Vedr.:
Historie om gældsplaget danskere.
Jeg har fulgt med i den debat, der har været i bl.a. TV2, Politiken, Jp.dk og TV2News de sidste par dage, siden 6. marts 2008. I den forbindelse vil jeg for en god ordens skyld, som adm. direktør Debitor Registret (Danmarks 2. skyldnerregister) give mine kommentarer til de talmæssige forudsætninger for debatten, da jeg mener, den er baseret på et forkert datagrundlag. Jeg tager hermed ikke stilling til de politiske aspekter, men udelukkende de faktuelle tal som ligger til grund.
Hele den historie, der har været bragt, er baseret på et forkert datagrundlag,
idet RKI's egne tal siger, at antallet af registrerede dårlige betalere er faldet
i 2007, herunder også i gruppen af unge mellem 18-20 år.
Den 18% stigning for 2007, der refereres til i medierne er en stigning i
antallet af nye inkassosager, men afspejler ikke nettovæksten af
skyldnere i RKI’s register, idet de i samme periode er faldet. Historien
baseret på RKI tal er, som de selv skriver i deres nyhedsbrev (se link), at der
er færre dårlige betalere, men at de til gengæld har flere inkassosager pr.
person, og de unge dårlige betalere, i samme periode er blevet færre i RKI.
Vort register (Debitor Registret) er steget med 20.000 skyldnere i 2007,
svarende til ca.21%,  men det er ikke automatisk et tegn på at Danmark blevet
mere forarmet. Ifølge vores analyser er kun ca. 4 ud af 10 dårlige betalere
indberettet til Debitor Registret eller RKI, så 'der er flere at tage af', og
det kan skyldes konkrete kundeforhold, hvorvidt vi som skyldnerregistre stiger
eller falder.
Grunden
til at alle skyldnere ikke indberettes er, at RKI i alle år har taget penge for
denne ydelse - hos os er det gratis, hvorfor vort register stiger langt
hurtigere end RKI. Vi forventer at blive Danmarks største skyldner register i
løbet af de næste 12 måneder.
SÃ¥ de korrekte forudsætninger for debatten er; der er færre skyldnere i 2007, men de har flere inkassosager pr. person end tidligere. Der er samtidig registreret færre dÃ¥rlige betalere blandt unge mellem 18-20 Ã¥r. Set fra et talmæssigt synspunkt, synes der ikke at være grundlag for at rÃ¥be â€Vagt i geværâ€, hverken generelt eller mht til de unge mennesker.
Jeg
vedlægger link til RKI's nyhedsbrev:
http://www.experian.dk/Home/Nyheder/Artikler/Artikel%2067%20Danskere%20betaler%20gaeld.aspx?csref=experian_nyhedsbrevfeb2008_artikel_1
Jeg stiller gerne op til en dialog med udvalget for uddybning af tallene, hvis
dette ønskes.
Debitor Registret A/S
Birger Baylund
Adm. direktør