Notat

 

 

3. september 2008

J.nr. 020199/20004-0340

Ref. OO

 

 

Side 1/23

Status for barmarksværkernes økonomi og mulige tiltag til forbedring

 

I 1990’erne blev der etableret kollektiv varmeforsyning i større landsbyer, hvor der hidtil alene var oliefyr og anden individuel opvarmning. Knapt 100 mindre fjernvarmeværker og kraftvarmeværker blev etableret samtidig med, at nye ledningsnet kunne forsyne de tilkoblede huse med varme. Disse barmarksværker blev hovedsagelig etableret i Midt- og Nordjylland.

 

To hjælpepakker i 2000 og 2003

 

Omkring år 2000 fik en del af disse barmarksværker en anstrengt økonomi, bl.a. som følge af højere naturgaspriser. Derfor har staten i 2000 og 2003 ydet hjælpepakker på hhv. 250 mio. kr. og 85 mio. kr. Naturgasselskaberne ydede en særlig støtte 120 mio. kr. i tilknytning til 1. hjælpepakke, og kraftvarmebeskatningen blev lempet i tilknytning til 2. hjælpepakke. De statslige hjælpepakker blev gennemført med bred politik opbakning.

 

Kun uforskyldte økonomiske forhold af relevans for det enkelte værks varmepris blev inddraget i beregningen af støttebehovet. Hvis den beregnede varmepris oversteg varmeprisen for en typisk parcelhusejer med individuel olieopvarmning (den såkaldte oliereference), var værket støtteberettiget. Der blev ikke ydet støtte til problemer forårsaget f.eks. af, at et værk køber gas til en pris højere end den gennemsnitlige markedspris, at et værk har solgt varmen til under fremstillingsprisen, eller at et værk har ekstra høje udgifter til administration og løn.

 

Støttekriteriet var således en beregnet varmepris – den såkaldte balancerede, langsigtede varmepris.

 

Rigsrevisionen anerkendte denne fremgangsmåde i ”Beretning til statsrevisorerne om hjælpepakkerne til barmarksværkerne” (februar 2004). Rigsrevisionen finder således, at ”Energistyrelsens model benyttet ved 2. hjælpepakke generelt sikrede et realistisk grundlag for vurderingen af, om værkerne var nødlidende.”

 

Ud af 183 ansøgningsberettigede værker (som også indbefattede små decentrale kraftvarmeværker under 3 MW) ansøgte 154 og 72 værker modtog støtte fra 1. hjælpepakke i 2000. Ved 2. hjælpepakke ansøgte 74 værker og 30 modtog støtte.

 

Efter 2. hjælpepakke havde ingen af de værker, som deltog i ansøgningsrunden, en balanceret langsigtet varmepris over oliereferencen. Nogle værker havde dog en varmetarif, som var højere end oliereferencen som følge af problemer, der var selvforskyldte.

 

Da nogle værker fortsat havde en anstrengt økonomi, besøgte et såkaldt ”rejsehold” – bestående af medarbejdere fra Økonomi- og Erhvervsministeriet og Energistyrelsen – disse 10 værker i august 2003. En særlig økonomisk rådgivning blev ydet med henblik på at give værkerne handlingsanvisninger til selv at genoprette økonomien.

 

Flere barmarksværker fortsatte imidlertid med at rette henvendelse om behovet for yderligere støtte. Et uafhængigt revisionsfirma undersøgte derfor årsagerne til, at varmetarifferne stadig kunne være høje. Årsagerne var typisk:

 

·        at værkerne kun har opkrævet et meget beskedent indskud fra forbrugerne (mellem 100 kr. og 600 kr. pr. forbruger). Ved tilslutning til eksisterende varmeværker kan dette som langt overvejende hovedregel ikke ske uden tilslutningsafgift. For hver 10.000 kr. i forbrugerindskud opnÃ¥s en Ã¥rlig besparelse pÃ¥ 565 kr. pr. varmeforbruger.

·        at budgetterne som hovedregel ikke var tilstrækkeligt gennemarbejdede. Der manglede ofte følsomhedsanalyser.

·        at en stor del af projektforslagene var for optimistiske:

-         varmesalget pr. forbruger var ofte overvurderet

-         varmetabet i ledningerne blev ved det mindre salg større end budgetteret

-         de faste omkostninger til vedligeholdelse, tilsyn, administration, forsikringer og løn var ofte undervurderede

·        at anlægsbudgetterne har været væsentligt overskredet

·        at budgetterne i stort set alle tilfælde forudsatte, at elsalget skal dække en stor del af omkostningen til køb af naturgas. Men øgede priser pÃ¥ naturgas og faldende elpriser har anstrengt økonomien.

·        at budgetterne ikke viser den faktiske, fremtidige pris for forbrugerne. Inflationen er i flere tilfælde fastsat til 0 pct., selvom indekslÃ¥net forrentes med 2,5 pct. Det betyder, at en oprindelig beregnet varmepris pÃ¥ f.eks. 12.500 kr. pr. forbruger ikke inflationsreguleres til at være pÃ¥ ca. 16.000 kr. efter 10 Ã¥r.

 

Statsrevisorerne anmodede i januar 2005 Rigsrevisionen om en undersøgelse af effekten af de tilskud, som var ydet barmarksværkerne i 1. og 2. hjælpepakke.

 

Rigsrevisionens undersøgelse af hjælpepakkernes effekt på varmepriserne

 

Rigsrevisionens rapport (”Udvidet notat til statsrevisorerne om effekten af hjælpepakkerne til barmarksværkerne”) forelå i september 2005. Den undersøgte om hjælpepakkernes affekt på barmarksværkernes varmepris og om varmekundernes betalte mere for varmen end almindelige forbrugere med almindeligt oliefyr.

 

Rigsrevisionen tog udgangspunkt i de reelt udmeldte varmepriser, som blev justeret for evt. gæld eller opsparing. Varmepriser blev således beregnet til at blive solgt for det, det reelt havde kostet at fremstille den. Rigsrevisionen konkluderede, ”at hjælpepakkerne og den ændrede kraftvarmebeskatning har haft væsentlig effekt for barmarksværkernes varmepriser.” Denne konklusion blev baseret på, at hjælpepakkerne reducerede varmeprisen med gennemsnitligt 3.000 kr. om året for en standardforbruger. Kun 8 barmarksværker havde fortsat varmepriser over oliereferencen. For disse 8 værker havde de to hjælpepakker haft en større effekt end for gennemsnittet af barmarksværker – nemlig gennemsnitligt 3.800 kr. for en standardforbruger. Kun 3 værker havde markant højere varmepriser, som var mindst 15 pct. over oliereferencen. Disse tre værker havde haft særlig stor gavn af hjælpepakkerne, idet deres varmepriser var blevet reduceret med hele 6.000 kr. i gennemsnit.

