|
|
|
Samlenotat vedr. rådsmødet
(ECOFIN) den 14. maj 2008
Foreløbig oversigt over rådsmødet (ECOFIN) den 14. maj 2008
1. Kvalitet af de offentlige finanser: Effektivitet i de offentlige udgifter til sociale overførsler og uddannelse
- RÃ¥dskonklusioner
2. (Evt.) Investeringsfacilitet for Vestbalkan
         - Rådskonklusioner
3. Finansielle tjenesteydelser
a) Finansiel stabilitet: Tilsyn, herunder ajourføring af Roadmaps
- RÃ¥dskonklusioner
b) Meddelelse om finansiel uddannelse
                - Rådskonklusioner
c) (Evt.) Hvidbog om realkredit
                - Rådskonklusioner
4. Dialog med tredjelande: Økonomiske og finansielle anliggender
         - Orienterende debat
5. Skat
a) Bekæmpelse af momssvig
- RÃ¥dskonklusioner
  Â
b) Beskatning af opsparing
- Rapport fra Kommissionen
c) (Evt.) God regeringsførelse på skatteområdet
- RÃ¥dskonklusioner
6. Udviklingsstrategi for toldunionen
- RÃ¥dskonklusioner
7. Kommissionen foreløbige forslag til EU’s budget for 2009
- Præsentation
8. Eventuelt
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Erhvervsudvalgets ansvarsområde:
3.      Finansielle tjenesteydelser
a) Finansiel stabilitet: Tilsyn, herunder ajourføring af Roadmaps
- RÃ¥dskonklusioner
b) Meddelelse om finansiel uddannelse
                - Rådskonklusioner
c) (Evt.) Hvidbog om realkredit
                - Rådskonklusioner
4.      Dialog med tredjelande: Økonomiske og finansielle anliggender
         - Orienterende debat
 Dagsordenspunkt 3a:         Finansiel stabilitet: Tilsyn, herunder ajourføring af Roadmaps
Resumé
PÃ¥ det kommende ECOFIN ventes man at nÃ¥ til enighed om rÃ¥dskonklusioner om EU's rammer for finansielt tilsyn og finansiel stabilitet. Der forventes enighed om en række initiativer, der skal øge konvergensen i tilsynet med de finansielle virksomheder i Europa, forbedre samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne og styrke rammerne for finansiel stabilitet. Et Memorandum of Understanding vedrørende samarbejde om finansiel stabilitet er i færd med at blive underskrevet af finansministre, nationalbankdirektører og tilsynsmyndigheder. NÃ¥r alle parter har underskrevet MoU’et forventes en offentliggørelse af teksten muligvis i forbindelse med det kommende ECOFIN.  Â
Baggrund og indhold
Udkastet til rÃ¥dskonklusioner tager udgangspunkt i opfølgningen pÃ¥ evalueringen af den sÃ¥kaldte Lamfallussy procedure (vedr. beslutningsprocedurer og samarbejdsformer i forhold til finansiel regulering), og den Økonomiske og Monetære Komites (EFC’s) arbejde med de eksisterende rammer for finansielt tilsyn og finansiel stabilitet.  Â
Finansielt tilsyn i Europa
I udkastet til rådskonklusioner præsenteres flere elementer, der skal øge konvergensen i tilsynet med finansielle virksomheder i Europa og forbedre samarbejdet mellem tilsynsmyndighederne.
1. Indførelse af en europæisk dimension i de nationale finanstilsyns mandater
I udkastet opfordres medlemslandene til at justere de nationale finanstilsyns mandater senest medio 2009, så tilsynene også inddrager en europæisk dimension i deres arbejde for at sikre mere konvergens i implementeringen af EU-regulering og for at styrke samarbejdet inden for EU. Det skal give finanstilsynene mulighed for at inddrage hensynet til andre landes finansielle stabilitet og følge de europæiske tilsynskommitteers[1] anbefalinger og råd. Kommissionen opfordres til at lade disse ændringer afspejle i fremtidige ændringer af EU-direktiverne.
2. Tydeliggøre og styrke de europæiske tilsynskomiteers roller
De europæiske tilsynskomiteer for forsikrings-, kredit- og børstilsyn er samarbejdsorganisationer mellem de nationale tilsyn. De er nedsat af Kommissionen til at rådgive om regulering og bidrage til tilsynskonvergens.
