Udkast af 1. juli 2008-

 

Forslag

 

til

Lov om fremme af vedvarende energi

 

Kapitel 1

Formål, anvendelsesområde og definitioner

§ 1. Lovens formÃ¥l er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima-, miljømæssige- og samfundsøkonomiske hensyn med henblik pÃ¥ at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO₂ og andre drivhusgasser. 

Stk. 2. Loven skal inden for det i stk. 1 nævnte formÃ¥l særligt medvirke til at sikre opfyldelse af nationale og internationale mÃ¥lsætninger om at forøge andelen af energi, som produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder. 

Stk. 3. I år 2010 og 2011 skal kommunerne under ét udarbejde og vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene.

§ 2. Loven finder inden for det i § 1 nævnte formÃ¥l særligt anvendelse pÃ¥ foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller, adgang til at udnytte energi fra vand og vind pÃ¥ havet, tilslutning af vindmøller, regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller, pristillæg til vindmøller og andre elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder.

Stk. 2. Ved vedvarende energikilder forstås: vindkraft, vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi samt geotermisk varme m.v.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke energiformer, som må betegnes som vedvarende energikilder.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser.

Stk. 5. Andre forhold vedrørende elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder omfattes af lov om elforsyning.

§ 3. Loven gælder pÃ¥ land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone.

§ 4. I denne lov forstÃ¥s ved følgende:

1)   Biomasse: Materiale, som defineres som biomasseaffald i medfør af § 44, stk. 1, eller § 45, stk. 2, i lov om miljøbeskyttelse.

2)   Elværksfinansieret anlæg: VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget som følge af pålæg efter § 13 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima- og energiministeren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald.

3)   Nettilslutningstidspunkt: Det tidspunkt, hvor et VE-elproduktionsanlæg første gang leverer elektricitet til det kollektive elforsyningsnet.

4)   Produktion i fuldlasttime: Elproduktion svarende til produktionen i en time med vindmøllens installerede effekt.

5)   VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder.

Stk. 2. Loven anvender herudover samme definitioner som nævnt i § 5 i lov om elforsyning. 

 

Kapitel 2

Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller

 

Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

 

§ 5. Der kan stilles garanti til lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper for lÃ¥n, som optages til finansiering af forundersøgelser, herunder til undersøgelse af placeringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til berørte myndigheder, med henblik pÃ¥ at opstille en eller flere vindmøller, dog ikke vindmøller omfattet af § 41 eller havvindmøller, der etableres efter statsligt udbud, jf. § 23.

Stk. 2. Ydelse af garanti er betinget af, at nedenstående krav er opfyldt på ansøgningstidspunktet og det tidspunkt, hvor garantien stilles:

1) vindmøllelavet eller initiativgruppen har mindst 10 deltagere,

2) flertallet af vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere har ifølge folkeregisteret fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllen eller vindmøllerne planlægges opstillet,

3) deltagerne nævnt i nr. 2 har bestemmende indflydelse i lavet eller i initiativgruppen, og

4) lavets eller initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som realistisk.

Stk. 3. Garantien omfatter hovedstolen af lån optaget på markedsbestemte vilkår til formål som nævnt i stk. 1. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog senest 3 måneder efter, at vingerne er opsat på vindmøllen.

Stk. 4. Hvis et vindmølleprojekt ikke gennemføres, kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre vindmølleprojektet helt eller delvist overdrages til andre.

Stk. 5. Inden for en ramme på 10 mio. kr. træffer Energinet.dk afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgruppen. Der ydes garanti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt ydes garanti på kr. 500.000 pr. projekt.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om garantiens form, betingelser for ydelse af garanti og om tilbagebetaling af udløste garantier. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at der ydes garanti med standardiserede eller maksimale beløb, og at der ydes garanti for forskellige stadier af en forundersøgelse.

 

Køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller

 

§ 6. Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 meters højde på land eller havvindmøller etableret uden for udbud, jf. § 23, stk. 3, skal, inden opstillingen påbegyndes, udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de naboer, som efter § 10 er berettiget til at afgive købstilbud.

Stk. 2. Udbudspligten efter stk. 1 gælder ikke for vindmøller omfattet af § 41 og for vindmøller, der opføres af et lav eller en initiativgruppe, som opfylder betingelserne i § 5, stk. 2, nr. 1-3.

Stk. 3. Vindmøller, der er omfattet af udbudspligten efter stk. 1, skal drives i en selvstændig juridisk enhed, der er organiseret således, at den, der erhverver ejerandele udbudt efter stk. 1, alene hæfter med sit indskud.

 

§ 7. Opstilleren udarbejder et prospekt i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om værdipapirhandel m.v. Ved udbud, der ikke er omfattet af prospektpligten i lov om værdipapirhandel m.v., godkender en statsautoriseret revisor prospektet.

Stk. 2. Prospektet skal indeholde oplysninger om antal og pris på de ejerandele, der skal udbydes, og om frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.

Stk. 3. Ejerandelene udbydes til en pris af 5000 kr. pr. stk., jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan tillade, at ejerandele udbydes til en anden pris end den i stk. 3 angivne.

 

§ 8. En statsautoriseret revisor skal, inden prospektet sendes i udbud, godkende, at organisering og hæftelse er i overensstemmelse med § 6, stk. 3, og at prisen på ejerandelene er fastsat, som angivet i § 7, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om kravene til prospekter efter § 7, stk. 1, og den fremgangsmåde, som skal benyttes ved udbuddet, herunder om offentliggørelse heraf og om frister for afgivelse af bud m.v.

 

§ 9. Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, imødekommes først alle, der har afgivet bud pÃ¥ mindst en ejerandel, med en ejerandel. Herefter imødekommes alle, der har afgivet bud pÃ¥ mindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud pÃ¥ et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip, fordeles efter lodtrækning, som foretages af Energinet.dk.

Stk. 2. Opstilleren kan frit råde over ejerandele, som ikke afsættes gennem budrunden.

 

§ 10.  Berettigede til at afgive købstilbud er enhver person over 18 år, som ifølge folkeregisteret har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet på tidspunktet for afholdelse af udbuddet. Opstilles flere møller i en gruppe, beregnes afstanden fra den tætteste mølle.

 

§ 11. Der må ikke være forskel på den tilknyttede stemmeret og adgangen til at modtage udbytte på andele udbudt efter § 6 og andre andele.

Stk. 2. Andele udbudt efter § 6 kan ikke tvangsindløses.

 

Erstatning til naboer for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller

 

§ 12. Den, der ved opstilling af vindmøller forÃ¥rsager et værditab pÃ¥ fast ejendom, skal erstatte dette, jf. dog stk. 2 og 3. Har skadelidte medvirket til skaden, kan erstatningen nedsættes eller bortfalde.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for vindmøller under 25 meters højde og for havvindmøller, der etableres efter statsligt udbud, jf. § 23.

Stk. 3. Erstatning efter stk. 1 bortfalder, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af ejendommens værdi.

Stk. 4. Erstatning kan kræves betalt fra det tidligste af følgende tidspunkter:

1) Når vindmøllen tilsluttes det kollektive elforsyningsnet eller

2) 3 måneder efter opsætning af vinger på møllen.

 

§ 13. Klima- og energiministeren beskikker en eller flere taksatorer, som på baggrund af en individuel vurdering af værditabet på en fast ejendom fastsætter erstatningens størrelse, medmindre parterne kan opnå enighed herom, jf. § 15.

Stk. 2. Lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven gælder for taksators virksomhed efter denne lov.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om taksators opgaver og sagsbehandling, om honoreringen og sekretariatsbetjeningen heraf. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om samarbejde mellem taksatorerne.

 

§ 14. Energinet.dk yder efter klima- og energiministerens nærmere bestemmelse bistand til taksator.

Stk. 2. Energinet.dk giver vindmølleinvestor, naboer og andre råd og vejledning om erstatningsordningen, herunder om opgørelse og fremgangsmåde for fastlæggelse af eventuel erstatning, jf. §§ 15 og 16.

 

§ 15. Den, der ønsker at opstille en vindmølle, skal, inden opstillingen påbegyndes, udarbejde en opgørelse, der angiver størrelsen af det værditab, som opstillingen må antages at ville påføre hver af de omkringliggende faste ejendomme.

Stk. 2. På baggrund af opgørelsen orienterer opstilleren de ejere, hvis ejendom må antages at blive udsat for værditab om opstillingen. Forventes et værditab, fremsætter opstilleren endvidere et tilbud om erstatning.

Stk. 3. Indgår opstilleren og ejeren aftale om erstatningens størrelse, kan spørgsmål herom ikke indbringes for taksator.

Stk. 4. Kan parterne ikke opnå enighed om erstatningsspørgsmålet, kan enhver af parterne indbringe erstatningsspørgsmålet for taksator. Anmodning herom skal fremsættes over for Energinet.dk inden 8 uger fra modtagelsen af tilbuddet om erstatning efter stk. 2.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om de principper, der skal anvendes ved udarbejdelse af opgørelsen nævnt i stk. 1, om oplysninger og materiale, herunder visualiseringer og synlighedsanalyser, som skal forelægges de berørte ejere ved orienteringen nævnt i stk. 2 og om offentliggørelse heraf. Det kan fastsættes, at Energinet.dk varetager opgaver i forbindelse med administration af reglerne.

 

§ 16. Ejere, som ikke har fået tilbudt værditabserstatninger efter § 15, stk. 2, kan kræve, at taksator tager stilling til, om de har krav på erstatning.

Stk. 2. Anmodning herom skal fremsættes senest 3 måneder efter møllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet.

Stk. 3. For indbringelse af erstatningsspørgsmålet betales et gebyr på 5000 kr. pr. ejendom, som tilbagebetales, såfremt taksator træffer afgørelse om tilkendelse af erstatning.

 

§ 17. Udgifter til taksators sagsbehandling efter §§ 15 og 16 betales af opstilleren, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Træffer taksator afgørelse om, at der ikke skal betales erstatning i en sag indbragt efter § 16, stk. 1, dækkes eventuelle omkostninger ud over 5000 kr. af Energinet.dk.

 

§ 18. Taksators afgørelse kan ikke indbringes for en administrativ myndighed.

Stk. 2. Taksators afgørelse kan af ejeren eller af opstilleren indbringes for domstolene som et søgsmål mellem disse. Har opstilleren udbetalt erstatning i overensstemmelse med taksators afgørelse, skal dette dog ske inden 3 måneder fra betalingstidspunktet.

Stk. 3. Erstatningsspørgsmålet kan ikke indbringes for domstolene, før taksators afgørelse foreligger.

Grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier  

§ 19. Der etableres en grøn ordning med henblik pÃ¥ at yde kompensation for forringelse af lokale landskabelige og rekreative værdier som følge af, at der opstilles vindmøller pÃ¥ land, hvortil der ydes et pristillæg pÃ¥ 0,4 øre pr. kWh for elproduktionen i de første 22.000 fuldlasttimer, jf. § 36, stk. 3.

Stk. 2. Vindmølleejere, som modtager det i stk. 1 nævnte pristillæg, skal betale bidrag til den grønne ordning svarende til værdien af dette pristillæg som opgjort i stk. 3.

Stk. 3. Vindmølleejerens bidrag til den grønne ordning beregnes som den samlede sum af udbetalte og tilgodehavende pristillæg som nævnt i stk. 1 med fradrag af en beregnet forrentning af den del af summen, som endnu ikke er udbetalt til vindmølleejeren på tidspunktet for indbetalingen af bidraget. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indbetalingsåret.

Stk. 4. Vindmølleejeren indbetaler bidraget til den grønne ordning til Energinet.dk senest på tidspunktet for nettilslutningen af vindmøllen.

Stk. 5. Energinet.dk opretter for hver kommune en pulje for indbetalinger af bidrag for vindmøller som nævnt i stk. 1 inden for kommunen.

§ 20. Såfremt en kommunalbestyrelse under behandlingen i medfør af lov om planlægning af opstillingen af en eller flere vindmøller som nævnt i § 19, stk. 1, vurderer, at opstillingen vil medføre en forringelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen, kan kommunalbestyrelsen anmode Energinet.dk om tilsagn om støtte fra den grønne ordning til hel eller delvis dækning af kommunens omkostninger til kompenserende foranstaltninger. Anmodningen om støtte ledsages af projekt og budget for støtteberettigede aktiviteter. Der kan søges støtte til arealerhvervelser, anlægsarbejder og andre lignende aktiviteter med henblik på etableringen af kompenserende foranstaltninger.

Stk. 2. På grundlag af anmodningen træffer Energinet.dk afgørelse om meddelelse af tilsagn om støtte. Tilsagn ledsages af fornødne vilkår, herunder at udbetaling af støtte ikke kan overstige indbetalte bidrag i puljen for pågældende kommune, jf. § 19, stk. 5, på tidspunktet for udbetalingen.

Stk. 3. Afgørelse efter stk. 2 træffes efter indstilling fra et rådgivende udvalg nedsat af klima- og energiministeren. Medlemmerne af udvalget skal repræsentere sagkundskab om landskabelige og rekreative forhold og om tekniske og økonomiske forhold i projekter, hvortil der kan ydes støtte.

§ 21. Energinet.dk’s afgørelser efter § 20, stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om,

1)   beregning af bidrag som nævnt i § 19, stk. 3,

2)   hvilke kategorier af kompenserende foranstaltninger der kan støttes af den grønne ordning,

3)   udarbejdelse af anmodninger og projekter som nævnt i § 20, stk. 1, samt

4)   betingelser for udbetaling af støtte, herunder dokumentation af at betingelserne er opfyldt.

 

Kapitel 3

Adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet

 

§ 22. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima- og energiministeren.

Stk. 2. Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning.

Stk. 3. Tilladelse til forundersøgelse gives til områder, hvor klima- og energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet område og tidsrum.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 24, stk. 4, samt om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lignende.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2-4.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 4.

 

§ 23. Ved udbud gives tilladelsen efter § 22 til den, som vinder udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive særlige forhold eller vilkÃ¥r, der lægges vægt pÃ¥ ved stillingtagen til de indkomne bud.

Stk. 2. Vilkår efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller fra aftalte betingelser, herunder tidsfrister.

Stk. 3. Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til forundersøgelser efter § 22 til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne, jf. dog § 22, stk. 3. Søger flere tilladelse for samme område, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 2.

 

§ 24. NÃ¥r forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapport til klima- og energiministeren, som tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelserne i stk. 2-4.

Stk. 2. Inden 3 måneder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg på lokaliteten. Med klima- og energiministerens tilladelse kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden for samme frist overdrages til en anden.

Stk. 3. Modtager klima- og energiministeren et tilsagn, som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 25. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet.

Stk. 4. Modtager klima- og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2 eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rådighed for andre.

 

§ 25. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg pÃ¥ søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestÃ¥ende anlæg kan kun foretages efter forudgÃ¥ende tilladelse fra klima- og energiministeren.

Stk. 2. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 24, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkår, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse.

Stk. 4. Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast forankret på samme sted på søterritoriet m.v., anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sådanne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt.

§ 26. Tilladelse til etablering af anlæg efter § 25, som mÃ¥ antages at pÃ¥virke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Klima- og energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 25 omfattet anlægs miljømæssige påvirkninger under og efter etablering. Klima- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 25  omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med

1) de i stk. 1 nævnte vurderinger,

2) den i stk. 2 nævnte afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og

3) ansøgninger om tilladelse efter § 25.

Stk. 5. Omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 25.

Stk. 6. Klima- og energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige projekter, dækkes som angivet i § 8, stk. 3, nr. 3, i lov om elforsyning.

 

§ 27. Med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ skade pÃ¥ udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥ders integritet skal anlægsprojekter efter § 25, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan pÃ¥virke sÃ¥danne omrÃ¥der væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne.

Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og sÃ¥fremt

1) sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet, eller

2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.

Stk. 3. NÃ¥r tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sÃ¥danne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.

Stk. 4. SÃ¥fremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 25 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, sÃ¥fremt

1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger på miljøet eller

2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.

Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b i lov om elforsyning og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b i lov om elforsyning opstille vilkÃ¥r, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesomrÃ¥derne.

§ 28. Klima- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkÃ¥r eller meddelelse af pÃ¥bud eller forbud, for at undgÃ¥ forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der samt forstyrrelser af de arter, som omrÃ¥derne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for mÃ¥lsætningerne i RÃ¥dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).

 

§ 29. Anlæg nævnt i § 25, stk. 1, mÃ¥ først tages i drift med henblik pÃ¥ udnyttelse af energi, nÃ¥r tilladelse hertil er givet af klima- og energiministeren. Tilladelsen gives for 25 Ã¥r og kan efter ansøgning forlænges.

Stk. 2. Tilladelse kan gives, når ansøgeren dokumenterer, at vilkår stillet efter §§ 22-28 og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt.

Stk. 3. Der kan i tilladelsen stilles vilkår, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkår stillet i tilladelser efter §§ 22-28, om tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkår og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold.

Stk. 4. Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 22-25 og § 29 kan med klima- og energiministerens tilladelse overdrages til andre.

 

Kapitel 4

 

Tilslutning af og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller m.v.

§ 30. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om,

1) hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre,

2) vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor,

3) hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og

4) hvorledes omkostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 2-5, i lov om elforsyning.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning.

§ 31. Hvis elproducenten ikke etablerer en havvindmøllepark, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkÃ¥r i et udbud efter § 23, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for Energinet.dk’s deraf følgende tab.

Stk. 2. Hvis Energinet.dk ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken ifølge vilkår i udbuddet, ifalder virksomheden objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab.

Stk. 3. Ydelse af erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med de betingelser og rammer, som er nævnt i udbudsvilkårene. Uenighed om adgangen til erstatning efter stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen afgøres af domstolene.

Stk. 4. Hvis staten ved dom bliver pålagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pålagte erstatningssum af Energinet.dk.

Stk. 5. Nedennævnte indtægter og omkostninger indgår i Energinet.dk’s prisfastsættelse efter § 71 i lov om elforsyning, jf. i øvrigt § 32, stk. 4:

1) Erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter stk. 1.

2) Erstatningsbeløb, som Energinet.dk betaler efter stk. 2 og 4.

3) Nødvendige omkostninger for at opfylde udbudsvilkår om nettilslutning af havvindmølleparken i tilfælde, hvor havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor omkostningerne ifølge udbudsvilkårene ikke bliver dækket af elproducenten.

§ 32. Hvis en transmissionsvirksomhed ifølge bevilling efter § 19 i lov om elforsyning er forpligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark, skal transmissionsvirksomheden i fornødent omfang medvirke til Energinet.dk’s opfyldelse af pÃ¥læg til denne virksomhed om etablering af ilandføringsanlægget, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk. Med et ilandføringsanlæg forstÃ¥s en transmissionsforbindelse fra en havvindmøllepark til et aftalt tilslutningspunkt i transmissionsnettet.

Stk. 2. Energinet.dk er ansvarlig over for elproducenten for udførelsen af ilandsføringsanlægget.

Stk. 3. Energinet.dk og transmissionsvirksomheden fastsætter ved forhandling omfanget af aktiviteter, som påhviler transmissionsvirksomheden. Hvis ilandføringen ikke gennemføres og idriftsættes, afholdes transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved aktiviteter, som er udført med henblik på at opfylde udbudsvilkårene, af Energinet.dk efter regning.

Stk. 4. Energinet.dk’s afholdte omkostninger som nævnt i stk. 3 indgår i et eventuelt erstatningskrav mod elproducenten efter § 31, stk. 1, inden for rammerne af udbudsvilkårene og medgår i øvrigt i Energinet.dk’s opkrævning af beløb som nævnt i § 31, stk. 5, nr. 3.

Stk. 5. Uenighed om adgangen til dækning af omkostninger som nævnt i stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse afgøres af domstolene.

 

Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller

 

§ 33. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, service og vedligeholdelse samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra klima- og energiministeren har pligt til at standse vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført service og vedligeholdelse, samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler, som nævnt i stk. 1 og 2.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostninger ved behandling af ansøgning om certificering og godkendelse.

 

Kapitel 5

 

Regulering af elproduktion for udbudte havvindmøller

§ 34. Denne bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 23.

Stk. 2. Elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til Energinet.dk.

Stk. 3. Energinet.dk kan påbyde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt på grund af

1) fejl eller vedligeholdelsesarbejder på transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller

2) kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved nedregulering.

Stk. 4. Påbud efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked.

Stk. 5. Hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det anmeldte med senere påbudte nedreguleringer, kan Energinet.dk kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten samlet set påfører systemet.

Stk. 6. Energinet.dk kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3.

Stk. 7. Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Energinet.dk skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan give pålæg om ændring af forskrifterne.

§ 35. Energinet.dk yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 34, som foretages i 25 Ã¥r fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi pÃ¥ søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 22.

Stk. 2. Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved

1) en pris svarende til den i § 37, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og

2) en pris svarende til den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 37, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter § 53, stk. 2.

Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure.

Stk. 4. Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene.

Stk. 5. Energinet.dk udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik på at dække elproducentens tab. Bestemmelserne i § 34, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for de i 1. pkt. nævnte forskrifter.

 

Kapitel 6

 

Pristillæg m.v.

Pristillæg m.v. til vindmøller

 

§ 36. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41  og havvindmøller som nævnt i § 37.

Stk. 2. Der ydes et pristillæg til vindmøller som nævnt i stk. 1, som udgør 25 øre pr. kWh for

en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning.

Stk. 3. Der ydes endvidere et pristillæg på 0,4 øre pr. kWh i de første 22.000 fuldlasttimer til elektricitet fra en vindmølle på land omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Der ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1.

§ 37. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret på havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 23.

Stk. 2. Pristillæg som nævnt i stk. 1 ydes således:

1)   Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh.

2)   Til elektricitet produceret på havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.

Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif.

Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes for en elproduktion på 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkårene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 år fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning.

Stk. 5. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 35  for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.

§ 38. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 39-41. Der ydes ikke pristillæg efter denne bestemmelse til elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest den 31. december 1999.

Stk. 2. Til elektricitet fra en vindmølle omfattet af stk. 1 ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Stk. 3. Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005 fastsættes således, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 2 eller 3, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh.

Stk. 4. Endvidere ydes en godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller.

§ 39. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstÃ¥ende betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41 og elværksfinansierede vindmøller.

Stk. 2. Hvis vindmøllen opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg.

Stk. 3. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer:

1) For vindmøller med en installeret effekt på 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer.

2) For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer.

3) For vindmøller med en installeret effekt på 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer.

Stk. 4. Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 år fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 år fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh.

Stk. 5. Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 år fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.

Stk. 6. Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen på en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh:

1) For en vindmølle på land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer.

2) For en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedområde for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 år fra vindmøllens nettilslutning.

Stk. 7. For elproduktion som nævnt i stk. 6 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende som nævnt i stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller på søterritoriet m.v. som nævnt i stk. 6, nr. 2.

§ 40. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra vindmøller pÃ¥ søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov.

Stk. 2. For elektricitet produceret på en vindmølle på land ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 år fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet.

Stk. 3. For elektricitet produceret på en vindmølle på søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg på op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til en produktion ved 42.000 fuldlasttimer.

Stk. 4. Til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

§ 41. Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt pÃ¥ 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset tilslutningstidspunktet og fastsættes sÃ¥ledes, at tillægget og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh.

Ekstra pristillæg ved skrotningsbeviser

§ 42. Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret pÃ¥ en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller.

Stk. 2. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004 på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset.

Stk. 3. Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 39, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene således, at disse og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh.

Stk. 4. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret på en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2010 på betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt på 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2010. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 41. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller på 175 MW.

Stk. 5. Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, på følgende måde:

1)   For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes således, at tillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 38, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh.

2)   For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt.

Stk. 6. Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 til og med den 31. december 2010, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen. Pristillægget fastsættes således, at pristillægget og summen af den efter § 51, stk. 2, nr. 2, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter Energinet.dk herom senest ved nettilslutningen.

Stk. 7. En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke på ny tilsluttes til elforsyningsnettet eller til en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet.

Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af den i stk. 4 nævnte pulje.

§ 43. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg efter §§ 36-42.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter §§ 36-42, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om,

1)   at godtgørelse på 2,3 øre pr. kWh efter § 36, stk. 4, eller § 38, stk. 4, skal nedsættes eller bortfalde, og

2)   at pristillæg efter § 40 eller § 41 skal bortfalde.

 

Pristillæg m.v. til andre VE-elproduktionsanlæg

§ 44. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved biogas som energikilde.

Stk. 2. For elektricitet fremstillet på anlæg, som alene anvender biogas, ydes der et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 74,5 øre pr. kWh.

Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af biogas sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg på 40,5 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved biogas.

Stk. 4. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2009 på grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregående kalenderår i forhold til 2007.

 

[§ 44 a. For elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse ydes der et pristillæg på xx øre pr. kWh.]

 

§ 45. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved anvendelse af biomasse bortset fra elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 46.

Stk. 2. For elektricitet som nævnt i stk. 1 ydes der et pristillæg på 15 øre pr. kWh, uanset om elektriciteten fremstilles på anlæg, som alene anvender biomasse, eller på anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler.

 

§ 46. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som fremstilles ved afbrænding af biomasse pÃ¥ elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, og som har været omfattet af § 57 a i lov om elforsyning, som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004.

Stk. 2. Der ydes støtte til elektricitet som nævnt i stk. 1 i 10 år fra idriftsætningen af det pågældende anlæg, dog mindst i 10 år fra den 1. august 2001. Støtten ydes på følgende måde:

1)   Der ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh.

2)   Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg på op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt på de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen i alt maksimalt udgøre 45 mio. kr. om året.

3)   Der ydes tillige et pristillæg på 10 øre pr. kWh.

Stk. 3. Efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der pristillæg efter § 45.

 

 

§ 47. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ anlæg, hvor der alene anvendes

1)   solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller

2)   andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 44-46.

Stk. 2. For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 3. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 22. april 2004 eller senere, ydes der pristillæg på følgende måde:

1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 år efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, når elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.

 

§ 48. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ anlæg, hvor følgende vedvarende energikilder anvendes sammen med andre energikilder:

1)   Solenergi, bølgekraft eller vandkraft.

2)   Andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 44-46.