 

Undersøgelsen konkludere endvidere, at ”den ændrede kraftvarmebeskatning isoleret set for de naturgasfyrede barmarksværker har haft en væsentlig effekt for varmepriserne. Rigsrevisionen vurderer, at effekten er væsentlig, fordi den trods stor variation værkerne imellem i gennemsnit er på ca. 1.400 kr. årligt pr. forbruger. Da effekten af ændringen ikke er gradvist aftagende, men konstant, og også har effekt, efter at værket er afskrevet, vurderes dette beløb som væsentligt …”.

 

Der er således opnået en samlet effekt i varmeprisen på ca. 4.400 kr. om året for forbrugerne ved de naturgasfyrede barmarksværker, som netop er den gruppe, som har den mest anstrengte økonomi. Det konkluderes samlet, ”at hjælpepakkerne og ændringen af kraftvarmebeskatningen har haft væsentlig effekt og dermed har sikret, at barmarksværkernes varmepriser generelt er kommet på niveau med oliereferencen.”

 

Der var altså ganske få værker med høje varmepriser, nogle af dem havde dog markant højere priser end oliereferencen. Årsagerne var typisk meget lave indskud ved værkets opstart, overskredne anlægsbudgetter, høje driftsomkostninger, salg af varme til under omkostningspris i især de første år og lignende.

 

Tredje hjælpepakke i 2007

 

Dansk Folkeparti indgik en finanslovsaftale med regeringen om at reservere 12,1 mio. kr. på finansloven 2005 til reduktion af barmarksværkernes varmepriser uanset baggrunden for værkernes økonomiske problemer. Støtten kunne således – en gang for alle – afhjælpe ovennævnte problemer, som fortsat gav en række barmarksværker høje varmepriser.

 

Da Rigsrevisionen kort tid efter påbegyndte sin undersøgelse, besluttede ministeren, at en eventuel forelæggelse af aktstykket skulle afvente Rigsrevisionens analyse. Rigsrevisionens konklusion om, at de fleste barmarksværker generelt havde rimelige varmepriser betød, at støtten blev målrettet til de få værker, som havde høje varmepriser.

 

På baggrund af en ansøgningsrunde, hvor alle 98 barmarksværker deltog, bevilgede Finansudvalget i juni 2007 en støtte på 12,1 mio. kr. Energistyrelsen modtog 36 ansøgninger. Et statsautoriseret revisionsfirma gennemgik ansøgningerne med henblik på at finde de støtteberettigede værker. 8 barmarksværker med de højeste varmepriser fik udbetalt støtte inden udgangen af 2007.

 

Stort set alle trængte værker opnåede dermed en varmepris, som er max. 8-9 pct. højere end det, det alternativt ville koste at varme huset op med oliefyr.

 

Direkte tilskud til barmarksværker

 

De tre statslige hjælpepakker og naturgasselskabernes barmarkspulje har ydet støttet til i alt 76 barmarksværker. Beløbene og tilskuddets størrelse per værk og husstand er angivet nedenstående tabel.

 

Tabel: Oversigt over direkte tilskud til barmarksværker

(Kr.)

Naturgas-pulje

1. Hjælpe-pakke

2. Hjælpepakke

3. Hjælpepakke

I alt

Udbetalt støtte

117.536.001

240.832.000

83.297.981

12.100.000

453.765.982

Antal støttede

værker

67

67

31

8

76

Tilskud per værk

1.754.269

3.594.507

2.687.032

1.512.500

5.970.605

Tilskud per husstand (skønnet)

7.000

14.000

10.500

6.000

-

Det udbetalte støttebeløb kan afvige fra den samlede bevilling oplyst på notatets side 1, da små decentrale kraftvarmeværker også var støtteberettigede og modtag tilskud. De modtog dog kun under 4 pct. af bevillingerne, da langt størstedelen af de støtteberettigede værker var barmarksværker. Endvidere kan antallet af støttede barmarksværker afvige marginalt fra det oplyste antal, da enkelte barmarksværker i årenes løb kan være fusioneret med større energiselskaber, ombygget værket og lignende.

 

 

Tabellen viser, at barmarksværkerne har modtaget godt 453 mio. kr. i direkte tilskud fra Energiministeriet og naturgasselskaberne. Støtten er specificeret for hvert barmarksværk i bilag 1.

 

I alt 76 barmarksværker har fået støtte fra naturgasselskabernes barmarkspulje eller mindst én af de tre hjælpepakker. 73 barmarksværker har modtaget støtte fra en eller flere af de statslige hjælpepakker.

 

67 barmarksværker modtog støtte fra 1. hjælpepakke, og af dem modtag 24 værker også støtte fra 2. hjælpepakke. Kun 4 værker modtog støtte fra alle tre hjælpepakker – og de fik endvidere også støtte fra naturgasselskabernes barmarkspulje.

 

De 76 barmarksværker, som har fået tilskud, har hver modtaget gennemsnitligt knap 6 mio. kr. i alt.

 

Langt de fleste barmarksværker, som modtog støtte fra naturgasselskabernes barmarkspulje, var også berettigede til støtte fra 1. hjælpepakke. Dermed har 2/3 af barmarksværkerne fået gennemsnitligt 5,3 mio. kr. i tilskud, dvs. 21.000 kr. per husstand.

 

Næsten hver fjerde barmarksværk har modtaget tilskud fra både naturgasselskaberne og de to første hjælpepakker. De har dermed fået direkte tilskud på gennemsnitligt 8,0 mio. kr. – eller 32.000 kr. per husstand.

 

De fire barmarksværker, som har modtaget støtte fra alle fire tilskudsordninger, har hver fået udbetalt 9,5 mio. kr., hvilket svarer til godt 37.000 kr. i gennemsnit per husstand.

 

Selvom støttekriteriet for 3. hjælpepakke afviger fra de to foregående hjælpepakkers, synes der at være en tendens i udviklingen af værkernes økonomi og behov for støtte. Hjælpepakkernes gavnlige effekt ses ved, at antallet af støtteberettigede værker har været konstant faldende. Det ydede tilskud per værk er endvidere også faldet, fra gennemsnitligt 3,6 mio. kr. i 1. hjælpepakke til 2,7 mio. kr. og 1,5 mio. kr. i de efterfølgende hjælpepakker. I takt hermed mere end halveredes det ydede tilskud per husstand som følge af et faldende støttebehov for at opnå samme effekt.

 

Antallet af økonomisk trængte værker har således været konstant faldende, samtidig med at den påkrævede støtte til at rette op på et værks økonomi også har aftaget. Derfor havde stort set alle trængte barmarksværker kun en varmepris, som var max. 8-9 pct. højere end oliereferencen efter 3. hjælpepakke.

 

Stigende energipriser øger varmeregningen

 

Selvom hjælpepakkerne har haft en markant betydning for barmarkskundernes varmeregninger, har en del barmarksværker i 2008 haft stigende varmepriser

 

Årsagen er angiveligt det sidste års stigende priser på naturgas. Det er korrekt, at naturgassen er blevet væsentligt dyrere, men det gælder også for olie og andre energiformer.