I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2008 at give de 3 komiteer mere ensartede, klare og ambitiøse mandater – særligt i forhold til konvergens og samarbejde. Kommissionen og Komiteen for Finansielle Tjenesteydelser (FSC) opfordres til at undersøge nærmere, hvilke yderligere opgaver komiteerne kan gives, herunder bl.a. en forligsrolle ved uoverensstemmelser mellem nationale tilsyn, udarbejdelse af fælles standarder og initiativer til udveksling af medarbejdere mellem nationale tilsyn.
I udkastet understreges vigtigheden af, at komiteerne i videre omfang skal benytte flertalsafgørelser kombineret med krav til medlemmerne (de nationale finanstilsyn) om at forklare sig, hvis de ikke følger beslutningerne. Endvidere skal komiteerne undersøge mulighederne for, at medlemmerne i højere grad følger komiteernes anbefalinger.
For at lette de administrative byrder for de grænseoverskridende koncerner og som led i øget tilsynskonvergens foreslås at indberetningerne til de nationale tilsyn harmoniseres. Komiteerne skal medio 2008 fremkomme med en tidsplan herfor. Rådet præciserer vigtigheden af denne indsats og opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på et evt. behov for direktivændringer.
I udkastet til rådskonklusioner understreger Rådet vigtigheden af at modtage oplysninger om den finansielle stabilitet i EU. Det foreslås, at komiteerne halvårligt samt efter behov rapporterer til ECOFIN via den Økonomiske og Monetære Komite (EFC) om finansiel stabilitet.
Rådet påpeger endvidere i udkastet, at der skal være tilstrækkelige ressourcer til tilsynsindsatsen og medlemsstaterne opfordres til at sikre tilstrækkelige ressourcer til finanstilsynenes indsats. Komiteerne opfordres til at vurdere deres ressourcesituation i deres årsrapporter, og Kommissionen opfordres til at finansiere specifikke EU-projekter.
3. Tilsynet med grænseoverskridende finansielle grupper
I udkastet til rådskonklusioner understreger Rådet vigtigheden af mere konsistens i tilsynet med grænseoverskridende finansielle grupper, og hilser arbejdet med de såkaldte tilsynskollegier velkommen. Et tilsynskollegium er et forum hvor repræsentanter fra de enkelte nationale tilsyn samarbejder om tilsynet med én specifik grænseoverskridende finansiel virksomhed.
Der lægges op til, at tilsynskollegiernes rolle skal udvides og styrkes, og det påpeges, at kollegierne bør arbejde efter samme retningslinier og principper på tværs af sektorer og lande, og tage højde for forskelle i virksomhedernes juridiske struktur og værtslandenes behov for deltagelse afhængig af betydningen for den finansielle stabilitet i værtslandet. Endvidere understreges, at passende koordinationsmuligheder bør være til rådighed for hjemlandets tilsynsmyndighed, og at værtslandets tilsynsmyndighed bør sikres tilstrækkelig information om virksomheden.
Rammerne i EU for finansiel stabilitet
1. MoU mellem finansministerier, centralbanker og finanstilsyn om grænseoverskridende finansiel stabilitet
For at sikre samarbejde vedrørende finansiel stabilitet og krisehåndtering mellem myndighederne ved håndtering af grænseoverskridende finansielle kriser i EU er der udarbejdet et Memorandum of Understanding (MoU).
MoU’et er et supplement til den eksisterende lovgivning, og erstatter det eksisterende MoU fra 2005. MoU’et er en ikke-juridisk bindende samarbejdsaftale, der angiver praktiske procedurer i forbindelse med krisehåndtering og forberedelsen heraf. MoU’ets funktion i normale tider er at forberede krisesituationer, der truer stabiliteten i mindst et medlemsland og som har potentielle systemiske grænseoverskridende effekter i andre medlemslande.
Â
MoU’et underskrives af finansministre, nationalbankdirektører og tilsynsmyndigheder og ventes offentliggjort efter alle parter har skrevet under, hvilket formentlig vil ske umiddelbart efter det kommende ECOFIN.
2. Kriseøvelse for hele EU-området
I udkastet til rådskonklusioner foreslås at den Økonomiske og Monetære Komite (EFC) forbereder en kriseøvelse for hele EU-området i 2009 med henblik på at teste rammerne for krisehåndtering. Øvelsen vil blive evalueret og forslag til eventuelle ændringer af de eksisterende rammer vil blive udarbejdet.
