23. april 2008

 

Eksp.nr. 531530

gmo-sfs

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmålet om kompetenceafgivelse i forbindelse med vedtagelse af direktivforslaget om opfyldelse af kravene til flagstater, KOM 2005(586) - bilag til besvarelse af spørgsmål 1, stillet af Europaudvalget den 1. april 2008

 

Rådets Juridiske Tjeneste har om flagstatsdirektivforslagets betydning med hensyn til eksklusiv fællesskabskompetence udtalt sig mundtligt på et møde i transportarbejdsgruppen den 3. marts 2008. På opfordring fra flere medlemsstater, herunder Danmark, har tjenestens direktør tillige udtalt sig på et møde i Coreper den 19. marts 2008.

 

Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at der med forslaget vil blive eksklusiv fællesskabskompetence, for så vidt angår ændringer i IMO-kodens generelle bestemmelser og bestemmelserne om flagstatsforpligtelser. Det skyldes, at der i direktivforslaget lægges op til at lade de pågældende dele af IMO-koden være bindende som en del af EU-retten. Dermed vil en ændring af IMO-koden i sagens natur berøre EU-retten.

 

Helt tilbage i 1971 fastslog EF-Domstolen, at en international aftale, der berører EU-retten, skal indgås/ændres gennem Fællesskabet frem for af medlemsstaterne hver for sig (den såkaldte ”AETR”-dom, sag 22/70, Kommissionen mod Rådet, Saml. 1971, s. 41). Overført på den konkrete sag indebærer det, at stillingtagen til fremtidige ændringer af IMO-koden, der måtte berøre det foreliggende direktivforslag (hvis det vedtages), skal ske gennem Fællesskabet frem for af medlemsstaterne hver for sig. Dette udtrykkes undertiden sådan, at Fællesskabet har eksklusiv kompetence til at vedtage de pågældende ændringer.

 

Rådets Juridiske Tjeneste vurderer, at direktivforslaget i dets nuværende udformning indebærer, at de forpligtelser, som medlemsstaterne har som flagstater i henhold til de nævnte dele af IMO-koden, tillige med de seks konventioner på søfartsområdet, som IMO-koden berører, vil blive omfattet af Fællesskabets eksklusive kompetence.

 

I praksis vil det indebære, at man i Fællesskabet skal blive enige, før medlemsstaterne kan agere i IMO på de pågældende områder.