Stk. 2. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt senest den 21. april 2004, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder, som udgør 26 øre pr. kWh i 20 år, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.

Stk. 3. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er påbegyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder på følgende måde:

1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af biogas eller andre energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens nærmere bestemmelse et pristillæg, som udgør 26 øre pr. kWh i 10 år og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 år.

2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes et pristillæg på 10 øre pr. kWh i 20 år fra nettilslutningstidspunktet.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til VE-andelen af elproduktionen på et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende energikilder er påbegyndt senest den 21. april 2004, når VE-andelen efter denne dato forøges væsentligt på grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.

 

Pulje til små VE-teknologier

 

§ 49. Energinet.dk yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduktionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet.

Stk. 2. Tilskud ydes af en pulje, som Energinet.dk etablerer og administrerer. Tilskudspuljen udgør 25 mio. kr. årligt i 4 år.

Stk. 3. Der ydes tilskud med henblik på at fremme markedsintroduktionen af anlæg som nævnt i stk. 1, herunder tilskud til pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er betinget af, at anlægget er nettilsluttet.

Stk. 4. Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periode eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg o.l. Tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pålægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 2, i lov om elforsyning. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tildeling af midler, herunder om tilskudsstørrelser, og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.

 

§ 50. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg efter §§ 44-49.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 44-48 skal nedsættes eller bortfalde, samt fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan få pristillæg efter § 47, stk. 3, nr. 1, eller § 48, stk. 3, nr. 1.

Stk. 3. Der ydes ikke pristillæg efter §§ 45-48  for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald.

Stk. 4. Der kan tillige ydes pristillæg efter §§ 58 og 58 a i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 44, stk. 3, og §§ 45 og 48. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b i lov om elforsyning for elektricitet fremstillet på anlæg som nævnt i § 45.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter §§ 44-49. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler.

Stk. 6. Vandkraft i §§ 47 og 48 omfatter alene vandkraftanlæg under 10 MW. Klima- og energiministeren kan ændre kapacitetsgrænsen i 1. pkt.

 

Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af VE-elproduktion m.v.

§ 51. Netvirksomhederne indberetter pÃ¥ timebasis til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i §§ 36-50. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret på de i stk. 1 nævnte anlæg som følger:

1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 37 og 39-41, § 44, stk. 2, og  §§ 46 og 47 fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

2) Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller som nævnt i § 38 bortset fra de i nr. 4 nævnte fastsættes på månedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pågældende område ved spotprisen, jf. stk. 3.

3) Markedsprisen for elektricitet produceret på vindmøller som nævnt i § 38, som er beliggende på søterritoriet m.v., jf. § 25, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes på årsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3.

Stk. 3. Med spotpris for elektricitet menes den af den nordiske elbørs, Nordpool, angivne timepris pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område.

Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 39 og 41, og § 47, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.

Stk. 5. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 37, 40 og 46 overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner Energinet.dk et negativt pristillæg. Det negative pristillæg for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i §§ 40 og 46 kan ikke overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste år inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes i udbetalinger af pristillæg.

§ 52. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra vindmøller omfattet af §§ 39 eller 41 og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44, stk. 2, og § 47 pÃ¥ Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., i lov om elforsyning nævnte balanceringsydelse for elektriciteten.

Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.

Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.

Stk. 4. Energinet.dk skal varetage balanceringen af elproduktion på en vindmølle som nævnt i § 38, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og sælge elektriciteten på Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som Energinet.dk afholder i forbindelse hermed.

Stk. 5. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 og 4 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk’s øvrige opgaver.

Stk. 6. Energinet.dk fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.

Fravalg af pristillæg

§ 53. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 36-50 og § 52, stk. 1. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.

Stk. 2. Pristillæg efter § 37  kan ikke genoptages efter fravalget.

Udbetaling af pristillæg m.v.

§ 54. (Ny) Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter § 36  kan, for vindmøller der nettilsluttes efter den 1. januar 2009, kun finde sted, sÃ¥fremt opstilleren

1)   inden opstillingen har udbudt ejerandele i vindmøllen i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 6-11,

2)   inden opstillingen har udarbejdet opgørelse, orienteret naboer og fremsat tilbud om erstatning som nævnt i § 15, stk. 1 og 2, og

3)   har indbetalt bidrag til grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier i overensstemmelse med § 19, stk. 4.

Stk. 2. Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 for at modtage pristillæg og andre ydelser, er opfyldt. Energinet.dk kan beslutte, at mindre væsentlige overtrædelser af reglerne ikke skal indebære bortfald af retten til at modtage pristillæg og andre ydelser.

 

§ 55. Udbetaling af pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller anden ydelse eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.

Stk. 2. Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af pristillæg og andre ydelser.

§ 56. Energinet.dk udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg og andre ydelser efter bestemmelserne i §§ 36-50 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller anden ydelse.

Stk. 2. Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg eller andre ydelser som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til Energinet.dk.

Stk. 3. Energinet.dk kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og andre ydelser og beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg og andre ydelser til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.

Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3.

 

Kapitel 7

 

Administrative bestemmelser m.v.

 

§ 57. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 30, 33, 36-53, 55 og 56 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, samt regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.

Stk. 2. Afgørelser, som er truffet i medfør af stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter regler fastsat af ministeren.

 

§ 58. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved

1) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 22, stk. 1, § 25, stk. 1 og § 29, stk. 1.

2) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser.                

§ 59. Klima- og energiministeren, Energitilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en klage eller i forbindelse med udøvelsen af tilsyn hos Energinet.dk, andre elproduktionsvirksomheder samt disses koncernforbundne virksomheder og berørte forbrugere indhente oplysninger, som er nødvendige til varetagelsen af deres opgaver.

 

Kapitel 8

 

Energitilsynet

§ 60. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at tilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til ministeren.

§ 51. Energitilsynet kan behandle og afgøre sager pÃ¥ eget initiativ eller pÃ¥ grundlag af en anmeldelse eller en klage.

§ 62. Energitilsynet kan uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven

1) på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger, andre forretningspapirer og elektronisk lagrede data, og

2) få adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler.

Stk. 2. Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.

§ 63. Energitilsynet gør klima- og energiministeren opmærksom pÃ¥ forhold, som tilsynet mener kan have betydning for løsningen af opgaverne efter denne lov.

§ 64. Udgifterne til varetagelsen af Energitilsynets opgaver efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven betales af de virksomheder, som tilsynet fører tilsyn med, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling efter stk. 1, herunder at der skal betales et gebyr for indbringelse af klage for Energitilsynet.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om frister for klage til Energitilsynet.

 

Kapitel 9

 

PÃ¥bud og sanktionsbestemmelser

§ 65. Klima- og energiministeren og Energitilsynet kan pÃ¥byde, at forhold, der strider mod loven mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

§ 66. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) etablerer og driver anlæg efter §§ 22, 24, 25 og 29 uden tilladelse,

2) tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter de i nr. 1 nævnte bestemmelser,

3) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,

4) undlader at afgive oplysninger som omhandlet i § 59,

5) meddeler klima- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger.

§ 67. I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne eller vilkÃ¥r og pÃ¥bud udstedt i henhold til reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

 

Kapitel 10

 

Klager, Energiklagenævn m.m.

§ 68. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren eller af Energitilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 2. Tilsvarende gælder for Energinet.dk’s afgørelser i henhold til §§ 5, 15 og 54 og regler udstedt i medfør heraf samt for afgørelser truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder, som i medfør af regler fastsat efter § 57, stk. 2, kan påklages til Energiklagenævnet.

Stk. 3. Klima- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven og kollektive elforsyningsvirksomheders afgørelser efter stk. 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 6. Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen.

§ 69. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 26-28.

Stk. 2. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser.

Stk. 3. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål opfylder kravene i stk. 2.

Stk. 4. Klage i henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

Stk. 5. En tilladelse må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet.

Stk. 6. Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet.

Stk. 7. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

§ 70. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om

1) adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima- og energiministeren eller af Energitilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en institution under Klima- og Energiministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 72 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima- og energiministeren, og

2) betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.

§ 71. Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrugsraadet, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af klima- og energiministeren.

§ 72. Klima- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

 

Kapitel 11

 

Ikrafttræden m.v.

 

§ 73. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af §§ 19-21 samt kapitlerne 6 og 12 af klima- og energiministeren. Ministeren kan beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft pÃ¥ forskellige tidspunkter.

 

§ 74. §§ 6-18 har virkning for vindmøller, der tilsluttes eller kan tilsluttes, det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Opstillere, der senest den 1. juli 2008 har modtaget endelig tilladelse fra kommunen til opstilling af konkrete vindmøller pÃ¥ land, og opstillere af havvindmøller, der senest samme dato har modtaget forundersøgelsestilladelse efter § 22, er dog ikke forpligtet til at udbyde vindmølleandele efter § 6 og betale erstatning efter § 12, sÃ¥fremt møllerne nettilsluttes inden den 1. januar 2010.

Stk. 3. Klima- og energiministeren afgør om betingelserne i stk. 2 for fritagelse for udbud og erstatning er opfyldt.

Stk. 4.  For vindmøller, som nettilsluttes inden ikrafttræden af §§ 19-21, og som har indtjent pristillæg efter den tidligere § 56, stk. 3, i lov om elforsyning eller § 36, skal bidraget i § 19 til grøn ordning senest indbetales ved ikrafttræden af §§ 19-21. Energinet.dk vil ved beregningen af bidraget efter § 19 indregne de indtjente pristillæg inkl. tilskreven forrentning, som Energinet.dk har indsat på en spærret konto i medfør af den tidligere § 56, stk. 3, i lov om elforsyning. § 54 finder tilsvarende anvendelse.

 

§ 75. Klima- og energiministeren kan fastsætte overgangsregler.

Stk. 2. Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om elforsyning, som videreføres i lov om fremme af vedvarende energi, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat efter denne lov.

 

§ 76. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

§ 77. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

Kapitel 12

 

Ændringsbestemmelser

 

§ 78. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, Â§ 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, lov nr. 504 af 17. juni 2008, lov nr. 505 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni 2008 og § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

 

1.      Overalt i loven ændres ”Den systemansvarlige virksomhed” og ”den systemansvarlige virksomhed” til: ”Energinet.dk”, og ”Den systemansvarlige virksomheds” og ”den systemansvarlige virksomheds” til: ”Energinet.dk’s”.  

 

2.      I § 4, stk. 1, og § 4, stk. 2, indsættes efter Ӥ 2, stk. 1”: ”, eller lov om fremme af vedvarende energi”.

 

3.      § 5, nr. 17, ophæves.

 

4.      § 8 affattes sÃ¥ledes:

Ӥ 8. Enhver elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som pÃ¥hviler dem, jf. stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a- 9 a.

Stk. 2. Energinet.dk’s nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 5 og 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug.

Stk. 3. Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af Energinet.dk for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive områder:

1) Energinet.dk’s nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58-58 b og § 59 a, stk. 1 og 2.

2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pålagt ifølge § 22, stk. 6, og § 67 i elforsyningsloven  og § 30  i lov om fremme af vedvarende energi.

3) Omkostninger som Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg på havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi.

4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pålagt ifølge § 30  i lov om fremme af vedvarende energi.

Stk. 4. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende betaling af beløb til ydelser som nævnt i stk. 2 og 3 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6.

Stk. 6. For Energinet.dk opgøres de i stk. 4 og 5 nævnte omkostninger for hvert af de to områder, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de respektive områder, der modtager virksomhedens ydelser.

Stk. 7. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som påhviler dem ifølge stk. 2 og 3. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse på elforbrugerne. På grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.”

 

5.      I § 8 a, stk. 1, ændres ”§§ 56-58 b” til: ”§§ 58-58 b og §§ 36-50 i lov om fremme af vedvarende energi”.

 

6.      I § 9 ændres ”§§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1, nr. 1” til: ”§§ 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi”, og Ӥ 8, stk. 3” ændres til: Ӥ 8, stk. 2”.

 

7.      I § 9 b, stk. 4, ændres ”§§ 56-58b” til: ”§§ 58-58b”.

 

8.      Overskriften »Elproduktionsanlæg pÃ¥ havet« efter § 12 b og §§ 13–18 ophæves.

 

9.      I § 22, stk. 1, nr. 4, indsættes efter ”kapitel 9”: ”og lov om fremme af vedvarende energi”.

 

10.  I § 22 a, stk. 3, ændres Ӥ 16, stk. 1,” til: Ӥ 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi”.

 

11.  I § 22 b, ændres Ӥ 17 a” til: Ӥ 27 i lov om fremme af vedvarende energi”, og Ӥ 17 a, stk. 2-6” ændres til: Ӥ 27, stk. 2-6 i lov om fremme af vedvarende energi”.

 

12.  I § 27 c, stk. 2, indsættes efter Ӥ 59 a, stk. 1,”: ”eller § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi”.

 

13.  § 27 c, stk. 8, 2. pkt. affattes sÃ¥ledes:

 

”Dette gælder dog ikke for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.”

 

14.  I § 27 c, stk. 12, ændres Ӥ 27 f” til: Ӥ 34 i lov om fremme af vedvarende energi”.

 

15.  §§ 27 f27-i ophæves.

 

16.  I § 28, stk. 2, nr. 4, indsættes efter ”kapitel 9”: ”og lov om fremme af vedvarende energi”.

 

17.   § 32, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

 

18.  § 34, stk. 3, ophæves.

 

19.  I § 37, stk. 1, indsættes efter Ӥ 2, stk. 1”: ”eller lov om fremme af vedvarende energi”.

 

20.  I § 37 a, stk. 2, 3 og 4, indsættes efter ”denne lov”: ”lov om fremme af vedvarende energi,”.

 

21.  § 51 a, nr. 2, affattes sÃ¥ledes:

”2) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1.”

 

22.  I § 51 a, stk. 3, ændres »,« til: »og«, og i § 51 a, stk. 4, ændres »og« til: ».«, og § 51 a, nr. 5, ophæves.

 

23.  I kapitel 9 ophæves overskriften ”a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet” og §§ 55-57f.

 

24.  Overskriften efter § 57 f affattes sÃ¥ledes: ”Pristillæg m.v.”.

 

25.  I § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres Ӥ 57, stk. 2, og § 57 c” til: Ӥ 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi”.

 

26.  § 59 affattes sÃ¥ledes:

Ӥ 59. Netvirksomhederne indberetter pÃ¥ timebasis til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i §§ 58-58 b. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen.

Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet på de i stk. 1 nævnte anlæg som følger:

1) Markedsprisen for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i § 58 a fastsættes på timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pågældende område.

2) Markedsprisen for elektricitet fra anlæg nævnt i §§ 58 og 58 b fastsættes på månedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det pågældende område.

Stk. 3. Med spotpris på elektricitet menes den af den nordiske elbørs, Nordpool, angivne timepris pr. kWh på spotmarkedet for pågældende område.

Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret på anlæg som nævnt i § 58 a i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.”

 

27.  § 59 a affattes sÃ¥ledes:

”§ 59 a. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a på Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten.

Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pålægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke påhviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt.

Stk. 3. Når pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at producenten har indgået aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 måneds varsel til den første dag i den måned, hvor pristillægget ophører.

Stk. 4. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk’s øvrige opgaver, dog ikke opgaver i henhold til § 52 i lov om fremme af vedvarende energi.”

 

28.   Overskriften ”VE-beviser” efter § 59 a og §§ 60-63 ophæves.

 

29.  I § 64, stk. 1, ændres ”§§ 56-58b” til: ”§§ 58-58b”, og § 64, stk. 2, ophæves.

 

30.  I § 65, stk. 1, og § 65 a, stk. 1, ændres ”§§ 56-58 b” til: ”§§ 58-58b”.

 

31.  Overskriften »Overtagelse af vindmøller« efter § 65 a og §§ 66 samt 68 ophæves.

 

32.  § 68 a affattes sÃ¥ledes:

Ӥ 68 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 58-59 a, 63 a-65 a og 67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser.

Stk. 2. Afgørelser, som er truffet i medfør af stk. 1, kan påklages til klima- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter regler fastsat af ministeren.”

 

33.  I § 72, stk. 5, udgÃ¥r ”, samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62”.

 

34.  § 85 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.

 

35.  I § 85 a, stk. 3, der bliver stk. 2, og i § 85 a, stk. 4, der bliver stk. 3, udgÃ¥r ”og 2”.

 

36.  § 87, stk. 1, nr. 2, affattes sÃ¥ledes:

”2) etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse.”

 

37.  I § 89 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

”Stk. 2. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder, som i medfør af regler fastsat efter § 68 a, stk. 2, kan påklages til Energiklagenævnet.”

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

 

38.  I § 89, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes efter ”regler udstedt i henhold til loven”: ”og Energinet.dk’s afgørelser efter stk. 2”.

      

39. § 89 a ophæves.

 

 

§ 79. I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 549 af 6. juni 2007 og § 12 i lov nr. 465 af 17. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 23 m, stk. 2, 3 og 4, indsættes efter ”lov om elforsyning”: ”, lov om fremme af vedvarende energi”.

 

§ 80. I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og § 4 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:

 

1.      § 2, stk. 2, affattes sÃ¥ledes:

”Stk. 2. Energinet Danmark varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi. Energinet Danmark kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørledningsvirksomhed.”

 

2.      I § 2, stk. 4, indsættes efter ”lov om elforsyning,”: ”lov om fremme af vedvarende energi,”.

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

Indholdsfortegnelse:

 

1. Baggrund og formål
2. Lovforslagets hovedindhold

            2.1. Den generelle afgrænsning af lovforslaget

            2.2. Nationale mÃ¥l for samlet kommunal planlægning for vindmøller

            2.3. De fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller

            2.3.1. Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser

            2.3.2. Køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller

            2.3.3. Erstatning til naboer for værditab pÃ¥ fast ejendom ved opstilling af vindmøller

            2.3.3.1. Gældende ret med hensyn til erstatning for naboer ved opstilling af vindmøller

            2.3.3.2. Lovforslagets erstatningsordning

            2.3.4.Grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier

3. Gældende bestemmelser
4. Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller
5. Andre ændringer
6. Forholdet til anden lovgivning

            6.1. Anden energilovgivning m.v.

            6.2. Lov om planlægning

            6.2.1. VVM-pligtige vindmøller

            6.2.2. Landzonetilladelse

            6.3. Skattelovgivning

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Høring

 

1.  Baggrund og formål

Som en del af udmøntningen af den energipolitiske aftale, der den 21. februar 2008 blev indgået mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-11, bliver lovgivningen om fremme af vedvarende energi (VE) samlet i denne lov (VE-loven).

Et centralt mål med energiaftalen er at sikre udbygningen med vedvarende energi. I aftalen fastlægges, at VE-andelen målt i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct. i 2011. Målet for udbygning med VE frem mod 2020 vil blive fastlagt i forbindelse med forhandlingen af EU’s klima- og energipakke.

FormÃ¥let med loven er at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn for at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO₂ og andre drivhusgasser.

Loven samler eksisterende bestemmelser, som særligt vedrører VE-elektricitet, så reglerne om opstilling og produktion fra vedvarende energianlæg bliver så overskuelige som muligt for interesserede parter. Det er således hensigten, at en samling af bestemmelserne om energiproduktion baseret på vedvarende energi, i sig selv skal være et redskab til fremme af vedvarende energi i Danmark.

Loven gennemfører desuden aftalens nye initiativer vedrørende:

 

·        garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.,

·        køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller,

·        erstatning til naboer for værditab pÃ¥ fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt

·        Grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier 

 

Disse initiativer skal fremme udbygningen af vindmøller ved at øge den lokale interesse i nye vindmølleprojekter.

 

EU’s klima- og energipakke

Energipolitikken er i stigende grad et europæisk anliggende, hvor der fastlægges fælles mål og rammer. Det gælder også for udbygningen med vedvarende energi.

Senest har Europa-Kommissionen den 23. januar 2008 spillet ud med en klima- og energipakke. Pakken indeholder bl.a. et forslag til et VE-direktiv. I direktivforslaget indgår forslag til byrdefordeling for opfyldelsen af det fælles EU-mål, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 20 pct. af det endelige energiforbrug i EU. Det Europæiske Råd har besluttet, at pakken skal være færdigforhandlet ved udgangen af 2008.

Resultatet af EU’s byrdefordeling for vedvarende energi vil være bindende for dansk energipolitik frem mod 2020. I Kommissionens forslag til VE-direktiv er Danmarks andel af VE foreløbigt foreslået til 30 pct. af det endelige energiforbrug i 2020.

Ud over byrdefordelingen af VE-målet indeholder direktivforslaget en række administrative bestemmelser, herunder bl.a. muligheden for at handle med VE-oprindelsesgarantibeviser.

Dette forslag til VE-lov vil danne rammen om implementeringen af VE-direktivet i dansk lovgivning.

 

Kommunernes vindmølleplanlægning

Det fremgår af energiaftalen, at regeringen skal indgå en aftale med KL om kommunernes planlægning (reservationer af arealer) for 75 MV i hvert af årene 2010 og 2011.

Regeringen har den 25. april 2008 indgået en sådan aftale med KL, således at kommunerne under èt gennemfører en reservation af arealer, hvorpå der kan opstilles vindmøller med en effekt på i alt 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.

Regeringen har også indgået »Aftale om opfølgning på 2004-aftalen om vedvarende energi« med Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, hvorefter målet er, »at der inden udgangen af 2008 er vedtaget lokalplaner for mindst 350 MW.«

Det har i forhandlingerne om den nye energiaftale været en forudsætning, at målet i skrotningsordningen fra 2004 bliver opfyldt. For at sikre dette, er det aftalt, at fremdriften i kommunernes planlægning skal følges tæt. Det fremgår således af aftalen mellem regeringen og KL, at kommunerne hver anden måned vil blive bedt om at bidrage til Miljøministeriets opgørelse over fremdriften i planlægningen.

 

2. Lovforslagets hovedindhold

2.1. Den generelle afgrænsning af lovforslaget

Udgangspunktet for VE-loven er, at regler, som kun vedrører VE-elektricitet, flyttes fra elforsyningsloven til VE-loven, mens regler, som er fælles for VE-elektricitet og elektricitet produceret ved anvendelse af fossile brændsler, forbliver i elforsyningsloven. Således indgår f.eks. reglerne om VE-elproduktionsanlæg på havet i lovforslaget, mens de generelle regler om bevillingspligt bliver i elforsyningsloven. Ved denne afgrænsning mellem VE-loven og elforsyningslov sikres, at der ikke sker unødige gentagelser af de samme regler i flere love. Elproducerende VE-anlæg vil således fremover være reguleret af særlige regler om vedvarende energi i VE-loven og generelle regler i elforsyningsloven.

Reglerne om produktion af elektricitet ved afbrænding af affald flyttes ikke over i VE-loven. Dette skyldes, at affaldsforbrænding primært vil foregå på særlige affaldsforbrændingsanlæg og centrale kraftværker. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt at bibeholde bestemmelserne om affald i elforsyningsloven.

I overensstemmelse hermed indeholder lovforslaget følgende bestemmelser:

 

• Nationale mÃ¥l for samlet kommunal planlægning for vindmøller, baseret pÃ¥ aftaleteksten og miljøministerens aftale med KL
• Forslag til de fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller:

 

- Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

- Model for lokalt ejerskab gennem køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller.

- Erstatning til naboer for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller.

- Grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier. 

 

• Regler om tilladelse til elproduktion m.v. pÃ¥ havet (herunder udbud af havvindmølleparker).
• Regler om nettilslutning m.v. af vindmøller.
• Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller.
• Regler om regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller.
• Pristillæg til VE-elproduktionsanlæg.
• Pulje til smÃ¥ VE-teknologier.
• Administrative bestemmelser, bestemmelser om straf, klageadgang, ikrafttræden m.v.
• Konsekvensændringer i andre love (navnlig elforsyningsloven).

 

2.2. Nationale mål for samlet kommunal planlægning for vindmøller

Forslaget indeholder en forpligtelse for kommunerne til samlet set at udarbejde og vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.

Regeringen har, som opfølgning på energiaftalen, den 25. april 2008 indgået en aftale med KL, der påtager sig ansvaret for at gennemføre en reservation af arealer, hvorpå der kan opstilles vindmøller med en effekt på i alt 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.

Det er allerede målet, at der under skrotningsordningen for vindmøller inden udgangen af 2008 er vedtaget lokalplaner for mindst 350 MW.

 

2.3.De fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller

Der indføres som følge af energiaftalen i denne lov fire helt nye ordninger til fremme af VE:

 

- garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

- model for lokalt ejerskab gennem køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller

- erstatning til naboer for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller

- grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier 

 

De fire ordninger beskrives nedenfor. Generelt for ordningerne gælder:

Garantifonden og køberetsordningerne gælder for opstilling af alle nye møller på land, der ikke er husstandsmøller eller minimøller. Erstatningsordningen gælder for opstilling af alle nye møller på mindst 25 meter på land, der ikke er husstandsmøller eller minimøller. Forskellen mellem ordningerne skyldes, at husstandsmøller ikke skal være omfattet af garantifonden og køberetsordningen, selv om de undtagelsesvist måtte være mindst 25 meter.

Garantifonden, køberets- og erstatningsordningerne gælder herudover alle for de møller, der opstilles på havet og får tilskud som landvindmøller, det vil sige, de møller, der ikke etableres efter et statsligt udbud. Herved omfattes såvel de kystnære møller som vindmøller længere fra land, som etableres uden udbud. Til gengæld er de udbudte havvindmøller, som normalt er beliggende langt fra kysten, ikke omfattet.

Grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier gælder for de vindmøller, som modtager pristillæg på 0,4 øre pr. kWh de første 22.000 fuldlasttimer, d.v.s. vindmøller på land med undtagelse af husstandsvindmøller og minimøller.

Ordningerne vil ligesom lovforslaget generelt træde i kraft den 1. januar 2009. For køberetsordningen og erstatningsordningen, som har virkning for vindmøller, der tilsluttes eller kan tilsluttes efter denne dato, fastsættes der dog en overgangsordning, så vindmølleopstillere, der har disponeret i henhold til gældende lovgivning senest den 1. juli 2008, hvor loven er sendt i høring, ikke omfattes af disse to ordninger.

