøb på forsvarsområdet skal dog afpasses de særlige forhold, der gør sig gældende på dette område.

 

Regeringen støtter, at medlemsstaterne i højere grad og i fællesskab søger at nå frem til mere omkostningseffektive løsninger ved deling og pooling af ressourcer og under anvendelse af teknologi med flere anvendelsesformål og fælles standarder.

 

Regeringen støtter ydermere, at mulighederne for et EU-system for informationssikkerhed, der vil gøre det muligt at udveksle følsomme oplysninger mellem medlemsstater og europæiske virksomheder, undersøges. Yderligere støttes, at der foretages en undersøgelse med henblik på at definere, hvorledes der i fremtiden kan foretages kontrol af forsvarsmidler for at sikre en konkurrencedygtig levering på europæiske niveau. En samtidig overvejelse af medlemsstaternes muligheder, for at varetage væsentlige forsvars- og sikkerhedsinteresser er et væsentligt bidrag hertil.

 

Det bemærkes, at det af meddelelsen fremgÃ¥r, at mÃ¥let er at skabe frie markedsforhold gennem en liberalisering af udbudet af forsvarsmateriel. Fra dansk side er det tilfredsstillende, at en regulering af de kompensationsordninger som resulterer fra forsvarsanskaffelserne (modkøbsordninger) ikke indgÃ¥r i Kommissionens aktuelle overvejelser. Modkøbsordninger er af afgørende betydning for lande som Danmark, der ikke har en stor og velkonsolideret forsvarsindustri, som kan beskyttes gennem udbudsbegrænsninger i henhold til EU-traktatens art. 296. Regeringen vil derfor blive en af de store tabere, hvis modkøbsordningerne søges reguleret før udbudssiden.

 

8.         Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen om Lead Markets

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslÃ¥et i meddelelsen. 

 

Meddelelsen om venturekapital

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslået i meddelelsen.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslÃ¥et i meddelelsen. 

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslÃ¥et i meddelelsen. 

 

 

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang en række af de opstillede handlingspunkter vil skulle gennemføres, vil det kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslÃ¥et i de forskellige meddelelser. 

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

 Sagen har ingen konsekvenser for gældende dansk ret eller direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang de foreslÃ¥ede undersøgelser involverer en selvstændig indsats fra medlemsstaterne, vil det kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser vil afhænge af det konkrete indhold af undersøgelserne.

 

9.         Samfundsøkonomiske konsekvenser

Meddelelsen om Lead Markets

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Initiativet sigter dog på at skabe bedre rammebetingelser for innovation og vækst, hvilket kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Meddelelsen om venturekapital

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. De samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslÃ¥et i meddelelsen. 

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. De samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslÃ¥et i de forskellige meddelelser. 

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Eventuelle samfundsøkonomiske konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af de handlingspunkter, der foreslÃ¥s pÃ¥ baggrund af de forskellige undersøgelser. 

 

10.       Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet. Initiativet sigter dog på at skabe bedre rammebetingelser for innovation og vækst – bl.a. gennem bedre regulering og reduktion af administrative byrder.

 

Meddelelsen om venturekapital

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

Meddelelsen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. Initiativet sigter dog på at styrke innovationen og derigennem vækst og beskæftigelse i EU.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

I forhold Europa Kommissionens meddelelser vedrørende metalindustrien og de skovbaserede industrier har meddelelserne ingen direkte administrative konsekvenser for virksomhederne, men det er vurderingen, at udmøntning af en række af de foreslåede handlingspunkter kan medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. De administrative konsekvenser vil afhænge af den konkrete udmøntning af handlingspunkterne foreslået i meddelelserne.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Meddelelsen har ingen direkte administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

11.       Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Meddelelsen om Lead Markets

Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Meddelelsen om venturekapital

 Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Meddelelsen om standardisering i forbindelse med innovation

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

Meddelelse om prækommercielle indkøb

 Meddelelsen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Meddelelse om metalindustrien og skovbaserede industrier

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 

Meddelelse om forsvarsindustrien

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende forbedring af patentsystemet i Europa - KOM(2007) 165 (”Patentmeddelelsen”) – Revideret notat

 

Resumé

Kommissionens meddelelse indeholder en strategi til forbedring af det europæiske patentsystem og herunder etablering af en fælles europæisk patentdomstol. Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, men såfremt de foreslåede initiativer senere realiseres, vil det kræve en ændring af patentloven og eventuelt retsplejeloven. En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles europæisk patentdomstol vil formentlig kræve anvendelse af proceduren i Grundlovens § 20. Meddelelsen har været behandlet i Rådet (Konkurrenceevne) den 22. november 2007 til udveksling af synspunkter.

 

1.         Baggrund og indhold

1.1 Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 3. april 2007 en meddelelse om forbedring af patentsystemet i Europa – KOM(2007) 165. Dansk version af meddelelsen forelå den 7. maj 2007.

 

Spørgsmål om hjemmel og beslutningsprocedure er ikke relevant i denne sammenhæng, da sagen angår en meddelelse.

 

Meddelelsen forventes behandlet på Rådsmødet den 29.-30. maj 2008.

 

Et patent er en kontrakt mellem opfinderen og samfundet. Opfinderen får eneret til at udnytte sin opfindelse i en begrænset periode, mens samfundet til gengæld får fuld oplysning om opfindelsen, der således kan bidrage til en fortsat teknisk udvikling. En opfindelse kan kun patenteres, hvis den er ny og adskiller sig væsentligt fra, hvad der er kendt i forvejen.