 

I det netop afsluttede varmeår (medio-2007 til medio-2008) kostede det 24.341 kr. at opvarme et typisk parcelhus på 130 m2 med oliefyr. Oliefyrskundens varmeregning er dermed steget godt 3.000 kr. på et år. Oliereferencens udvikling er illustreret i nedenstående graf, som angiver, hvor meget varmeudgiften er for et typisk parcelhus, som opvarmes med oliefyr.

 

 

 

 

Hvis den hidtidige oliepris i indeværende varmeår – fra 1. juli til 15. august 2008 – også kommer til at gælde resten af varmeåret til medio 2009, vil oliereferencen stige yderligere til 27.642 kr. Oliefyrskundens varmeudgifter fortsætter således med at stige – foreløbigt med 3.300 kr. i forhold til foregående periode. Energipriserne er således steget for alle, både i sidste og indeværende varmeår.

 

Energistyrelsen har på baggrund af data for stort set alle barmarksværker undersøgt, hvor mange værker der fortsat har en varmepris over oliereferencen.

 

Nye beregninger af barmarksværkernes varmepriser

 

Beregningerne er baseret på de nyeste varmepriser, som Energitilsynet har indsamlet. Der er således data for 94 af de 98 barmarksværker, som havde anmeldt den varmepris, som forbrugerne konkret betalte per 21. august 2008. Varmeprisen er den reelt udmeldte, der er ikke korrigeret for, om enkelte værker har opkrævet for lidt eller for meget for varmen, dvs. at varmeprisen reflekterer de faktiske omkostninger.

 

Der er indsamlet data for de barmarksværker, som var støtteberettigede ved de tre hjælpepakker. Enkelte af disse værker er muligvis ikke længere et barmarksværk, da de kan være blevet opkøbt eller har omlagt deres drift – det drejer sig i givet fald om meget få værker, som ikke vil ændre på det generelle billede af barmarksværkernes situation.

 

Disse værkers faktiske varmepris er sammenlignet med det, en typisk parcelhusejer skulle betale for tilsvarende opvarmning med et oliefyr (oliereferencen) i tilsvarende periode – dvs. 1. juli til 15. august 2008.

 

Oliereference
 

Varmepris lavere end oliereference
 

Varmepris højere end oliereference
 

 

Den 21. august i år betalte 85 barmarksværker mindre for deres varme, end hvis de havde oliefyr. Den gennemsnitlige varmepris for alle barmarksværker var således 6.509 kr. under oliereferencen – dvs. den typiske barmarkskunde betalte omkring 24 pct. mindre for sin varme end en oliefyrskunde med tilsvarende energiforbrug. Hvert værks udmeldte varmepris per 21. august 2008 er specificeret i bilag 1.

 

Det skal bemærkes, at barmarksværkernes gennemsnitlige varmepris er blevet endnu mere konkurrencedygtig i.f.t. oliefyrskunden i det forløbne år. Energitilsynets indsamlede således også data den 20. maj i år – dvs. i forrige varmeår. Da betalte 84 barmarksværker mindre for varmen end oliefyrskunden. Samtlige barmarksværker havde en gennemsnitlig varmepris, som var 20 pct. mindre end oliefyrskunden. Den gennemsnitlige barmarkskunde betalte således 19.516 kr. for varmen den 20. maj i år, mens oliefyrskunden betalte 24.341 kr. i tilsvarende varmeår. Det typiske barmarksværk har således oplevet en stigende varmeregning – men ikke i same grad som ejeren af et olieopvarmet parcelhus.

 

Kun 9 værker havde den 21. august i år en højere varmepris end oliereferencen. Nogle af disse værker har en relativ høj varmepris som følge af, at forrige års prisstigning på naturgas først afholdes i det nuværende varmeår. Der kan være tale om mere enkeltstående tilfælde, hvor en høj varmepris ikke nødvendigvis er udtryk for en generelt anstrengt økonomi. Derfor optræder nogle af disse værker blandt dem, som har en varmepris over oliereferencen.

 

Andre af de 9 værker har høje varmepriser af andre årsager. De har højere varmetab i ledningerne end budgetteret, typisk som følge af, at der er færre kunder end forudsat eller at de tilsluttede husstande har lavere forbrug end forudsat. De tilkoblede forbrugere har typisk betalt et meget lille indskud ved værkets start. Projekterne er ofte vedtaget på basis af mangelfulde budgetter, og varmen er til tider solgt til under fremstillingspris. Nogle af disse værker har en gennemsnitlig varmepris omkring oliereferencen – i nogle år vil fjernvarmeprisen ofte være højere, hvis forbrugerprisen i det eller de foregående år har været for lav til at dække de faktiske omkostninger (se bilag 2 om disse værkers økonomi og særlige forhold).

 

Forbrugerne ved de 9 værker med høje fjernvarmepriser betalte mellem 2 og 26 pct. mere for varmen end en oliefyrskunde. 7 af værkerne betalte mere 5 pct. mere end oliefyrskunden og havde dermed en varmepris, som Rigsrevisionen betegner som reelt større. Heraf betalte to barmarkskunder det, som Rigsrevisionen betegner som ”meget over oliereferencen.”, dvs. mindst 15 pct. over oliereferencen.

 

Langt de fleste barmarksværker har således en gunstig varmepris i forhold til oliefyrskunderne. Kun få værker har en højere varmepris – hvilket typisk skyldes en lavere varmepris i den forudgående periode.

 

Rigsrevisionen konkluderede i deres undersøgelse fra 2005, at de to første hjælpepakker havde sikret, at barmarksværkernes gennemsnitlige varmepris var en smule lavere end oliereferencen i perioden 1999 til 2005. Kun 8 værker havde dengang varmepriser mere end 5 pct. over oliereferencen, heraf havde de 3 værker en varmepris som ”var meget over oliereferencen”.

 

Selvom Rigsrevisionens undersøgelse ikke er direkte sammenlignelig med Energitilsynets nye varmeprisundersøgelse, synes der ikke at være nogen markante ændringer at spore i barmarksværkernes økonomi. På trods af de stigende naturgaspriser er der ikke kommet flere værker med varmepriser over oliereferencen.

 

Det uændrede antal økonomisk trængte barmarksværker skal endvidere ses i lyset af, at nogle barmarksværker har undervurderet naturgasprisens stigning og derfor har opkrævet for lidt for varmen i sidste varmeår. En underdækning skal betales det efterfølgende varmeår, hvor varmen således bliver dyrere. Varmetariffen skal nemlig opkræve det foregående års manglende betaling og skal samtidig tage hensyn til en højere naturgaspris i også indeværende år. Såfremt varmeprisen af de årsager stiger, vil den høje varmepris kun være kortvarig, da varmeprisen i praksis skal betale to års prisstigninger. Varmeprisen vil derfor falde til næste varmeår med en uændret naturgaspris.