Der foreslås også en overgangsbestemmelse vedrørende den grønne ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier, fordi det pristillæg, som ordningen bygger på gives til vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere, mens selve ordningen om anvendelse af midlerne først træder i kraft med VE-loven.

En række administrative opgaver i forbindelse med de fire ordninger placeres i Energinet.dk, der i forvejen er i kontakt til vindmølleejerne i forbindelse med tilslutning og udbetaling af pristillæg og derfor allerede i dag varetager myndighedslignende opgaver. Administrationen skal finde sted pÃ¥ baggrund af regler udstedt af klima- og energiministeren. Det bemærkes, at Energinet.dk er fuldt ud ejet af staten og er omfattet af forvaltningsloven, offentlighedsloven og lov om Folketingets Ombudsmand. 

Placering af disse administrative opgaver i Energinet.dk vil kræve en teknisk justering af lov om Energinet.dk, så det kommer til at fremgå, at virksomheden kan løse opgaver efter VE-loven. Disse ændringer er medtaget i dette lovforslag.

 

2.3.1. Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

Der oprettes som led i udmøntningen af energiaftalen en garantifond på 10 mio. kr. til støtte af finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.m. Fonden bliver finansieret af PSO og administreres af Energinet.dk. Formålet med garantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og dermed forbedre mulighederne for lokalt forankrede vindmølleprojekter.

Fonden stiller garanti for lån, som optages af lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper til finansiering af bl.a. forundersøgelser med henblik på at opstille en vindmølle. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog senest 3 måneder efter, at vingerne er sat på vindmøllen. Garantien kommer kun til udløsning, hvis det optagne lån misligholdes. Hvis ikke projektet fører til opstilling af vindmøller, afskrives de udbetalte midler.

 

2.3.2. Køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller

Forslaget til købsretsordningen indebærer, at vindmølleinvestor skal tilbyde 20 pct. af projektets værdi i henhold til prospektet som ejerandele til enhver borger, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år, og som har fast bopæl i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet. Afgrænsningen på de 4,5 km. anvendes af regeringens planlægningsudvalg for vindmøller som afgrænsning af inderzonen i forbindelse med vindmølleplanlægningen og er tidligere blevet foreslået af Danmarks Vindmølleforening i forbindelse med forhandlingerne om energiaftalen. Købsretten gælder ikke indehavere af fritidshuse eller fritidslejligheder, da disse ikke på samme måde indgår i lokalmiljøet, og da bopælskriteriet er mere entydigt og derfor overskueligt for vindmølleopstilleren. 

Køberetsordningen omfatter alle nye møller over 25 meters højde bortset fra eventuelle husstandsvindmøller over 25 meter og lavsmøller (hvor der allerede er mindst 50 pct. lokal deltagelse) samt havvindmøller, der ikke er udbudt. Dvs. omfattet er alle møller, der modtager 25 øre/kWh bortset fra nye lavsmøller med lokal forankring.

Hensynet til vindmølleinvestor medfører, at de udbudte andele højest skal udgøre 20 pct. af det samlede projekt i henhold til prospektet. I samme henseende bygger ordningen på et princip om, at opstilleren og køber stilles lige i forholdet mellem omkostninger, indtægter, risiko og indflydelse. Prisen på de udbudte ejerandele skal derfor fastsættes således, at opstilleren og køberne efter ordningen stilles lige. Køberne skal efter forslaget alene hæfte med deres indskud, ligesom det foreslås, at ejerandelene som hovedregel udbydes med en stk. pris på 5000 kr. Disse betingelser skal gøre ordningen attraktiv for køberne og dermed bidrage til at sikre ordningernes udbredelse.

Som grundlag for udbuddet skal opstiller udarbejde et prospekt for vindmølleprojektet, som skal godkendes af Finanstilsynet eller en statsautoriseret revisor. <DOCUMENT_STPro­spektet skal sikre, at naboer til vindmøllen får et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, når de skal tage stilling til, om de ønsker at investere i vindmølleprojektet.

Overstiger de indkomne bud antallet af udbudte ejerandele, tilstræbes det, at ejerandelene fordeles således, at alle får minimum en ejerandel for at sikre størst mulig lokal forankring af projektet.

Det bemærkes, at naboer til nye vindmøller principielt kan modtage erstatning efter den foreslÃ¥ede erstatningsordning, selvom de har købt andele i møllen efter køberetsordningen. Det kan dog ikke udelukkes, at domstolene vil finde, at der i særlige situationer kan være grunde, der taler for, at erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis en nabo benytter muligheden for at erhverve andele ud fra en betragtning om medvirken til skaden.

 

2.3.3. Erstatning til naboer for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller

Formålet med forslaget om at indføre en erstatningsordning er at sikre, at den der opstiller vindmøller bliver forpligtet til at erstatte det formuetab, der forårsages på naboejendomme som følge af opstillingen.

 

2.3.3.1. Gældende ret med hensyn til erstatning for naboer ved opstilling af vindmøller.

Det at råde over en fast ejendom kan føre til ulemper og i yderste konsekvens til formuetab for naboer til den pågældende faste ejendom. Der kan være tale om en række gener, f.eks. lugtgener fra svine- eller minkfarme, støjgener fra trafikanlæg eller maskiner, visuelle gener fra vindmøller, højspændingsmaster osv.

For at minimere disse ulemper er der i lovgivningen i vidt omfang opstillet offentligretlige rammer og begrænsninger for den lovlige råden over fast ejendom. Denne regulering har typisk til formål at mindske konflikter og gener for berørte naboer eller for samfundet som sådan, f.eks. miljøbeskyttelseslovgivningen. Reglerne giver endvidere den ejer, som vil råde over sin ejendom, retningslinjer for, hvilken råden samfundet og dermed naboerne som udgangspunkt må acceptere uden at dette medfører reaktioner eller retskrav.

Det er et grundlæggende princip i miljø- og planlovgivningen, at naboer til miljøbelastende anlæg ikke må påføres gener udover, hvad der kan forventes som følge af samfundsud­vik­lin­gen. For så vidt angår vindmøller varetages disse hensyn dels gennem grænseværdier fastsat af miljøministeren for den vindmøllestøj, naboer må udsættes for, dels gennem bestemmelser om minimumsafstande mellem vindmøller og naboer som fremgår af vindmøllecirkulæret (cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller). Vindmøller kan således ikke opstilles tættere på boliger end 4 gange vindmøllehøjden.

Udgangspunktet er derfor, at den ejer, der overholder den offentligretlige regulering på et område, ikke ifalder et ansvar, herunder erstatningsansvar, for handlinger i forbindelse med råden over fast ejendom. Det er dog gennem den domstolsskabte naboret anerkendt, at naboer til fast ejendom kan tilkendes bl.a. erstatning, hvis de konkret udsættes for ulemper, der overstiger grænsen for, hvad der må tåles som led i den almindelige samfundsudvikling. Nogle gener eller formuetab må således tåles af naboen, og kun hvis denne ”tålegrænse” overskrides, kan der blive tale om at ifalde erstatningsansvar efter naboretten. 

Naboretten er bl.a. udviklet i relation til erstatningsfastsættelse i forbindelse med ekspropriation til vejanlæg, hvor der i retspraksis er tilkendt erstatning til naboer til vejanlæg for ulemper, der oversteg, hvad der med rimelighed måtte påregnes som led i den almindelige samfundsudvikling. Der kan bl.a. henvises til Højesterets dom af 1. december 1998 i Harlevholm-sagen, der angik anlægget ved motorvejen vest om Århus. Højesteret fandt efter en samlet vurdering tålegrænsen overskredet og udmålte skønsmæssigt en erstatning på 250.000 kr. for den del af ulemperne, som oversteg tålegrænsen. Dommen er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, s. 353 H.

For så vidt angår de naboretlige regler inden for vindmølleområdet, så har domstolene lagt til grund, at hvor vindmøller er opført i overensstemmelse med planlægningen for et område og efter en lovlig tilladelse, så ydes der kun erstatning efter naboretlige regler, hvis særlige forhold taler herfor. Domstolene har imidlertid ikke tilkendt erstatning til naboer til vindmøller på naboretligt grundlag. Der kan bl.a. henvises til Vestre Landsrets domme af henholdsvis af 21. januar 2001 og af 10. september 2007. Dommene er refereret i Ugeskrift for Retsvæsen 2001, s. 929 V, og Ugeskrift for Retsvæsen 2008, s. 2 V. I begge sager afviste domstolen at tilkende erstatning til naboer til vindmøller. Domstolen fandt det ikke godtgjort, at ganske særlige forhold gjorde sig gældende i de forelagte sager. Det kan derfor ikke udelukkes, at domstolene i konkrete tilfælde vil tilkende erstatning til naboer til vindmøller på naboretligt grundlag.

 

2.3.3.2. Lovforslagets erstatningsordning

Det foreslås, at den, der ved opstilling af vindmøller forårsager et værditab på fast ejendom, skal erstatte dette, selv om der ikke er noget at bebrejde opstilleren. Opstilleren vil herefter være erstatningsansvarlig på objektivt grundlag. Det er det fulde individuelle værditab, som kan kræves erstattet. Objektivt ansvar anvendes sædvanligvis overfor særlig farlige aktiviteter eller visse ukontrollerbare aktiviteter. Det foreslåede objektive ansvar for opstillere af vindmøller vil være en særlig form for objektivt ansvar, da ansvaret ifaldes, når en lovlig tilladelse (til opstilling) udnyttes. Objektivt ansvar forudsætter på andre områder, at der indtræffer en uventet handling, f.eks. udløses hundelovens objektive ansvar kun, såfremt en hund bider, osv.

Enhver, der lider et værditab som følge af vindmølleopstillingen, er efter forslaget berettiget til erstatning uanset afstanden til vindmøllen. Dog kan der ikke kræves erstatning, hvis værditabet udgør 1 pct. af ejendommens værdi eller mindre. Erstatningen kan kræves betalt af vindmølleopstilleren, når vindmøllen tilsluttes det kollektive elforsyningsnet – dog senest 3 måneder efter, at der er sat vinger på møllen.

Opstilleren har pligt til at udarbejde orienteringsmateriale om mølleprojektet og orientere berørte naboer inden opstilling af vindmøllen. Det er i dag med anvendelse af visualisering muligt at kortlægge den visuelle påvirkning af vindmøller for naboejendomme meget præcist. Det forventes, at visualiseringer bliver et væsentligt led i orienteringen af kommende naboer til vindmøller. Opstilleren skal også redegøre for det forventede værditab på omkringliggende ejendomme og fremsætte forslag til erstatning til ejere af ejendomme, der skønnes at ville lide et værditab som følge af opstillingen. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger og hvilket materiale der skal forelægges de berørte ejere ved orienteringen.

Investor og naboerne har mulighed for at indgå en frivillig aftale om erstatning. Hvis der ikke indgås en frivillig aftale, fastsættes erstatningen af en uafhængig taksator. Fastsættelsen sker på baggrund af en individuel vurdering af ejendommene.

Også ejere, der ikke har fået tilbudt værditabserstatning, kan kræve, at taksator vurderer, om de har krav om erstatning. Erstatningsordningen er således ikke geografisk begrænset til et nærmere defineret område. Der opkræves et gebyr for denne gruppe af naboer på 5000 kr. Beløbet forventes ikke fuldt ud at dække de omkostninger, der er forbundet med sagens behandling. Gebyret tilbagebetales, hvis taksator beslutter, at der skal udbetales erstatning.

Taksatorer beskikkes af klima- og energiministeren. Taksatorer vil som udgangspunkt have en baggrund som ejendomsmægler eller valuar og kan blive udpeget, når de har gennemgået et særligt kursus i erstatningsret m.m. De taksatorer, der takserer de enkelte ejendomme, forudsættes at have et vist lokalkendskab og er underlagt forvaltningslovens og offentlighedslovens regler. Vindmølleopstillerne dækker udgifterne til taksators arbejde.

Energinet.dk, der i forvejen er myndighed på en lang række relaterede opgaver, fungerer som sekretariat for ordningen. Energinet.dk får bl.a. til opgave at udpege den eller de af de beskikkede taksatorer, der skal foretage takseringen ved de konkrete lokaliteter. Endvidere kan Energinet.dk give både vindmølleopstilleren, naboer og andre om råd og vejledning om erstatningsordningen – såvel om rettigheder som om pligter. Det er tilstræbt at gøre ordningen så gennemsigtig og overskuelig som muligt for at fremme udbygningen med vindkraft mest muligt.

Taksationsproceduren i lovforslaget er mere enkel end taksationsproceduren på vejområdet, dels fordi ekspropriation vurderes som et større indgreb over for borgeren end opsætning af en vindmølle, dels fordi der forventes flere sager end på vejområdet. Derfor kan taksatorens afgørelse ikke ankes administrativt, som det er tilfældet på vejområdet, men kan indbringes for domstolene. Hertil kommer, at lovens formål er opsætning af vindmøller, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at de ordninger, som pålægges vindmølleopstilleren, er så administrativt enkle som muligt.

Når erstatningsordningen træder i kraft, vil der mangle en praksis for erstatningsfastsættelse, som opstilleren kan anvende ved beregning af eventuel erstatning til naboer. Selvom opstilleren har mulighed for at anvende rådgivningsbistand hertil, må det forventes, at der ved ordningens start vil være en del sager, som vil blive forelagt for taksator, jf. nedenfor. Efter nogen tid forventes det, at der dannes en praksis for erstatningsbedømmelsen, som både vil kunne være vejledende for opstilleren og for naboer og derfor lette adgangen til at indgå forlig om erstatningsspørgsmålet.

 

2.3.4. Grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier 

Der gennemføres som led i energiaftalen af 21. februar 2008 en grøn ordning i forbindelse med opstilling af nye vindmøller på land. Formålet med ordningen er at kompensere for forringelse af landskabelige og rekreative værdier ved opstilling af vindmøller. Ordningen finansieres ved det pristillæg på 0,4 øre/kWh, der udbetales til den enkelte vindmølleejer. Vindmølleejeren skal efter forslaget på tidspunktet for nettilslutningen forudbetale hele det samlede kapitaliserede beløb af pristillægget på 0,4 øre, dvs. betalingen skal ske inden tilskuddet modtages. Betalingen ”up front” skal sikre, at der tilvejebringes midler til, at omkostningerne til genopretning kan afholdes i begyndelsen af vindmøllens levetid, uanset at pristillægget på 0,4 øre pr. kWh indbetales gradvist i takt med elproduktionen.

Hvis kommunalbestyrelsen under behandlingen i medfør af lov om planlægning af opstillingen af en eller flere vindmøller vurderer, at møllen vil føre til en væsentlig forringelse af lokale landskabelige eller rekreative værdier, kan kommunalbestyrelsen udarbejde forslag til kompenserende foranstaltninger, som helt eller delvist finansieres af ordningen.

Til administration af ordningen etableres et rådgivende udvalg, som bistår med vurderingen af kommunernes analyser og projekter. På baggrund af udvalgets indstilling træffer Energinet.dk afgørelse om projektet og herunder beløbsstørrelsen i hvert enkelt tilfælde.

 

3. Gældende bestemmelser

Lovforslaget indeholder endvidere en række bestemmelser fra den eksisterende elforsyningslov, herunder de ændringer af støttesatser mv. som blev vedtaget af Folketinget den 12. juni 2008 ved L 129 (lov nr. 505 af 17. juni 2008), og som endnu ikke er trådt i kraft.

 

Det drejer sig primært om:

 

• Regler om tilladelse til elproduktion m.v. pÃ¥ havet (herunder udbud af havvindmølleparker)
• Regler om nettilslutning m.v. af vindmøller
• Regler om regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller
• Pristillæg til VE-elproduktionsanlæg
• Pulje til smÃ¥ VE-teknologier

 

4. Tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller

Som følge af de vindmøllehavarier, der indtraf i foråret 2008, har det været et ønske at skabe mulighed for at kunne skærpe reglerne vedrørende vindmøllesikkerhed yderligere. Det foreslås derfor, at vindmøllen kan kræves standset, såfremt vindmølleejeren ikke overholder sin pligt til at sikre, at vindmøllen er regelmæssigt serviceret og vedligeholdt af en hertil godkendt virksomhed. Det foreslås endvidere, at der skabes lovhjemmel til at kunne kræve, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.

 

5. Andre ændringer

Bestemmelserne om VE-beviser foreslÃ¥s ophævet, fordi de har mistet deres betydning. SÃ¥fremt det mÃ¥tte blive aktuelt med VE-oprindelsesgarantibeviser, vil de næppe skulle udarbejdes pÃ¥ den mÃ¥de, som er forudsat i elforsyningsloven. Europa-Kommissionen har den 23. januar 2008 fremsat forslag til Europaparlamentets og RÃ¥dets direktiv om fremme af anvendelsen af vedvarende energikilder, hvor der Ã¥bnes mulighed for, at lande kan tillade handel med VE-oprindelsesgarantibeviser.  Klima- og energiministeren vil om fornødent fremsætte ændringsforslag til VE-loven, nÃ¥r direktivforslaget er færdigt forhandlet, og der dermed er skabt klarhed over, hvordan handelssystemet i EU med VE-oprindelsesgarantibeviser nærmere skal udformes.

Ved lovforslagets § 76 fÃ¥r ministeren endvidere bemyndigelse til at kunne undtage visse internationale vedtagelser og tekniske specifikationer fra kravet i lovtidendeloven om kundgørelse i Lovtidende. Fravigelse fra den almindelige kundgørelsesordning kræver lovhjemmel. Forslaget er en følge af, at lovtidendeloven er blevet ændret, sÃ¥ledes at kundgørelse af danske regler skal ske i Lovtidende. Det er nødvendigt med undtagelsesmuligheden, fordi disse tekniske specifikationer er udbudt til salg af standardiseringsorganer og nyder oprethavsretlig beskyttelse. Sædvanlig kundgørelse i Lovtidende er derfor ikke mulig.

Det foreslås i forlængelse heraf, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

De internationale forskrifter og standarder m.v., der efter lovforslaget foreslås undtaget fra kravet om indførelse i Lovtidende, er af rent teknisk karakter og retter sig hovedsagligt mod en snæver kreds af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt.

Forslaget skal ses i sammenhæng med et forslag til lov om ændring af forskellige love på Klima- og Energiministeriets område (Bemyndigelse til at fastsætte regler om undtagelse af visse forskrifter og tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende) , som Energistyrelsen har sendt i høring den 24. juni 2008. I lovforslaget indsættes lignende bestemmelser i de love, som ligger inden for klima- og energiministerens ressort. Der henvises til dette lovforslag for en gennemgang af baggrund, gældende ret m.v.

 

6. Forholdet til anden lovgivning

 

6.1. Anden energilovgivning m.v.

VE-Loven fokuserer på produktion af elektricitet ved anvendelse af vedvarende energikilder (VE-elektricitet). Lovens bestemmelser har dog også i kraft af den betydelige samproduktion af elektricitet og varme betydning for en effektiv fjernvarmesektor.

Loven skal endvidere ses i sammenhæng med anden lovregulering, som skal fremme effektiv og miljøvenlig anvendelse af energi. PÃ¥ produktionssiden skal nævnes CO₂- kvotelovgivningen. Med hensyn til effektivisering og reduktion af energiforbruget kan nævnes loven om miljøvenligt design af energiforbrugende produkter (eco-design), lov om fremme af energibesparelser (energispareloven) og lov om fremme af energibesparelser i bygninger (energimærkning af bygninger).

 

6.2. Lov om planlægning

Opstilling af vindmøller skal ske i overensstemmelse med reglerne i planlovgivningen. En række af lovforslagets regler skal derfor ses på baggrund heraf.

 

6.2.1. VVM-pligtige vindmøller

En bygherre skal ifølge § 2 i bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (VVM-bekendtgørelsen) over for kommunen anmelde ønsket om at opføre en vindmølle eller en gruppe af vindmøller på en given lokalitet og fremsende en projektbeskrivelse herom til kommunen.

Ifølge ”vindmøllecirkulæret” (cirkulære nr. 100 af 10. juni 1999 om planlægning for og landzonetilladelse til opstilling af vindmøller) skal vindmøller fortrinsvis opstilles i grupper, men enkeltstående vindmøller er ikke udelukket. Cirkulæret indeholder i øvrigt nogle minimumskrav både til planlægning og landzonesagsbehandling for vindmøller, herunder om minimumsafstand til naboer.

Ved planlægning for vindmøller skal der tages omfattende hensyn til den landskabelige påvirkning, og den redegørelse, der skal ledsage planforslag, skal indeholde en vurdering af, hvorledes møllerne vil påvirke nabobeboelse, natur, landskab, kulturhistoriske værdier, de jordbrugsmæssige interesser samt oplysning om områdets vindenergimæssige egnethed til opstilling af vindmøller.

Vindmøller over 80 meter totalhøjde eller grupper af vindmøller med flere end tre møller er obligatorisk omfattet af planlovens regler om vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-pligt).

Andre vindmøller skal kommunalbestyrelsen ”screene”. Dvs. at kommunalbestyrelsen skal vurdere, om møllen/møllerne må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, og dermed bliver VVM-pligtig. Er møllen ikke VVM-pligtig, kræves alene landzonetilladelse, når møllen opstilles i landzone, medmindre møllen forudsætter lokalplan.

VVM-pligtige anlæg må ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinjer i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende VVM-redegørelse.

Ved tilvejebringelse af retningslinjer i kommuneplanen for VVM-pligtige anlæg, skal kommunalbestyrelsen forud for igangsættelsen af arbejdet med redegørelsen for anlæggets forventede væsentlige virkninger på miljøet offentliggøre en kort beskrivelse af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg.

Kommunen indleder således en kommuneplanproces for anlægget typisk ved at udsende et ideoplæg til offentligheden i mindst to uger og indkalder ideer og forslag til VVM-redegørelsens indhold (ide-fasen).

Bygherre og kommunen vil herefter udarbejde en VVM-redegørelse. I VVM-redegørelsen vurderes anlæggets påvirkning af omgivelserne f.eks. landskabelig påvirkning inkl. visualisering, støjpåvirkning, påvirkning af dyrelivet og alternative placeringer.

Kommunen offentliggør et forslag til kommuneplanretningslinjer ledsaget af VVM-redegørelsen og konklusionerne herpå i mindst otte uger (debatfasen).

Efter udløbet af debatfasen kan forslaget vedtages endeligt af kommunalbestyrelsen. Der kan i forbindelsen med vedtagelsen foretages ændringer i det offentliggjorte planforslag, der er affødt af debatfasen – f.eks. at en mølle skal tages ud af projektet. Parallelt hermed og i samme ”proces” udarbejder kommunalbestyrelsen lokalplan for projektet (typisk en ”bonuslokalplan” efter planlovens § 15, stk. 4, der erstatter landzonetilladelse), hvis anlægget er lokalplanpligtigt.

Herefter kan kommunen meddele VVM-tilladelse til vindmøllen. VVM-tilladelsen kan indeholde vilkår, som er direkte afledt af VVM-redegørelsen og om nedtagning, når møllen ikke længere er i brug.

 

6.2.2. Landzonetilladelse

Er projektet ikke VVM-pligtigt skal det behandles efter planlovens landzoneregler.

Vindmøllecirkulæret indeholder en række minimumskrav både til planlægningen og landzonesagsbehandling for vindmøller.

For behandling af landzonesager medfører cirkulæret navnlig,

 

·        at der skal tages størst muligt hensyn til nabobeboelse og til de øvrige interesser, der er knyttet til anvendelsen af det Ã¥bne land, herunder vedrørende natur, landskab, kulturhistoriske værdier og jordbruget,

·        at der – med nogle fÃ¥ undtagelser – kun kan meddeles tilladelse til opstilling til vindmøller, hvis opstillingen er i overensstemmelse med en specifik udpegning i kommuneplanen eller opretholdte regionplanretningslinjer, og

·        at der er en mindsteafstand til naboer.

 

Planlovens landzonebestemmelser indeholder krav om naboorientering, før en tilladelse kan meddeles, men for opstilling af ikke-VVM-pligtige vindmøller alene på baggrund af en landzonetilladelse er der ikke krav om gennemførelse af en egentlig visualisering på samme måde som efter VVM-reglerne. Naboerne har således ikke den samme mulighed for at vurdere møllernes påvirkning af omgivelserne, som hvis opstillingen havde forudsat en VVM-redegørelse.

For at sikre, at naboerne får samme mulighed for at vurdere det mulige værditab på deres ejendom gennem visualiseringer som naboer til VVM-pligtige vindmøller, foreslås det i forslaget til § 15, stk. 5, at klima- og energiministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at erstatningstilbud til naboer til ikke-VVM-pligtige vindmøller skal ledsages af visualiseringer af vindmølleopstillingen.

 

 

6.3. Skattelovgivningen

Forslaget indebærer ikke ændringer i de gældende beskatningsregler.

 

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for staten, regioner og kommuner

Gennemførelsen af de fire nye ordninger – garantifond, erstatningsordning, køberetsordning og grøn ordning, samt de skærpede regler vedrørende vindmøllesikkerhed vil føre til øgede statslige administrative omkostninger. Den øgede administration vil primært blive varetaget af Energistyrelsen og Energinet.dk.

Energistyrelsen vil skulle udarbejde regler vedrørende de fire nye ordninger samt om skærpede regler vedrørende vindmøllesikkerhed. Desuden vil Energistyrelsen skulle udarbejde vejledningsmateriale vedrørende de nye ordninger samt forberede klima- og energiministerens udpegning af taksatorer til erstatningsordningen. Samlet vurderes det nødvendige årsværksbehov i Energistyrelsen at blive på 2 årsværk svarende til ca. 1 mio. kr. årligt, som afholdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.

Forslaget vurderes ikke have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Den grønne ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier kan indebære administration for kommunerne. Men da der er tale om en tilskudsordning, som i princippet er frivillig, skønnes ordningen ikke at være en administrativ belastning for kommunen.

 

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Af lovforslagets bestemmelser vil det primært være de fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller: køberetsordning, garantifond, erstatningsordning og grøn ordning, som er beskrevet i afsnit 2.3., der vil påvirke erhvervslivets økonomiske og administrative omkostninger. Selv om visse af ordningerne vil medføre nye omkostninger for vindmølleopstillerne, vil de dog samtidigt fremme den folkelige accept af vindmøller og forbedre mulighederne for at opstille nye vindmøller i Danmark. Hermed forbedres de økonomiske forhold for vindmølleopstillerne og vindmølleindustrien.