 

Patenter er vigtige for samfundsøkonomien. Det skyldes for det første, at virksomhederne investerer mere i forskning og udvikling, når innovationer kan beskyttes. For det andet øger patenter videnspredningen i forbindelse med offentliggørelse af patentet. Derved kan andre lade sig inspirere og bygge videre på eksisterende opfindelser.

 

Det nuværende europæiske patentsystem

Patentbeskyttelse i Danmark kan i dag opnås gennem indlevering af enten 1) en dansk patentansøgning, 2) en europæisk patentansøgning eller 3) en international patentansøgning. Ønskes der patentbeskyttelse i flere europæiske lande, kan dette opnås ved indlevering af én enkelt ansøgning til Den Europæiske Patentorganisation (EPO). EPO er en international organisation med 32 medlemsstater. Europæiske patentansøgninger behandles centralt af EPO, som kan udstede ”europæisk patent”. Det europæiske patent får dog først retsvirkning i de enkelte lande, når det meddelte patent er oversat til de nationale sprog i samtlige de lande, hvor patent ønskes. Patentet overgår herefter til at blive nationale patenter i de enkelte lande. Omkostningerne til oversættelse er en betydelig medvirkende faktor, til at et europæisk patent, der dækker for eksempel 13 europæiske lande, koster 11 gange så meget som et tilsvarende amerikansk patent. På denne baggrund indgik en række europæiske lande, herunder Danmark, i år 2000 den såkaldte London-aftale, der begrænser kravet om oversættelse. London-aftalen trådte i kraft den 1. maj 2008 og forventes at betyde en væsentlig besparelse for de danske virksomheder. London-aftalen løser til dels problemerne med de store oversættelsesomkostninger. Der er imidlertid pt. kun 13 af EU’s medlemsstater, der har tiltrådt aftalen, og der er fortsat ikke et ”enhedspatent” i EU, jfr. nærmere afsnittet om EF-patentet på side 25 i dette notat.

 

Det nuværende europæiske håndhævelsessystem på patentområdet

Spørgsmål om gyldigheden af europæiske patenter kan i dag kun afgøres ved de nationale domstole i de enkelte lande, hvor patent er udstedt. Det betyder, at det er nødvendigt at anlægge retssag i alle de lande, hvor spørgsmålet om gyldigheden af et europæisk patent skal afgøres. Det kan derfor være særdeles dyrt og vanskeligt, både for patenthaver og dennes modparter, at få klarhed over retsstillingen. Samtidig er der risiko for, at sagerne kan få forskelligt udfald i de enkelte lande. 

 

Små- og mellemstore virksomheders patentaktivitet

Små- og mellemstore virksomheder forsker, udvikler og patenterer relativt mindre end store virksomheder. Det skyldes blandt andet, at omkostningerne ved patentering og efterfølgende håndhævelse er for høje til, at små og mellemstore virksomheder, der ikke har et solidt kapitalgrundlag, kan finansiere omkostningerne. For at få mere forskning og udvikling i små og mellemstore virksomheder er det derfor nødvendigt, at omkostningerne reduceres.

 

1.2 Indhold

Kommissionens meddelelse adresserer de ovenfor beskrevne udfordringer for det europæiske patentsystem. Kommissionen anfører, at patentområdet er afgørende for innovationen. Det er derfor, i en konkurrenceorienteret og globaliseret økonomi, uholdbart for EU at tabe terræn på dette område. Kommissionen iværksatte på denne baggrund en høringsproces i 2006 med det formål at afklare brugernes ønsker til fremtidens europæiske patentsystem. Kommissionens meddelelse følger op på de modtagne høringssvar, og Kommissionen foreslår en række tiltag, der skal forbedre det europæiske patentsystem og bringe forhandlingerne om patentsystemet ud af det nuværende dødvande.

 

Fælles europæisk patentdomstol

Det centrale punkt i meddelelsen er etablering af en fælles europæisk patentdomstol, der kan nedbringe omkostningerne ved førelse af retssager om patenter i Europa.

 

Kommissionen fremsatte allerede i august 2000 forslag om etablering af et EF-patentsystem. Det var en integreret del af dette forslag om et EF-patent, at der samtidig skulle oprettes en fælles europæisk patentdomstol, som var enekompetent til at afgøre sager om krænkelse og gyldighed af EF-patenter. Patentdomstolen var tænkt oprettet i EF-domstolens regi. Indførelse af et EF-patent med en tilhørende patentdomstol, kræver anvendelse af proceduren i Grundlovens § 20.

 

Parallelt med forhandlingerne om EF-patentet, og den tilhørende patentdomstol, har de 32 medlemslande af Den Europæiske Patentkonvention (EPK) drøftet muligheden for etablering af en fælles europæisk patent-domstol udenfor EU-regi i form af en European Patent Litigation Agreement (EPLA).

 

EPLA-løsningen vil indebære oprettelse af en ny international organisation, ”The European Patent Judiciary”, der skal behandle sager om gyldighed og krænkelse af europæiske patenter. Patentdomstolen vil bestå af en førsteinstans-domstol og en central appeldomstol. EPLA-modellen åbner mulighed for at oprette regionale kamre af førsteinstans-domstolen i de enkelte medlemsstater, herunder i Danmark. EPLA-modellen indebærer afgivelse af dømmende beføjelser til ”The European Patent Judiciary”. En eventuel dansk deltagelse i EPLA vil derfor efter al sandsynlighed kræve anvendelse af proceduren i Grundlovens § 20.

 

Frankrig har i efteråret 2006 fremsat et selvstændigt forslag, hvorefter EF-domstolen, ved en selvstændig international aftale mellem EU-landene, tillægges kompetence til at dømme i sager om europæiske patenter.