 

Det skal bemærkes, at værkerne i givet fald har mulighed for at udjævne varmepriserne og undgå en ekstra høj stigning i det kommende varmeår. Konstateres det, at brændselspriserne ligger langt over det forventede, kan værket revidere budgettet og hæve varmeprisen i varmeårets resterende måneder. Det har flere værker benyttes sig af med mere begrænsede varmeprisstigninger til følge. Værkerne har således mulighed for at holde deres varmepris nogenlunde konstant på niveau med oliereferencen eller herunder.

 

Medieomtale af høje forbrugerpriser

 

Hvis et værk ikke benytter sig at muligheden for at fordele varmeprisen jævnt ud over varmeåret, kan varmeforbrugerne således komme til at opleve en stærkt stigende varmepris. Det er delvist tilfældet for det barmarksværk, som især tiltræk sig mediernes opmærksomhed i august 2008. Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværks markante varmeprisstigninger til mellem 30.000 og 60.000 kr. – og for nogle forbrugere endnu mere – blev hyppigt beskrevet med reference til lokale ønsker om yderligere støtte til barmarksværkerne.

 

Det skal bemærkes, at da den 3. hjælpepakke til barmarksværker blev gennemført i 2007, fik Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk tilsendt et ansøgningsskema, men værket valgte ikke at søge om støtte.

 

I Energitilsynets forrige opgørelse af varmepriser havde Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk den 20. maj i år en varmepris på 20.577 kr. for et typisk parcelhus på 130 m2. I det netop afsluttede varmeår (medio-2007 til medio-2008) kostede det 24.341 kr. at opvarme et typisk parcelhus med oliefyr. Fjernvarmeforbrugerne i Uggelhuse-Langkastrup betalte således 18 pct. mindre, end hvis de havde oliefyr.

 

Værkets udmeldte fjernvarmepris for det nye varmeår er betydeligt højere. Ifølge Energitilsynets seneste opgørelse, betalte en typisk parcelhusejer 34.730 kr. for fjernvarmen den 21. august i år – altså ¼ mere end oliefyrskundens varmeregning på 27.642 kr. Randers Amtsavis oplyser dog, at værkets kasserer finder ”det på sin plads at slå en sjat koldt vand i hovedet.” Kun 3 forbrugere betaler over 60.000 kr. – det skulle angiveligt dreje sig om en institution for unge og to flerfamiliehuse. Der er således ikke tale om typiske parcelhuse. Varmeprisen er således steget, men ikke i den takt, som presseomtalen umiddelbart giver indtryk af. Endvidere oplyser værkets kasserer, ”at værkets ny motor i den forløbne del af året har produceret mere strøm, end den gamle gjorde på et år, og det vel at mærke med brug af samme gasmængde.”

 

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at barmarksværkernes to brancheforeninger har udtalt, at en ny støtterunde ikke er aktuel. Den 27. august i år mødte 30 barmarksværker op på et landsdækkende stormøde i Uggelhuse-Langkastrup. Ifølge Randers Amtsavis udtalte Dansk Fjernvarmes direktør Jørgen Jørgensen til de fremmødte værker: ”I skal stramme jer an. Det er langt fra alle værker, som kører optimalt, så der er meget, I selv kan gøre for at forbedre jeres situation.” Formanden for Dansk Fjernvarme Uffe Bro sagde: ”Jeg vil indrømme, at jeg er ikke særlig optimistisk på jeres vegne. Politikerne er ikke lydhøre overfor jeres forslag til forbedringer. … En ting er helt sikkert. Så længe I ikke har udnyttet alle de muligheder, lovgivningen giver i dag, så længe tror jeg ikke på væsentlige ændringer på det her område”.

 

Ifølge Randers Amtsavis udtalte Direktør for Danske Kraftvarmeværkers Forening Erik Nørregaard Hansen på mødet: ”Historier om, at det koster 60.000 kroner at varme et hus op, gavner ikke jeres sag. Sådan er de reelle tal ikke. Hvis man ser over de sidste fem år, så har priserne for varme fra barmarksværkerne faktisk været meget rimelige. I skal gå hjem og fortælle jeres forbrugere, at der er ro på.” Han opfordrede også de naturgasfyrede kraftvarmeværker til at undersøge de eksisterende muligheder, før de forlanger lovændringer. ”I har brug for revision. I skal tage alle muligheder i brug, for eksempel at gå på det frie elmarked eller skifte til biogas.”

Mulige værkstiltag til en forbedret økonomi

 

Kun få barmarksværker har en varig høj varmepris, når der sammenlignes med alternativet i form af et individuelt oliefyr. Der er ikke noget generelt behov for statslig støtte eller rådgivning ved udrykningshold.

 

Barmarksværkerne har allerede fået dækket alle uforskyldte økonomiske problemer, og den 3. hjælpepakke afhjalp også selvforskyldte økonomiske problemer som f.eks. overskridelse af anlægsbudgetter og for lille indskudskapital. Såfremt yderligere støtte ydes, kan andre energiproducenter eller varmekunder – ud fra en lighedsbetragtning – rejse lignende krav om statslig støtte.

 

De værker, som ønsker at forbedre deres økonomi og opnå lavere varmepriser, kan i stedet igangsætte enkelte eller flere lokale tiltag til opnåelse af dette.

 

Låneomlægning og kapitalindskud:

Nogle barmarksværker med økonomiske problemer kan selv bidrage til at forbedre deres situation ved f.eks. låneomlægning. Flere barmarksværker har optaget 20-årige lån ved deres oprettelse i midt-90’erne. De vil typisk være gældfrie indenfor 10 år eller kunne forlænge afdragsperioden.

 

Eksempelvis vil barmarksværket i Veddum-Skelund-Visborg være gældfrit i 2015, hvormed de nu årlige afdrag på lån på 9.000 kr. per husstand ikke længere skal betales (ifølge Nordjyske Stiftstidende). Om 7 år vil forbrugerne således kunne mærke markant lavere varmepriser. Lignende værker kunne i givet fald overveje en låneomlægning, så en lavere varmepris kunne fordeles mere jævnt over værkets restlevetid.

 

Kapitalindskud fra forbrugerne er også en mulighed for at forbedre et værks økonomi og dermed varmepris. De fleste fjernvarmekunder har betalt mellem 20.000 og 30.000 kr. for at blive tilsluttet fjernvarmeforsyningen. En del barmarksværker kunne opnå en betydeligt forbedret økonomi og lavere varmepriser, hvis deres kunder indbetalte et lignende kapitalindskud.