Garantifonden på 10 mio. kr. til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v. kan have positive økonomiske konsekvenser for lokale vindmølleopstillere. Den vil forbedre finansieringsmulighederne og kan også reducere låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale vindmølleprojekter. Garantifonden finansieres af PSO-midler, d.v.s. af elforbrugerne.

Køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller vil kunne føre til administrative omkostninger i forbindelse med udbud af ejerandele til salg. Bl.a. skal der udarbejdes et prospekt, der beskriver de økonomiske forhold i forbindelse med vindmølleprojektet. En forholdsmæssig del af omkostningerne vil dog kunne dækkes gennem salg af ejerandelene, idet de administrative udgifter vil kunne indregnes i de omkostninger, der skal dækkes gennem salget.

Salget kan ses som en mulighed for at rejse kapital til vindmølleinvestering, men kan også ses som en begrænsning af handlefriheden.

Erstatning til naboer for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller forventes at føre til såvel administrative som økonomiske omkostninger for vindmølleopstillere. Der er i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget gennemført en pilotundersøgelse med henblik på at opnå et funderet skøn over de forventelige udgifter for opstilleren af ordningen. Det skal understreges, at undersøgelsens resultater ikke på nogen måde er bindende for den erstatningsfastsættelse, som taksator skal foretage efter lovforslaget.

 Pilotprojektet er gennemført af et konsulentfirma, som sammen med lokale ejendomsmæglere har besigtiget og vurderet 429 ejendomme nær 48 eksisterende vindmølleplaceringer i 12 kommuner. Pilotprojektet viser, at 44 % af de undersøgte ejendomme ikke taber i værdi og at 45 % af de undersøgte ejendomme har et værditab på mere end 1 % (og dermed berettiget til erstatning) Undersøgelsen viser endvidere gennemsnitlige erstatninger svarende til ca. 56.ooo kr. pr vurderet ejendom.(dvs. gennemsnitstal for samtlige vurderede ejendomme herunder de, som ikke var berettiget til erstatning) Ud fra en antagelse om, at ca. 30 huse pr. mølle ligger indenfor det relevante område svarer det til knap 1,7 mio. kr. pr. vindmølle eller pr. klynge af vindmøller.  Erstatningen vurderes ikke at blive større for klynger af møller end for enkeltmøller. Erstatningen svarer til ca. 9 pct. af den hidtidige investeringsomkostning for en 2 MW mølle og til ca. 3 pct. for en klynge på tre møller. Hvis omkostningen sammenholdes med pristillægget kan man sige, at udgiften svarer til knap 4 øre/kWh for en 2 MW mølle og godt 1 øre/kWh for en klynge med tre møller.

Ud over selve erstatningen vil vindmølleopstillerne have administrative omkostninger til de nye ordninger. En stor del af de administrative omkostninger vil udgøres af salær til ejendomsmæglere for vurdering af værditab m.m. og administrative omkostninger forbundet med at udarbejde orienteringsmateriale om mølleprojektet og orientere de berørte naboer inden opstillingen af vindmøllen.

Salærspørgsmålet vil blive genstand for forhandling med branchen. Det er på den baggrund ikke muligt at give et mere præcist skøn over omkostningerne hertil på nuværende tidspunkt. De administrative omkostninger vil dog ud fra en foreløbig vurdering samlet set for et mølleprojekt kunne løbe op i flere hundrede tusinde kroner.

I de skærpede regler vedr. vindmøllesikkerhed stilles der med lovforslaget krav om at vind-mølleejere tegner ansvarsforsikring. Dette vil dog kun yderst beskedent omfang medføre mer-omkostninger, da langt hovedparten af vindmølleejerne allerede i dag har tegnet en sådan forsikring.

Den grønne ordning finansieres over et pristillæg på 0,4 øre/kWh. Da det beløb vindmølleejeren skal indbetale til den grønne ordning svarer til nutidsværdien af pristillægget vil vindmølleejeren ikke have omkostninger til denne ordning. Dog vil der være et likviditetsmæssigt udlæg, idet indbetalingen til den grønne ordning sker ved nettilslutningen, mens pristillægget udbetales løbende, indtil møllen har leveret 22.000 fuldlasttimer. For en 2 MW vindmølle vil betalingen til den grønne ordning blive i størrelsesordenen 200.000 kr.

Ved udformningen af VE-loven har regeringen lagt vægt på, at vindmølleejerne samlet gennem fastsættelsen af pristillæggene vinder på de nye regler.

Lovforslaget medfører en række administrative opgaver for Energinet.dk i forbindelse med såvel de fire nye ordninger som de skærpede regler vedrørende vindmøllesikkerhed, som vil skulle finansieres over Energinet.dk’s nettariffer. Samlet vurderes de administrative omkostninger til Energinet.dk’s varetagelse af disse opgaver at blive ca. 6 årsværk, svarende til ca. 3 mio. kr. årligt, hvortil kan komme mindre omkostninger til driftsmidler.

 

9. Miljømæssige konsekvenser

Loven vil have miljømæssigt positive konsekvenser. Loven danner grundlag for en udbygning af vedvarende energi i Danmark og dermed mulighed for en reduktion i anvendelsen af fossile brændsler. Det er visionen, at anvendelsen af fossile brændsler pÃ¥ langt sigt helt skal udfases i Danmark. Reduktion af forbruget af fossile brændsler vil føre til en reduktion af drivhusgasudledningen i Danmark ligesom udledningen af NOx og SO₂ vil blive reduceret.

Opstilling af vindmøller kan have negative landskabelige konsekvenser, men gennemførelse af den grønne ordning vil medføre, at der gennemføres kompenserende projekter for forringelse af landskabelige værdier ved opstilling af vindmøller på land. Også dette initiativ skønnes at have positive miljømæssige konsekvenser.

 

 

10. Forholdet til EU-retten

Det vurderes, at der kan være tale om statsstøtte, for så vidt angår garantifonden til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v., idet ordningen vil forbedre finansieringsmulighederne for lokale vindmøllelav og grupper og eventuelt reducere låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale vindmølleprojekter.

Det fremgår imidlertid af forslaget, at der er indsat et loft for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens begrænsede størrelse vurderes, at ordningen kan administreres inden for rammerne af den Kommissionen vedtagne de minimis-regel. De minimis-reglen betyder, at virksomheder kan blive tildelt støtte på op til 200.000 EUR i en periode på 3 regnskabsår, uden at medlemsstaten skal notificere støtten til Kommissionen, jf. Kommissionens forordning 69/200143, der blev ændret den 12. december 2006 med forordning 1998/2006, gældende fra 1. januar 2007.

Grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier bygger på et pristillæg på 0,4 øre, som er vedtaget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008 om ændring af elforsyningsloven, og som videreføres i dette lovforslag. Forslaget inkorporerer således pristillæg og puljeordning, som blev vedtaget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008. Disse er [vil blive] notificeret hos Kommissionen som statsstøtte. Disse bestemmelser kan derfor først sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, som følger af Kommissionens godkendelse efter statsstøttereglerne. [Tilsvarende vil gælde eventuel støtte efter forslagets § 44 a om forgasning].

Forslaget om etablering af en obligatorisk køberetsordning til vindmølleandele for naboer til vindmøller vurderes endvidere at være i overensstemmelse med EF-Traktatens artikel 43 om den fri etableringsret.

 

11. Høring

 

Forslaget sendes i høring den 1. juli 2008 hos:

 

3F Fagligt Fælles Forbund, A/S Dansk Shell, ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen, inklusiv Akkrediteringsrådet, Advokatrådet – Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Affald Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CO-industri, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danish Offshore Industry, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Standard, Danske Regioner, Datatilsynet, De Grønne, DONG Energy A/S, Dong E&P, Elsparefonden, Energiklagenævnet, Energitilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Registrerede Revisorer (FRR), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Varmepumpefabrikanter i Danmark, Forskningscenter Risø, Frie Elforbrugere, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas I/S (HNGN) og Naturgas Midt-Nord (MN), Greenpeace, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), IT-Branchen, ITEK, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KL, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark (LO), Mærsk Olie og Gas AS, Naturgas Fyn, NSOC-D (North Sea Operators Committee – Denmark), Oliebranchens Fællesrepræsentation, Organisationen for Vedvarende Energi, RenoSam, SDE - Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, Statoil A/S, Telekommunikationsindustrien, Vattenfall A/S, Vindmølleindustrien og WWF Verdensnaturfonden.

 

 

	Positive konsekvenser/mindreudgifter	Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner.	Ingen	Forøgede  administrationsomkostninger i Energistyrelsen ved  4 nye ordninger. som skønnes til ca. 2 årsværk, svarende til ca. 1 mio. kr. årligt, som afholdes inden for de bevillingsmæssige rammer. Forslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner.
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner	Ingen	Forøgede administrative opgaver i mindre omfang i Klima- og Energiministeriets omrÃ¥de, jf. ovf.   Forslaget vurderes ikke at indebære administrative konsekvenser for regioner og kommuner.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Loven vil forbedre mulighederne for at opstille nye vindmøller i Danmark.   F.eks. vil garantiordningen give en finansieringsmæssig fordel for lokale vindmølleopstillere.   Med udbygningen forbedres de økonomiske muligheder for vindmølleindustrien m.v.	Erstatningsordningen kan føre til merudgifter for vindmølleopstillere.   Under den grønne ordning vil vindmølleopstillere skulle betale til naturgenopretningsprojekter. Udgiften vil dog fuldt ud blive betalt over pristillæg, sÃ¥ ordningen har kun likviditetsmæssig betydning.   PSO-omkostningerne øges med 10 mio. kr. til garantifonden.   Beskedne merudgifter til Energinet.dks administration ift. køberets- og erstatningsordning, grøn ordning samt garantifond, ca. 3 mio. kr. Ã¥rligt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Samlingen af særlige regler om VE i én lov vil forbedre tilgængeligheden af lovgivningen for erhvervslivet.	Vindmølleopstillere vil opleve øgede administrative omkostninger til køberets- og erstatningsordningerne.
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Miljømæssige konsekvenser	Loven vil føre til en udbygning med vedvarende energi og vil derfor reducere sÃ¥vel drivhusgasudledningen som udledningen af SO2, NOx m.v.   Den grønne ordning vil have positive miljømæssige konsekvenser ved gennemførelse af naturgenopretningsprojekter.	Forøget vindmølleudbygning kan have negative landskabelige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten	Lovforslagets 4 nye ordninger indeholder ikke nye regler om statsstøtte, der skal notificeres hos Kommissionen. For så vidt angår garantifonden vil denne blive administreret inden for rammerne af de minimis-reglen. Lovforslaget viderefører regler, som er vedtaget ved lov nr. 505 af 17. juni 2008, [og indeholder forslag til regel om støtte til forgasning], som er [vil blive] notificeret som statstøtte. Forslaget om etablering af en obligatorisk køberetsordning til vindmølleandele for naboer til vindmøller vurderes at være i overensstemmelse med EF-Traktatens artikel 43 om den fri etableringsret.

 

Specielle bemærkninger

 

Til § 1

Lovens formÃ¥l er ifølge stk. 1 at fremme produktion af energi ved anvendelse af vedvarende energikilder i overensstemmelse med klima-, miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn med henblik pÃ¥ at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer, sikre forsyningssikkerheden og reducere udslippet af CO₂ og andre drivhusgasser.

Ifølge stk. 2 skal loven inden for disse rammer særligt medvirke til opfyldelsen af de overordnede danske og internationale klimapolitiske mÃ¥lsætninger om forøgelsen af den andel af energi, som produceres ved anvendelsen af vedvarende energikilder. Dermed menes mÃ¥lsætninger, som indeholder de overordnede rammer for den fremtidige anvendelse af vedvarende energikilder og for forøgelse af produktion af VE-elektricitet.

  De gældende mÃ¥lsætninger for fremme af vedvarende energikilder, fremgÃ¥r af den energipolitiske aftale af 21. februar 2008 om den danske energipolitik i Ã¥rene 2008-2011, som loven udspringer af. Det følger af den energipolitiske aftale, at det er mÃ¥lsætningen, at andelen af vedvarende elektricitet mÃ¥lt i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 pct. i 2011. Herudover vil resultatet af EU’s byrdefordeling for vedvarende energi være bindende for dansk energipolitik frem mod 2020. EU har bindende mÃ¥l om, at vedvarende energi i 2020 skal udgøre 20 pct. af EU’s samlede energiforbrug.

I forslaget til stk. 3 indsættes en forpligtelse for kommunerne til under ét at udarbejde og vedtage kommuneplantillæg med arealreservation for en samlet vindmøllekapacitet på 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011. Bestemmelsen er en opfølgning på den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, hvoraf fremgår at regeringen skal indgå en aftale med KL om kommunernes planlægning (reservationer af arealer) for 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.

Regeringen har, som opfølgning på energiaftalen, den 25. april 2008 indgået en sådan aftale med KL, hvori kommunerne tilvejebringer planlægning (reservation af arealer i form af retningslinjer og rammer) for yderligere 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011.

 

Til § 2

Stk. 1 fastslår lovens anvendelsesområde. Dette sker ved en opremsning af, hvilke områder loven særligt finder anvendelse på.

Det foreslÃ¥s sÃ¥ledes, at loven kommer til at indeholde fire nye ordninger til fremme af udbygningen med vindmøller. Det drejer sig om en garantifond til støtte til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v., køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller, erstatning til naboer for værditab pÃ¥ fast ejendom ved opstilling af vindmøller samt en grøn ordning til naturgenopretning.

Det foreslås herudover, at loven kommer til at indeholde en række regler, som tidligere har stået i elforsyningsloven. Det drejer sig primært om regler, som alene regulerer elektricitet, som produceres ved anvendelse af vedvarende energikilder, særligt reglerne om adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet, tilslutning af vindmøller, regulering af elproduktion fra udbudte havvindmøller samt pristillæg til vindmøller og andre VE-elproduktionsanlæg, som anvender vedvarende energikilder.

Udgangspunktet for loven er, at regler som kun vedrører VE-elektricitet flyttes fra elforsyningsloven til denne lov, mens regler som er fælles for VE-elektricitet og elektricitet produceret ved anvendelse af fossile brændsler, forbliver i elforsyningsloven. Således vil f.eks. regler om bevilling og regler om tilslutning til elforsyningsnettet af andre VE-elproduktionsanlæg end vindmøller forblive i  elforsyningsloven.

I enkelte tilfælde har det dog af hensyn til sammenhængen med de øvrige bestemmelser i de to love vist sig nødvendigt at opdele reglerne. Det gælder f.eks. de generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg m.v., hvor de dele af reglerne, som vedrører pristillæg efter denne lov, flyttes med over fra elforsyningsloven. Ligeledes vil visse bestemmelser om Energitilsynet, klageadgang m.v. være indeholdt i både denne lov og elforsyningsloven, idet de retter sig mod bestemmelserne i de respektive love.

Ved den foreslåede afgrænsning mellem VE-lov og lov om elforsyning undgås i vidt omfang, at de samme regler gentages i flere love. Til gengæld vil elproducerende VE-anlæg i et vist omfang være reguleret af begge love, ligesom der vil være en del henvisninger mellem lovene. Dette betyder f.eks., at det for visse anlæg vil gælde, at der vil skulle ansøges om tilladelse både efter VE-lov og elforsyningsloven. Sammenhængen mellem VE-lov og elforsyningsloven vil blive søgt beskrevet nærmere i bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i VE-loven.

Da der i vid udstrækning er tale om, at gældende bestemmelser overføres fra elforsyningsloven til denne lov, vil der i øvrigt for så vidt angår bemærkninger til bestemmelserne i vidt omfang blive henvist til forarbejderne til bestemmelserne i elforsyningsloven. Der medtages også bestemmelser i forslaget, som er vedtaget af Folketinget men endnu ikke sat i kraft på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Det drejer sig om de bestemmelser i lov nr. 505 af 17. juni 2008 om ændring af lov om elforsyning, som vedrører pristillæg og pulje til små VE-teknologier. Disse bestemmelser kan først sættes i kraft i det omfang og fra det tidspunkt, Kommissionen har godkendt dem efter statsstøttereglerne. Der vil blive henvist til bemærkningerne til disse bestemmelser på lige fod med de øvrige gældende bestemmelser i elforsyningsloven. I øvrigt henvises til forslagets § 73 om ikrafttræden, hvor der tages højde for den situation, at en eller flere bestemmelser ikke måtte være blevet godkendt på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.

Lovforslaget indeholder alene regler om elektricitet produceret ved anvendelse af vedvarende energikilder. Lovens formål og anvendelsesområde giver dog mulighed for, at denne også kan omfatte flere energiformer end elektricitet, f.eks. geotermisk varme og solvarme, såfremt dette fremover måtte blive aktuelt.

I stk. 2 defineres, hvad der forstås ved vedvarende energikilder. Der er i overensstemmelse med lovens formål og anvendelsesområde tale om en bred definition, som rækker videre end produktion af elektricitet, jf. bemærkningerne til stk. 1 ovenfor.

Energi, der fremstilles ved afbrænding af affald er ikke nævnt, fordi det ikke er medtaget i denne lov. Dette skyldes, at affaldsforbrænding primært vil foregå på særlige affaldsforbrændingsanlæg og centrale kraftværker. Det findes derfor mest naturligt at bibeholde bestemmelserne om affald i elforsyningsloven.

Definitionen af vedvarende energikilder i stk. 2 ikke udtømmende. Det findes derfor hensigtsmæssigt i stk. 3 at sikre, at klima- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen heraf, hvis det f.eks. måtte vise sig nødvendigt i forhold til EU.

Stk. 4 er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 2, stk. 4, idet der også for aktiviteter omfattet af VE-loven bør være en generel hjemmel for klima- og energiministeren til at bestemme, at anlæg og aktiviteter, som er omfattet af loven, helt eller delvist skal undtages fra lovens bestemmelser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til elforsyningslovens § 2, stk. 4.

I forslaget til stk. 5 præciseres, at VE-loven ikke indeholder en udtømmende regulering af elproducerende anlæg, som anvender vedvarende energikilder. Anlæggene vil fortsat være omfattet af reglerne i elforsyningsloven med hensyn til forhold, som ikke reguleres i VE-loven. Det vil bl.a. gælde reglerne om bevilling og tilladelse til elproduktion, som er fælles for alle elproduktionsanlæg. Elproducerende VE-anlæg vil således fremover være reguleret af særlige regler om vedvarende energi i VE-loven og generelle regler i elforsyningsloven.

 

Til § 3

Stk. 1 bestemmer lovens geografiske anvendelsesområde, og stk. 2 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse for ministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og den eksklusive økonomiske zone. Der er tale om en uændret videreførelse af elforsyningslovens § 2, stk. 2, og § 2 a, hvortil der henvises for så vidt angår bemærkninger.

 

Til § 4

I denne bestemmelse foreslås indsat enkelte definitioner, som har betydning for bestemmelser i denne lov. I øvrigt anvendes samme definitioner som i elforsyningsloven.

Der foreslås indsat en definition af biomasse, som svarer til den definition, som er fastsat af Miljøministeren. Miljøministeren har med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 44, stk. 1, og § 45, stk. 2, udstedt bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006 om biomasseaffald. Ved biomasse forstås herefter affald, der er angivet i bilag 1 til bekendtgørelsen.

Bekendtgørelsen omfatter affald fra skovbrug, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter, samt brændselspiller og brændselsbriketter fremstillet heraf. Bilaget omfatter bl.a. råtræ, herunder bark, skovflis og ubehandlet savværksflis, halm (herunder indbindingssnor fra halmballer) m.v.

Eventuelle ændringer i forhold til definitionen af biomasse, som måtte blive foretaget af miljøministeren, vil herefter også gælde i forhold til denne lov.

Definitionen af elværksfinansierede anlæg er en uændret videreførelse af den tidligere definition i elforsyningslovens § 55, stk. 2, til hvis bemærkninger, der henvises. Definition har betydning for bestemmelserne om pristillæg i §§ 40 og 46.

Herudover foreslås indsat en definition af nettilslutningstidspunkt. Definitionen fremgår af bemærkningerne til den tidligere elforsyningslovs § 56, stk. 1, hvortil der henvises. For så vidt angår definitionen af fuldlasttimer findes den i den tidligere elforsyningslovs § 56, stk. 2. Da der er tale om et begreb, som anvendes flere gange, findes det mest hensigtsmæssigt, at det fremgår under definitioner.

Endelig foreslås indsat en definition af VE-elektricitet. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med forslaget til § 50, stk. 6, og § 2, stk. 2 og 3, om vedvarende energikilder. Bestemmelserne viderefører den tidligere elforsyningslovs § 55, stk. 1, som var indsat med henblik på en afgrænsning af, hvilke anlæg der kunne modtage pristillæg. I elforsyningslovens § 55, stk. 1, blev vandkraftanlæg på 10 MW og derover undtaget fra definitionen. Denne undtagelse kan fortsat  have betydning i forhold til bestemmelserne i forslagets §§ 47 og 48 om pristillæg til bl.a. vandkraft. Det følger derfor af forslagets § 50, stk. 6, at pristillæggene også fremover alene kan gives til vandkraftanlæg under 10 MW, medmindre klima- og energiministeren måtte bestemme andet. Elforsyningslovens § 55, stk. 1, foreslås ophævet ved forslagets § 78, nr. 23.

 

Garantifond til støtte af finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v.

 

Til § 5

Som følge af aftalen af 21. februar 2008 er der indgået en aftale med KL om kommunernes planlægning for vindmøller. I forlængelse heraf etableres en garantifond på 10 mio. kr. til støtte til finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.v. Garantifonden på 10 mio. kr. finansieres af PSO-midler, dvs. af elforbrugerne jf. elforsyningslovens § 8.

Ved forslagets § 5 indføres en garanti- eller kautionsordning, hvor der er fastsat grænser for garantiens udstrækning og omfang, jf. stk. 3, og regler om modtagerens tilbagebetaling af eventuelle udløste garantibeløb, jf. stk. 4. Ordningen administreres af Energinet.dk.

Der kan ifølge stk. 1 stilles garanti til lokale vindmøllelav eller lokale initiativgrupper for lÃ¥n, som optages til finansiering af forundersøgelser mv. med henblik pÃ¥ at opstille en eller flere vindmøller. PÃ¥ land omfattes alle vindmøller med undtagelse af husstandsmøller og minimøller (møller med et rotorareal pÃ¥ under 5m²), som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, jf. § 41. PÃ¥ havet omfattes havvindmøller uden for udbud, herunder de kystnære møller.

 Da udtrykket ”vindmøllelav” ikke er et præcist begreb, fremgår det af lovforslaget, at der tillige kan stilles garanti for lån optaget af andre lokale initiativgrupper. Vindmøllelav og initiativgruppe er ikke yderligere defineret, da det under henvisning til bestemmelsens formål vurderes, at der skal være brede rammer for, hvordan et lav eller en initiativgruppe kan organisere sig. Lavet eller gruppen skal dog være i en sådan form, at det kan opfylde kravene i stk. 2.

Garantien kan stilles for lån til finansiering af aktiviteter, som må anses for et naturligt og nødvendigt led i en forundersøgelse om etablering af en vindmølle. Der kan herunder stilles garanti for lån til undersøgelse af mulige egnede vindmølleplaceringer og til gennemførelse af tekniske og økonomiske vurderinger af vindmøllens placering og drift. Endvidere kan der stilles garanti for lån til dækning af konsulentbistand til forberedelse af ansøgninger til berørte myndigheder.

Det fremgår af stk. 2, at ydelsen af garantien er betinget af, at der mindst er 10 deltagere i vindmøllelavet eller initiativgruppen, at flertallet af lavets eller gruppens deltagere ifølge folkeregistret har fast bopæl i den kommune, hvor vindmøllen eller vindmøllerne planlægges opstillet, og at disse har den bestemmende indflydelse i lavet eller gruppen. Tilsvarende krav gælder ved undtagelse fra tilbudspligten efter § 6. Kravene skal være opfyldt på ansøgningstidspunktet og på det tidspunkt, hvor garantien stilles. Kravene er indsat under hensyn til, at formålet med ordningen netop er at støtte det lokale engagement i udbygningen med vindmøller.

Da der bl.a. kan gives garanti til undersøgelse af placeringsmuligheder vil det afgørende være, om flertallet af deltagere og lavets eller initiativgruppens bestyrelse opfylder bopælskravet i forhold til den placering, som angives i forbindelse med ansøgningen. Endvidere er det en betingelse for garanti, at lavets eller initiativgruppens gennemførelse af vindmølleprojektet vurderes som realistisk. Der skal herunder tages hensyn til dels den forventede økonomi i projektet under hensyn til placering, vindforhold og de(n) planlagte vindmølle(r)s kapacitet, dels det oplyste om vindmøllelavets eller initiativgruppens deltagere, økonomiske grundlag og, for så vidt angår lav eller grupper, der allerede har etableret vindmøller, tillige lavets eller initiativgruppens hidtidige resultater.

Garantien omfatter ifølge stk. 3 hovedstolen af lån optaget til de formål, som er nævnt i stk. 1. Det beror på vindmøllelavets eller initiativgruppens eget initiativ at optage et kommercielt lån. Det er en betingelse for garantistillelsen, at lånet er optaget på almindelige markedsbestemte vilkår, således at der ikke er vilkår, som i usædvanlig grad forøger risikoen for, at garantien udløses, fordi lånet erklæres for misligholdt.

Ifølge bestemmelsen ophører garantien ved nettilslutningen af vindmøllen, dog senest 3 måneder efter, at vingerne er sat på vindmøllen. Formålet med tidsfristen er at sikre, at vindmøllelavet gennemfører projektet inden for en rimelig tid, således at rammen på 10 mio. kr. til garantier ikke bliver bundet unødigt.

