Bekendtgørelse om kommuners og Energinet.dk’s deltagelse i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres hovedvirksomhed efter elforsyningsloven
I medfør af § 4, stk. 4, og § 78, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 8. november 2006, som ændret ved lov nr. 503 af 17. juni 2008, fastsættes efter bemyndigelse:
§ 1. En kommune og Energinet.dk kan, ud over at varetage virksomhed, som nævnt i elforsyningslovens § 4, stk. 1, deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til deres virksomhed, jfr. elforsyningslovens § 2, stk. 1, når betingelserne i elforsyningslovens § 4, stk. 2 og 3, er opfyldt, herunder:
1)  at der er en naturlig og snæver sammenhæng mellem elproduktions- og elforsyningsvirksomheden og den deraf udspringende tilknyttede virksomhed,
2)  at den tilknyttede virksomhed skal have et væsentligt mindre arbejdsmæssigt og økonomisk omfang end den tilsvarende hovedvirksomhed, og som udgangspunkt ikke må overstige halvdelen af omsætningen for denne.
§ 2. En kommune og Energinet.dk kan, under iagttagelse af betingelserne i § 1, deltage i følgende tilknyttede virksomhed til net- og transmissionvirksomhed:
1)  udlejning af overskydende kapacitet i bredbåndskabler, der er nedlagt med et primært elforsyningsformål,
2)  nedlægning af bredbåndskabler eller tomrør i forbindelse med nedgravning af elkabler med henblik på udlejning eller videresalg af disse eller med henblik på fremtidig udnyttelse af kapaciteten til elforsyningsformål,
3)  ejerskab, etablering, vedligeholdelse og drift af vejbelysning inden for netvirksomhedens forsyningsningsområde, eller inden for kommunegrænsen,
4)  ejerskab, etablering, vedligeholdelse og drift af stikledninger og andre elforsyningsnet indenfor forsyningsområdet, som ikke er omfattet af det kollektive elforsyningsnet,
5)  serviceopgaver for andre net- og transmissionsvirksomheder vedrørende virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1,
6)  forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende egen hovedvirksomhed, herunder salg m.v. af rettigheder fra udvikling og forskning,
7)  energirådgivning i udlandet vedrørende egen hovedvirksomhed.
Stk. 2. En kommune kan, under iagttagelse af betingelserne i § 1, deltage i følgende tilknyttede virksomhed til elproduktionsvirksomhed:
1)  udnyttelse, uden væsentlig bearbejdning, af overskuds- og biprodukter fra elproduktion,
2)  anvende elproducerende anlæg som demonstrationsanlæg,
3)  forsknings- og udviklingsvirksomhed vedrørende egen hovedvirksomhed, herunder salg m.v. af rettigheder fra udvikling og forskning,
4)  energirådgivning i udlandet vedrørende egen hovedvirksomhed,
5)  serviceopgaver for andre elproduktionsvirksomheder vedrørende virksomhed omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1.
Stk. 3. En kommune kan, under iagttagelse af betingelserne i § 1, deltage i følgende tilknyttede virksomhed til elhandelsvirksomhed:
1)Â Â handel med CO2-kvoter og CDM- og JI-kreditter for en elproduktionsvirksomhed til opfyldelse af dennes kvoteforpligtelser,
2)  serviceopgaver for andre elhandelsselskaber og elproduktionsvirksomheder vedrørende deres kernevirksomhed,
Stk. 4. En kommune og Energinet.dk kan med Energistyrelsens godkendelse deltage i anden tilknyttet virksomhed end nævnt i stk. 1-3.
§ 3. Energistyrelsen fører tilsyn med kommuners og Energinet.dk’s overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Energitilsynet fører tilsyn med, at virksomhed udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar, jf. elforsyningslovens § 4, stk. 3.
§ 4. Afgørelser truffet af Energistyrelsen og Energitilsynet i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Energiklagenævnet.
Stk. 2. Klage over afgørelser, jf. stk. 1, skal indgives skriftligt til Energiklagenævnet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den xx. yy 2008.
Energistyrelsen, den   november 2008
Ib Larsen
/Thomas Bastholm Bille