 

Værkets egen optimering af drift:

Flere barmarksværker har mulighed for at opnå lavere varmepriser ved at optimere driften. En mere rationel drift og anvendelse af nye tekniske løsninger kan bidrage væsentligt. Nogle værker har f.eks. øget virkningsgraden ved røggaskondensering, hvor den udledte varme i røgen udnyttes. Hvalpsund Kraftvarmeværk kunne således begrænse prisstigningen på varme fra 1,25 kr. per kWh til 1 kr. per kWh som følge af sådanne tiltag (se bilag 3).

 

Fælles drift og el-salg:

Barmarksværker kan endvidere i fællesskab rette op på økonomien – bl.a. ved at pulje deres gaskøb. I starten af 2004 blev gasmarkedet liberaliseret, og barmarksværkerne har mulighed for at danne en indkøbsforening med lavere købspris til følge.

 

Hvis barmarksværkerne fravalgte salg af el til faste priser i form af 3-ledstarif og i stedet etablerede et fælles salg af el på markedsvilkår, kunne der opnås betydelige forbedringer af værkernes økonomi. Lading-Fajstrup Kraftvarmeværk har således forbedret deres indtægt betydeligt ved at forlade 3-ledstariffen og overgå til markedspriser. Vækstforum Nordjylland, der arbejder med udvikling af det nordjyske erhvervsliv, har for nyligt anbefalet dette i en rapport om bl.a. barmarksværkernes markedsmuligheder. Rapporten anbefaler dannelse af netværk med fælles styring af produktion og folk med ekspertise i at byde ind på el-børsen. Det vil kunne bidrage til en markant reduktion i varmeprisstigningerne (se bilag 4).

 

Endvidere kan barmarksværkerne indgå drifts- og administrationsfællesskaber. Barmarksværkerne kan således også i fællesskab gennemføre konstruktive tiltag til at få reduceret varmeprisen yderligere.

 

Drift af barmarksværker overlades til erfarne energiselskaber

De store energiselskaber er som følge af rationeringspotentialer begyndt at tilbyde små decentrale kraftvarmeværker og barmarksværker fordelagtige el- og varmepriser ved at overtage driften af værkerne. Energiselskaberne har således en særlig ekspertise i optimering af driftsøkonomi og opnåelse af gunstige markedspriser ved storindkøb og lignende, som kan bidrage til at opnå en mere effektiv økonomi.

 

Store værker kan have overskudsvarme, som de forsyner barmarkskunderne med. Barmarksværker fungerer da som spids- og reservelastenhed, som kun producerer el, når markedsprisen er gunstig. Det forekommer at være en oplagt mulighed for flere værker. Denne anvendelse af overskudsvarme undersøges i øjeblikket for barmarksværker omkring Ålborg. Klinkby Kraftvarmeværk undersøger muligheden af at aftage fjernvarme (alternativt biogas) fra Lemvig, ligesom Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk overvejer muligheden af at modtage fjernvarme fra en nærliggende industri med overskudsvarme.

 

Nogle barmarksværker har opnået disse fordele ved at lease driften af værket til energiselskaber, hvormed ejerskabet stadig er lokalt. Andre har valgt at fusionere eller sælge værket til de større energiselskaber. Eksempelvis har barmarksværket i Vindblæs valgt at fusionere med et større naboværk, hvilket har halveret varmeregningen, om end et tilslutningsbeløb skal betales (se bilag 5), og Grindsted-Uggerhalne Kraftvarmeværk er overtaget af Ålborg Varmeforsyning.

 

Biogas i stedet for naturgas:

Biogas kan indpasses i de eksisterende kraftvarmeværker og bidrage til at forbedre økonomien. Biogassen kan forholdsvist let indpasses som supplerende brændsel til naturgas, de to gasser blandes og brændes af samtidigt. Afregningsvilkårene for biogas blev netop forbedret i den nye energiaftale, og der kan være store fordele ved at anvende denne løsning. Det er for nylig sket i Gedsted med markant forbedrede varmepriser til følge. I stedet for markante prisstigninger, er varmeprisen reduceret med 20 pct. (se bilag 3). Mulighederne for biogas fra et nyt anlæg undersøges nu i Rødkærsbro og andre byer med barmarksværker.

 

Det har været foreslået, at barmarksværker og andre små kraftvarmeværker kan tilbydes frit brændselsvalg. Der er allerede frit brændselsvalg for kraftvarmeværker, hvorfor der kan anvendes f.eks. biogas i stedet for naturgas. Hvis der blev givet et lignende frit brændselsvalg for fjernvarmeværker, kunne flere barmarksværker tænkes at ville opføre små biomassefyrede fjernvarmeværker.

 

Opførelsen af fjernvarmeværker til erstatning af kraftvarmeværker vil i givet fald mindske samproduktionen af el og varme. Det vil mindske energieffektiviteten og øge det samlede energiforbrug. Det er ikke i tråd med den nye energipolitiske aftale fra februar i år, som fastsatte mål for mindsket energiforbrug.

 

Denne mulighed vil endvidere ikke kunne resultere i lavere varmepriser for de økonomisk trængte barmarksværker, da de kan forudses at ville have problemer med at rejse den påkrævede anlægskapital.

 

Biomassen er alene et mere attraktivt brændsel som følge af, at biomasse til fjernvarme er afgiftsfritaget. Såfremt brændselsafgifterne ændres, kan den økonomiske fordel mindskes. Såfremt staten først tillod frit brændselsvalg for barmarksværkerne, hvorefter det økonomiske grundlag for de nye biomasseværker blev ændret, kan krav om nye hjælpepakker ikke udelukkes.

 

Tilslutningspligt:

Flere barmarksværker har ikke tilslutningspligt. Dermed er der ingen garanti for, at nye huse kobles på forsyningen og bidrager til øget varmesalg og fælles lavere priser. Nogle (nye) kommuner er begyndt at genoverveje den tidligere beslutning og indføre tilslutningspligt eller forblivelsespligt. Det gælder bl.a. kommunerne med Hvalpsund Kraftvarmeværk (bilag 3) og Hundslund-Oldrup Kraftvarmeværk. Sidstnævnte værk kan med 40 ekstra forbrugere angiveligt forebygge prisstigninger og endda reducere varmeprisen – ifølge Horsens Folkeblad.

 

Efterisolering af enkelthuse:

Selvom flere barmarksværker tilbyder fordelagtige varmepriser, kan nogle varmeforbrugere alligevel have uforholdsmæssigt høje varmeregninger. En hyppigt forekommende forklaring er, at enkelte huse er utilstrækkeligt isolerede. Det viser sig tit, at investeringer i energibesparelser i givet fald er tjent hjem meget hurtigt. Det kan de enkelte husejere også undersøge.

 

Sammenfatning

 

Det kan således opsummeres, at langt størstedelen af barmarksværker har varmepriser, der ikke adskiller sig synderligt fra den alternative varmepris for en oliefyrskunde. Adskillige værker har endog lavere varmepriser.