 

Kommissionen foreslår i meddelelsen, at der findes en mellemløsning mellem de ovennævnte modeller. Kommissionen foreslår således, at der etableres en fælles patentdomstol i EU-regi, der i opbygningen er stærkt inspireret af EPLA-modellen. Domstolen skal have kompetence til at behandle sager om europæiske patenter (dvs. nationale patenter med europæisk baggrund, jfr. afsnittet ovenfor på side 2 om det nuværende europæiske patentsystem) og eventuelle fremtidige EF-patenter. De nationale domstole skal fortsat have kompetence til at dømme i sager vedrørende de patenter, som hele vejen har benyttet den nationale rute.

 

Domstolen skal bestå af en decentral førsteinstans-domstol med lokale kamre, som benytter sig af lokale ressourcer. Andeninstans-domstolen skal derimod være en central appeldomstol. Domstolen skal anvende dommere med juridiske kompetencer og dommere med tekniske kompetencer. Patentdomstolen vil være bundet af EF-domstolens fortolkninger af EU-retten.

 

 

EF-patent

Kommissionen udtrykker i patentmeddelelsen, at Kommissionen anser indførelsen af et fælles EF-patent for fortsat at være en central målsætning for Europa. Et EF-patent er et ”enhedspatent”, hvilket betyder, at det vil gælde i alle EU’s medlemsstater. Herved adskiller det sig fra ”europæiske patenter”, som bliver til nationale patenter i de enkelte EU-lande, jfr. beskrivelsen af europæiske patenter på side 23 i dette notat. Det er hensigten, at EF-patentet skal gøre det billigere at opnå patentbeskyttelse i samtlige EU’s medlemsstater end det er muligt gennem de europæiske patenter selv efter London-aftalens ikrafttræden. Et EF-patent vil samtidig forbedre muligheden for at forhindre, at der bringes patentkrænkende varer ind i EU, da samtlige toldmyndigheder ved EU's grænser vil kunne gribe ind.  

 

Kvalitet og effektivitet i det europæiske patentsystem

Kommissionen anfører, at et patentsystem, der leverer afgørelser af høj kvalitet, er afgørende, hvis man skal undgå, at patenter af dårlig kvalitet anvendes til at hæmme konkurrence og innovation. Brugerne af det europæiske patentsystem har på linje hermed understreget behovet for en grundig behandling af patentansøgninger og herunder en stram fortolkning af patenterbarhedskriteriet.

 

Efterspørgslen efter patenter er stigende. I lyset heraf er det nødvendigt at effektivisere patentsagsbehandlingen i Europa. Såfremt effektiviteten skal højnes, er det afgørende, at de europæiske patentkontorer samarbejder og udnytter det arbejde, som andre kontorer allerede har udført i relation til ansøgninger om samme patent.

 

Særlige initiativer til fordel for små- og mellemstore virksomheder

Kommissionen anfører, at små- og mellemstore virksomheder anvender patentsystemet mindre end store virksomheder blandt andet på grund af manglende kendskab til systemet. Kommissionen stiller derfor i udsigt, at der skal ses nærmere på, hvorledes det generelle oplysningsniveau for små- og mellemstore virksomheder kan forøges. Endvidere skal der udvikles nye former for vejledning, der er målrettet mod disse virksomheders særlige behov.

 

Håndhævelse af patentrettigheder

Udover etablering af en fælles europæisk patentdomstol agter Kommissionen at undersøge mulighederne for øget brug af mediation, voldgift og andre alternative konfliktløsningsmodeller.

 

I relation til håndhævelse af immaterielle rettigheder i international sammenhæng finder Kommissionen, at der er behov for yderligere at intensivere dialogen med EU’s handelspartnere med henblik på at bekæmpe piratkopiering.

 

 

 

2.         Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke. Meddelelsen vil blive behandlet i Parlamentets Retsudvalg. Det vides endnu ikke, hvornår meddelelsen sættes på udvalgets dagsorden. Det kan dog bemærkes, at Parlamentet forud for Kommissionens fremsættelse af Patentmeddelelsen traf en beslutning om den fremtidige patentpolitik i Europa, B6-0522/2006, hvori Parlamentet ”opfordrer indtrængende Kommissionen til at udforske alle muligheder for at forbedre patent- og patenttvistsystemerne i EU, herunder at deltage i yderligere drøftelser om den europæiske patenttvistaftale [EPLA], at tiltræde München-konventionen [om europæiske patenter] og at revidere forslagene om EF-patenter…”.

 

3.         Nærhedsprincippet

Formålet med Kommissionens forslag vedrørende en fælles patentdomstol er at fjerne de store ulemper, som er til stede i det nuværende europæiske patentdomstolssystem. Det vurderes ikke, at disse ulemper kan fjernes gennem nationale eller lokale tiltag. Det vurderes derfor, at Kommissionens meddelelse er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

4.         Gældende dansk ret

Den gældende lovgivning om patenter findes i lovbekendtgørelse nr. 1136 af 16. november 2004 som ændret ved lov nr. 451 af 10. juni 2003, lov. nr. 1430 af 21. december 2005, lov nr. 538 af 8. juni 2006, lov nr. 546 af 08/06/2006 og lov nr. 399 af 30. april 2007. Herudover findes bekendtgørelse nr. 6 af 6. januar 2003 om patenter og supplerende beskyttelsescertifikater som ændret ved bekendtgørelse nr. 1519 af 13. december 2007. Danmark har tillige ratificeret Den Europæiske Patentkonvention. Reglerne om behandling af retssager om patenter findes i bekendtgørelse af lov om rettens pleje nr. 1261 af 23. oktober 2007 med senere ændringer.