Spørgsmålet om tilbagebetaling af garantier, som udløses ved vindmøllelavets manglende gennemførelse af et projekt, fremgår af stk. 4. Bestemmelsen har kun betydning, hvor en garanti bliver udløst, fordi vindmøllelavet eller initiativgruppen ikke opfylder låneaftalen. Som udgangspunkt kan den udløste garantisum ikke kræves tilbagebetalt. Formålet hermed er at skabe sikkerhed for, at vindmøllelavet eller initiativgruppen ikke påføres en økonomisk risiko ved at engagere sig i forundersøgelser i et rimeligt omfang. Dog skal vindmøllelavet tilbagebetale garantien, hvis det konstateres, at lavet eller initiativgruppen helt eller delvist overdrager et vindmølleprojekt til andre. I disse tilfælde foreligger der en værditilvækst, som garantistillelsen i høj grad må antages at have bidraget til.

Garantifondens størrelse og organisering fremgår af stk. 5. Energinet.dk træffer således afgørelse om ydelse af garanti efter ansøgning fra vindmøllelavet eller initiativgruppen. Energinet.dk er en særlig statsejet virksomhed oprettet af klima- og energiministeren, jf. § 1 i lov om Energinet.dk. Opgaven ligger i forlængelse af en række andre administrative opgaver, herunder udbetaling af pristillæg til miljøvenlig elektricitet, som Energinet.dk varetager på ikke kommercielt grundlag ifølge delegation med hjemmel i elforsyningsloven. Forvaltningsloven og offentlighedsloven er gældende for Energinet.dk., jf. § 17 i lov om Energinet.dk.

Energinet.dk skal ved fondens oprettelse stille 10 mio. kr. til rådighed til ydelse af garantier. Beløbet vil blive bundet i garantier og kan atter disponeres, når der er plads hertil inden for den til enhver tid disponible sum. Rammen på 10 mio. kr. vil således kun varigt blive reduceret ved udløsning af garantier efter stk. 4. Udgifterne PSO-finansieres efter bestemmelserne i elforsyningslovens § 8, stk. 2, jf. § 78, nr. 4, i dette lovforslag.

Der kan maksimalt ydes garanti på kr. 500.000 pr. projekt. Dette gælder uanset, om projektet vedrører en eller flere vindmøller. Maksimumbeløbet er fastsat for at sikre, at midlerne anvendes så effektivt som muligt, samt for at sikre at flest mulige lav eller grupper får andel i midlerne.

Stk. 6 indeholder hjemmel til at fastsætte regler om garantiordningen. Klima- og energiministeren kan således fastsætte regler om garantiens form, betingelser for ydelse af garanti, og om tilbagebetaling af udløste garantier. Der kan herunder bl.a. fastsættes regler om dokumentation af adresser for lavets eller initiativgruppens medlemmer, den økonomiske soliditet af lavet eller gruppen, vilkårene for lån, for hvilke der skal stilles garanti etc.

Endvidere kan der fastsættes regler om, at der ydes garanti med standardiserede eller maksimale beløb, således at risikoen for tab kan begrænses. Der vil således kunne sættes standardbeløb eller maksimale beløb for, hvilke omkostninger en garanti kan omfatte. Disse rammer vil blive fastsat ud fra erfaringer om omkostningsniveauet ved tilsvarende afholdte aktiviteter. Der kan også fastsættes regler om, at der ydes garanti for forskellige stadier af en forundersøgelse.

Afgørelser truffet af Energinet.dk i henhold til denne bestemmelse eller regler udstedt i medfør heraf vil i henhold til forslagets § 68, stk. 2, kunne påklages til Energiklagenævnet.

 

Køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller

 

Til § 6

Bestemmelserne i §§ 6-11 indeholder de nye bestemmelser om vindmølleopstillerens pligt til at udbyde ejerandele gennem en obligatorisk køberetsordning.

Bestemmelsen i stk. 1, fastslår det hovedprincip, at opstilleren af en eller flere vindmøller, inden opstillingen påbegyndes, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til de naboer, som efter bestemmelsen i § 10 er berettiget til at afgive købstilbud. Det står opstilleren frit for at udbyde en større ejerandel gennem ordningen. Udbuddet skal være gennemført og andelene udbudt før opstilling kan påbegyndes.

Manglende overholdelse af pligten til udbud af ejerandelene efter reglerne kan indebære, at opstilleren mister retten til pristillæg, jf. bestemmelsen i § 54 om betingelserne for at modtage pristillæg. Da udbuddet skal finde sted inden opstilling af møllen, jf. stk. 1, er konsekvensen af manglende overholdelse af køberetsreglerne, at opstilleren, eller en senere erhverver af møllen, aldrig vil kunne modtage pristillæg for møllens elproduktion. Efter bestemmelsen i § 54, stk. 2, har Energinet.dk dog mulighed for at se bort fra mindre væsentlige overtrædelse af reglerne. Sådanne fejl kunne eksempelvis være mindre væsentlige fejl i udbudsmaterialet, mindre fristoverskridelser eller lignende. Energinet.dk´s afgørelse om retten til pristillæg kan ikke indbringes for ministeren, men kan indbringes for Energiklagenævnet, jf. § 68, stk. 2.

Køberetsordningen tager sigte på at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller, og skal desuden bidrage til at stimulere den kommunale interesse i at sikre, at egnede arealer udlægges til opstilling af vindmøller i den kommunale, fysiske planlægning, idet kommunens borgere gennem ordningen kan have et incitament til at støtte opstilling af vindmøller i kommunen.

Ordningen omfatter som hovedregel alle nye vindmøller, men enkelte møller er dog undtaget fra ordningen. Det drejer sig for det første om minimøller, der normalt placeres på en ejendoms tagryg. Ligeledes vil de såkaldte husstandsmøller, som normalt har en største totalhøjde på 25 meter (fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst), der normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg, heller ikke være omfattet af køberetsordningen. Disse små møller er typisk knyttet til en bestemt ejendom, og der skønnes ikke at være grundlag for at tvinge opstilleren heraf til at udbyde ejerandele i møllen til andre.

Køberetsordningen gælder endvidere ikke havvindmøller, der udbydes via statsligt udbud jf. § 23, stk. 1. Det skyldes, at der allerede i den gældende bestemmelse i elforsyninglovens § 14, stk. 2, (jf. nu § 23, stk. 2, i dette lovforslag) er hjemmel til i udbuddet at stille krav om, at forbrugere eller andre skal kunne deltage som parter i projektet.

Møller opført af lokale vindmøllelav eller andre lokale initiativgrupper er ikke omfattet af pligten til udbud af ejerandele, jf. stk. 2, såfremt lavet eller gruppen består af mindst 10 deltagere, og at flertallet af lavets eller gruppens medlemmer har bopæl i kommunen og har bestemmende indflydelse i lavet eller gruppen. Baggrunden herfor er den, at disse møller allerede er lokalt forankrede gennem kravet om, at flertallet af deltagerne skal have bopæl i kommunen.  Udtrykkene ”lav” og ”initiativgruppe” er ikke entydige begreber, så undtaget fra udbudskravet er alle møller, der opstilles af grupper af borgere, såfremt de nævnte deltager, bopæls- og indflydelseskrav er opfyldt, jf. også bemærkningerne til § 5, stk. 1 og 2.

Efter aktieselskabsloven skal købsrettigheder fremgå af selskabets vedtægter. Tilsvarende regel findes ikke for kommanditselskaber (K/S,) SMBA (selskab med begrænset hæftelse) eller et FMBA (foreninger med begrænset hæftelse). Den købsret naboer med bestemmelsen får tillagt vil således ikke komme til at fremgå af vedtægterne, men følger direkte af loven. Lovforslaget fraviger således aktieselskabslovens regler om, at købsrettigheder skal fremgå af vedtægterne.

I forslaget til stk. 3 stilles der krav om, at vindmølleprojektet skal ejes og drives af en selvstændig juridisk enhed.

Udgangspunktet er, at det er opstilleren, der træffer beslutning om den organisatoriske og selskabsmæssige ramme for etablering af møllen eller mølleparken. Det afgørende er, at køberne efter køberetsordningen får indflydelse og udbytte svarende til deres investering. Dette krav kan imidlertid ikke opfyldes, hvis investeringen placeres i et større selskab med en række andre aktiviteter. Her vil tab eller gevinst på andre aktiviteter kunne have indflydelse på økonomien for de små investorer efter køberetsordningen, ligesom medindflydelsen fra naboerne kan blive meget lille.

Det er derfor nødvendigt at stille krav om, at det konkrete vindmølleprojekt ejes og drives af en særlig juridisk enhed. For at sikre, at køberne efter køberetsordningen kan overskue den økonomiske risiko, foreslås det endvidere, at det er et vilkår, at køberne alene hæfter med deres indskud. Det skønnes, at en sådan begrænsning af den økonomiske risiko vil medvirke til at øge interessen for lokal deltagelse i vindmølleprojekter.

Herudover er den organisatoriske struktur op til opstilleren. Der vil således kunne arbejdes med en model, hvor det, der udbydes, er ejerandele i form af andele, aktier mv. i den juridiske enhed, der ejer og driver hele vindmølleprojektet.

Den juridiske enhed vil typisk være et A/S eller et K/S. Det kan dog ikke udelukkes at SMBA (selskaber med begrænset hæftelse) eller FMBA (foreninger med begrænset hæftelse) vil kunne anvendes. Her er stemme- og udbytterettigheder knyttet til den person, der har en andel og ikke som i kapitalselskaber til andelens størrelse.

Der vil næppe være mulighed for at udbyde ejerandelene son anparter fra et anpartsselskab, idet der antages at gælde et generelt forbud mod at udbyde anparter til en videre kreds. Denne retstilstand forventes at blive præciseret i et kommende lovforslag fra Økonomi- og erhvervsministeren.

 

Til § 7

Det foreslås i stk. 1, at opstiller, inden udbud af ejerandele kan finde sted, skal udarbejde et prospekt om vindmølleprojektet. Dette gælder uanset udbuddet er omfattet af prospektpligten efter lov nr. 214 af 2. april 2008 om værdipapirhandel m.v. (Værdipapirhandelsloven).

Krav m.v. til prospekter og udbud heraf er reguleret af værdipapirhandelsloven.

Værdipapirhandelsloven fastsætter de krav til det prospekt, som vindmølleinvestor efter forslagets § 7 er forpligtet til at udarbejde forinden udbud kan finde sted. .

Det er størrelsen på udbuddet, der afgør, hvilke regler, der gælder for prospektet. Det er størrelsen af det faktiske udbud, der er afgørende. Det er kun den del af projektet, som faktisk skal udbydes, der medregnes ved fastsættelsen af udbuddets størrelse. Efter forslaget således værdien af de 20 %, af ejerandelene, som efter forslagets § 6 skal i udbud

. Værdipapirhandelslovens kapitel 12 samt bekendtgørelse nr. 1231 af 22. oktober 2007 om prospekter ved offentlige udbud mellem 100.000 Euro og 2.500.000 Euro af visse værdipapirer regulerer udbud mellem 100.000 Euro og 2.500.000 Euro. Udbud over 2.500.000 Euro reguleres af værdipapirlovens kapitel 6 samt bekendtgørelse nr. 1232 af 22. oktober 2007 (om prospekter for værdipapirer, der optages til handel på et reguleret marked og ved offentlige udbud af værdipapirer over 2.500.000 euro)

Det forventes, at størstedelen af udbuddene efter lovforslaget vil være omfattet af reglerne for de mindre udbud.

Det er intentionen med bestemmelsen, at alle udbud efter lovforslaget skal følge reglerne i værdipapirhandelsloven. Idet udbud under 100.000 Euro eller udbud til færre end 100 personer eksempelvis ikke er omfattet af prospektpligten i værdipapirhandelsloven foreslås det således, at værdipapirhandelslovens regler skal følges ved disse mindre udbud. Det forventes, at ministeren vil benytte bemyndigelsen i § 8, stk. 2, til at fastsætte regler om at værdipapirhandelslovens kapitel 12 med tilhørende bekendtgørelse skal finde tilsvarende anvendelse på prospekter, der ikke er omfattet af prospektpligten. Det vil være en betingelse for opnåelse af pristillæg, at de således fastsatte krav til prospekter er fulgt. Det fastsættes samtidig, at prospektet for sådanne udbud vil skulle godkendes af en statsautoriseret revisor og ikke af Finanstilsynet, som godkender prospekter omfattet af prospektpligten i værdipapirhandelsloven.

Det følger af reglerne i værdipapirhandelsloven, at prospektet blandt andet skal redegøre for vindmølleprojektets udgifter og forventede indtægter, organisering, finansiering og andre forhold af betydning for en medinvestorers beslutning om erhvervelse af ejerandele i projektet. Reglerne skal sikre, at naboer til vindmøllen får et gennemarbejdet beslutningsgrundlag, når de skal tage stilling til, om de ønsker at investere i vindmølleprojektet.

Efter bestemmelsen i stk. 2 skal prospektet indeholde oplysninger om antallet af ejerandele der udbydes. Prisen på ejerandelene er 5000 kr., jf. stk. 3. Antallet af de ejerandele, der skal udbydes fremkommer derfor ved at dele 5000 op i 20 pct. af vindmølleprojektet i henhold til prospektet. Prospektet skal endvidere oplyse om frister og betingelser for afgivelse af købstilbud.

Bestemmelsen skal sikre, at naboer får oplysninger, der er nødvendige for at kunne tage stilling til køb af ejerandele i mølleprojektet.

Køberetsordningen skal bl.a. ses på baggrund af, at vindmøllerne i dag er så store og derfor så dyre, at investeringens størrelse vurderes at være en barriere for et lokalt initiativ til opstilling af vindmøller. Det er derfor i sig selv en fordel for personer, der ønsker at deltage i en vindmølleinvestering, at de kan deltage i et færdigt udviklet projekt for en afgrænset og på forhånd fastsat investering med en afgrænset økonomisk risiko

Samtidigt er det vigtigt at sikre, at opstilleren ikke stilles økonomisk ringere pga. ordningen. Der skal således ikke være tale om, at opstilleren skal overføre værdier til deltagerne i køberetsordningen eller lignende. Opstilleren skal have mulighed for at opnå relativt samme økonomiske udbytte af projektet, som hvis ordningen ikke have eksisteret. Dennes forrentning i procentskal således være upåvirket af køberetsordningen. Køberne efter køberetsordningen skal på deres side økonomisk set stilles på samme måde som opstilleren.

Bestemmelsen i stk. 3 indebærer, at prisen på de udbudte ejerandele til sammen skal fastsættes således, at opstilleren får dækket alle omkostninger i henhold til prospektet ved mølleprojektet, herunder planlægning, udarbejdelse af projekt- og udbudsmateriale, projektering, køb/leje af grund, gennemførelse af udbud og opførsel af møllen osv. Prisen på de enkelte ejerandele skal være på 5000 kr. jf. bemærkningerne til stk. 4.

Udgangspunktet for prisfastsættelsen af ejerandelene er, at disse udbydes til en fast pris på 5000 kr. pr. stk. Gennem udbuddet kan de berettiget herefter byde på det antal ejerandele, som de ønsker at erhverve. Den faste pris på de 5000 kr. er begrundet i et ønske om at gøre ordningen så gennemsigtigt og overskuelig som muligt for køberne. Det er desuden hensigten med kravet at sikre, at andelene har en størrelse, så selv mindre investorer kan være med. Da hæftelsen er begrænset til indskuddets størrelse, er det samtidigt nødvendigt, at ejerandelene har en vist størrelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå situationer, hvor det er velbegrundet at udbyde ejerandelene til en anden pris. Bestemmelsen i stk. 4 giver derfor ministeren mulighed for at tillade en sådan afvigelse fra kravet om at andelene skal udbydes til en pris på 5000 kr.

 

Til § 8

 

Efter forslaget til stk. 1 skal en statsautoriseret revisor godkende de økonomiske oplysninger i opstillerens prospekt, som særligt kræves efter lovforslaget. Dette krav gælder, uanset om selskabet er underlagt revisionspligt i henhold til årsregnskabsloven eller anden lovgivning. Dette omfatter alle prospekter, idet Finanstilsynet alene påser overholdelse af værdipapirhandelsloven. Godkendelse skal give investorerne sikkerhed for, at projektets økonomiske forhold er korrekt beskrevet i prospektet. Udgifterne til revisorbistand betales af opstilleren og indgår i projektets omkostninger.

Revisoren skal godkende, at projektet er organiseret i selvstændig juridisk enhed, der sikrer, at køberne alene hæfter med deres indskud, og at prisen på de ejerandele, der skal udbydes, er fastsat i overensstemmelse med reglerne herom i § 7, stk. 3.

Energinet.dk påser, at reglerne om køberetten er overholdt, herunder at de fornødne godkendelser fra revisor forelå i forbindelse med udbuddet, og at udbud er foretaget. Overholdes reglerne ikke, kan opstilleren miste retten til pristillæg, jf. bestemmelsen i § 54.

Når prospektet er godkendt som angivet i stk. 1, skal opstilleren udbyde ejerandele i vindmølleprojektet til den personkreds, som er berettiget til at afgive købstilbud efter bestemmelsen i § 10.

Klima- og energiministeren kan efter bestemmelsen i stk. 2, fastsætte regler om kravene til prospekterne (som omtalt ovenfor) og den fremgangsmåde, som skal benyttes ved udbuddet, herunder om frister for afgivelse af bud mv. Det forventes, at ministeren blandt andet vil benytte denne bemyndigelse til at fastsætte regler om, at udsteder har særlige informationsforpligtelser overfor en køber af en andel, hvor udsteder alene kræver delvis indbetaling af en kapitalandel. Der tænkes her på de situationer, hvor der ved køb af andelen alene opkræves delvis betaling, men hvor køber hæfter med den fulde størrelse på andelen, og selskabet således senere vil kunne kræve indbetaling af et ofte større restbeløb. Ud fra forbrugerbeskyttelseshensyn vil der blive stillet krav om, at det tydeligt fremgår, hvad den enkelte hæfter med, især når der er tale om delvis indbetaling af kapitalandele.

Reglerne i værdipapirhandelsloven foreslås på vindmølleområdet suppleret med en regel om, at klima-og energiministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse. Baggrunden herfor er, at de eksisterende regler i værdipapirloven om offentliggørelse ikke nødvendigvis sikrer, at de lokale naboer bliver opmærksomme på projektet. For at sikre dette kan ministeren fastsætte regler om, at opstiller skal annoncere i de lokale blade eller på anden måde skriftligt underrette den enkelte nabo direkte, f.eks. ved brev.

 

Til § 9

 

Når fristen for at afgive købstilbud er udløbet, foretager opstilleren en opgørelse over det antal ejerandele, som de berettigede har afgivet købstilbud på.

Såfremt der er indkommet færre bud end udbudte andele ved budfristens udløb, kan opstilleren frit råde over de ejerandele, som ikke sælges gennem udbuddet. Disse kan enten sælges på markedsvilkår, eller opstilleren kan selv beholde disse ejerandele, jf. bestemmelsen i stk. 2. Overstiger de indkomne bud ved budfristens udløb antallet af udbudte ejerandele, foretages en fordeling der sikrer, at flest mulige kan erhverve ejerandele.

Ejerandelene vil skulle tildeles sÃ¥ledes, at de, der har afgivet bud pÃ¥ mindst en ejerandel, imødekommes først, med en ejerandel. Herefter imødekommes de, der har afgivet bud pÃ¥ mindst to ejerandele, med yderligere en ejerandel osv., indtil alle bud pÃ¥ et givet antal ejerandele eventuelt ikke kan imødekommes. De andele, der herefter ikke kan fordeles efter det beskrevne princip fordeles efter en lodtrækning, som foretages af Energinet.dk. Ligeledes vil der skulle foretages lodtrækning, sÃ¥fremt antallet af udbudte ejerandele er færre end det antal personer, der har afgivet bud pÃ¥ en ejerandel.

Fordelingsprincippet kan illustreres ved følgende eksempel:

Der skal opstilles vindmøller til kr. 50 mio. Efter lovforslagets § 6 skal 20 pct. af vindmøllerne udbydes, hvilket svarer til ejerandele for kr. 10 mio. Da hver ejerandel skal være på kr. 5.000 jvf. § 7, stk. 3, skal der udbydes i alt 2.000 ejerandele.

Ved budfristens udløb er der indkommet følgende bud fra i alt 1.100 personer:

400 personer har budt på en ejerandel

300 personer har budt på to ejerandele

200 personer har budt på tre ejerandele

100 personer har budt på fire ejerandele

100 personer har budt på fem ejerandele

 

De 2.000 ejerandele fordeles herefter på følgende måde:

Der er i alt 1.100 personer, der har ønsket at købe mindst en ejerandel, og de imødekommes alle. Tilbage er der 900 ejerandele. Der er 700 personer, der har ønsket mindst 2 ejerandele. Alle 700 personer imødekommes.

Tilbage er der 200 ejerandele. Der er 400 personer, der har ønsket mindst 3 ejerandele. Der er på dette tidspunkt i fordelingsforløbet ikke længere tilstrækkeligt med ejerandele tilbage til fordeling til, at alle kan få deres ønske opfyldt. De 200 resterende ejerandele vil herefter skulle fordeles ved lodtrækning blandt de 400 personer, der ikke fuldt ud har fået indfriet deres ønske om køb af ejerandele. Lodtrækningen foretages af Energinet.dk, der tillige afgør, hvordan denne skal finde sted.

 

Til § 10

 

Forslaget til købsretsordningen indebærer, at vindmølleinvestor skal tilbyde en ejerandel til enhver borger, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år, og som har bopæl (herunder lejere, andelshavere, hjemmeboende børn, ægtefæller mv.) i en afstand af 4,5 km fra opstillingsstedet. Afgrænsningen på de 4,5 km anvendes af regeringens planlægningsudvalg for vindmøller som afgrænsning af inderzonen i forbindelse med vindmølleplanlægningen og skønnes at være en relevant afstand til afgrænsning af køberetten. Købsretten gælder ikke indehavere af fritidshuse eller fritidslejligheder, da disse ikke på samme måde indgår i lokalmiljøet, og da bopælskriteriet er mere entydigt og derfor overskueligt for vindmølleopstilleren. 

Afstanden beregnes fra hver mølle, hvis der opstilles en gruppe vindmøller. Man er således berettiget til at afgive købstilbud på møller i en gruppe, såfremt bopælen helt eller delvist ligger indenfor for en afstand af 4,5 km til en af møllerne.

Købsretten gælder enhver person, som på tidspunktet for udbuddet er fyldt 18 år og opfylder bopælskravet. Ægtefæller, hjemmeboende børn mv. vil således hver især kunne afgive købstilbud.

 

Til § 11

 

Der må efter stk. 1 ikke være forskel på den tilknyttede stemmeret og adgangen til at modtage udbytte på de efter § 6 udbudte andele og andre andele. Aktieselskabslovens regler om opdeling i aktieklasser og muligheden for at udstede stemmeløse aktier gælder således ikke for de aktier, der udstedes til de naboer, der har en købsret til en andel i et vindmølleprojekt. På samme måde vil det ikke være muligt for et K/S, et FMBA eller et SMBA at udstede stemmeløse ejerandele eller andele uden mulighed for udbytteudlodning.

Med stk. 2 foreslås aktieselskabslovens regel om tvangsindløsning af mindretalsaktionærer fraveget. Dette er nødvendigt for at beskytte den ret til medejerskab lovforslaget skal sikre naboerne til en mølle. Der vil sandsynligvis komme tilfælde, hvor naboer alene ejer under 10 pct. af aktiekapitalen. Det vil kunne gøre sådanne naboers medejerskab illusorisk, hvis opstiller efterfølgende kunne tvangsindløse dem.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at den ret en minoritet efter aktieselskabsloven har til at blive indløst af en aktionær, der ejer mere end 90 pct. af aktierne ikke er fraveget, og således gælder ved siden af reglerne i lovforslaget

 

Erstatning til naboer for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller

 

Til § 12

 

Den foreslÃ¥ede bestemmelse i stk. 1 indebærer, at der indføres et objektivt ansvar for den, der opstiller en vindmølle, og herved pÃ¥fører et værditab pÃ¥ fast ejendom, jf. dog stk. 2 og 4. Erstatningen kan nedsættes eller bortfalde, hvis skadelidte har medvirket til skaden.

 

Det objektive ansvar påhviler den, der opstiller en vindmølle, og omfatter alene værditab på fast ejendom.

 

Berettiget til erstatning er enhver, hvis ejendom lider et værditab som følge af opstillingen, jf. dog stk. 1 om medvirken og stk. 3, om 1 pct.´s grænsen.

 

Ved erstatning for værditab forstås, at det er det fulde værditab, der kan kræves erstattet. Herved adskiller ordningen sig fra de gældende naboretlige regler, hvor der alene kan kræves erstatning for det tab, som vedrører de ulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den almindelige samfundsudvikling må tåle.

 

Lovforslaget fastlægger ikke kriterier for fastsættelse af erstatningen, men det er forudsat, at taksator ved sin vurdering af værditabet bl.a. skal tage hensyn til områdets karakter, og områdets huspriser. Det kan ligeledes have betydning, om der i forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om der er andre tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det tillige være naturligt at tage hensyn til vindmøllens afstand fra bebyggelsen og til møllens højde og konkrete genevirkninger. Det er dog samtidigt i lovforslaget forudsat, at erstatningsfastsættelsen foretages på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseret på de konkrete, lokale forhold.

 

Det vurderes, at størrelsen af den erstatning, som fastsættes efter ovenstående principper, ikke vil overstige værdien for vindmølleejeren af markedspris og pristillæg for vindmøllens elproduktion.

 

Ved opstiller forstås den person, eller den juridiske person, der står som ejer af vindmøllen på opstillingstidspunktet, hvor erstatningsansvaret udløses, jf. stk. 4.

 

Ordningen omfatter alle nye møller, der opstilles på land, (herunder også møller under skrotningsordningen) samt de møller, der opstilles på havet og får tilskud som landvindmøller, det vil sige havvindmøller der ikke etableres gennem et udbud. Herved omfattes både de kystnære havvindmøller og vindmøller længere fra land, som etableres uden udbud. Til gengæld er de udbudte havvindmøller, der normalt er beliggende langt fra kysten, ikke omfattet, jf. stk. 2.