3. Indskydergarantiordninger
Indskydergarantiordninger spiller en vigtig rolle for tilliden til det finansielle system. Det foreslås, at Komiteen for Finansielle Tjenesteydelser (FSC) og den Økonomiske og Monetære Komite (EFC) forbereder drøftelser om bl.a. konvergens. Kommissionen bedes præsentere dens overvejelser om garantiordningerne, herunder bl.a. i forhold til dækningsomfang, hastighed af udbetalinger, kommunikation om og finansiering af ordningerne samt garantiordningernes rolle i en krisesituation.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
For at sikre den finansielle stabilitet i Europa bedst muligt, er samarbejde mellem de nationale myndigheder i medlemslande og mellem medlemslande nødvendig. Udkastet til rådskonklusioner påvirker ikke den nuværende lovgivningsmæssige arbejdsdeling, men lægger op til yderligere aftaler om procedurer og informationsudveksling mv. mellem relevante myndigheder i forskellige lande for at understøtte den finansielle stabilitet. Regeringen finder det relevant at koordinere denne indsats på EU niveau.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet selv om det ønsker at afgive udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Samfundsmæssige konsekvenser
En mere hensigtsmæssig håndtering af en - usandsynlig, men mulig - grænseoverskridende krise vil potentielt kunne give store samfundsmæssige besparelser.
Administrative konsekvenser
Der ventes ikke væsentlige administrative omkostninger som følge af forslaget.
Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Folketingets Europaudvalg fik den 5. oktober 2007 forud for ECOFIN den 9. oktober 2007 og den 30. november 2007 forud for ECOFIN den 4. december 2007 forelagt sagerne om henholdsvis finansiel stabilitet og evaluering af Lamfalussy proceduren til orientering.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side vurderes det hensigtsmæssigt, at udvikle de eksisterede rammer for de nationale tilsyn og krisehåndtering med henblik på at understøtte den finansielle stabilitet.
Andre landes holdninger
Det forventes, at forslaget til rådskonklusioner vil kunne vedtages.
Dagsordenspunkt 3b:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Formidling af finansiel viden
Resumé
På det kommende ECOFIN forventes enighed om rådskonklusioner om formidling af finansiel viden. Udkastet til rådskonklusionerne er udarbejdet på baggrund af Kommissionens meddelelse om finansiel viden, hvori der lægges vægt på at øge befolkningens viden om finansielle produkter. Der defineres en række principper for programmer af høj kvalitet for undervisning i finansielle spørgsmål og der fremlægges en række prioriterede initiativer, som kan medvirke til at fremme formidlingen af finansiel viden. Rådskonklusionerne forventes at være på linje med de danske målsætninger på området.
Baggrund og indhold
Kommissionen har den 18. december 2007 fremlagt meddelelse om formidling af finansiel viden (KOM 2007(808)). Meddelelsen er en del af den pakke af foranstaltninger om finansielle tjenesteydelser, der er omfattet af Kommissionens meddelelse "Et indre marked for Europa i det 21. århundrede", der blev fremlagt den 20. november 2007 og som har til formål at fremme integrationen af de finansielle markeder til gavn for de europæiske forbrugere.
Formålet med meddelelsen om finansiel viden er at udvikle programmer for formidling af finansiel viden til medlemslandenes befolkninger ved at
- skabe øget bevidsthed om behovet for større finansiel viden
- tilskynde til formidling af finansiel viden og udveksling af "best practice"
- udvikle praktiske hjælpeværktøjer med henblik på at nå disse mål
Kommissionen opfordrer i meddelelsen interessenter til at udvikle nationale strategier for formidling af finansiel viden på baggrund af en række principper, herunder bl.a. at finansiel undervisning:
· stilles til rådighed og fremmes i alle livsfaser
· skræddersys til borgernes behov og bygger på ex-ante forskning
· varetages af uddannede undervisere
· formidles objektivt
· evalueres løbende.
Endvidere opfordres til øget erfaringsudveksling såvel nationalt som internationalt.
I meddelelsen fremlægges endvidere fire initiativer:
1. oprettelse af netværk
2. sponsorering af konferencer om finansiel viden
3. etablering af hhv. uddannelsesdatabase over uddannelsesprogrammer og forskning om formidling af finansiel viden
4. uddannelsesværktøj, der målrettes undervisere af finansielle spørgsmål.