 

5.         Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i følgende virksomheder og organisationer med frist til svar den 11. maj 2007:

 

92-Gruppen, Activinova, Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Bech-Bruun Advokatfirma, Bioteknologisk Institut, Budde, Schou & Ostenfeld A/S, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, CBS Copenhagen Business School v/ Tho-mas Riis, Coop Danmark A/S, Dansk Erhverv, Dansk Opfinderforening (DaFFO), DAKO A/S, Danfoss A/S, Danisco A/S, Danmarks Fødevare Forskning, Dan-marks Jordbrugsforskning, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Design Center, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Dansk For-ening til Bekæmpelse af Produktpirateri v/adv. Sture Rygaard, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Patent- og Varemærkekonsulentforening af 1953, De Danske Patentagenters Forening, Dumex-Alpharma A/S, Durascan Medical Products A/S, Elektronikindustrien, Emballage- og Transportinstituttet, Emballage-industrien, F.L. Smidth & Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S, Fødevareindustrien, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen Industriel Rets-beskyttelse, GN Danavox A/S, H. Lundbeck A/S, Haldor Topsøe A/S, Håndværks-rådet, Handelshøjskolen i Århus v/Tine Sommer, Hans Harding ApS, Heiden A/S, Hexal A/S, Høiberg ApS, HTS Interesseorganisationen, Ingeniørforbundet i Dan-mark, Ingeniørforeningen i Danmark, Internationalt Patentbureau A/S, Johan Schlüter advokatfirma, Københavns Universitet v/Professor, dr.jur. Jens Schovs-bo, Den Kgl. Veterinær og landbohøjskole, Landbrugsrådet, Landsforeningen til fremme af opfinders rettigheder, Larsen & Birkeholm A/S, LEGO Holding A/S, LEGO Juris A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, LK A/S, Løvens Kemiske Fabrik, Magnus Jensens Eftf., Man B&W Diesel A/S, NeuroSearch A/S, NIRO A/S, NKT Research & Innovation A/S, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nyco-med A/S, Ole Olsson Rådgivende Civilingeniører ApS, Opfinderforeningen.dk, Oticon A/S, Patentgruppen ApS, Patrade A/S, Plastindustrien i Danmark, Plesner, Svane, Grønborg advokatfirma, Plougmann & Vingtoft A/S, Pressalit A/S, Radio-meter Medical A/S, Rigsrevisionen, Rockwool International A/S, Sandel, Løje & Wallberg, SJP Consult, Smithkline Beecham Consumer Health Care, Sø- og Handelsretten, Statens Seruminstitut, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Uno-medical A/S, VELUX Industri A/S, Zacco Danmark A/S, Århus universitet v/ Palle Bo Madsen

 

De hørte parter støtter bredt den overordnede målsætning om en forbedring af det europæiske patentsystem og herunder etablering af en fælles europæisk patentdomstol. Der er generelt fleksibilitet med hensyn til valget af løsningsmodel for den fælles domstol. De hørte parter støtter generelt de i meddelelsen foreslåede tiltag vedrørende:

 

·        kvalitet og effektivitet i patentsystemet

·        særlig støtte til smÃ¥- og mellemstore virksomheder

·        hÃ¥ndhævelse af patentrettigheder

 

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister, Lægemiddelindustriforeningen og Professor dr. jur. Jens Schovsbo ser etablering af et EF-patentsystem som det primære mål i relation til forbedring af det europæiske patentsystem.

 

Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Industri, Patentagentforeningen og Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister støtter den af Kommissionen foreslåede kompromismodel vedrørende etablering af en europæisk patentdomstol.

 

Advokatrådet, Patentagentforeningen og Foreningen Industriel Retsbeskyttelse finder i relation til en kommende europæisk patentdomstol:

 

·        at der bør være mindst et førsteinstanskammer i hvert medlemsland

·        at sagsøgte bør stævnes ved førsteinstanskammeret i sit hjemland, og at domstolen skal besættes med nationale dommere

·        at sagen i første instans skal føres pÃ¥ domicillandets sprog

·        at sager om grænseoverskridende fogedforbud skal føres ved sagsøgtes hjemting

 

Patentagentforeningen finder videre, at nationale domstole skal varetage funktionen som førsteinstans-domstole, for Danmarks vedkommende Sø- og Handelsretten.

 

Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister finder, at der kun bør oprettes førsteinstanskamre i et begrænset antal lande.

 

Dansk Industri lægger vægt på, at der sker en begrænsning af antallet af processprog, og at domstolen kan gøre brug af tekniske dommere. Dansk Erhverv ønsker generelt en reduktion i antallet af sprog, hvortil EF-patenter skal oversættes.

 

Sagen har været forelagt for EU-specialudvalg for konkurrenceevne og vækst den 23. maj 2007.

 

6.         Andre landes holdninger

Forhandlingerne om EF-patentet og den tilhørende domstolsordning har været fastlåst siden 2004 på grund af uenighed om, i hvilket omfang EF-patenter skal oversættes til EU-landenes nationale sprog. 

 

Der har indtil nu været afholdt tolv møder om Kommissionens patentmeddelelse i Rådets arbejdsgruppe for immaterialret (patenter). Medlemslandene er generelt positive overfor meddelelsens indhold.

 

Kommissionens forslag i Patentmeddelelsen skitserer en overordnet ramme for en europæisk patentdomstol. Medlemsstaterne har under møderne tilkendegivet forskelligt syn på, hvordan de nærmere rammer bør konstrueres. En række sydeuropæiske lande har tilkendegivet, at en europæisk patentdomstol bør være inspireret af det ovennævnte franske forslag, der er baseret på EF-domstolen. De nordeuropæiske lande har derimod generelt ytret ønske om, at en fælles domstol skal bygge på EPLA-modellen.