 

Ved fast ejendom forstås efter den foreslåede bestemmelse en matrikuleret ejendom. Dette indebærer, at også matrikler uden bebyggelse er omfattet af bestemmelsen. Vurderingen af værditabet på den faste ejendom skal foretages på baggrund af ejendommen, som den forefindes på tidspunktet for påbegyndelsen af den fysiske opstilling af vindmøllen. Der skal herved tages hensyn til de muligheder og restriktioner, der er for ejendommen efter kommunalplan, lokalplan m.v. og de muligheder og restriktioner, som er tinglyst på ejendommen.

 

For så vidt angår skadelidtes medvirken til påførelsen af værditab på en fast ejendom, vil det i denne sammenhæng ikke kunne udelukkes, at en eventuel erstatning bør nedsættes eller bortfalde som følge af skadelidtes egen skyld, herunder accept af risiko. Egen skyld kunne foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte f.eks. har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af vindmøllen. Ved en sådan aftale har skadelidte umiddelbart accepteret vindmøllens opstilling, og det kan ikke udelukkes, at erstatningen derfor bør nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag.

 

Forslagets stk. 2 indebærer, at minimøller, der er møller med et rotorareal pÃ¥ 5 m² eller derunder, som normalt placeres pÃ¥ en ejendoms tagryg, ikke omfattes af erstatningsansvaret i stk. 1. Ligeledes vil de sÃ¥kaldte husstandsmøller med en største totalhøjde pÃ¥ 25 meter (fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, nÃ¥r denne er højst), der normalt opstilles i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygningsanlæg heller ikke være omfattet af erstatningsordningen. MÃ¥tte en husstandsmølle undtagelsesvist være over 25 meter, vil den blive omfattet af ordningen.

 

Ordningen omfatter ikke havvindmøller, der opføres efter udbud efter bestemmelserne i § 23, stk. 3. Disse møller, der i øvrigt normalt beliggende langt fra land, opføres på områder, hvor det gennem omfattende planlægning er fastslået, at området er velegnet hertil på baggrund af bl.a en miljømæssig vurdering. 

 

I stk. 3 foreslås det, at der ikke skal udbetales erstatning, hvis værditabet udgør 1 pct. eller mindre af ejendommens værdi, jf. stk. 1. Værditabet skal vurderes i forhold til ejendommes værdi, som den fastsættes af den i § 13 nævnte taksator.

 

I medfør af stk. 4 kan erstatning kræves betalt, når vindmøllen tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, dog senest 3 måneder efter opsætning af vinger på møllen. Der er ved den foreslåede bestemmelses udformning lagt vægt på, at erstatningspligtens indtræden skal ske på et tidspunkt, der tydeligt kan fastsættes, og at der er tidsmæssig sammenhæng mellem erstatningspligtens indtræden og de omstændigheder, der udløser værditabet. I bestemmelsen er der også taget højde for, at tilslutningen til det kollektive elforsyningsnet kan indtræde efter at de det værditab, som vindmøllen kan medføre, er indtrådt.

 

Til § 13

 

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 beskikker klima- og energiministeren en eller flere taksatorer, der om fornødent fastsætter værditabet for den enkelte ejendom, der anses for at have tabt værdi, som følge af opstillingen, jf. § 15, stk. 2. Fastsættelsen af værditabet sker på baggrund af en individuel vurdering af de ejendomme, der omfattes af § 15, stk. 2. Taksator vil også have mulighed for at vurdere ejendomme, der ikke er omfattet af § 15, stk. 2, jf. § 16.

 

Taksator vil som udgangspunkt skulle have en baggrund som ejendomsmægler eller valuar, med en særlig uddannelse inden for taksering af værditab.

 

Taksator beskikkes af klima- og energiministeren. Beskikkelse forventes at ske efter indstilling fra Dansk Ejendomsmæglerforening eller tilsvarende interesseorganisation. Dansk Ejendomsmæglerforening er indstillet på at medvirke til efteruddannelse af de udpegede taksatorer. Efteruddannelsen vil navnlig skulle sigte på at give de udpegede færdigheder til at kunne tage stilling til almindelige erstatningsretlige spørgsmål og til at varetage opgaver under iagttagelse af forvaltnings- og offentlighedslovens principper, jf. det foreslåede stk. 2.

 

Energinet.dk, der fungerer som centralt sekretariat, jf. § 14, vil forestå den konkrete udpegning af den taksator blandt de udnævnte til at varetage de enkelte vurderinger. Den udpegede taksator vil forestå vurderingen af samtlige berørte ejendomme ved den enkelte vindmølleplads. Energinet.dk vil efter eget skøn kunne udpege en eller to taksatorer til at vurdere en enkelt eller flere ejendomme ved den enkelte vindmølleplads.

 

Det forudsættes, at de taksatorer, der takserer de enkelte ejendomme, har et vist lokalt kendskab. Det vil således typisk være en taksator inden for den region som ejendommen er beliggende i, der skal foretage takseringen af den pågældende ejendom. For ejendomme, der er tæt beliggende på en naboregion, vil der også kunne benyttes taksatorer fra denne region.

 

Det er i den foreslåede bestemmelse fastlagt, at taksator kun skal fastsætte erstatningens størrelse, såfremt parterne ikke kan opnå enighed om denne, jf. § 15. Udgangspunktet for erstatningens fastsættelse er således, at den indgås på aftalebasis. Såfremt der er tale om et værditab på 1 pct. eller mindre, skal der ikke udbetales erstatning, jf. § 1, stk. 3.

 

Som det fremgår af bestemmelsen i stk. 2, foreslås det, at offentlighedsloven og forvaltningsloven skal gælde for taksators virke efter loven. Taksator har myndighedsfunktioner efter lovforslaget, og de grundlæggende principper for offentlig sagsbehandling bør derfor være gældende i forbindelse med de afgørelser, som taksator træffer.

 

Offentlighedsloven og forvaltningsloven gælder allerede for Energinet.dk´s virke, jf. § 17 i lov om Energinet.dk

 

Forslagets stk. 3 indebærer, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om taksators opgaver, sagsbehandling, honorering og sekretariatsbetjening. Det kan således fastsættes, at taksator skal forsøge at forlige sagen inden erstatningsspørgsmålet optages til taksators afgørelse, såfremt denne ikke af egen drift forsøger dette.

 

Ministeren kan desuden fastsætte regler om, hvornår ejere og opstillere skal indkaldes til besigtigelsesforretninger, fordeling af opgaver mellem taksators eget sekretariat og Energinet.dk´s sekretariat.

 

Ministeren kan endvidere fastsætte regler om samarbejde mellem taksatorerne, herunder, at visse opgaver kan kræve, at to taksatorer foretager vurdering af en eller flere identiske ejendomme. For at sikre den størst mulige gennemsigtighed omkring opstillernes udgifter til ordningen, er der med lovforslaget mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om honoreringen af taksator. Der vil kunne fastsættes en betaling pr. sag eller en timebetaling. Udformningen af regler om honorering vil ske efter drøftelse med ejendomsmæglerbranchen.

 

Til § 14

 

De i § 13 nævnte taksatorer tager stilling til erstatningsfastsættelse på baggrund af en konkret, individuel vurdering af de berørte ejendomme. Ordningen giver mulighed for, at taksator kan benytte egen sekretariatsbistand til løsning af opgaven, hvis dette er mest hensigtsmæssigt. Taksator har også mulighed for at antage særlig sekretariatsbistand. Udgifterne hertil forudsættes dækket gennem taksators honorar, som betales af vindmølleopstilleren, jf. § 17.

 

Lovforslaget indebærer, at taksator kan få bistand fra Energinet.dk ved løsning af opgaven, jf. bestemmelsen i § 14, stk. 1. Bistanden gives efter nærmere bestemmelse fra klima- og energiministeren, som efter § 5, stk. 1, i lov om Energinet.dk kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinet.dk´s anliggender.  Det er forudsat, at bistanden har generel karakter, f.eks. bistand til tilrettelæggelse af gennemførelsen af besigtigelser, oplysning til berørte borgere om ordningen og bistand til samarbejdet mellem taksatorerne, jf. bestemmelsen i § 13, stk. 3.

 

Der er behov for, at vindmølleopstilleren, naboer eller andre kan rette henvendelse til en myndighed og få råd og vejledning om erstatningsordningen og fremgangsmåden for fastsættelse af erstatning. Det må således forudses, at naboer, der mener at være økonomisk berørte af vindmølleopstillingen, kan få brug for oplysninger om deres rettigheder fra en neutral myndighed, og ikke udelukkende skulle basere sig på oplysninger fra opstilleren. De enkelte taksatorer er ikke velegnede til at løse denne opgave, da deres arbejde er at foretage en konkret erstatningsbedømmelse. Efter lovforslaget skal Energinet.dk derfor yde vindmølleinvestor, naboer og andre råd og vejledning om erstatningsordningen, herunder om parternes pligter og rettigheder og om de regler, som måtte blive fastsat af ministeren efter bestemmelserne i § 13, stk. 3, og § 15, stk. 5.

 

Energinet.dk´s udgifter vil efter forslaget som Energinet.dk´s lignede udgifter kunne opkræves over tarifferne som angivet i elforsyningslovens § 8, stk. 4, som ændret ved dette lovforslags § 77, nr. 4.

 

Til § 15

 

Erstatningsordningen skal fremme udbygningen med vindenergi og bør derfor være gennemsigtig og overskuelig også for vindmølleopstilleren. Det er endvidere væsentligt, at opstilleren så tidligt som muligt kan få et overblik over, hvor stor erstatning der skal betales til naboer, hvis ejendom må antages at falde i værdi som følge af opstillingen. Afklaring heraf kan være af væsentlig betydning for investeringsbeslutningen.

 

 En afklaring på et tidligt tidspunkt af erstatningsspørgsmålet forventes tillige at bidrage til en hurtigere afslutning af den kommunale planproces, da usikkerhed omkring erstatningsspørgsmålet for kommunens borgere kan bremse fremdriften i den kommunale beslutningsproces.

 

Det er i dag med anvendelse af visualiseringer muligt at forudse påvirkninger fra vindmøller på naboejendomme meget præcist. Der kan således inden opstilling af møllen produceres billedmateriale, som giver et meget præcist indtryk af den senere opstilling, ligesom konsekvenserne af en evt. flytning af møllen kan dokumenteres. 

 

Efter lovforslaget gennemføres en ordning, hvor opstilleren skal udarbejde orienteringsmateriale om mølleprojektet til berørte naboer, inden opstillingen af vindmøllen. Ministeren kan fastsætte regler om de oplysninger mv., som skal forelægges de berørte naboer, jf. bestemmelsen i § 15, stk. 5. Opstilleren skal tillige redegøre for det forventede værditab på omkring liggende ejendomme, som skyldes opstillingen. Desuden skal der fremsættes et tilbud om erstatning, hvis det skønnes at værditabet overstiger 1 pct. af ejendommens værdi.

 

For at sikre en ensartet behandling af naboerne, stilles krav til det materiale, som opstilleren skal udarbejde og præsentere for berørte naboer sammen med et forslag til en erstatningssum. Der er endvidere behov for retningslinjer for afgrænsning af de naboer, som skal orienteres. I øvrigt bør der i videst muligt omfang være offentliggørelse af materiale for at sikre en åben og gennemskuelig proces. Det foreslås derfor, at Klima- og energiministeren kan fastsætte regler herom, jf. forslagets § 15, stk. 5.

 

Efter forslaget til stk. 2 skal vindmølleopstilleren orientere berørte naboer om opstillingen og herunder redegøre for det værditab, som opstilleren forventer, at de enkelte berørte ejendomme vil påføres, som følge af opstillingen. Der er i lovforslaget ikke stillet særlige krav, til hvorledes orienteringen skal foregå, og opstilleren har derfor mulighed for at tage individuel kontakt til de pågældende eller til at indkalde til et møde eller lignende.

 

Det er i første omgang opstilleren, der vurderer, hvilke ejere, der kan antages at blive udsat for et værditab på grund af vindmølleopsætningen. Ministeren har dog efter bestemmelsen i § 15, stk. 5 mulighed for at fastsætte retningslinjer herfor i en bekendtgørelse, herunder at afgrænsningen skal foretages i samarbejde med Energinet.dk.  Ejere, som opstilleren har vurderet ikke vil blive påført et værditab på over 1 pct., vil have mulighed for at forlange, at taksator fastsætter en eventuel erstatning for deres ejendom, jf. § 16.

 

Den foreslåede ordning indebærer, at opstilleren og naboerne har mulighed for at indgå aftale om erstatningsspørgsmålet. En aftale vil ofte indebære fordele for begge parter. Opstilleren vil ofte have en interesse i en hurtig afklaring, ligesom omkostninger ved at anmode taksator om at træffe afgørelse herom efter forslaget påhviler vindmølleopstilleren. Naboerne må ligeledes antages at have interesse i at få afklaret erstatningsspørgsmålet hurtigst muligt, således at der ikke skabes konflikter og modsætningsforhold i lokalsamfundet som følge af usikkerhed omkring erstatningsspørgsmålet.

 

Hvis en aftale indgås, følger det af stk. 3, at erstatningsspørgsmålet ikke kan indbringes for taksator.  Eventuelle uenigheder om forståelsen mv. af et indgået forlig må derfor om nødvendigt afklares ved domstolene efter de almindeligt gældende regler herom.

 

Kan der ikke opnås enighed om erstatningsspørgsmålet, følger det af stk. 4, at begge parter kan forlange, at spørgsmålet afgøres af taksator. Anmodning herom skal efter forslaget ske inden 8 uger efter fremsættelse af tilbuddet om erstatningen.  Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor naboen har modtaget erstatningstilbuddet. Taksator vil herefter træffe afgørelse herom på baggrund af en konkret individuel vurdering.

 

Det er taksator, der fastlægger grundlaget for stillingstagen til erstatningsspørgsmålet, herunder om der er behov for konkret besigtigelse mv. Taksator skal ved vurderingen dels tage stilling til, om dansk rets almindelige betingelser for at ifalde erstatningsansvar er opfyldt, dels træffe afgørelse om den konkrete erstatningsfastsættelse. 

 

Ministeren kan efter bestemmelsen i § 13, stk. 3, fastsætte generelle regler om bl.a. krav til sagsbehandlingen. Ministeren har derimod ingen instruktionsbeføjelse over for taksator i de konkrete sager, da taksator er en uafhængig myndighed.

 

Taksator vil tillige i sit arbejde være undergivet tavshedspligt mv. efter bestemmelsen i straffelovens § 152 b.

 

Taksator træffer afgørelse om det erstatningsbeløb, der skal betales. Erstatningen udløses, når møllen tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, jf. § 12, stk. 4.

 

Hvis opstilleren ikke vil efterleve taksators afgørelse, må denne søges fuldbyrdet gennem domstolene efter de almindeligt gældende regler herom. Følges afgørelsen derimod, skal evt. sag ved domstolene anlægges inden 3 måneder fra udbetaling af erstatningen, jf. bestemmelsen i § 18, stk. 2.

 

Efter bestemmelsen i stk. 5 kan ministeren fastsætte regler om de principper, der skal anvendes ved udarbejdelse af opgørelsen fra opstilleren til naboer. Der vil kunne fastsættes regler om hvilke oplysninger og hvilket materiale, der skal foreligge, og der kan stilles krav om, at der skal foreligge visualiseringer af den planlagte mølleopstilling.

 

For at sikre, at alle naboer får samme mulighed for at vurdere det mulige værditab på deres ejendom gennem visualiseringer og synlighedsanalyser, foreslås det med stk. 5, at klima- og energiministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at erstatningstilbud til naboer i alle tilfælde skal ledsages af visualiseringer eller synlighedsanalyser af vindmølleopstillingen.

 

Visualiseringer forventes at blive et væsentligt led i orienteringen af naboer til kommende vindmøller. Sådanne visualiseringer vil give både opstilleren og naboerne et klart billede af eventuelle påvirkninger ved vindmølleopstillingen.

 

Bestemmelsen giver mulighed for, at ministeren kan beslutte, at det er Energinet.dk, der står for den praktiske administration af reglerne. En sådan fremgangsmåde er hensigtsmæssig, da det i forvejen er Energionet.dk, der yder råd og vejledning om erstatningsordningen til såvel opstilleren som naboer jf. forslaget til § 14, stk. 2.

 

Til § 16

 

Den foreslåede erstatningsordning er ikke geografisk begrænset. I princippet kan naboer, der bor langt væk fra møllen derfor blive omfattet af ordningen, hvis opstillingen medfører værditab på deres ejendom. Det kunne f.eks. være en situation, hvor en udsigt forringes. Sådanne naboer vil oftest ikke være blevet orienteret direkte af vindmølleopstilleren, men bør have mulighed for at få bedømt erstatningsspørgsmålet.

 

Forslaget indeholder derfor en bestemmelse, hvorefter ejere, der ikke har fået tilbudt erstatning, kan forlange, at taksator tager stilling til, om der er påført deres ejendom et formuetab, som efter reglerne udløser erstatning. Taksator bedømmer en sådan anmodning på samme måde, som de sager, der i øvrigt forelægges ham efter reglerne i § 15.

 

Da vindmølleopstilleren har en berettiget forventning om, at erstatningsspørgsmålene afklares rimeligt hurtigt, foreslås det i stk. 2, at anmodning om prøvelse af erstatningsspørgsmålet fra denne gruppe skal rejses inden 3 måneder efter vindmøllens tilslutning til det kollektive elforsyningsnet. Fra dette tidspunkt vil møllen være i funktion og producere elektricitet.

 

Det foreslås i stk. 3, at denne gruppe naboer skal betale et gebyr for at få forelagt en sag for taksator. Et sådant gebyr er tillige begrundet i, at det er vindmølleopstilleren, der efter forslaget skal betale udgifterne til taksator. Gebyret, der foreslås fastsat til 5000 kr., tilbagebetales, såfremt taksator finder, at der skal udbetales erstatning. Gebyret skal således kun bæres af naboer, der ikke får medhold i et krav om erstatning. Der gives ikke erstatning, såfremt værditabet er på 1 pct. eller mindre, jf. § 12, stk. 3. Gebyret tilbagebetales kun, hvis der udløses erstatning, dvs. såfremt taksator finder at værditabet overstiger 1 pct..

 

De 5000 kr. forventes ikke fuldt ud at kunne dække udgifterne ved en sags forelæggelse for taksator, idet der oftest vil være tale om, at sagen rejses som en enkelt sag uafhængigt af de øvrige erstatningssager, og derfor vil kunne kræve særskilt besigtigelse og vurdering. Reglerne om betaling af sagsomkostninger for denne type sager findes i bestemmelsen i § 17, stk. 2.

 

Til § 17

 

Udgifterne til taksators arbejde skal efter forslaget dækkes af opstilleren. Udgifterne er derfor en del af etableringsomkostningerne ved opstilling af vindmøllen. Ministeren kan efter bestemmelsen i § 13, stk. 3, fastsætte regler om honoreringen af taksator. Dette vil i givet fald ske efter drøftelse med branchen.

 

I det omfang en nabo, som ikke har fået tilbudt værditabserstatning efter § 15, stk. 2, rejser erstatningssag for taksator, skal der som nævnt i § 16, stk. 3, betales et gebyr på 5000 kr. til delvis dækning af sagsomkostningerne. Beløbet tilbagebetales, såfremt taksator tilkender erstatning.

 

Tilkendes erstatning ikke, skal beløbet anvendes til dækning af sagsomkostningerne. Som det fremgår af stk. 2, betales eventuelle sagsomkostninger udover de 5000 kr. af Energinet.dk, og opstilleren påføres således ikke sagsomkostninger til disse sager, hvor erstatningskravet afvises. Energinet.dk dækker evt. udgifter hertil over nettarifferne som angivet i § 8, stk. 4, i lov om elforsyning, som ændret ved dette lovforslags § 77, nr. 4.

 

Til § 18

 

Det foreslås i stk. 1, at taksators afgørelse om erstatning er en endelig afgørelse, der ikke kan indbringes for en administrativ myndighed. Det er herved tilstræbt et enkelt system, som tillige er begrundet i, at det ikke er anset for rimeligt at pålægge opstilleren sagsomkostninger til et mere omfattende klagesystem med flere administrative instanser. Opstilleren har tillige en berettiget forventning om, at erstatningsspørgsmålet afklares inden for en overskuelig tidshorisont.

 

Taksators afgørelse kan i henhold til stk. 2 på sædvanlig vis indbringes for domstolene. Sagen kan indbringes af begge parter som et søgsmål mellem

 

 

 ejeren og opstilleren. Taksator kan således ikke sagsøges. Ved udnævnelsen af taksatorer vil det blive sikret, at disse har en sædvanlig erhvervsansvarsforsikring, således at eventuelle ansvarspådragende, faglige fejl ikke skal komme opstilleren eller naboen til skade.

 

Der gælder som udgangspunkt ingen frist for anlæggelse af sag ved domstolene, når taksator har truffet afgørelse. Parterne kan således ikke afskære domstolsprøvelse ved passivitet, jf. dog stk. 2, 2. pkt., hvorefter der gælder en 3 måneders frist for sagsanlæg i det tilfælde, hvor opstilleren i overensstemmelse med taksators afgørelse har udbetalt erstatning til skadelidte. Opstilleren kan således få en endelig afklaring af erstatningsspørgsmålet, såfremt der 3 måneder efter betaling af erstatning ikke er anlagt sag.

 

Som det fremgår af stk. 3 er det en forudsætning for domstolsprøvelsen, at erstatningsspørgsmålet har været forelagt taksator. Erstatningsspørgsmålet skal således inden for de i lovforslaget angive frister forelægges for taksator for at opretholde adgangen til domstolsprøvelse. Afviser taksator at tage stilling til erstatningsspørgsmålet, fordi fristerne er overskredet, jf. § 15, stk. 4, og § 16, stk. 2, er der således ingen adgang til domstolsprøvelse.

 

Grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier

 

Ifølge energiaftalen af 21. februar 2008 skal der indføres en grøn fond i forbindelse med opstilling af nye vindmøller på land. Det fremgår af aftalen, at der skal indgås en aftale med KL om kommunernes planlægning (reservation af arealer) for 75 MW i hvert af årene 2010 og 2011, herunder bl.a. ”en grøn fond”, og at vindmølleejerne kompenseres for deres bidrag til den grønne fond ved en forhøjelse af støtten pr. kWh. Det fremgår endvidere, at støtten til nye vindmøller til nye vindmøller forhøjes til 25 øre/kWh i 22.000 fuldlasttimer + 2,3 øre/kWh i balanceringsomkostninger + 0,4 øre/kWh til grøn fond. Disse nye afregningspriser gælder for vindmøller nettilsluttet fra aftalens indgåelse den 21. februar 2008.

Aftalens bestemmelser gennemføres ved lovforslagets §§ 19-21 som en grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier. I forhold til aftalens ordlyd anvendes benævnelsen ”ordning”, da der ikke foreslås oprettet en samlet fondskonstruktion. Ordningen baseres på, at midlerne tilvejebringes ved vindmølleejernes indbetaling af den kapitaliserede værdi af pristillægget på 0, 4 øre pr. kWh, og at Energinet.dk administrerer ordningen og godkender støtte til kompenserende kommunale projekter inden for rammerne af de beløb, som er indbetalt af vindmølleejere i de enkelte kommuner.

Bestemmelserne om etableringen af midler i den grønne ordning fremgår af § 19, mens § 20 indeholder bestemmelser om tildeling af støttemidler. Forskellige administrative bestemmelser fremgår af § 21.

Til § 19

 Det fremgår af stk. 1, at der etableres en grøn ordning med henblik på at yde kompensation for forringelse af lokale landskabelige eller rekreative værdier som følge af opstilling af nye vindmøller på land. Det drejer sig om vindmøller nettilsluttet fra den 21. februar 2008, bortset fra vindmøller, som er nettilsluttet i egen husstandsinstallation (husstandsmøller). Disse vindmøller får pristillæg efter § 36, herunder pristillægget på 0,4 øre pr. kWh til den grønne ordning i de første 22.000 fuldlasttimer efter nettilslutningen.

Den grønne ordning administreres af Energinet.dk, som også udbetaler pristillæg m.v. til VE-elektricitet, herunder pristillægget på 0,4 øre pr. kWh.

Det følger af stk. 2, at de vindmølleejere, som modtager pristillægget på 0,4 øre pr. kWh, skal betale et bidrag til den grønne ordning, som svarer til den kapitaliserede værdi på indbetalingstidspunktet af dette pristillæg som opgjort i stk. 3. Formålet er at tilvejebringe midler til, at omkostningerne til kompensationsforanstaltninger kan afholdes i begyndelsen af vindmøllens levetid, uanset at pristillægget på 0,4 øre pr. kWh indbetales gradvist i takt med elproduktionen.

Som anført i stk. 3 skal vindmølleejerens bidrag til den grønne ordning beregnes med udgangspunkt i den samlede sum af udbetalte og tilgodehavende pristillæg på 0,4 øre pr. kWh til pågældende vindmølle. Fra dette beløb skal der fradrages en beregnet forrentning af den del af summen, som endnu ikke er udbetalt til vindmølleejeren på det tidspunkt, hvor bidraget indbetales til Energinet.dk. Formålet er at kompensere vindmølleejeren for ekstra omkostninger ved en forlods betaling til Energinet.dk forud for udbetalingen af pristillægget. Rentesatsen er i bestemmelsen fastsat til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indbetalingsåret.

Pristillægget på 0,4 øre pr. kWh i de første 22.000 fuldlasttimer (som ventes indtjent på knap 10 år) vil udgøre i alt ca. 175.000 kr. for en vindmølle på 2 MW før fradraget af den beregnede forrentning som ovenfor nævnt.

Beregningen fastsættes af Energinet.dk. Klima- og energiministeren kan med hjemmel i forslagets § 21, stk. 2, nr. 1, fastsætte regler om beregningen.

Vindmølleejeren skal efter forslaget til stk. 3 indbetale bidraget til den grønne ordning til Energinet.dk senest på tidspunktet for nettilslutningen af vindmøllen, d.v.s. som et samlet beløb.

Ordningen forventes lige som de øvrige nye ordninger til fremme af vindmølleudbygningen at træde i kraft den 1. januar 2009. Bestemmelserne om indbetaling af midler til ordningen vil omfatte pristillæg, som udbetales til vindmøller nettilsluttet fra den 21. februar 2008. For vindmøller, som nettilsluttes i perioden fra den 21. februar 2008 til den 31. december 2008, henvises til overgangsreglerne i § 74, stk. 4, hvoraf bl.a. fremgår at indbetalingsfristen er ikrafftrædelsestidspunktet, uanset at nettilslutningen er sket tidligere.