I udkastet til konklusionerne forventes RÃ¥det at hilse Kommissionens meddelelse velkommen, samt:
- støtte Kommissionens ønske om at øge borgernes finansielle viden
- opfordre medlemsstaterne til at øge indsatsen vedrørende formidling af finansiel viden på baggrund af principperne, som Kommissionen har nævnt i meddelelsen (jf. ovenfor)
- opfordre medlemsstaterne til at arbejde videre med de fire initiativer i meddelelsen (jf. ovenfor)
I Danmark er Penge- og Pensionspanelet et statsligt forum, der understøtter formidling af finansiel viden. Panelet blev nedsat i juni 2007, og i panelet er både forbruger- og brancheorganisationer repræsenteret. Panelet har til opgave at fremme forbrugernes interesse for og kendskab til finansielle produkter ved at udarbejde objektiv forbrugerinformation samt test af finansielle produkter og undersøgelser.
Andre initiativer vedrørende finansiel viden i Danmark er prisportaler som flere finansielle brancheorganisationer har taget initiativer til at oprette. Det er portaler, hvor forbrugerne kan sammenligne priser (f.eks. pengepriser.dk, pensionsinfo.dk og forsikringsguiden.dk).
Med oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet er det en dansk målsætning at fremme forbrugernes finansielle interesse og viden. En lignende målsætning afspejles i Kommissionens meddelelse og i udkastet til rådskonklusioner.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Ved rådskonklusioner afgør Europa-Parlamentet om det ønsker at udtale sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Meddelelsen om formidling af finansiel viden har været sendt i høring i Specialudvalget for den finansielle sektor den 29. januar 2008. Udkast til rådskonklusioner har ikke været i høring.
Dansk Aktionærforening har afgivet høringssvar den 6. februar 2008 og bemærker, at behovet for undervisning i finansiel viden er meget stort også i Danmark. Dansk Aktionærforening kan tilslutte sig Kommissionens principper i meddelelsen og finder, at de planlagte initiativer og den praktiske assistance er et godt bidrag. Dansk Aktionærforening skriver desuden, at formidling af finansiel viden bør sættes højt på dagsordenen, og at borgerne fra skolealderen skal stifte bekendtskab med økonomiske sammenhænge og nøglebegreber, så de bliver i stand til at beskytte sig selv og træffe de rigtige økonomiske beslutninger.
Realkreditrådet har den 7. februar 2008 bemærket, at man er enig i, at det er i alles interesse, at der sættes fokus på en generel information på området samt mere specifikt for udvalgte finansielle standardprodukter. Realkreditrådet nævner, at det kan være uddannelsesmæssigt, ved almindelig folkeoplysning og gennem rådgivning ved akut lånebehov hos de enkelte udbydere af finansielle ydelser. Det nævnes også, at udviklingen på de finansielle markeder de senere år er gået i retning af flere nye og mere komplekse produkter, og at det som udgangspunkt er en fordel for forbrugerne med flere valgmuligheder. Der peges dog på, at en øget finansiel uddannelse af forbrugerne ikke bør medføre, at man slækker på gennemsigtigheden. Endelig henleder Realkreditrådet opmærksomheden på, at en indsats om bedre finansiel viden til forbrugerne meget vel kan ende med alene at skabe et bedre fundament for de allerede "stærke" forbrugere, som også i dag selv søger information på området før større transaktioner gennemføres.
Forsikring & Pension har i høringssvar af 7. februar 2008 bemærket, at man kan støtte initiativet om at forbedre den finansielle viden for den enkelte borger i EU.
Finansrådet har den 21. april 2008 bemærket, at man finder det positivt, at der sættes fokus på formidling af viden om finansielle spørgsmål, da finansiel uddannelse er et gode for både forbrugere og de finansielle virksomheder. Når forbrugeren uddannes, kan de værktøjer, som de finansielle virksomheder stiller til rådighed, fx ÅOP, også anvendes bedre. Finansrådet er positivt indstillet over for den afdækning af de behov og den fælles videngenerering mv., der er lagt op til i Kommissionens skrivelse.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Emnet blev berørt og forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 2. maj 2007 forud for ECOFIN den 8. maj 2007, hvor der blev opnået enighed om rådskonklusioner om aldring og finansielle markeder.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støttes indsatsen for øget formidling af finansiel viden til forbrugerne, hvilket bl.a. i Danmark har ledt til oprettelsen af Penge- og Pensionspanelet.