 

7.         Foreløbig dansk holdning

Under det nuværende europæiske patentdomstolssystem skal der anlægges retssag ved de nationale domstole i alle de lande, hvor et patent ønskes kendt ugyldigt. Hvis initiativerne i Kommissionens meddelelse realiseres, vil patentrettigheder baseret på europæiske patenter og fremtidige EF-patenter kunne håndhæves eller kendes ugyldige i hele Europa ved at føre retssag for én fælles europæisk patentdomstol. Forslaget vil derfor gøre det nemmere og billigere for danske virksomheder at anvende patentsystemet i Europa. Dette vil især være til gavn for små- og mellemstore virksomheder.

 

Danmark er på denne baggrund generelt positiv overfor indholdet i Kommissionens meddelelse, og fra dansk side støtter man Kommissionens og formandskabets bestræbelser på at finde en løsning i spørgsmålet om en fælles europæisk patentdomstol.

 

8.         Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse har i sig selv ingen lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

 

Der er endnu ikke opnået enighed om rammerne for en fælles europæisk patentdomstol. Det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at vurdere, hvilke statsfinansielle konsekvenser det vil få, hvis man i Rådet når til enighed om rammerne for en løsning. En implementering af en eventuel løsning i dansk ret vil kræve ændring af patentloven og eventuelt retsplejeloven.

 

En fremtidig dansk tilslutning til oprettelsen af en fælles europæisk patentdomstol vil indebære afgivelse af dømmende beføjelser til den fælles domstol og derfor formentlig kræve anvendelse af proceduren i Grundlovens § 20.

 

9.         Samfundsøkonomiske konsekvenser

Såfremt initiativerne i Kommissionens meddelelse realiseres, vil det blive nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres patenter i Europa. Det vil derfor blive mere attraktivt for især små og mellemstore danske virksomheder at patentere innovative produkter på de europæiske eksportmarkeder. En øget dansk patentaktivitet i Europa vil have positiv indflydelse på danske virksomheders indtjening og på danske eksportindtægter.

 

10.       Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Hvis initiativerne i Kommissionens meddelelse realiseres, vil patentrettigheder baseret på europæiske patenter og fremtidige EF-patenter kunne håndhæves i hele Europa ved at føre retssag for én fælles europæisk patentdomstol. Under det nuværende system skal der ofte anlægges retssag ved de nationale domstole i alle de implicerede lande. Forslaget vil derfor gøre det nemmere og billigere for danske virksomheder at håndhæve deres patentrettigheder i Europa. Erhvervslivets administrative byrder vil dermed blive mindsket.

 

11.       Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg den 16. november 2007, hvor mødet grundet det nylige folketingsvalg fandt sted i Statsministeriet. Samlenotat i sagen blev sendt til Folketingets Europaudvalg den 8. november 2008. 

 

Grundnotat af 21. maj 2007 er sendt til udvalget den 31. maj 2007.  

Bedre regulering

 

Revideret notat

 

Resumé

Bedre regulering er på dagordenen på Konkurrenceevnerådsmødet den 29. og 30. maj 2008 med henblik på rådskonklusioner på baggrund af Kommissionens meddelelse om anden strategiske gennemgang af initiativet om bedre regulering i EU, der blev offentliggjort den 30. januar 2008. Rådskonklusionerne forventes at indeholde Rådets holdning til og status på konsekvensvurderinger, reduktion af administrative byrder og regelforenklingsindsatsen. Sagen påvirker ikke direkte dansk ret. 

 

1.      Baggrund og indhold

I marts 2000 pålagde Det Europæiske Råd (DER) Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at udarbejde en fælles EU-strategi for bedre regulering. Strategien skal ses i sammenhæng med Lissabon-strategien, hvis formål er at øge vækst og beskæftigelse i EU. I 2002 offentliggjorde Kommissionen en handlingsplan for bedre regulering, og som led i gennemførelsen heraf vedtog Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet i 2003 en interinstitutionel aftale om bedre regulering.

 

På ECOFIN i oktober 2004 blev det besluttet, at der skulle udvikles en fælles metode til at måle de administrative byrder i EU. På dansk foranledning blev det endvidere besluttet, at det skal overvejes at fastsætte kvantitative mål for reduktion af de administrative byrder.

 

Kommissionen iværksatte i april 2005 en række pilotprojekter med henblik på at teste anvendeligheden af en fælles målemetode. Den 20. oktober 2005 udsendte Kommissionen en meddelelse om en fælles metode (baseret på den såkaldte Standard Cost Model) til måling af de administrative byrder i EU.

 

Det Europæiske Råd (DER) hilste i december 2005 arbejdet med bedre regulering velkommen, og på DER i marts 2006 opfordrede Rådet atter Kommissionen til at anvende den fælles metode til måling af administrative byrder og til at undersøge mulighederne for fastsættelse af kvantitative mål for reduktionen af de administrative byrder i specifikke sektorer. Kommissionen blev endelig opfordret til at aflægge rapport til Rådet om fremskridt inden udgangen af 2006.

 

Kommissionen udsendte i november 2006 en meddelelse om strategisk gennemgang af initiativet om bedre regulering samt to arbejdspapirer om henholdsvis administrative byrder og regelforenkling. Her foreslog Kommissionen blandt andet en fælles mÃ¥lemetode til at opgøre de administrative byrder, et reduktionsmÃ¥l pÃ¥ 25 pct. for administrative byrder i EU og etableringen af en særlig enhed til at kvalitetssikre Kommissionens konsekvensvurderinger. Endelig indstillede Kommissionen, at DER pÃ¥ forÃ¥rstopmødet i 2007 tilsluttede sig en liste over 13 prioriterede indsatsomrÃ¥der samt en liste over sÃ¥kaldte ”fast track” forenklingsforslag dvs. forenklingsforslag, der med relativt simple tiltag vil kunne reducere virksomhedernes administrative byrder inden for en kort tidshorisont. Begge lister indgik i det handlingsprogram, som Kommissionen vedtog den 24. januar 2007.

