Danske Delebiler

 

Sekretariat:

Københavns Delebiler

Blegdamsvej 4B

2200 København N

Tlf.: + 45 35 35 14 11

Fax:   + 45 35 37 36 76

Mail:

[email protected]

 

www.danskedelebiler.dk

 

Formand:

Erik Jørgensen

Tlf.:    + 45 35 30 19 24 

Mobil: + 45 28 10 47 55

Mail:

[email protected]

 

 

 

 

 

Til medlemmerne af Energipolitisk Udvalg i Folketinget

 

 

Delebilisme bør indarbejdes i energiplanen

 

Moderne forbrugere kører delebil. Delebilisme er en hastigt voksende trend i storbyer over hele verden, hvor tusinder af bilister har solgt bilen og meldt sig ind i delebilsforeninger. At være delebilist er ensbetydende med, at man har brugsret til alle foreningens biler, som omfatter biler og varevogne i flere størrelser. Delebilerne har faste parkeringspladser tæt på medlemmernes boliger, og de kan reserveres over internettet, helt ned til en time ad gangen.

 

For hver eneste delebil der kommer på gaden reduceres den samlede bilpark med 5 biler. Den samlede mængde af kørte kilometer i bil falder med 30 %, og alle biler er nye miljørigtige biler. Delebilisme øger den kollektive trafik, og folkesundheden bliver bedre, da delebilister cykler og går mere end bilejere. Delebilisme henvender sig også til erhverv og institutioner, som en let og billig måde at få adgang til tjenestebiler efter behov.

 

En undersøgelse af delebilisme i Øresundsregionen[1] har beregnet en række fremtidige miljøkonsekvenser ved delebilisme: Såfremt 5 % af husstandene i Københavns- og Frederiksbergs kommuner, dvs. 15.000 ud af 300.000 husstande, bliver delebilister, har det følgende konsekvenser:

 

Miljøgevinst for 600 delebiler:

-   Bilkørslen reduceres med 4.500.000 kilometer om Ã¥ret.

-   CO2 reduceres med 10.500 tons om Ã¥ret.

-   Den kollektive trafik øges med 1.600.000 passagerkilometer om Ã¥ret.

-   Der vil være 2.400 færre biler i byen, idet 600 miljørigtige delebiler vil erstatte 3.000 privatbiler

   af blandet kvalitet. 2.400 færre parkeringspladser frigiver 60.000 m2 parkeringsplads.

 

Vi har i dag over 200 delebiler på gaden i Danmark. Den typiske delebilist i Danmark er børnefamilier i storbyen med pæn indkomst. Vi oplever stor interesse for konceptet, hos de borgere, som vi får i tale, men må også konstatere, at vi mangler ressourcer til at synliggøre delebilskonceptet.  

 

Delebilisme bør indarbejdes i energiplanen, da delebiler er en effektiv måde at forbedre miljøet. Danske delebiler vil gerne foreslå at der gives støtte til branding og markedsføring af delebilskoceptet. Vi vurderer, at man for 10 mill. om året i 4 år vil kunne brande konceptet i en sådan grad, at alle modtagelige borgere efter kampagnen er klar over, hvor mange fordele, der er ved at tegne abonnement på biler efter behov.

 

Vi står til rådighed med yderligere information, og ser frem til en kommende dialog.

 

 

 

 

Med venlig hilsen Erik H. Jørgensen

Formand for Danske Delebiler

 

Danske Delebiler er en interesseforening for delebilordninger i Danmark. Vi har til formål at fremme kendskabet til og brugen af delebilisme, bl.a. gennem oplysning, dialog med offentlige myndigheder og kontakt til kollektive trafikudbydere. Pt. er der 10 medlemsorganisationer.

 

Yderligere information kan søges på hjemmesiden:

http://www.norrebro.nu/projektarkiv/trafik/delebilisme_som_alternativ_til_privatbilismen/index.shtml

Bilpoolsstrategi för Øresundsregionen

Delebilisme forbedrer miljøet

Evaluering af carsharing i Danmark

Kombineret Mobilitet

Delebiler styrker den kollektive trafik



[1] Tal er fra rapporten Bilpoolsstrategi för Øresundsregionen