Andre landes holdninger
På baggrund af drøftelser den 12. marts 2008 i Financial Services Committee forventes det, at alle lande støtter udkastet til rådskonklusioner.
Dagsordenspunkt 3c:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â (Evt.) Hvidbog om realkredit
Resumé
Kommissionen har udarbejdet en hvidbog, der beskriver initiativer som kan understøtte en fortsat integration af EU's realkreditmarkeder. Kommissionen konkluderer, at yderligere konsekvensanalyser og høringer af de interesserede parter er nødvendige, før Kommissionen kan stille konkrete forslag til regulering eller selvregulering med henblik på at integrere EU's realkreditmarkeder i det omfang der forventes at være positive samfundsmæssige gevinster herved. På det kommende ECOFIN forventes enighed om rådskonklusioner, der støtter Kommissionens initiativer.
Baggrund og indhold
Kommissionen offentliggjorde den 18. december 2007 en hvidbog om integration af EU's realkreditmarkeder. Hvidbogen er blandt andet udarbejdet på grundlag af Kommissionens Grønbog om realkredit i EU KOM(0327)2005.
I overensstemmelse med princippet om bedre regulering har Kommissionen forud for Hvidbogen udarbejdet en konsekvensanalyse, som identificerer problemerne på området.[2] Kommissionen identificerer i Hvidbogen sine mål, overvejer mulige løsningsmodeller og vurderer på effekten af disse.
Udgangspunktet i Hvidbogen er, at EU's realkreditmarkeder i dag er opsplittede, hvilket reducerer konkurrencen og forbrugernes valgmuligheder. Kommissionen konstaterer, at der er økonomiske og juridiske barrierer, der hindrer eller væsentligt fordyrer udførelsen af grænseoverskridende aktivitet på området. Det gælder eksempelvis i forhold til førtidig indfrielse, låneregistre og tinglysning. Kommissionen mener, at de identificerede barrierer kan fjernes eller ændres ved passende initiativer.
Kommissionen henviser til undersøgelser, der har vist, at et integreret realkreditmarked vil være en økonomisk fordel for EU. I en undersøgelse estimeres eksempelvis en årlig gevinst på 0,12-0,24 % af EU's BNP i 2003. For den enkelte låntager er der beregnet en mulig besparelse på låneudgiften på 470 Euro om året pr. lånt 100.000 Euro.
Kommissionen mener, at et mere konkurrencedygtigt og effektivt EU realkreditmarked kan opnås ved initiativer, der har til formål at:
· fremme grænseoverskridende realkreditlångivning og funding[3],
· forøge produktudbuddet, idet det samtidig sikres, at den finansielle stabilitet understøttes tilstrækkeligt
· forbedre forbrugernes tillid til udbydere i andre lande, og
· fremme forbrugermobiliteten.
Kommissionen finder, at yderligere analyser og høringer af de interesserede parter er nødvendig, før Kommissionen vil stille forslag til regulering eller selvregulering af relevante dele af markedet eller af aktørerne på markedet.
På det kommende ECOFIN forventes enighed om rådskonklusioner, der støtter Kommissionens tilgang til problemstillingen. Af udkastet til rådskonklusioner fremgår bl.a. at Rådet:
· fremhæver vigtigheden af realkreditmarkedet og dets integration både for borgerne og EU's økonomi
· støtter Kommissionens formål (se ovenfor), og
· opfordrer Kommissionen til at fortsætte med cost-benefit analyser og høringer af de foreslåede initiativer i Hvidbogen.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Der er tale om en hvidbog og rådskonklusioner. Det er op til Europa-Parlamentet at beslutte, om det ønsker at afgive en udtalelse.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Hvidbogen og rådskonklusionerne berører ikke i sig selv gældende danske regler. En analyse af virkningerne af eventuelle initiativer vil først være mulig, når Kommissionen udsender de bebudede konkrete forslag til initiativer til at styrke integrationen af realkreditmarkederne.
Statsfinansielle konsekvenser
Hvidbogen og rådskonklusionerne vil ikke i sig selv have statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionen vil offentliggøre konsekvensanalyser og vurderinger i det omfang, der bliver tale om konkrete initiativer.Â
Der foreligger ikke for nærværende analyser af, hvor store gevinster der potentielt kan være for Danmark.