 

Det Europæiske Råd (DER) hilste på forårstopmødet i marts 2007 Kommissionens handlingsprogram velkommen og tilsluttede sig målsætningen om at reducere de administrative byrder, der stammer fra EU-regulering med 25 pct. inden 2012. Samtidig opfordrede DER medlemslandene til at fastsætte tilsvarende ambitiøse mål på nationalt niveau. DER tilsluttede sig desuden målingerne af de administrative byrder inden for de udvalgte prioritetsområder samt indsatsen over for ”fast track” forenklingsforslagene.

 

Den 30. januar 2008 vedtog Kommissionen sin meddelelse ”Second Strategic Review of Better Regulation in the EU”, KOM (2008) 32. Sammen med meddelelsen vedtog Kommissionen 2 arbejdspapirer, som redegør mere detaljeret for fremskridt med henholdsvis forenklingen af lovgivningen og med implementeringen af handlingsprogrammet for bedre regulering. Den strategiske meddelelse indeholder en overordnet status for det hidtidige arbejde med bedre regulering (forenkling af lovgivning, handlingsprogrammet og konsekvensvurderinger) samt fremhæver, hvor der er behov for yderligere indsats. Meddelelsen skal ses som bidrag til Det Europæiske Råds drøftelse af indsatsen.

 

Meddelelsen blev vedtaget i en pakke, som udover de to arbejdspapirer indeholder ”Impact Assessment Board Report” fra 2007, der gør status over boardets arbejde i 2007, og beskriver bl.a. hvilke bemærkninger boardet oftest har afgivet.

 

Second Strategic Review of Better Regulation in the EU”, KOM (2008) 32

 

Ifølge meddelelsen har bedre regulerings dagsordenen allerede resulteret i konkrete resultater for virksomhederne og borgerne. Men de fuldstændige resultater nås kun i et samarbejde mellem EU’s institutioner og medlemsstaterne.

 

Det rullende regelforenklingsprogram skal forenkle og modernisere EU-lovgivningen med 164 tiltag fra 2005-2009. Kommissionen har allerede stillet forslag om eller vedtaget 91 af disse. Dette har allerede givet resultater på en række områder fx forsikring, landbrug og lægemidler. Kommissionen vil fortsætte med at gennemgå al lovgivning mhp. at identificere yderligere forenklingsmuligheder og vil integrere resultaterne i det næste rullende regelforenklingsprogram, som Kommissionen vil præsentere i 2009.

 

Kommissionen er nu i gang med at måle de administrative byrder, som opfølgning på handlingsprogrammet og 25 pct. målsætningen sat i 2007. 12 medlemsstater har også sat nationale mål. Kommissionen begyndte målingerne i 2007 på de 13 prioriterede områder. De administrative byrder inden for disse områder svarer til over 80 pct. af alle byrderne i EU-lovgivningen. Målingerne ventes afsluttet ultimo 2008. Forslag til forenkling på baggrund heraf forventes klar også i 2008.

 

Meddelelsen beskriver også ændringerne af Kommissionens konsekvensvurderingssystem. Kommissionen vil gennemføre ændringerne på baggrund af en større evaluering af konsekvensvurderingssystemet. Blandt andet udvides anvendelsesområdet for konsekvensvurderingerne, mens omfanget af de enkelte konsekvensvurderinger tilpasses forslagenes væsentlighed. Fremover vil kriteriet for, hvilke initiativer der skal ledsages af en konsekvensvurdering, bero på om forslaget har potentielle væsentlige konsekvenser. Som noget helt nyt kan der som følge af denne nye fremgangsmåde også udarbejdes konsekvensvurderinger på komitologisager. Omvendt betyder denne fremgangsmåde også, at der for initiativer med forventet begrænsede konsekvenser ikke udarbejdes konsekvensvurderinger.

 

Kommissionen opfordrer endvidere til, at konsekvensvurderinger i højere grad indgår i lovgivningsprocessen i EU ved, at Rådet og Parlamentet anvender Kommissionens konsekvensvurderinger som udgangspunkt for konsekvensvurderinger af betydelige ændringsforslag.

 

Kommissionen skriver om delt ansvar, at den vil fortsætte med at fremsætte forenklingsforslag fra det rullende forenklingsprogram med forventning om, at Rådet og Parlamentet vil prioritere vedtagelsen af disse forslag inden foråret 2009. Kun 16 forslag fra det rullende regelforenklingsprogram er nu vedtaget af Rådet og Parlamentet.

 

De fleste af Kommissionens initiativforslag bliver sendt i høring, bl.a. også i 3. lande. Det er samtidig allerede en del af konsekvensvurderingssystemet, at internationale konsekvenser også skal tages i betragtning.  Kommissionen vil dog fremover sikre, at konsekvensvurderingerne i øget grad tager højde for at de eksterne konsekvenser eksempelvis ift. handel og investeringer med 3. lande undersøges grundigt

 

Kommissionen beskriver i meddelelsen, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet skal arbejde sammen om følgende initiativer:

Forenkling

-         Vedtagelse af yderligere 52 forslag i det rullende regelforenklingsprogram, som Kommissionen vil præsentere i 2008 og 09.

-         RÃ¥det og Parlamentet skal sikre vedtagelse af 45 udestÃ¥ende forslag.

-         Institutionerne skal sammen undersøge mulighederne for at tilbagetrække unødvendig lovgivning.