 

Efter de stigende naturgaspriser i slutningen af 1990’erne fik flere barmarksværker en anstrengt økonomi. Naturgasselskabernes barmarkspulje og statens tre hjælpepakker og den ændrede kraftvarmebeskatning har sikret en betydelig og gunstig effekt på værkernes varmepriser.

 

Efter den 3. hjælpepakke er naturgasprisen atter steget. Det har i sommeren 2008 foranlediget flere barmarksværker til at plædere for en ny hjælpepakke. Det er korrekt, at fjernvarmepriserne er steget som følge af stigende naturgaspriser. Men prisen for olie og andre energiformer er også steget betydeligt. Varmeprisen stiger således for alle varmeforbrugere.

 

Værkerne har imidlertid en række muligheder for at opnå mere gunstige varmepriser. Låneomlægning, kapitalindskud, tilkobling af flere forbrugere, tilslutningspligt, en mere optimal drift af de enkelte værker og efterisolering af huse kan således undersøges af de lokale værker og beboere.

 

Flere værker synes at have uudnyttede potentialer i form af fælles drift og salg af el. 3-ledstariffen er stadig anvendt af mange værker, selvom markedet kan tilbyde mere fordelagtige priser. Det forudsætter dog ekspertise i at byde ind på el-børsen. De store energiselskaber er af samme grund begyndt at tilbyde barmarksværker fordelagtige varmepriser, hvis værket evt. leases til dem og de overtager driften.

 

Overskudsvarme fra større byer og værker er også en mulighed, som i stigende grad realiseres med lavere varmepriser til følge. Barmarksværkets motorer vil da typisk fungere som spids- og reservelastanlæg, som kun bruges, når markedsprisen på el er gunstig.

 

Endelig er biogas en oplagt mulighed for at opnå et billigere brændsel. Det nye energiforlig tilbyder højere afregning af el produceret på biogas, samtidig med at biogassens pris ikke følger de internationale prisstigninger på olie og naturgas m.v. Derfor er biogas en oplagt mulig for flere værker, såfremt de lokale landmænd er interesserede heri.

 

Der er således en række tiltag, som de enkelte barmarksværker kan undersøge nærmere, evt. i samarbejde med energimarkedets professionelle aktører.

Bilag 1.

Barmarksværkernes varmepriser og modtagelse af støtte.

 

 

Varmepris pr. 21. august 2008

Afvigelse fra olie-reference (1. juli til 15. august 2008)

Samlede tilskud fra 3 hjælpepakker og

naturgaspuljen

Astrup Kraftvarmeværk

27.064

-578

2.047.000.

Ballen/Brundby Fjernvarme

Ikke oplyst

-

0

Blenstrup Kraftvarmeværk

24.905

-2.737

5.867.419

Blåhøj Energiselskab

17.940

-9.702

2.443.000

Boulstrup-Hou

Kraftvarmeværk

Ikke oplyst

-

10.704.950

Brøns Kraftvarmeværk

19.847

-7.795

3.259.000

Bækmarksbro Varmeværk

15.181

-12.461

0

Dragsholm Energiforsyning

23.660

-3.982

16.677.155

Ejsing Fjernvarmeforsyning

23.761

-3.881

0

Ellidshøj-Ferslev

Kraftvarmeværk

29.113

1.471

8.643.505

Farstrup-Kølby

Kraftvarmeværk

28.875

1.233

9.328.975

Feldborg Kraftvarmeværk

12.668

-14.974

3.315.000

Filskov Energiselskab

18.574

-9.068

0

Frifelt/Roager

Kraftvarmeværk

19.718

-7.924

10.135.629

Fur Kraftvarmeværk

18.646

-8.996

5.933.962

Gassum/Hvidsten

Kraftvarmeværk

29.223

1.581

4.212.000

Genner-Hellevad-Hovslund Forenede Kraftvarmeværker

21.935

-5.707

24.465.792

Gjøl Private raftvarmeværk

20.879

-6.763

500.000

Grindsted-Uggerhalne Kraftvarmeværk

Ikke oplyst.

-

2.082.000

Gylling-Ørting-Falling Kraftvarmeværk

21.204

-6.438

13.623.258

Gørløse Fjernvarme

23.830

-3.812

8.151.000

Haderup Kraftvarmeværk

19.067

-8.575

3.697.222

Hallund kraftvarmeværk

15.550

-12.092

4.750.984

Halvrimmen-Arentsminde Kraftvarmeværk

19.604

-8.038

5.828.000

Hashøj Kraftvarmeforsyning

19.041

-8.601

12.263.053

Hejnsvig Varmeværk

20.331

-7.311

4.348.000

Hemmet Varmeværk

16.880

-10.762

0

Hillerslev Kraftvarmeværk

22.896

-4.746

4.927.577

Hindsholm Kraftvarmeværk

17.780

-9.862

8.540.943

Hou Kraftvarmeværk

20.053

-7.589

5.822.000

Hundslund-Oldrup

Kraftvarmeværk

22.734

-4.908

10.493.292

Hvalpsund Kraftvarmeværk

26.969

-673

3.813.000

Hvam/Gl. Hvam

Kraftvarmeværk

24.719

-2.923

1.695.000

Hvidebæk

Fjernvarmeforsyning

19.606

-8.036

14.858.066

Hyllinge-Menstrup

Kraftvarmeværker

25.976

-1.666

17.601.413

Jægerspris Kraftvarme

23.844

-3.798

3.278.000

Klemensker Fjernvarmeværk

17.892

-9.750

0

Klinkby Kraftvarme

25.510

-2.132

1.150.000

Klitmøller Kraftvarmeværk.

16.629

-11.013

4.296.000

Kloster Kraftvarmeværk

20.283

-7.359

5.432.436

Lading-Fajstrup

Varmeforsyningsselskab.

22.919

-4.723

3.152.000

Laurbjerg Kraftvarmeværk

24.978

-2.664

8.042.000

Lendum Kraftvarmeværk

20.665

-6.977

3.110.000

Lobbæk Halmvarmeværk

18.485

-9.157

0

Lohals Varmeforsyning

14.893

-12.749

0

Læsø Fjernvarmeværk

15.599

-12.043

0

Løjt Kirkeby

Fjernvarmeselskab

14.323

-13.319

0

Løkkensvejens

Kraftvarmeværk

16.466

-11.176

3.209.000

Lønstrup Varmeforsyning

20.828

-6.814

4.429.000

Manna-Thise

Kraftvarmeværk

18.670

-8.972

1.412.000

Mejlby Kraftvarmeværk

19.200

-8.442

2.840.000

Mellerup Kraftvarmeværk

31.151

3.509

7.264.472

Meløse St. Lyngby

Energiselskab

7.586

-20.056

3.841.000

Mou Kraftvarme

23.568

-4.074

500.000

Nr. Nissum Kraftvarme

17.937

-9.705

0

Nysted Biogas

Ikke oplyst

-

0

Oue Kraftvarmeværk

26.978

-664

3.041.000

Præstbro Kraftvarmeværk

21.409

-6.233

4.153.000

Ramsing-Lem-Lihme

Kraftvarmeværk

20.554

-7.088

500.000

Ravnkilde Kraftvarmeværk

28.315

673

3.386.000

Rebild Varmeværk.