Høring
Hvidbogen har været fremsendt til EU-Specialudvalget for den finansielle sektor til orientering med anmodning om at modtage eventuelle bemærkninger. På baggrund heraf er modtaget følgende bemærkninger til indholdet af Hvidbogen:
Finansrådet bakker op om målsætningen, at låntagerne skal have gode og sammenlignelige informationer forud for aftaleindgåelsen.
Rådet kan tilslutte sig et krav om mere ensartet forbrugeroplysning, der dog ikke går videre end de danske krav til rådgivning. Særligt bør der ikke stilles krav om rådgivers kendskab til produkttyper, som virksomheden ikke selv udbyder. Rådgivning skal ske på kundens anmodning, og der bør ikke indføres en rådgivningspligt som det kendes fra forbrugerkreditdirektivet. Ved grænseoverskridende långivning vil rådgivning ofte foregå f.eks. via e-mail, og det bør derfor overvejes, om der skal stilles samme krav hertil som til den mundtlige rådgivning. Finansrådet mener ikke, krav om yderligere skriftlig information nødvendigvis vil øge forståelsen hos låntagerne. Det er væsentligt at fokuserer på kvaliteten og ikke kvantiteten i oplysningerne.
Finansrådet finder, at den eksisterende "Code of conduct on Home Loans" fortsat bør baseres på et frivillighedsprincip. Det bør dog være nemmere at få oplysninger om en låntagers økonomiske forhold i udlandet herunder oplysninger om fast ejendom. Herudover mener Rådet ikke, at produktbindinger og loyalitetsprogrammer skal forbydes, men at der bør være krav til oplysning om sådan praksis.
Finansrådet mener ikke, der skal fastsættes specifikke regler om førtidig indfrielse. Desuden mener Rådet, at kreditgiver skal kompenseres fuldt ud ved låntagers førtidige indfrielse.
Finansrådet vurderer det vil være formålstjenligt, at alle EU landene anvender "årlig omkostning i procent" (ÅOP), samt at definition og beregningsmetode er ens i alle lande.
Finansrådet ønsker gennemsigtighed i informationen om de enkelte landes regler vedrørende pantsætning, sikringsakter og tvangsfuldbyrdelse.
Endelig finder Finansrådet, at långiver bør have mulighed for at benytte eksterne vurderingssagkyndige ved værdiansættelse af ejendommen uden at være underlagt supplerende regler i långivers hjemland. Der bør være gensidig anerkendelse af de nationale værdiansættelsesregler.
Forbrugerrådet ser med tilfredshed hvidbogens fokus på at have og bevare et regelsæt, som sikrer mulighed for førtidig indfrielse. Det har stor betydning at have denne mulighed, fx i forbindelse med ændringer i familieforhold og for at sikre mobiliteten og dermed konkurrencen.
Realkreditrådet har i en pressemeddelelse fra december 2007 kommenteret hvidbogen: "Det er klart, at danske forbrugere af realkreditlån også ved fremtidig harmonisering af realkreditmarkederne i EU skal have gavn af de unikke egenskaber, der findes i det danske realkreditsystem. Blandt andet giver de danske forhold for førtidig indfrielse af realkreditlån forbrugerne mulighed for omlægge lån ved ændringer i renteniveauet. Denne mulighed er nærmest unik på europæisk og globalt plan. Realkreditrådet vil naturligvis værne om de kvaliteter den danske model for boligfinansiering besidder i det fremtidige arbejde med Hvidbogen om realkredit i EU".
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Der er fremsendt grundnotat til udvalget om Hvidbogen den 25. februar 2008 (KOM (2007) 807 – Bilag 1).Â
Holdning
Dansk holdning
Principielt støtter Danmark en fortsat åbning af de finansielle markeder i EU og harmonisering på områder, hvor der kræves EU-regler for at gennemføre en markedsåbning. En stillingtagen til konkrete tiltag må afvente de nærmere cost-benefit analyser og Kommissionens valg af instrument til implementering af konkrete tiltag (regulering, selvregulering etc.). Det skal overvejes om eventuelle ændringer potentielt vil kunne påvirke den finansielle stabilitet, og hvis aktuelt tages forholdsregler herfor.
Andre landes holdning
På baggrund af et møde den 12. marts 2008 i Financial Services Committee forventes det, at alle lande støtter udkastet til rådskonklusioner.
Dagsordenspunkt 4:            Dialog med tredjelande: Økonomiske og finansielle anliggender
Kommer snarest.