-         Kommissionen vil afslutte screeningen af lovgivningen inden den gÃ¥r af.

 

Handlingsprogrammet

-         Kommissionen opfordrer medlemsstater, som ikke allerede har gjort det, til at sætte nationale reduktionsmÃ¥l inden forÃ¥rstopmødet i marts 2008.

-         Kommissionen opfordrer RÃ¥det og Parlamentet til at vedtage de resterende ”fast track” forslag inden forÃ¥rstopmødet i marts og til at prioritere næste pakke af ”fast track” forslag. Pt. er kun 5 forslag af den første pakke vedtaget.

-         Kommissionen vil afslutte mÃ¥lingerne inden sommerferien og komme med forslag til forenkling. PÃ¥ selskabsretsomrÃ¥det vil Kommissionen komme med forslag allerede inden sommer.

 

Konsekvensvurderinger

-         Kommissionen forventer at udarbejde mere end 180 konsekvensvurderinger i 2008.

-         Kommissionens nye retningslinjer for konsekvensvurderinger blev som forventet fremlagt i april 2008. 

-         Kommissionen vil styrke Impact Assessment Boardets rolle.

-         RÃ¥det og Parlamentet opfordres til at anvende Kommissionens konsekvensvurderinger og udarbejde konsekvensvurderinger pÃ¥ substantielle ændringsforslag.

-         Parlamentet, RÃ¥det og Kommissionen vil gennemgÃ¥ "the Common Approach to Impact Assessment", og i den forbindelse forventer Kommissionen, at medlemslandene forpligter sig til at udarbejde konsekvensvurderinger pÃ¥ egne initiativer, der har hjemmel i kapitel VI i Traktaten for den Europæiske Union. 

 

Kommissionen udsendte den 10. marts en ny liste med 11 ”fast track” forenklingsforslag. Forslagene omhandler bl.a. selskabsret, handel med lægemidler, indføring af it- og kommunikationsudstyr samt statistik.  Forslagene vil blive behandlet på almindelig vis i den danske EU-beslutningsprocedure.

 

På Rådsmødet forventes Formandskabet at fremlægge udkast til rådskonklusioner. Her forventes beskrevet, at Rådet hilser den strategiske meddelelse velkommen, herunder de nye retningslinjer for konsekvensvurderinger.

 

Om konsekvensvurderinger forventes Rådet desuden at mene, at kvaliteten af konsekvensvurderingerne vil forbedres, hvis der lægges mere vægt på kvantificeringer og hvis høringsprocessen bliver mere smidig.  Derudover bør Rådet forbedre sin egen indsats i forhold til udarbejdelse af konsekvensvurderinger af ændringsforslag.

 

Vedrørende reduktion af de administrative byrder forventes Rådet at ville sikre sig, at nye byrder ikke underminerer reduktionsindsatsen. Rådet forventes ligeledes at hilse den nye liste af ”fast track” forenklingsforslag velkommen. Om regelforenkling forventes Rådet at mene, at der bør gøres en indsats for at implementere det rullende regelforenklingsprogram og at hilse det velkomment, at Kommissionens laver en nye screening af acquis communautaire for at identificere nye regelforenklingsforslag.

 

2.      Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne.

 

3.      Nærhedsprincippet

Omkring 40 pct. af danske virksomheders administrative byrder kan relateres til EU og den nationale implementering af EU-lovgivning. Regeringens mål om at reducere byrderne med op til 25 pct. i 2010 gør det relevant både at fokusere på byrder som følge af danske love og regler og byrder afledt af EU-regulering. Regeringen finder, at sagen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

4.      Gældende dansk ret

Der er ingen direkte påvirkning af gældende dansk ret.

 

5.      Høring

Kommissionen meddelelse har været i høring i Specialudvalget for Konkurrence og vækst d. 1. februar 2008.

 

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder det positivt, at der iværksættes et regelforenklingsprogram, og at konsekvensvurderinger i højere grad kommer til at indgå i selve lovgivningsprocessen. AC støtter endvidere, at der tages stilling til forenklingsforslag fra sag til sag, og at der oprettes et organ, der har til formål at fremme koordinering, foretage konsekvensanalyser og hermed at sikre, at forenklingstiltag ikke sænker miljøbeskyttelsesniveau, forbrugersikkerhed og sundhedsstandarder.

 

Dansk Erhverv (DE) støtter generelt arbejdet med bedre regulering. Derudover mener DE, at det er positivt, at Kommissionen er kommet godt i gang med arbejdet med at måle de administrative byrder på de udpegede prioriterede områder. DE vurderer i overensstemmelse med Kommissionen, at det selskabsretlige område er præget af mange regler med administrative belastninger. Derfor ser DE frem til Kommissionens forslag til forenklinger på dette område.

 

DE understreger dog, at målingsarbejdet generelt bør fremskride i højt tempo. DE mener, at selvom AMVAB er den bedste model til at måle de administrative byrder, så er en central svaghed ved AMVAB-målingerne, at der ikke i tilstrækkelig grad tages hensyn til irritationsbyrder og særlige forhold, der gør sig gældende i små og mellemstore virksomheder. Derfor finder DE det positivt, at man fra Kommissionens side fortsat vil sætte fokus på effekterne af EU’s lovgivning og arbejdet med at reducere byrderne i forhold til små og mellemstore virksomheder. Endelig er DE positive i forhold til den danske indstilling om, at arbejde for at reduktionsmålet bliver et nettomål.