18.096

-9.546

6.789.962

Rejsby Kraftvarmeværk.

21.861

-5.781

1.940.000

Rostrup Kraftvarmeværk

29.619

1.977

3.689.000

Rye Kraftvarmeværk

25.306

-2.336

5.596.000

Ræhr Fjernvarme.

17.871

-9.771

6.452.000

Sandved-Tornemark

Kraftvarmeværk

21.091

-6.551

17.221.838

Sevel kraftvarmeværk

20.575

-7.067

5.838.000

Skuldelev Energiselskab

19.410

-8.232

1.632.000

Snertinge-Særslev-Føllenslev Energiselskab

24.302

-3.340

0

Sydfalster Varmeværk.

11.902

-15.740

0

Sydlangeland Fjernvarme

15.614

-12.028

0

Søndbjerg Fjernvarme

19.382

-8.260

0

Sønder Herreds

Kraftvarmeværker

27.425

-217

12.184.344

Sønderholm

Kraftvarmeværk

21.355

-6.287

901.000

Thorsager Fjernvarmeværk

15.648

-11.994

1.364.000

Thorshøj Kraftvarmeværk

23.033

-4.609

3.277.000

Thorsminde Varmeværk

16.088

-11.554

722.000

Thyborøn Fjernvarme

14.822

-12.820

0

Tim kraftvarmeværk

17.175

-10.467

3.624.000

Trustrup-Lyngby

Varmeværk

14.273

-13.369

0

Tullebølle Fjernvarme

14.054

-13.588

0

Tversted Kraftvarmeværk

23.856

-3.786

1.612.000

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk

34.739

7.097

10.051.972

Ulbjerg Kraftvarme.

24.216

-3.426

3.375.000

Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk

33.691

6.049

6.937.258

Vejby Tisvilde Fjernvarme

20.051

-7.591

0

Vesløs Fjernvarme

17.298

-10.344

0

Vindblæs Kraftvarme

25.972

-1.670

6.935.862

Voerså Kraftvarmeværk

19.396

-8.246

5.005.562

Vorupør Kraftvarmeværk

24.418

-3.224

3.940.000

Værum-Ørum

Kraftvarmeværk

25.890

-1.752

10.189.577

Vårst-Fjellerad Kraftvarmeværk

20.875

-6.767

5.453.000

Øland Kraftvarmeværk

21.743

-5.899

4.521.000

Ørnhøj-Grønbjerg

Kraftvarmeværk

16.301

-11.341

7.359.443

Ørslev Terslev Kraftvarmeforsyning

21.715

-5.927

13.268.061

Øster Hurup

Kraftvarmeværk

31.375

 

3.733

 

7.922.000

Østerild Fjernvarme

15.985

-11.657

0

Ådum Kraftvarmeværk

23.195

-4.447

2.900.000

Total

-

-

453.765.982

Gennemsnit for alle

barmarksværker

21.133

-6.509

-

Bilag 2.

Barmarksværker med en varmepris over oliereferencen.

 

 

Følgende 7 værker havde den 20. maj 2008 en varmepris, som var højere end oliereferencen:

 

Barmarksværk

Fjernvarmepris

Højere varmepris

end oliereferencen

Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk

24.469 kr.

128 kr. (+1 %)

Hvam-Gl. Hvam kraftvarmeværk

24.719 kr.

378 kr. (+2 %)

Vindblæs Kraftvarme

25.972 kr.

1.631 kr. (+7 %)

Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker

25.976 kr.

1.635 kr. (+7 %)

Gassum/Hvidsten Kraftvarmeværk.

26.238 kr.

1.897 kr. (+8 %)

Hvalpsund Kraftvarmeværk

26.969 kr.

2.628 kr. (+11 %)

Værum-Ørum Kraftvarmeværk.

27.520 kr.

3.179 kr. (+13 %)

Oliereferencen er en beregnet varmepris for et typisk parcelhus med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Fjernvarmeprisen er den faktiske pris, som en husejer med samme varmeforbrug havde den 20. maj 2008.

Det skal bemærkes, at en del barmarksværker udmelder varmeprisen for perioden 1. maj til 30. april. Deres udmeldte varmepris per 20. maj sammenlignes her med oliereferencen for en forudgående periode med billigere varmepriser – dermed kan antallet af barmarksværker med en høj varmepris per 20. maj reelt være lavere end angivet her.

 

 

I det efterfølgende varmeår (den 21. august 2008) havde disse 9 værker havde en varmepris, som var højere end oliereferencen:

 

Barmarksværk

Fjernvarmepris

Højere varmepris

end oliereferencen

Ravnkilde Kraftvarmeværk

28.315

673 (+2 %)

Farstrup-Kølby Kraftvarmeværk

28.875

1.233 (+4 %)

Ellidshøj-Ferslev Kraftvarmeværk

29.113

1.471 (+5 %)

Gassum/Hvidsten Kraftvarmeværk

29.223

1.581 (+6 %)

Rostrup Kraftvarmeværk

29.619

1.977 (+7 %)

Mellerup Kraftvarme

31.151

3.509 (+13 %)

Øster Hurup Kraftvarmeværk

31.375

3.733 (+14 %)

Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk

33.691

6.049 (+22 %)

Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk

34.739

7.097 (+26 %)

Oliereferencen er en beregnet varmepris for et typisk parcelhus med et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Fjernvarmeprisen er den faktiske pris, som en husejer med samme varmeforbrug havde den 21. august 2008.

 

 

De 7 og 9 barmarksværker havde således en varmepris, som oversteg oliereferencen i de to seneste varmeperioder. Der er tale om 14 forskellige værker. Kun to af værkerne (fra Veddum-Skelund-Visborg og Gassum/Hvidsten) havde i begge perioder en relativ høj varmepris.

 

Det skal bemærkes, at Rigsrevisionen kun kategoriserer et værk som havende en varmepris over oliereferencen, når varmeprisen er mindst 5 pct. højere. Efter den opgørelsesmetode havde kun 5 værker en højere varmepris i forrige varmeår og 7 værker i indeværende varmeår – og kun ét værk har i begge perioder en relativ høj varmepris.

 

Der er således ikke tale om, at der er en stor gruppe af ’gengangerværker’ med meget høje varmepriser over flere år. Der tegner sig et billede af nogle værker med enkeltstående høje varmepriser som følge af, at varmeprisen løbende justeres til at opkræve en underdækning fra den foregående periode.

 

Nogle værker oplever en meget kraftig stigning, hvis et helt års underbetaling finder sted i efterfølgende varmeår. Andre værker kan få en – typisk mindre – prisforhøjelse som følge af, at prisen i samme og ikke efterfølgende varmeår justeres op i takt med den dyrere naturgas.