Som nævnt i bemærkningerne til § 20 kan Energinet.dk yde støtte til kompenserende foranstaltninger i en given kommune inden for en ramme, som svarer til indbetalingerne af bidrag fra vindmølleejere i samme kommune.

Derfor skal Energinet.dk ifølge stk. 5 oprette en pulje for hver kommune, som omfatter indbetalinger af bidrag for vindmøller som nævnt i stk. 1 inden for kommunen. Energinet.dk skal underrette kommunalbestyrelserne om størrelsen af de enkelte puljer. Hvis et tilsagn om støtte bortfalder, føres midlerne tilbage til den pågældende pulje.

Til § 20

§ 20 omhandler tildelingen af midler fra den grønne ordning til kompensation for forringelse af landskabelige eller rekreative værdier. Initiativet til at søge om støtte ligger hos kommunalbestyrelserne, mens Energinet.dk træffer afgørelsen om støtte.

Ifølge stk. 1 er kommunalbestyrelsens anmodning om støtte fra den grønne ordning kædet sammen med den fysiske planlægning (VVM-tilladelse, lokalplan, landzonetilladelse) for opstillingen af den eller de pågældende vindmøller i medfør af lov om planlægning.

Det følger af stk. 1, at hvis kommunalbestyrelsen ved den fysiske planlægning af opstillingen af en eller flere vindmøller, som omfattes af § 19, stk. 1, vurderer, at opstillingen vil medføre en forringelse af landskabelige eller rekreative værdier i kommunen, kan kommunalbestyrelsen anmode Energinet.dk om tilsagn om støtte fra den grønne ordning. Støtte til ordningen vil således kunne gives til kompenserende foranstaltninger i den kommune, hvor den eller de pågældende vindmøller vil blive placeret.

Opstilling af vindmøller vil generelt have konsekvenser for såvel oplevelsen af landskabet som for rekreative aktiviteter i et opstillingsområde. Kommunalbestyrelserne har gennem kommuneplanlægningen et indgående kendskab til lokale natur- og landskabsværdier i de områder i den pågældende kommune, hvor der opstilles vind­møller, og de vil derfor også kunne vurdere behovet for kompenserende arbejder.

De kompenserende foranstaltninger, som der kan søges støtte til, kan f.eks. være etablering af naturstier, genoprettelse af landskaber eller biotoper m.v. for at styrke værdifulde, karakteristiske og oplevelsesrige landskaber eller etablering af nye områder eller rekreative faciliteter.

Kommunalbestyrelsen kan indgive anmodning om støtte, når behovet for kompenserende foranstaltninger er klarlagt som led i behandlingen efter planloven. Ansøgningen vil, hvis forholdene taler herfor, kunne indgives efter datoen for endelig tilladelse til opstillingen.

Der kan anmodes om tilsagn til hel eller delvis dækning af de pågældende foranstaltninger. Støtteandelen fastsættes af Energinet.dk under hensyn til de kompenserende foranstaltningers omfang og karakter og midler til rådighed i puljen for pågældende kommune. Støtten kan ydes til kommunens omkostninger til de kompenserende foranstaltninger, hvorved det forudsættes, at foranstaltningerne afholdes af kommunen som bygherre og med kommunal finansiering. Det vil ikke være til hinder for støtte, at der ud over kommunal finansiering også anvendes andre midler.

Aktiviteterne skal kompensere for de nævnte forringelser som følge af opstillingen af en eller flere nye vindmøller, men skal ikke nødvendigvis være knyttet til de fysiske placeringer af disse vindmøller. Derved kan aktiviteterne iværksættes på steder inden for kommunen, hvor de efter kommunalbestyrelsens vil gøre bedst fyldest.

Kommunalbestyrelsen kan anmode om støtte til et projekt i forbindelse med opstilling af en enkelt vindmølle eller til større projekter, hvor der disponeres over bidrag, som er eller vil blive indbetalt til kommunens pulje fra flere vindmøller. Udbetalingerne kan dog ikke overstige indeståender i puljen, jf. bemærkningerne til stk. 2

Kommunalbestyrelsen skal sende anmodningen om støtte til Energinet.dk sammen med et projekt og budget for de aktiviteter, hvortil der søges støtte. Der kan søges om støtte til erhvervelse af arealer, som tjener til kompensation for forringelser af landskabelige og rekreative værdier, anlægsarbejder såsom landskabsgenopretning, naturstier o.l., og andre lignende aktiviteter, såsom eksempelvis etablering af skiltning etc. Aktiviteterne skal udføres med henblik på etableringen af de kompenserende foranstaltninger, og der kan ikke søges støtte til drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg efter etableringen.

Projektet skal redegøre for behovet for kompensation og de aktiviteter, hvortil der søges støtte. Om rammerne for støtte henvises til bemærkningerne til stk. 2.

Klima- og energiministeren kan med hjemmel i forslagets § 21, stk. 2, nr. 2 og 3, fastsætte regler om, hvilke kategorier af foranstaltninger der kan støttes af den grønne ordning, og om kommunalbestyrelsens udarbejdelse af anmodning om støtte og projekter. Der vil herunder kunne fastsættes regler om, hvilke emner der skal belyses i projektet m.v.

Det følger af stk. 2, at Energinet.dk på grundlag af anmodningen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan gives tilsagn om støtte efter den grønne ordning.

Tilsagnet kan ledsages af fornødne vilkår, herunder at den udbetalte støtte ikke kan overstige indbetalte bidrag i puljen for den pågældende kommune på tidspunktet for udbetalingen af støtten. Kommunalbestyrelsen kan således udarbejde samlede projekter, som forudsætter støtte fra den samlede kommunale pulje efter § 19, stk. 5. I disse tilfælde vil Energinet.dk kunne give tilsagn om et maksimalt støttebeløb, som overstiger indestående beløb i puljen på tilsagnstidspunktet, hvis kommunalbestyrelsen sandsynliggør, at der vil komme bidrag fra vindmøller, som endnu ikke er nettilsluttet. Det vil i så fald blive præciseret i tilsagnet, at der ikke kan udbetales mere end det aktuelle indestående beløb på tidspunktet, hvor kommunalbestyrelsen ansøger om udbetaling af støtten. Ved eventuelle senere ind betalinger til puljen kan der ske efterbetaling af støtte inden for rammerne af tilsagnet.

Tilsagnet kan i øvrigt ledsages af vilkår om arbejdets gennemførelse m.v. med henblik på at sikre en effektiv anvendelse af midlerne.

Energinet.dk’s afgørelse om tilsagn træffes ifølge stk. 3 efter indstilling fra et rådgivende udvalg, som repræsenterer sagkundskab om landskabelige og rekreative forhold og om tekniske og økonomiske forhold i anlægsprojekter. Udvalget nedsættes af klima- og energiministeren, som udpeger deltagerne. Formålet er at sikre ekspertise på de nævnte områder. Udvalget vil være omfattet af forvaltningslovens regler om habilitet m.v.

Til § 21

§ 21 indeholder forskellige administrative bestemmelser vedrørende §§ 19 og 20. Det følger således af stk. 1, at Energinet.dk’s afgørelser efter § 20, stk. 2, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Det drejer sig om afgørelser om tilsagn om støtte fra den grønne ordning. Baggrunden er, at afgørelserne vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder i de enkelte sager om støtte, som Energinet.dk og det rådgivende udvalg skal foretage. En eventuel klagesagsbehandling vurderes ikke at kunne bidrage til yderlige belysning af disse forhold.

Energinet.dk’s afgørelser om andre forhold, såsom om udbetaling af støtte i medfør af regler fastsat efter stk. 2, vil kunne påklages til Energiklagenævnet.

Ifølge stk. 2 kan klima- og energiministeren fastsætte regler om gennemførelsen af §§ 19 og 20. Det drejer sig om beregning af bidrag som nævnt i § 19, stk. 3, samt regler om, hvilke kategorier af kompenserende foranstaltninger der kan støttes af den grønne ordning, og om kommunernes forberedelse af sager om støtte. Herom henvises til bemærkningerne til §§ 19 og 20. Endelig kan der fastsættes regler om betingelser for udbetaling af støtte, herunder dokumentation af, at betingelserne er opfyldt. Der vil blandt andet kunne fastsættes regler om, at støtte udbetales efter afslutningen af anlægsarbejderne imod fornøden dokumentation af, at betingelser og vilkår i forbindelse med tilsagnet er opfyldt, herunder regler om revision af anlægsregnskaber.

 

Adgang til at udnytte energi fra vand og vind på havet

 

Til §§ 22-29

I forslagets kapitel 3 foreslås overført de bestemmelser fra elforsyningsloven om tilladelse til elproduktion, som kun vedrører VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig bestemmelserne om udnyttelse af energi og vind på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, som findes i den gældende elforsyningslovs §§ 13-18. Der er tale om uændret overførelse af bestemmelserne, og der henvises derfor til bemærkningerne til de gældende bestemmelser.

Adgangen til at etablere og drive elproduktionsanlæg på havet vil herudover fortsat være reguleret af de generelle regler om bevilling og tilladelse i elforsyningslovens §§ 10-12. Disse bestemmelser gælder for alle elproducerende anlæg, herunder elproduktionsanlæg på havet. Dette betyder f.eks., at etablering af en havvindmøllepark med en kapacitet på over 25 MW både vil kræve tilladelse efter kapitel 3 i denne lov og bevilling efter elforsyningslovens § 10. (Anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan i henhold til elforsyningslovens § 10 kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra klima- og energiministeren).

Adgang til at etablere og drive VE-elproduktionsanlæg på land reguleres alene af de generelle regler i elforsyningsloven, som gælder for alle anlæg. Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg på land kan således også kræve tilladelse efter elforsyningslovens § 11, som udmøntet i bekendtgørelse nr. 493 af 12. juni 2003 om betingelser og procedurer for meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg.

Til §§ 30-33

I forslaget til kapitel 4 foreslås overført de bestemmelser om tilslutning til elforsyningsnettet, som kun vedrører VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig om bestemmelserne om tilslutning af vindmøller, som findes i den gældende elforsyningslovs § 68. Tilslutning af andre VE-anlæg vil ske efter reglerne i elforsyningslovens § 67 og § 12 b.

Elforsyningslovens 68, stk. 1 og 4, overføres uændret, mens bemyndigelsen i stk. 2 og 3 foreslås udvidet og overført til en ny paragraf, jf. nedenfor om § 33 om tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller. Der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser.

I tilknytning til bestemmelserne om tilslutning foreslås de særlige regler om erstatning i forbindelse med etableringen af ilandføringsanlæg og om dækning af Energinet.dks omkostninger ved etablering af disse anlæg i elforsyningslovens §§ 27 h og i overført til VE-loven. Tilsvarende gælder om bevillingshavende transmissionsvirksomheders forpligtelser i forbindelse med ilandføringsanlæg. Der er alene foretaget redaktionelle ændringer af bestemmelserne, og der henvises derfor til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i elforsyningslovens §§ 27 h og i.

 

Til § 33

§ 33 er en videreførelse af elforsyningslovens § 68, stk. 2 og 3, om tekniske og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller, dog forslås i stk. 2 hjemmel til at kræve vindmøllen standset, såfremt vindmølleejeren ikke trods påkrav herom har fået lovliggjort opstillingen af vindmøllen eller fået udført service og vedligeholdelse af vindmøllen. Endvidere foreslås hjemmel til at kunne stille krav om, at vindmølleejeren skal være ansvarsforsikret. Disse nye bestemmelser skal ses i lyset af de indtrufne møllehavarier i foråret 2008, og den kendsgerning, at møller er blevet store anlæg. Konsekvenserne af havarier kan blive tilsvarende store, hvorfor reglerne om teknisk godkendelse af vindmøller af sikkerhedsmæssige grunde skærpes.

Ved den foreslåede stk. 4, hvorefter klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om certificering og godkendelse, videreføres principperne for den hidtidige betaling til dækning af de nævnte omkostninger. Betalingen har siden 1995 været hjemlet i finansloven. I 2007 er hjemlen til betaling af disse omkostninger videreført i § 68, stk. 2, i elforsyningsloven, som ændret ved lov nr. 549 af 7, juni 2007.

Ved nærværende forslag præciseres det, at omkostningsdækningen også omfatter ansøgning om certificering. Dette svarer til forarbejderne til den nævnte ændring af § 68, stk. 2, (Det Energipolitiske Udvalg, L 125, bilag 5) hvoraf det fremgår, at udgifter til godkendelser, herunder tilhørende certificering af kvalitetsstyringssystemer, og nødvendige undersøgelser, prøvninger og inspektioner, der foretages som led i godkendelsesarbejdet, afholdes af vindmøllefabrikanter, og at udgifter til projektgodkendelser m.v. afholdes af vindmølleejerne.

 

Til §§ 34 og 35

I forslaget til kapitel 5 foreslås overført de bestemmelser om regulering af elproduktion, som kun vedrører VE-elproduktionsanlæg. Det drejer sig om bestemmelser om regulering af elproduktion fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud, som nævnt i lovforslagets § 21. Bestemmelserne findes i den gældende elforsyningslovs §§ 27 f og g.

Regulering af elproduktion af andre anlæg, herunder andre VE-anlæg sker efter elforsyningslovens § 27 c.

Det bemærkes, at reglerne om systemansvarlig virksomhed i øvrigt i elforsyningsloven også gælder i forhold til udbudte havvindmøller omfattet af VE-loven.

 

Til §§ 36-50

Der er generelt tale om en overførelse af en række bestemmelser om pristillæg m.v. fra elforsyningsloven. Bestemmelserne i elforsyningsloven om VE-beviser er ikke medtaget, fordi de har mistet deres betydning. Såfremt det måtte blive aktuelt med VE-beviser, vil de ikke skulle udarbejdes på den i elforsyningsloven forudsatte måde. De tillæg, som er givet, indtil VE-bevisernes udstedelse, opretholdes uændret i de i bestemmelserne angivne tidsperioder.

Ved overførelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 56-56 f om pristillæg til vindmøller ændres der i rækkefølgen, således at der gælder samme systematik, som den der gælder for bestemmelserne om pristillæg til andre VE-elproduktionsanlæg.

Visse af bestemmelserne om pristillæg er ikke sat i kraft ved dette lovforslags fremsættelse, fordi de først skal godkendes af Kommissionen efter statsstøttereglerne. Der vil blive henvist til bemærkningerne til disse bestemmelser på lige fod med de øvrige gældende bestemmelser i elforsyningsloven. I forslagets § 74 er foreslås indsat en bestemmelse om ikrafttræden, som tager højde for den situation, at en eller flere bestemmelser ikke måtte være blevet godkendt på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.

 

Til § 36

Forslagets § 36 er i vid udstrækning en viderefører elforsyningslovens § 56, til hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelserne i stk. 4 og 6, er disse overført til en

generel bestemmelse i forslagets § 43.

 

Til § 37

Forslagets § 37 viderefører elforsyningslovens § 56 e, til hvis bemærkninger der henvises.

 

Til § 38

Forslagets § 38 er i vid udstrækning en videreførelse af elforsyningslovens § 56 f, til hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 4, er denne overført til en generel bestemmelse i forslagets § 43.

 

Til § 39

Forslagets § 39 viderefører elforsyningslovens § 56 a, til hvis bemærkninger der henvises.

 

Til § 40

Forslagets § 40 er i vid udstrækning en videreførelse af elforsyningslovens § 56 c, til hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 5, er denne overført til en generel bestemmelse i forslagets § 43.

 

Til § 41

Forslagets § 41 er i vid udstrækning en videreførelse af elforsyningslovens § 56 b, til hvis bemærkninger der henvises. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 3, er denne overført til en generel bestemmelse i forslagets § 43.

 

Til § 42

Forslagets § 42 viderefører elforsyningslovens § 56 d, til hvis bemærkninger der henvises.

 

Til § 43

Forslaget til § 43 er en ny opsamlingsbestemmelse, som viderefører fælles bestemmelser for pristillæg til vindmøller. Bestemmelsen er blevet til, som følge af den ændrede systematik for bestemmelserne om tillæg. Der er ikke tale om realitetsændringer. Bestemmelsen viderefører således fælles bestemmelser fra elforsyningslovens §§ 56-56 f, til hvis bemærkninger der henvises.

 

Til §§ 44-50

 Forslaget til §§ 44 og 45-49 viderefører elforsyningslovens §§ 57-57 f, til hvis bemærkninger der henvises.

[Lovforslagets § 44 a er ny og omhandler elektricitet produceret ved anvendelse af forgasningsgas fremstillet ved biomasse. Der er ikke i lovforslaget angivet konkret støttebeløb. Bestemmelsen er optaget i lovforslaget under hensyn til igangværende analyser om behovet for forøget støtte til denne form for VE-elektricitet og niveauet for en sådan støtte. I medfør af de nugældende regler i elforsyningsloven (jf. lovforslagets § 47) ydes der i dag et pristillæg til denne elektricitet, som sammen med elmarkedsprisen udgør 60 øre pr. kWh i de første 10 år fra nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de næste 10 år.]

 I § 50, stk. 5, er indsat en bestemmelse om, at pristillæg m.v. til vandkraft alene gælder vandkraftanlæg under 10 MW, medmindre ministeren bestemmer andet. Der er tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 55, stk. 1 og 3.

 

Til §§ 51-53

Det foreslås, at de generelle bestemmelser om pristillæg m.v. i elforsyningslovens §§ 59, 59 a, 64, opdeles, således at de dele af bestemmelserne, som vedrører pristillæg, som overføres fra elforsyningsloven til denne lov, ligeledes overføres. Der er tale om en videreførelse af de for VE-loven relevante bestemmelser. De dele af bestemmelserne, som vedrører pristillæg efter elforsyningslovens §§ 58 – 58 b vil fortsat fremgå af elforsyningsloven. Der er derfor ikke tale om realitetsændringer i bestemmelserne, og der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i elforsyningsloven.

 

Til § 54

I stk. 1 foreslås indsat en bestemmelse, som skal sikre, at kun de opstillere af vindmøller, som overholder reglerne om udbud af ejerandele, medvirker til opgørelse m.v. med medblik på erstatning til naboer og indbetaler til grøn ordning, kan få udbetalt pristillæg.

Det fremgår således af nr. 1, at manglende overholdelse af pligten til udbud af ejerandele efter §§ 6-11 kan indebære, at opstilleren ikke opnår ret til at modtage pristillæg.

Tilsvarende gælder i henhold til nr. 2, hvis opstilleren ikke har sikret, at der inden opstillingen er påbegyndt, er udarbejdet en opgørelse, der angiver størrelsen af det værditab, som opstillingen må antages at ville påføre hver af de omkring liggende faste ejendomme, og opstilleren ikke orienterer de berørte ejendomme og fremsætter tilbud om erstatning, jf. § 15, stk. 1 og 2. Tilbud skal kun fremsættes, hvis det skønnes, at der er naboer, der har krav på erstatning efter bestemmelserne.

Endelig foreslås i nr. 3, at der ikke kan udbetales pristillæg, hvis der ikke er blevet indbetalt bidrag til grøn ordning i henhold til § 19, stk. 4.

Alle tre betingelser skal være opfyldt for udbetaling af pristillæg. Da udbuddet af vindmølleandele skal finde sted inden opstillingen af møllen, er konsekvensen af manglende overholdelse af køberetsreglerne, at opstilleren, eller en senere erhverver af møllen, aldrig vil kunne modtage pristillæg for møllens elproduktion, jf. dog stk. 2.

Dette kan også være tilfældet ved manglende overholdelse af reglerne om udarbejdelse af opgørelse af værditab for naboejendomme, som skal ske inden opstillingen er påbegyndt. Disse konsekvenser er alvorlige, og der vil derfor af Energinet.dk og af Energistyrelsen blive orienteret bredt om disse regler inden lovens ikrafttræden.

Konsekvensen af manglende overholdelse af betingelsen i nr. 3 er derimod ikke et varigt ophør af pristillæg. Pristillæg og andre ydelser vil kunne blive udbetalt, når det fulde beløb til grøn ordning er blevet indbetalt, jf. § 19, stk. 4.

Det foreslås i stk. 2, at Energinet.dk - grundet de vidtgående konsekvenser af manglende overholdelse af nr. 1 og 2 - får mulighed for at se bort fra mindre væsentlige overtrædelse af reglerne. Sådanne fejl kunne eksempelvis være mindre væsentlige fejl i udbudsmaterialet, mindre fristoverskridelser eller lignende.

Energinet.dk´s afgørelse om retten til pristillæg kan ikke indbringes for ministeren, men kan  indbringes for Energiklagenævnet, jf. forslag til § 68, stk. 2.

 

Til §§ 55 og 56

Det foreslås, at elforsyningslovens §§ 65 og 65 a opdeles, således at der indsættes regler i denne lov om udbetaling af pristillæg vedrørende anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter denne lov.. De tilsvarende bestemmelser i lov om ëlforsyning vil herefter vedrøre anlæg, hvortil der fortsat kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 78, nr. 30.

Herudover foreslås, at det præciseres, at bestemmelserne også vedrører andre ydelser end pristillæg. Enkelte ydelser betegnes ikke som pristillæg. Det gælder f.eks. godtgørelse for balanceringsomkostninger efter § 36, stk. 4, og puljen til små VE-teknologier i § 49. Det har været forudsat, at Energinet.dk behandler andre ydelser på samme måde som de egentlige pristillæg. Ændringen medfører, at det udtrykkeligt fremgår, at Energinet.dk f.eks. har mulighed for at tilbageholde andre ydelser, hvis modtageren tilsidesætter sine oplysningsforpligtelser, ligesom Energinet.dk vil kunne efterbetale andre ydelser, hvis udbetalingen ikke har været stor nok m.v.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i elforsyningsloven.

 

Til § 57

Det foreslås, at elforsyningslovens § 68 a opdeles, således at der indsættes en bemyndigelsesbestemmelse i denne lov, som alene vedrører anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven. Der fremsættes samtidig ændringsforslag til elforsyningsloven, således at bemyndigelsesbestemmelsen i elforsyningsloven alene kommer til at vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven.

Ifølge stk. 1 kan der fastsættes regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af nærmere angivne bestemmelser om pristillæg, nettilslutning m.v. til VE-elektricitet. Det er hensigten at opretholde den hidtidige opgavefordeling, hvorefter Energinet.dk bl.a. træffer afgørelse om pristillæg og andre ydelser, mens afgørelse om nettilslutning af vindmøller (§ 30) træffes af den virksomhed, som ejer det net, hvortil vindmøllen bliver tilsluttet. Det præciseres tillige, at der kan fastsættes regler om kollektive elforsyningsvirksomheders administrative opgaver i forbindelse med disse bestemmelser. En netvirksomhed kan således f.eks. pålægges opgaver omkring måling etc. i forbindelse med pristillæg..

Forslagets stk. 2 viderefører en administrativ klageadgang over afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af stk. 1. Det foreslås således, at sådanne afgørelser kan påklages til klima- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet. Der er i dag bestemmelser om, at Energistyrelsens eller Energitilsynets afgørelser i en række af disse sager kan påklages til Energiklagenævnet.

Det er som udgangspunkt hensigten at opretholde de nuværende bestemmelser i bekendtgørelser i medfør af elforsyningsloven, således at Energistyrelsen behandler klager over bl.a. afgørelser om berettigelse til pristillæg, mens Energitilsynet behandler spørgsmål om fastsættelse af tillæggets størrelse. Stk. 2 giver imidlertid adgang til, at der kan fastsættes regler om klageadgang direkte til Energiklagenævnet i nærmere angivne kategorier af afgørelser, hvis en vurdering af de pågældende sagers økonomiske betydning eller andre hensyn taler herfor.

Tilsvarende ændringer foreslås i elforsyningslovens § 68 a, jf. § 78, nr. 32.

 

Til § 58

I forslaget overføres reglerne i elforsyningslovens § 51 a om betaling for myndighedsbehandling for opgaver omfattet af VE-loven. Det drejer sig behandling af ansøgninger om tilladelser og tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser. Der er ikke foretaget andre ændringer i bestemmelsen, hvorfor der henvises til bemærkningerne til den gældende bestemmelse i elforsyningsloven.

 

Til § 59

Der er tale om en delvis overførelse af elforsyningslovens § 84, stk. 1. Bestemmelsen fastslår en oplysningspligt for virksomheder. Bestemmelsen er overført, således at det udtrykkeligt fremgår, at oplysningspligten også gælder i forhold til myndigheders varetagelse af opgaver efter VE-loven. Der henvises til bemærkningerne til bestemmelsen i elforsyningsloven.

De øvrige bestemmelser i elforsyningslovens kapitel 12 om oplysningspligt, kontrol, fortrolighed og beredskab er generelle og finder også anvendelse på virksomheder, som måtte være omfattet af VE-loven.

 

Til § 60-64

Energitilsynet og dets opgaver er primært reguleret i kapitel 11 i elforsyningsloven, hvoraf bl.a. fremgår nævnets uafhængighed og sammensætning. Disse bestemmelser gælder også, når tilsynet behandler opgaver i henhold til VE-loven.

Det findes af retsikkerhedsmæssige grunde mest hensigtsmæssigt udtrykkeligt at medtage enkelte bestemmelser om Energitilsynets opgaver i VE-loven. Det drejer sig om adgangen for ministeren til at bestemme, hvilke opgaver Energitilsynet skal varetage, samt at Energitilsynet kan tage sager op af egen drift, som også findes i elforsyningslovens §§ 78 og 80. Herudover er også bestemmelsen om Energitilsynets mulighed for indhentelse af oplysninger hos virksomheder medtaget, jf. elforsyningslovens § 81.

Endvidere fremgår det, at Energitilsynet skal gøre klima- og energiministeren opmærksom på forhold, som, tilsynet mener, kan have betydning for løsningen af opgaverne efter VE-loven. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i elforsyningslovens § 83.

Endelig er der indsat bestemmelser svarende til elforsyningslovens § 78 om betaling for Energitilsynets etablering og drift m.v.

Der er ikke tale om realitetsændringer, hvorfor der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i elforsyningsloven.

