Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar vedrørende rådsmø­de (konkurrenceevne) den 25. februar.

 

Jeg forelægger i dag en række sager på vegne af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen, som deltager i et statsbesøg i Mexico i denne uge.

 

Jeg forelægger i dag sager, der vedrører det kommende konkurrenceevnerådsmøde d. 25. februar og sager der vil blive behandlet som A-punkter på kommende rådsmøder.

 

[Sager på det kommende konkurrenceevnerådsmøde]

 

Den første af de to sager på det kommende rådsmøde, er den næste cyklus af Lissabon-strategien.

 

[Lissabon-strategiens cyklus for 2008-10]

På rådsmødet ventes en drøftelse af Kommissionens udspil til den næste Lissabon-cyklus 2008-10. Drøftelsen vil resultere i vedtagelse af et key issues papir, som er konkurrenceevnerådets bidrag til drøftelsen af Lissabon-strategien på det Europæiske Råd i marts 2008.

 

I Key Issue Papiret fremhæves det, at den vigtigste udfordring for medlemsstaterne i øjeblikket er at få gennemført de udestående reformer, og at fokus derfor nu bør være på implementering.

 

Udover denne fokus på implementering af igangværende reformer, indeholder udkastet en række forslag, som vil kunne bidrage til et positivt svar på globaliseringens udfordringer og muligheder.

 

Særligt værd at fremhæve er øget investering i viden, forskning og innovation, herunder det videre arbejde frem mod etablering af et fælles europæiske forskningsrum samt realisering af det tidligere danske forslag om, at der i grundlaget for samarbejdet i EU tilføjes "en femte frihed" - den fri bevægelighed for viden.

 

Sidst men ikke mindst fremhæver Key issue papiret et forslag om styrkelse af erhvervspotentialet blandt særligt de små og mellemstore virksomheder samt udviklingen af en erhvervspolitik, der kan bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug.

 

[Kommissionens strategi for det Indre marked]

 

Den anden af de to sager på det kommende rådsmøde, er Kommissionens strategi for det indre marked.

 

 

Der er et stort sammenfald mellem de fremhævede prioriteter i strategien og i Lissabon-strategiens Key Issues Paper, som jeg lige har omtalt.

 

Strategien fremhæver åbenhed og forbedret konkurrence som et vigtigt udgangspunkt for det indre marked. Samtidig understreges det, at kommunikationen og informationen til forbrugerne om konkrete resultater og fordele ved det indre marked, skal forbedres.

 

Kommissionens understreger, at forbrugerpolitikken er en integreret del af målet om at skabe øget vækst og beskæftigelse, bl.a. gennem initiativet om et Forbruger Scoreboard.

 

I strategien fremhæves det ligeledes, at en øget brug af effektanalyser fremadrettet skal sikre, at der primært sættes ind på områder, hvor det virkelig betyder noget, og hvor der er et klart behov for enten ny regulering eller andre egnede tiltag. Strategiens har således fokus på bedre håndhævelse og sikring af koordination mellem medlemslandene.

 

Kommissionens præsenterer i strategien også et ønske om at forbedre rammevilkårene for de europæiske SMV’er, herunder at forbedre markedsadgangen for de mindre virksomheder. Kommissionen barsler således med en ”Small Business Act”, som vil blive fremlagt af Kommissionen senere på året.

 

Sidst men ikke mindst inddrager Kommissionen miljøperspektivet i indre markeds strategien ud fra et ønske om at sikre sammenhæng mellem indre markedspolitikken og de relevante fællesskabspolitikker på miljøområdet.

 

[Ændring af forordning om gensidig bistand mellem medlemslandenes administrative myndigheder inden for told- og landbrugsområdet]

 

Den næste sag, jeg vil nævne, er et ændringsforslaget til den forordning, der omhandler udveksling af oplysninger inden for told- og landbrugsområdet. Ændringsforslaget fremsættes for at give medlemslandene nye og bedre muligheder for at bekæmpe svig.

 

Forslaget er et vigtigt redskab, fordi det gør den nuværende forordning mere nutidig og anvendelig.

 

Det centrale i ændringerne er, at Kommissionen opretter en serviceplatform, der vil bestå i, at oplysninger om varebevægelser vil blive systematiseret og struktureret, og stillet til rådighed for medlemslandene. Der er tale om oplysninger som medlemslandene og erhvervslivet allerede afgiver til Kommissionen, men som ligger i forskellige databaser.

 

Det forhold, at medlemslandene, på en systematiseret måde kan følge varernes bevægelse, og hurtigt spore eventuelle uregelmæssigheder vil medvirke til at opdage eventuelle svigmønstre på et tidligt tidspunkt, og på den måde bidrage til at minimere svig i medlemslandene.

 

[Ændring af fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og ekspertafgifter]

 

De næste to sager, jeg vil nævne for jer, har det overordnede formål at skabe overensstemmelse mellem momsreglerne og toldreglerne.

 

Den første af sagerne, er et forslag om ændring af forordning om toldfritagelser.

 

Ændringen retter sig mod privatpersoners indførsel af varer i forbindelse med udenlandsrejser i tredjelande og privatpersoners modtagelse af småforsendelser fra tredjelande udenfor EU.

 

For det første præciseres det, at varer, som er fritaget for told, ikke er omfattet af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger.

 

For det andet ophæves bestemmelser om toldfritagelse for flyttegods til sekundærbolig fx. et sommerhus i EU.

 

Endelig så hæves værdigrænsen for hvornår en forsendelse skal fortoldes fra 22 euro til 200 euro.

 

[Ændring af forordning om told- og statistiknomenklatura]

 

Den anden toldsag, er en ændring til den forordning, som er grundlaget for EU´s fælles toldtarif. Altså de bestemmelser, som fastlægger toldsatser for varer, som importeres og eksporteres. Ændringsforslaget drejer sig specifikt om, at enhedstoldsatsen reduceres, og at loftet for at anvende enhedstoldsatsen forhøjes.

Enhedstoldsatsen er den toldsats, der bruges som alternativ til tarifering af varer, som indføres af private personer. Når en vare tariferes, skal varens individuelt fastsatte toldsats konstateres – der er forskellige toldsatser alt efter om varen er tøj, elektronik eller en bog. Når en vare fortoldes med enhedstoldsatsen bruges en generel toldsats, som er uden sammenhæng med den konkrete vare – i øjeblikket er enhedstoldsatsen 3,5 %.

 

Enhedstoldsatsen såvel som loftet for dens anvendelse retter sig mod varer, der indføres af private personer fra 3.lande udenfor EU.

 

[Forslag til forordning om undersøgelser af landbrugets struktur og produktionsmetoder]

 

Den sidste sag, som jeg vil nævne for jer i dag, er forslag til forordning om undersøgelser af landbrugets struktur og produktionsmetoder.

 

Det foreliggende forslag er en opdatering af retsgrundlaget vedrørende harmoniseret strukturstatistik for landbruget i EU.

 

Statistikken er et vigtigt element for bedre at kunne kortlægge omfanget af støtteordninger og konsekvenser heraf til brug for fastlæggelse af den fremtidige landbrugspolitik.

 

I den nye forordning sættes der fokus på produktionsmetoder, herunder bl.a. spørgsmål om omfanget af anvendelse af næringsstoffer og pesticider, samt vandforbrug, med henblik på konsekvenserne for miljøet.

 

Oplysningerne indsamles via spørgeskemaer samt ved anvendelse af administrative registre. For at nedbringe erhvervets indberetningsbyrde hentes så mange data som muligt fra bl.a. Fødevareministeriets administrative registre. Kun én af undersøgelserne omfatter alle landbrug.