 

Værum-Ørum Kraftvarmeværk og Gassum/Hvidsten Kraftvarmeværk havde den højeste og 3. højeste varmepris af alle barmarksværker den 20. maj i år. Det skyldes angiveligt at værkerne valgte ”at tage skraldet tidligere”, hvorfor varmepriserne i 2008-09 angiveligt ikke har givet anledning til særlig utilfredshed (se nedenstående presseudklip fra Randers Amtsavis). I det nye varmeår (opgjort per 21. august i år) har Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk og Mellerup Kraftvarme den højeste og 4. højeste varmepris.

 

 

 

 


Ovenstående værker er blot eksempler, flere end de nævnte værker har typisk høje varmepriser som følge af underdækning.

 

Nogle værker har tendens til at opkræve underdækning mere hyppigt end andre værker. Disse ’risikoværker’ har ofte højere varmepriser end de fleste barmarksværker – typisk omkring oliereferencen. Disse værker har højere varmetab i ledningerne end budgetteret, typisk som følge af, at der er færre kunder end forudsat eller at de tilsluttede husstande har lavere forbrug end forudsat. De tilkoblede forbrugere har typisk betalt et meget lille indskud ved værkets start. Projekterne er ofte vedtaget på basis af mangelfulde budgetter, og varmen er til tider solgt til under fremstillingspris. Nogle af disse værker har en gennemsnitlig varmepris omkring oliereferencen – i nogle år vil fjernvarmeprisen ofte være højere, hvis forbrugerprisen i det eller de foregående år har været for lav til at dække de faktiske omkostninger

 

Nogle af disse barmarksværker rettede efter 2. hjælpepakke henvendelse til Det Energipolitiske Udvalg om yderligere støtte. Fem af de i alt 14 værker med høje varmepriser i mindst ét af de to seneste varmeår tilhører denne gruppe (Hvam-Gl. Hvam Kraftvarmeværk, Vindblæs Kraftvarme, Rostrup Kraftvarmeværk, Mellerup Kraftvarme og Hvalpsund Kraftvarmeværk). Et statsautoriseret revisionsfirma analyserede i den anledning værkernes økonomi. Det blev i anden sammenhæng også gjort for Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker.

 

Hvalpsund Kraftvarmeværk havde den næsthøjeste varmepris den 20. maj i år, dvs. varmeforbrugerne betalte 11 pct. mere for varmen end tilsvarende oliefyrskunder. Værket har modtaget i alt 3,813 mio. kr. i direkte tilskud. Det statsautoriserede revisionsfirma har konkluderet følgende om Hvalpsund Kraftvarmeværks økonomi:

 

 

Hvam – Gl. Hvam Kraftvarmeværk havde den 6. højeste varmepris af barmarksværkerne, dvs. varmeforbrugerne betalte den 20. maj i år 2 pct. mere for varmen, end hvis de havde oliefyr. Værket har modtaget i alt 1,695 mio. kr. i direkte tilskud. Det statsautoriserede revisionsfirma har konkluderet følgende om Hvam – Gl. Hvam Kraftvarmeværks økonomi:

 

 

Vindblæs Kraftvarmeværk havde den 5. højeste varmepris af barmarksværkerne (den 20. maj i år). En typisk parcelhusejer betalte således 7 pct. mere for varmen end en oliefyrskunde med samme energiforbrug. Værket har modtaget i alt 6,936 mio. kr. i direkte tilskud. Det statsautoriserede revisionsfirma har konkluderet følgende om Vindblæs Kraftvarmeværks økonomi:

 

 

Hyllinge-Menstrup Kraftvarmeværker havde den 4. højeste varmepris af barmarksværkerne (den 20. maj i år). Da betalte en typisk parcelhusejer 7 pct. mere for varmen end en oliefyrskunde med samme energiforbrug. Værket har modtaget i alt 17,601 mio. kr. i direkte tilskud. Det statsautoriserede revisionsfirma har konkluderet følgende om Vindblæs Kraftvarmeværks økonomi:

 

 

Mellerup Kraftvarme havde den 4. højeste varmepris af barmarksværkerne den 21. august i år, dvs. varmeforbrugerne betalte 13 pct. mere for varmen, end hvis de havde oliefyr. Værket har modtaget i alt 7,264 mio. kr. i direkte tilskud. Det statsautoriserede revisionsfirma har konkluderet følgende om Rostrup Kraftvarmeværks økonomi:

 

 

Rostrup Kraftvarmeværk havde den 5. højeste varmepris af barmarksværkerne den 21. august i år, dvs. varmeforbrugerne betalte 7 pct. mere for varmen, end hvis de havde oliefyr. Værket har modtaget i alt 3,689 mio. kr. i direkte tilskud. Det statsautoriserede revisionsfirma har konkluderet følgende om Rostrup Kraftvarmeværks økonomi:

 

 

De seks barmarksværker har således nogle særlige årsager til deres relativt høje varmepriser. De har modtaget i alt over 40 mio. kr. i direkte tilskud, som har opvejet en stor del af de særligt tyngende omstændigheder, som er beskrevet ovenfor. Hvis varmeprisen fastsættes for lavt, giver det hyppigt anledning til efterfølgende varmepriser over oliereferencen. Der er dog sjældent tale om meget høje varmepriser i forhold til oliefyrskunden.

 

Ti af de 14 værker søgte om støtte ved 3. hjælpepakke. Det skal bemærkes, at værkerne med de to højeste varmepriser per 21. august valgte ikke at søge om støtte ved 3. hjælpepakke (Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk og Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk).

 

6 værker fik afslag om støtte, da deres varmepris ikke var tilstrækkelig høj – det skal bemærkes, at varmepriserne blev gjort sammenlignelige og beregnet ud fra de faktiske omkostninger. Hvis et værk havde udmeldt en meget høj varmepris, blev det ikke automatisk tilskudsberettiget – kun hvis varmeprisen afspejlede de faktiske omkostninger. Barmarksværkerne i Hyllinge-Menstrup, Ravnkilde, Mellerup og Vindblæs var de eneste støtteberettigede.

 

Det skal bemærkes, at flere af de 14 barmarksværker nu er i gang med tiltag, som kan forbedre deres varmepriser betydeligt. Det gælder også de fire værker, som modtog støtte ved 3. hjælpepakke. Der gennemføres f.eks. fusionering med større energiselskaber, indførelse af mere rationel drift – herunder udnyttelse af varmen i røggassen, tilslutningspligt og lignende.

Bilag 3.

Eksempel på økonomiske fordele ved biogas og generel driftsoptimering

 

 

Bilag 4.

Eksempel på økonomiske fordele ved samarbejde om elproduktion

 

 

Bilag 5.

Eksempel på lavere varmepris ved fusionering.

 

 


Â