Spørgsmål A og B

·             Med formandens tilladelse vil jeg gerne have lov at besvare de to spørgsmÃ¥l i sammenhæng.

·             Det er efterhÃ¥nden blevet en tilbagevendende begivenhed at Per Clausen stiller spørgsmÃ¥l om Nordsøaftalen.

·             Ikke fordi Per Clausen interesserer sig for svarene, men for at mistænkeliggøre den borgerlige regering.

·             Det synes jeg ellers ikke der er grund til.

·            

Aldrig tjent så meget som nu

Som I kan se af det omdelte papir, var beskatningen faldende under Nyrup regeringen, mens den borgerlige regering har sat skatten op.

·             Jeg vil gerne slÃ¥ en ting fast: Staten har aldrig tjent sÃ¥ mange penge fra Nordsøen som vi gør nu.

·             I 2006 tjente staten ca. 31,5 mia. kr. fra Nordsøen. Det skal sammenlignes med 9-10 mia. i Ã¥rene før aftalen. I procenter taler vi om 63 % mod 40-45 % før aftalen.

·             Med det radikale venstres daværende ordførers ord under Folketingets behandling af lovforslagene, der implementerede aftalen: ’der er tale om en god aftale med en rigtig arkitektur og et robust skattegrundlag’.

·             Det var præcist det regeringen ville opnÃ¥ i 2003 da man indgik Nordsøaftalen med A.P. Møller Mærsk.

·             Vi skabte et system, der gav staten en meget stor andel og sikrede, at selskaberne fortsat har incitament til at investere.

·            

Olieselskaberne har et valg

På den måde sikrede regeringen indtægter 10, 20, 30 år frem og ikke kun på kort sigt.

·             Vi skal huske pÃ¥, at olieselskaberne har et valg: de kan vælge at investere i Danmark eller de kan lade være.

·             Valget afhænger af, hvor attraktiv undergrunden er, men ogsÃ¥ – det er der ingen grund til at lægge skjul pÃ¥ - af hvor attraktivt skattesystemet er.

·            

Indvinding kræver investeringer

Indvinding af kulbrinter kræver store investeringer, der er forbundet med betydelig usikkerhed om afkastet.

·            

Flere investeringer giver staten flere penge

Når selskaberne investerer får staten flere penge – kagen, der deles, bliver simpelthen større.

·             Statens indtjening er pÃ¥ den mÃ¥de dynamisk og illustreres bedst gennem de beregninger, der er oversendt af min forgænger til udvalget som svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 60 i Folketingssamlingen 2006/07.

·             Forskellen mellem beregningerne er, at der ikke foretages yderligere investeringer i det ene scenarie mens der for at øge indvindingen af olie og gas som følge af høje oliepriser foretages yderligere investeringer i det andet.

·             Det centrale er, at der i scenariet med øgede investeringer vil være et meget større beløb til deling mellem selskaberne og staten.

·             Og staten fÃ¥r derfor en meget større indtjening i scenariet, hvor der sker øgede investeringer.

·            

Skattesystem sikrer god udnyttelse

Men det er ikke noget man bare gør. Olien er svær at få op og investeringerne er forbundet med stor usikkerhed.

·             Vores skattesystem sikrer, at der investeres, og at Danmark fÃ¥r store fremtidige indtægter. Det er altsÃ¥ ikke et spørgsmÃ¥l om enten eller men bÃ¥de og.

·             Det internationale konsulentfirma Wood Mackenzie har gennemført et verdensomspændende studie af staternes andel af overskuddet fra olie- og gasproduktionen

·             FremgangsmÃ¥den har været, pÃ¥ et model felt med fastlagte investeringer mv., at regne pÃ¥ staternes andel af overskuddet i 2002 og 2007.

·            

Gjort op med fortiden

For Danmark viser studiet, at statens beregnede andel af overskuddet fra et sådant felt ville blive godt 40 % efter reglerne i 2002, sammenlignet med en andel på godt 70 % efter reglerne i 2007. 

·             Det er det samme billede man ser af min forgængers svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 59 i samlingen 2006/07. Heraf fremgÃ¥r det, at marginalskatten i det gamle system reelt var knap 40 % mod godt 70 % i det nye.

·            

Ikke behov for at stramme skatteskruen

Vi har altså gjort op med det foregående skattesystem, som ikke virkede efter hensigten.

·             Forslaget i spørgsmÃ¥l B om at lægge et loft over selskabernes indtjening ved stigende oliepriser kan ud fra en kortsigtet synsvinkel virke attraktiv.

·            

Indtægtsloft vil ødelægge investeringsdynamikken

Men det er et farligt forslag som vil ødelægge den investeringsdynamik jeg omtalte tidligere. Kagen bliver mindre når selskaberne ikke har noget incitament til at investere.

·             Det er netop selskabernes investeringer blandt andet i marginale felter, der skal sikre vores fremtidige indtægter.

·            

Hvis ikke investeringer sker inden for 10-15 år er det for sent

Det er præcist det svaret på spørgsmål 60 viser; statens absolutte indtægt vokser, når investeringerne øges som følge af eksempelvis en stigning i olieprisen.

·             Man skal huske pÃ¥, at det er i de næste 10-15 Ã¥r, at investeringer skal foretages. Hvis de ikke sker her er det for sent.

·             Det skyldes blandt andet alderen pÃ¥ infrastrukturen i Nordsøen (platforme etc.). Hvis man ikke investerer nu, vil det blive for dyrt at fÃ¥ olien op af de smÃ¥ felter pÃ¥ et senere tidspunkt.

·            

Bedre at sikre fremtiden end at gå efter kortsigtede gevinster

Hvis indtjeningen skal fortsætte, er investeringer en nødvendighed.

·             Efter min mening er det bedre at sikre, at staten fÃ¥r en passende andel af et langtidssikret overskud end at gÃ¥ efter kortsigtede gevinster.

·             Vi har jo ingen glæde af at hæve skattesatsen, hvis det fÃ¥ Ã¥r efter medfører en væsentlig formindskelse af det overskud, der er at beskatte, fordi skattekilden udtørrer.

·             Nordsøaftalen udgør sammen med Offshoresikkerhedsloven der trÃ¥dte i kraft i 2006 et godt grundlag for olie- og gasindvinding i Danmark. Det har regeringen ingen planer om at lave om pÃ¥.