 

Dansk Industri (DI) finder det utilfredsstillende, at der i regi af det rullende regelforenklingsprogram, kun er vedtaget 16 forslag af Rådet og Parlamentet siden 2005 (resten komitologi-sager). Hvis der skal skabes afgørende forbedringer for virksomhederne kræves det ofte, at Rådet og Parlamentet kommer på banen. Et eksempel ifølge DI, er oprettelsen af en fælles konsolideret EU-selskabsskattebase (CCCTB), som vil medføre store besparelser for virksomhederne. Derudover er DI yderst positiv overfor "Fast track" processen, som allerede nu har medført lettelser for virksomhederne. "Fast track" viser, at det er muligt at tilvejebringe hurtige forbedringer i EU-systemet, og DI opfordrer til at processen videreføres i de kommende år. DI mener, at det er vigtigt at fastholde, at det ambitiøse reduktionsmål er en nettomålsætning, så forenklinger ikke modsvares af nye byrder. Endelig foreslår DI, at forpligtigelsen til at reducere byrderne uddelegeres til de enkelte DG'er. Det vil skabe ejerskab over opgaven hos de politisk ansvarlige, så det ikke overlades til en udvalgt skare i DG Enterprise at drive processen.

 

Forbrugerrådet udtaler, at det er vigtigt, at såvel modernisering som forenkling sker med hensyn til andre interessenter og formålet med reglerne. Forbrugerrådet har derfor hilst konsekvensevalueringen velkommen, ligesom Forbrugerrådet er tilfreds med den ændrede danske holdning til bedre regulering / regelforenkling og administrative lettelser, som den er kommet til udtryk i de seneste udtalelser efter Forbrugerrådets tidligere høringsskrivelser, hvor Forbrugerrådet påpegede eksempler på forbrugerbeskyttelseslovgivning, som nogle virksomheder ønskede fjernet som administrative byrder. Forbrugerrådet er enigt i, at hvert forslag skal vurderes for sig, og at der skal udarbejdes grundige konsekvensanalyser forud for al lovgivning og ændringsforslag, samt at der foretages en mere kvalificeret vurdering af administrative konsekvenser og forbrugerhensyn.

 

LO ser forbedring af regulering og reduktion af administrative byrder som en væsentlig øvelse, men administrative lettelser etc. må ikke underminere andre vigtige formål, som f.eks. rettigheder og forpligtelser, som skal sikre arbejdstagerne ordentlige arbejdsvilkår, herunder sikkerheden og sundheden på arbejdspladserne. Det er vigtigt, at de konkrete initiativer tager hensyn til de enkelte europæiske landes arbejdsforhold, aftaler og overenskomster.

 

Derudover har LO en række bemærkninger til de forskellige retsakter, nævnt i bilag 1 til Kommissionens arbejdspapir ”Anden statusrapport om strategien til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer” (KOM(2008)33).

 

LO understreger, at EU ikke skal foretage ændringer af de gældende regler, som kan kollidere med ILO konvention nr. 94 om aflønning ved offentligt udbud. Derudover retter LO opmærksomheden på, at der ikke kan foretages ændringer på forskellige regler på transportområdet i EU, der i Danmark er bestemt ved kollektive overenskomster.

 

LO vil foreslå følgende tilføjelser til dansk holdning og indstillinger:

- Under dansk holdning, punkt 5: under konsekvensvurderinger vil Danmark anbefale, at benefit-siden regnes ind i de samfundsøkonomiske konsekvenser.

- Under dansk holdning, punkt 10: sidste afsnit tilføjes "arbejdsmiljøbeskyttelse".

- Under indstillinger, næstsidste pind tilføjes "arbejdsmiljøbeskyttelsen".

 

6.      Andre landes holdninger

Rådet støtter generelt arbejdet med bedre regulering i EU, og der forventes ikke nævneværdige uoverensstemmelser under drøftelsen af Kommissionens meddelelse.

 

7.      Foreløbig dansk holdning

Danmark støtter aktivt arbejdet med bedre regulering i EU, og forventer at tage meddelelsen til efterretning samt at støtte rådskonklusionerne. Arbejdet med bedre regulering i EU ligger i naturlig forlængelse af indsatsen for regelforenkling og administrative lettelser i Danmark.

 

Danmark støtter, at bedre regulering sker ud fra en balanceret og integreret tilgang, som ikke sænker miljøbeskyttelsesniveauet, forbrugerbeskyttelsen eller sundhedsstandarder. Danmark ser endvidere bedre regulering som en mulighed for også at kunne forbedre beskyttelsesniveauet.

 

8.      Lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne ventes ikke at få direkte lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark. Gennemførelsen af konkrete regelforenklinger i EU kan medføre både lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser for Danmark, men konsekvenserne skal vurderes fra sag til sag.

 

9.      Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse og rådskonklusionerne medfører ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Bedre regulering og derigennem omkostningseffektive løsninger vil have positive konsekvenser. Administrative lettelser for virksomheder vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

 

10.  Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Meddelelsen og rådskonklusionerne medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. Et væsentligt formål med at gennemføre konkrete regelforenklinger i EU er at reducere europæiske virksomheders administrative byrder.

 

11.  Tidligere forelæggelse i Europaudvalget

Bedre regulering har siden 2001 været forelagt Folketingets Europaudvalg flere gange bl.a. forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4. december 2006 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 30. januar 2007 til orientering, forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 19. februar 2007 til orientering, for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21. maj 2007 til orientering, forud for rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 til orientering samt forud for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 22.- 23. november 2007.

 

Endelig har Kommissionens handlingsprogram været forelagt Folketingets Europaudvalg den 26. januar 2007 i forbindelse med ECOFINs behandling af Kommissionens handlingsprogram den 30. januar 2007.

 

Kommissionens meddelelse har forelagt for Folketingets Europaudvalg d. 8. februar 2008 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 12. februar 2008.