Folketingets Erhvervsudvalg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN

 

 

 

 

 

 

 

 

6. december 2007

Til orientering for Erhvervsudvalget vedlægger jeg orientering om udviklingen i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS).

 

Som opfølgning på Folketingets forespørgselsdebat (F 11) om DIS den 14. november 2003 vedtog Folketinget den 18. november 2003 (V 22) at anmode økonomi- og erhvervsministeren om løbende at orientere Folketinget om udviklingen i DIS, herunder om antallet af skibe, tonnage, beskæftigelsen til søs og i land samt om valutaindtjeningen i rederierhvervet.

 

Set i forhold til redegørelsen, som blev oversendt til Folketinget 8. september 2006, kan nævnes, at der er sket en mindre stigning i antallet af skibe og tonnage registreret under DIS, mens antallet af skibe i den samlede dansk-registrerede handelsflåde er faldet. Samlet set går tendensen for hele den danske handelsflåde mod lidt færre men væsentligt større skibe. Således havde f.eks. de 500 skibe i DIS i år 2002 en samlet tonnage på 7.040.927, mens de 498 skibe i DIS i år 2007 har en samlet tonnage på 9.101.211. Bruttovalutaindtjeningen fra skibsfarten nåede sit hidtil højeste niveau i år 2006 og udgjorde ca. 19 procent af den samlede danske eksport af varer og tjenester. Antallet af både danske og udenlandske beskæftigede i den danske handelsflåde er steget.

 

Regeringen vurderer på den baggrund, at DIS er til stor gavn for dansk økonomi og fortsat bidrager afgørende til, at den danske handelsflåde fastholdes og udbygges trods en hård international konkurrencesituation. Det er for tidligt at se en udvikling på baggrund af den justering af skibsfartens rammevilkår, som Folketinget vedtog i foråret 2007, idet denne ændring endnu ikke er sat i kraft.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Bendt Bendtsen

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

 

Tlf.           33 92 33 50

Fax          33 12 37 78

CVR-nr    10 09 24 85

[email protected]

www.oem.dk