 

Til § 65

I forslaget til § 65 indsættes en bestemmelse om, at klima- og energiministeren samt Energitilsynet kan give påbud. Bestemmelsen er en delvis videreførelse af elforsyningslovens § 85 c, hvortil der henvises for så vidt angår bemærkninger.

 

Til § 66

Der foreslås indsat straffebestemmelser vedrørende regler, der overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Det drejer sig bl.a. om manglende indhentelse af tilladelse i forbindelse med etablering og drift af elforsyningsanlæg på havet. Bestemmelserne er en videreførelse af de hidtil gældende tilsvarende bestemmelser i elforsyningslovens 87, til hvis bemærkninger der henvises.

 

Til § 67

Forslagets § 67 om bl.a. mulighed for bødestraf for overtrædelse af regler udstedt i henhold til loven, svarer til elforsyningslovens § 88, hvortil der henvises for så vidt angår bemærkninger.

 

Til § 68

Forslaget til § 68 viderefører i vidt omfang elforsyningslovens § 89 om klageadgang til Energiklagenævnet. Der henvises således til elforsyningslovens § 89 for så vidt angår bemærkninger.

Der foreslås indsat et nyt stk. 2, hvorefter Energiklagenævnet kan behandle klager over afgørelser truffet af Energinet.dk vedrørende garantifonden til støtte til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser m.v., køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller, erstatning for værditab ved opstilling af vindmøller og afgørelser vedrørende grøn ordning, dog kun hvor klageadgangen ikke er afskåret ifølge § 21, stk. 1. Det præciseres endvidere, at Energiklagenævnet behandler klager over kollektive elforsyningsvirksomheders afgørelser, som i medfør af regler fastsat efter § 57, stk. 2, måtte blive henlagt til nævnet.

 

Det findes mest hensigtsmæssigt, at Energinet.dks afgørelser vedrørende disse ordninger kan påklages direkte til Energiklagenævnet.

I stk. 3 foreslås, at klageadgang til andre administrative myndigheder afskæres for Energinet.dks afgørelser vedrørende ordningerne. Tilsvarende gælder allerede for afgørelser truffet af klima- og energiministeren og Energitilsynet.

 

Til § 69

Forslaget til § 69 viderefører elforsyningslovens § 89 a, som vedrører klager over miljømæssige forhold i afgørelser efter § 25, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 26-28 i denne lov. Bestemmelserne vedrører bl.a. tilladelse til elproduktionsanlæg på havet. Der er ikke foretaget realitetsændringer i bestemmelsen, hvorfor der henvises til bemærkningerne til den gældende bestemmelse i lov om elforsyning.

 

Til §§ 70-72

Elforsyningslovens §§ 90-92 foreslås gengivet i §§ 70-72 i VE-loven. Det findes mest hensigtsmæssigt af retssikkerhedsmæssige grunde at gentage bestemmelserne om ministerens adgang til at fastsætte regler om klageadgang, gebyr, sammensætning af Energiklagenævnet og mulighed for delegation af beføjelser. Der er ikke foretaget realitetsændringer i bestemmelserne, hvorfor der henvises til bemærkningerne til de gældende bestemmelser i lov om elforsyning.

 

Til § 73

Det er forudsat i den energipolitiske aftale af 21. februar 2008, at VE-loven skal træde i kraft den 1. januar 2009.

 

Loven omfatter imidlertid en række bestemmelser om pristillæg, som først er vedtaget af Folketinget i 2. samling 2007-2008, og som indeholder statsstøtte. Disse bestemmelser kan først træde i kraft efter Kommissionens godkendelse. Det er derfor nødvendigt med en særlig bestemmelse om, at ministeren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for disse bestemmelser, hvis det mÃ¥tte ske, at ordningerne helt eller delvis ikke nÃ¥r at blive godkendt inden den 1. januar 2009. Det foreslÃ¥s i overensstemmelse hermed, at tidspunktet for ikrafttræden af kapitlerne 6 og 12 fastsættes af klima- og energiministeren. Tilsvarende gælder for §§ 19-21, som vedrører grøn ordning til naturgenopretning. Disse bestemmelser vedrører anvendelsen af pristillæg efter forslagets § 36, stk. 2, (§ 56, stk. 3, i lov nr. 505 af 17. juni 2008) og vil derfor ikke kunne sættes i kraft førend selve pristillægget.

 

Ministeren kan beslutte, at bestemmelser eller dele heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Bemyndigelsen til at kunne sætte visse bestemmelser i kraft før andre skal sikre, at de enkelte bestemmelser kan sættes i kraft, så snart godkendelsen fra Kommissionen foreligger.

 

 

Til § 74

Det foreslås i stk. 1, at §§ 6-18 vedrørende køberet til vindmølleandele for naboer til vindmøller og erstatning til naboer for værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller har virkning for vindmøller, der tilsluttes eller kan tilsluttes det offentlige elforsyningsnet efter den 1. januar 2009, jf. dog om overgangsordningen i stk. 2.  

 

Bestemmelsen er udformet således, at køberets- og erstatningsordningen tillige gælder for møller, der efter den 1. januar 2009 er klar til at blive nettilsluttet. Da bestemmelsen i § 12, stk. 4 indebærer, at erstatning kan kræves fra ejere af vindmøller, når disse har haft påført vinger i 3 måneder, er det i ikrafttrædelsesbestemmelsen præciseret, at ordningen også omfatter møller, der ikke er tilsluttet elnettet, men som er parate til tilslutning efter den 1. januar 2009. 

 

Der foreslås endvidere i stk. 2 en overgangsordning, hvorefter erstatningsordningen og køberetsordningen ikke gælder for den vindmølleopstiller, der har fået de nødvendige tilladelser fra kommunen til opstilling af konkrete vindmøller senest den 1. juli 2008 hvis disse nettilsluttes inden den 1. januar 2010.

 

Med den foreslåede overgangsordning gives der opstillere af vindmøller, som på grundlag af en tilladelse har disponeret i henhold til de hidtil gældende regler, mulighed for at indrette sig på en ændret retstilstand på området.

 

Der skal sÃ¥ledes ikke udbydes ejerandele i vindmøller eller betales erstatning til naboer, hvis en mølle opføres i henhold til en planlovstilladelse, der er endeligt meddelt senest den 1. juli 2008, hvor loven er sendt i høring. Det er dog et krav, at vindmøller, som efter dette forslag ikke vil være omfattet af erstatningsordningen og køberetsordningen, skal være nettilsluttet inden den 1. januar 2010, dvs inden 18 mÃ¥neder efter lovforslaget sendes i høring.

 

De tilladelser, der kan være relevante for overgangsordningen, kan enten være en landzonetilladelse en lokalplan eller en VVM-tilladelse efter planloven. Det er en forudsætning, at der er tale om endelige tilladelser eller endeligt vedtagne lokalplaner. Ved endelig forstås, at kommunen har truffet endelige afgørelse i sagen. Det forhold, at kommunens afgørelse eventuelt måtte være påklaget, er således uden betydning for overgangsreglen.

 

Havvindmøller skal ikke have kommunale tilladelser, men derimod tilladelser efter bestemmelserne i §§ 22-26. fra klima- og energiministeren. Som det fremgår af bestemmelsen i stk. 2, er det en forudsætning for at disse kan være omfattet af overgangsbestemmelsen, at der senest den 1. juli 2008 er givet forundersøgelsestilladelse til det pågældende havvindmølleprojekt.  

 

Som det fremgår af stk. 3, er det klima- og energiministeren der tager stilling til, om betingelserne for at falde ind under overgangsordningen er opfyldt.

 

I stk. 4 foreslås indsat en overgangsbestemmelse vedrørende grøn ordning til kompensation for forringelse af landskabelige værdier. Bestemmelsen er en følge af, at den grønne ordning omfatter pristillæg, som udbetales til vindmøller nettilsluttet fra den 21. februar 2008, mens §§ 19-21 først forventes at træde i kraft den 1. januar 2009. For vindmøller, som nettilsluttes i perioden 21. februar 2008 til ikrafttræden af §§ 19-21, er det nødvendigt at fravige udgangspunktet om, at den kapitaliserede værdi af pristillægget skal betales senest på tidspunktet for nettilslutningen. I stedet foreslås at betalingen sker ved bestemmelsernes ikrafttræden.

 

Det fremgår af den tidligere § 56, stk. 3, i lov om elforsyning, at Energinet.dk, indtil lovens ikrafttræden, har indsat optjente tillæg på en spærret konto. Disse beløb inkl. tilskreven forrentning vil indgå i beregningen af det bidrag, som opgøres efter § 19, stk. 3.

 

Slutteligt foreslås, at bestemmelsen i § 54 også gælder for vindmøller, som er nettilsluttet før 1. januar 2009.

 

Til § 75

Det foreslås i stk. 1, at ministeren får hjemmel til at fastsætte overgangsregler, såfremt det måtte vise sig nødvendigt.

Der er udstedt en lang række bekendtgørelser m.v. med hjemmel i bestemmelser i elforsyningsloven, som overføres til denne lov. Da der ikke ved overførelsen af bestemmelserne er tilsigtet en ændring af retstilstanden, et det nødvendigt at fastslå, at reglerne forbliver i kraft, selv om hjemlen er overført til denne lov. Ved stk. 2 sikres således, at bekendtgørelser m.v. forbliver i kraft, indtil klima- og energiministeren måtte fastsætte nye regler.

 

Til § 76

Det foreslås, at klima- og energiministeren bemyndiges til efter en konkret vurdering at kunne undtage visse nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, som der henvises til i regler udstedt i medfør af loven fra kravet om indførelse i Lovtidende. Det foreslås i tilknytning hertil, at klima- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvorledes oplysning om indholdet af de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer i stedet kan fås.

Bestemmelsens stk. 1 er udformet sÃ¥ledes, at klima- og energiministeren foreslÃ¥s bemyndiget til at fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter, m.v., som der henvises til i regler udstedt i medfør af loven ikke indføres i Lovtidende. Bestemmelsen tilstræber herved at dække lovens anvendelsesomrÃ¥de.

Stk. 1 vedrører opretholdelse af muligheden for at undtage visse tekniske specifikationer fra indførelse i Lovtidende. Ved tekniske specifikationer forstÃ¥s især standarder, guidelines, normer, klassificeringer, forskrifter, retningslinjer eller tekniske definitioner udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO), af nationale eller internationale akkrediteringsorganer eller af brancheorganisationer m.v.

Foruden de tekniske specifikationer indeholder bestemmelsen mulighed for at undtage visse internationale vedtagelser fra kravet om indførelse i Lovtidende. Ved internationale vedtagelser forstås f.eks. beslutninger, rapporter, resolutioner, kodekser, guidelines m.v. fra FN, OECD eller andre internationale organisationer. I visse tilfælde kan en forskrift være både en international vedtagelse og en teknisk specifikation.

Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til klima- og energiministeren, og det forudsættes, at afgørelsen af, hvorvidt en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, i hvert enkelt tilfælde beror på en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den konkrete bekendtgørelse, hvori henvisningen til forskriften findes.

Stk. 2 indebærer, at det i alle tilfælde, hvor internationale vedtagelser eller tekniske specifikationer undtages fra indførelse i Lovtidende, skal angives, hvorledes oplysning om indholdet af forskrifterne i stedet kan fÃ¥s. Bestemmelsen er udformet som en bemyndigelse til klima- og energiministeren, og det forudsættes, at det i hvert enkelt tilfælde vil blive overvejet, pÃ¥ hvilken mÃ¥de oplysning om indholdet af forskrifterne mest hensigtsmæssigt kan gives. Ophavsretlige aspekter fører til, at det hovedsageligt, men ikke nødvendigvis udelukkende, vil ske ved gennemsyn hos den myndighed, der administrerer ordningen.

 

Til § 77

Loven gælder ligesom elforsyningsloven ikke for Færøerne og Grønland.

 

Til § 78

 

Til nr. 1

I VE-loven pålægges Energinet.dk bl.a. tilsynsopgaver i forbindelse med indførelsen af en række foranstaltninger til fremme af udbygningen af vindmøller. I den forbindelse benævnes Energinet.dk ved navn. Det findes derfor mest naturligt og konsekvent at ændre elforsyningsloven, således at Energinet.dk også i denne lov nævnes ved navn. Der er ikke tale om realitetsændringer. Energinet.dk’s virksomhed er i øvrigt reguleret i lov om Energinet.dk.

 

Til nr. 2

Det foreslås, at kommuner får hjemmel til at deltage i virksomhed omfattet af VE-loven samt virksomhed, som har nær tilknytning til virksomhed efter VE-loven. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Forslaget skal således sikre, at kommunerne ikke mister deres hjemmel til at udøve aktiviteter, som overføres til VE-loven samt aktiviteter, som måtte knytte sig hertil.

 

Til nr. 3

Definitionen af VE-bevis foreslås ophævet. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Bestemmelserne foreslås ophævet, fordi de har mistet deres betydning. Såfremt det måtte blive aktuelt med VE-oprindelsesgarantibeviser i EU-regi, vil de næppe skulle udarbejdes på den i elforsyningsloven forudsatte måde. De tillæg, som er givet indtil VE-bevisernes udstedelse i henhold til den gældende lovgivning, opretholdes uændret i de i bestemmelserne angivne tidsperioder.

 

Til nr. 4

Bestemmelsen foreslås ændret som konsekvens af overførelsen af bestemmelser om pristillæg m.v. til VE-loven og ophævelsen af VE-beviser, jf. bemærkningerne til nr. 3 ovenfor.

 Herudover følger det af den politiske aftale af 21. februar 2008, at garantifonden på 10 mio. kr. til støtte til finansiering af lokale møllelavs forundersøgelser m.v. skal finansieres som PSO. Det foreslås således indsat i stk. 2, at Energinet.dks nødvendige omkostninger til ydelser efter § 5 i VE-loven kan opkræves hos elforbrugerne.

Det følger af ændringen af stk. 4, at de kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør VE-loven påhviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, således som det gælder for omkostninger i medfør af elforsyningsloven. Dette vil eksempelvis gælde Energinet.dk’s omkostninger i forbindelse med administration af erstatningsordningen og den grønne ordning.

Det følger af stk. 5, at de kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende betaling af beløb til ydelser som nævnt i stk. 2 og 3, d.v.s. udbetalinger til PSO-opgaver, opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer. Det vil således gælde Energinet.dk’s administrative opgaver vedrørende eksempelvis garantiordningen som nævnt i § 5, som er ny, og vedrørende udbetaling af pristillæg, som hidtil har været en del af elforsyningsloven.

Tilsynet med afholdelsen og fordelingen af omkostninger efter § 8 hører under Energitilsynet som led i denne myndigheds tilsyn med priser og betingelser for elektricitet.

 

Til nr. 5

Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.

 

Til nr. 6

Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven og ophævelsen af VE-beviser.

 

Til nr. 7

Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.

 

Til nr. 8

Bestemmelserne foreslås ophævet, fordi de overføres til §§ 22-29 i VE-loven.

 

Til nr. 9

Der er tale om indsættelse af en henvisning til VE-loven som følge af, at dele af kapitel 9 om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.

 

Til nr. 10

Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at bestemmelserne om elproduktionsanlæg på havet overføres til VE-loven.

 

Til nr. 11

Der er tale om ændringer af henvisninger som følge af, at bestemmelserne om elproduktionsanlæg på havet overføres til VE-loven.

 

Til nr. 12

Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.

 

Til nr. 13

Der er tale om en ændring af henvisninger som følge af, at bestemmelser om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.

 

Til nr. 14

Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at bestemmelser om regulering af elproduktion fra havvindmøller overføres til VE-loven.

 

Til nr. 15

Bestemmelserne om nettilslutning og regulering af elproduktion m.v. for udbudte havvindmølleparker foreslås ophævet, fordi de overføres til §§ 31, 32, 34 og 35 i VE-loven.

 

Til nr. 16

Der er tale om indsættelse af en henvisning til VE-loven som følge af, at dele af kapitel 9 om pristillæg m.v. overføres til VE-loven.

 

Til nr. 17

Bestemmelsen om, at ministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller delvis ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser, foreslås ophævet. Ophævelsen er en følge af ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Der henvises til bemærkninger til nr. 3 ovenfor.

 

Til nr. 18

Bestemmelsen om, at forsyningspligtige virksomheder skal tilbyde forbrugeren opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser, foreslås ophævet. Ophævelsen er en følge af ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Der henvises til bemærkninger til nr. 3 ovenfor.

 

Til nr. 19

Det foreslås, at § 37 også kommer til at omfatte aktiviteter omfattet af VE-loven. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Ændringsforslaget skal sikre, at det gældende anvendelsesområde for bestemmelsen bibeholdes.

 

Til nr. 20

Der foreslås ændringer af elforsyningslovens § 37 a, således at aktiviteter omfattet af VE-loven bliver behandlet på samme måde som aktiviteter omfattet af elforsyningsloven. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi overføres fra elforsyningsloven til VE-loven Ændringsforslaget skal således sikre, at den gældende retstilstand bibeholdes uanset opdelingen af elforsyningsloven.

 

Til nr. 21

Forslaget til ændring af bestemmelsen om betaling for myndighedsbehandling skal ses i sammenhæng med § 58 i forslag til VE-loven. Den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 51 a foreslås opdelt, således at reglerne om betaling for myndighedsbehandling i elforsyningsloven alene komme til at vedrøre bestemmelser i elforsyningsloven, og reglerne om betaling for myndighedsbehandling i VE-loven alene kommer til at vedrøre bestemmelser VE-loven.

 

Til nr. 22

Det foreslås, at bestemmelsen om betaling til dækning af omkostningerne ved opstilling af rammer for markedet for VE-beviser samt administration heraf ophæves. Ophævelsen skal ses i sammenhæng med ophævelsen af bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser. Der henvises til bemærkninger til nr. 3 ovenfor.

 

Til nr. 23

Bestemmelserne om pristillæg foreslås ophævet, fordi de overføres til §§ 36-50 i VE-loven.

 

Til nr. 24

Der er tale om en konsekvensændring i overskriften, således at den tilpasses de tilbageværende bestemmelser i elforsyningsloven.

 

Til nr. 25

Der er tale om en ændring af en henvisning som følge af, at prisbestemmelser m.v. overføres til VE-loven.

 

Til nr. 26 og 27

De nye affattelser af §§ 59 og 59 a er en følge af, at bestemmelserne foreslås opdelt. Elforsyningsloven vil således alene komme til at regulere, hvordan markedsprisen fastsættes m.v. for elektricitet på anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. Tilsvarende gælder for regulering af salg af elproduktion. VE-loven vil herefter regulere, hvordan markedsprisen fastsættes m.v. for elektricitet på anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven. Tilsvarende gælder for regulering af salg af elproduktion. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslagene til §§ 51 og 52 i VE-loven.

 

Til nr. 28

Bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser foreslås ophævet, fordi de har mistet deres betydning. Såfremt det måtte blive aktuelt med VE-oprindelsesgarantibeviser i EU-regi, vil de næppe skulle udarbejdes på den i elforsyningsloven forudsatte måde. De tillæg, som er givet indtil VE-bevisernes udstedelse i henhold til den gældende lovgivning, opretholdes uændret i de i bestemmelserne angivne tidsperioder.

 

Til nr. 29 og 30

Ændringen af §§ 64, 65 og 65 a er en følge af, at bestemmelserne foreslås opdelt, således at elforsyningslovens bestemmelser alene kommer til at vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. De tilsvarende bestemmelser i VE-loven vil herefter vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven. Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til §§ 53, 55 og 56 i VE-loven.

 

Til nr. 31

Bestemmelsen om overtagelse af vindmøller i elforsyningslovens § 66 foreslås ophævet, fordi ordningen er ophørt. Bestemmelsen har herefter ikke længere betydning.

Elforsyningslovens § 68 foreslås ophævet, fordi bestemmelsen overføres til §§ 30 og 33 i VE-loven, hvortil der henvises.

 

Til nr. 32

Det foreslås, at § 68 a opdeles, således at bestemmelsen alene kommer til at vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter elforsyningsloven. Den tilsvarende bemyndigelsesbestemmelse i den foreslåede § 57 i VE-loven vil herefter vedrøre anlæg, hvortil der kan ydes pristillæg efter VE-loven.

Ifølge stk. 1 kan der fastsættes regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af bestemmelser i elforsyningsloven om pristillæg, nettilslutning m.v. til miljøvenlig elektricitet. Det er hensigten at opretholde den hidtidige opgavefordeling, hvorefter Energinet.dk bl.a. træffer afgørelse om pristillæg og andre ydelser, mens afgørelse om nettilslutning af elproduktionsanlæg (§ 67) træffes af den virksomhed, som ejer det net, hvortil vindmøllen bliver tilsluttet.

Den ændrede § 68 a svarer i øvrigt i princippet til forslaget til § 57 i VE-loven. Der henvises derfor til bemærkningerne til denne bestemmelse.

 

Til nr. 33

Forslaget om ophævelse af bestemmelsen om administrationsbidrag i forbindelse med varetagelse af købsforpligtelser efter § 62 er en følge af, at bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser ophæves. Der henvises til bemærkningerne til nr. 28.

 

Til nr. 34

Forslaget om ophævelse af bestemmelsen om tilsyn og kontrol med VE-beviser er en følge af, at bestemmelserne i elforsyningslovens §§ 60-63 om VE-beviser ophæves. Der henvises til bemærkningerne til nr. 28.

 

Til nr. 35

Det foreslås, at henvisningen til stk. 2 udgår. Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringspunkt nr. 33, hvor § 85 a, stk. 2, som omhandler VE-beviser, foreslås ophævet.

 

Til nr. 36

Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget til § 66 i VE-loven. Det foreslås således, at hjemlen til bødestraf for etablering og drift af anlæg efter §§ 13, 15, 16 og 18 uden tilladelse overføres til VE-loven. Ændringen medfører, at straffebestemmelserne i lov om elforsyning alene relaterer sig til regler i denne lov. Tilsvarende vil gælde for VE-loven.

 

Til nr. 37

Forslaget om at Energiklagenævnet kan behandle klager over afgørelser truffet af Energinet.dk, skal ses i sammenhæng med forslag til ændring af § 68 a. I § 68 a indsættes en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte, at visse afgørelser truffet af Energinet.dk kan påklages til Energiklagenævnet, såfremt det findes at være den mest hensigtsmæssige klageadgang.

 

Til nr. 38

Det foreslås, at klageadgang til andre administrative myndigheder afskæres, såfremt ministeren måtte have fastsat, at en afgørelse som Energinet.dk har truffet, kan påklages til Energiklagenævnet. Tilsvarende gælder allerede for afgørelser truffet af klima- og energiministeren og Energitilsynet.

 

Til nr. 39

Elforsyningslovens § 89 a foreslås ophævet, fordi bestemmelsen overføres til § 69 i VE-loven.

 

Til § 79

Der foreslås ændringer af varmeforsyningslovens § 23 m, således at aktiviteter omfattet af VE-loven bliver behandlet på samme måde som aktiviteter omfattet af elforsyningsloven. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelser om vedvarende energi overføres fra elforsyningsloven til VE-loven. Ændringsforslaget skal således sikre, at den gældende retstilstand bibeholdes uanset opdelingen af elforsyningsloven.

 

Til § 80

Til nr. 1

Det fremgår af § 2, stk. 2, i lov om Energinet.dk, at Energinet.dk efter reglerne i bl.a. elforsyningsloven varetager systemansvarlig virksomhed m.v. Ved VE-loven overføres visse systemsansvarsopgaver fra elforsyningsloven til VE-loven. Som konsekvens heraf foreslås indsat en henvisning til VE-loven.

 

Endvidere indsættes en bestemmelse i 3. pkt. om, at Energinet.dk varetager administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning og VE-loven En række af disse opgaver, herunder især administration af pristillæg til miljøvenlig elproduktion, påhviler allerede i dag Energinet.dk i medfør af elforsyningsloven og bekendtgørelser fastsat i medfør af loven. Den del af disse bestemmelser, som vedrører VE-elektricitet, overgår med dette lovforslag til VE-loven, mens bestemmelser, som vedrører bl.a. naturgasbaseret kraftvarme, forbliver i elforsyningsloven.

De beløb, som udbetales som pristillæg m.v., opkræves hos elforbrugerne over Energinet.dk’s tariffer, jf. § 8. Hertil kommer nye opgaver, som indgår i forslaget til VE-loven, og som vedrører vindmølleudbygningen (garantifond, køberet, naboerstatning og grøn ordning).

 

Ved ændringen præciseres det, at de nævnte administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af elforsyningsloven og VE-loven er en del af Energinet.dk’s hovedaktiviteter ifølge stk. 2 og kan indregnes i virksomhedens tariffer efter elforsyningslovens bestemmelser herom.

 

Til nr. 2

Der foreslås en henvisning til lov om fremme af vedvarende energi i § 2, stk. 4, i lov om Energinet.dk.

 

Ifølge denne bestemmelse skal aktiviteter, som ligger uden for Energinet.dk’s hovedaktiviteter i stk. 2, og som virksomheden varetager i medfør af loven om Energinet.dk, elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.

Ændringen indebærer, at principperne i stk. 4 gælder for sådanne aktiviteter i medfør af VE-loven og de andre nævnte love.

Lovforslaget sammenholdt med gældende love

Gældende formulering[1]		Lovforslaget
Lov om elforsyning		Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning
		§ 78 I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 286 af 20. april 2005, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 549 af 6. juni 2007, Â§ 1 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, lov nr. 504 af 17. juni 2008, lov nr. 505 af 17. juni 2008, § 11 i lov nr. 465 af 17. juni 2008 og § 8 i lov nr. 528 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
		1. Overalt i loven ændres »Den systemansvarlige virksomhed« og »den systemansvarlige virksomhed« til: »Energinet.dk«, og »Den systemansvarlige virksomheds« og »den systemansvarlige virksomheds« til: »Energinet.dk’s«. Â
§ 4. En kommune kan varetage netvirksomhed med færre end 100.000 tilsluttede forbrugere og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. En kommune kan deltage i selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1. En kommune kan deltage i elhandelsvirksomheder, som handler med CO2-kvoter og CDM- og JI-kreditter, når det udelukkende sker med henblik på annullering i det danske kvoteregister, jf. lov om CO2-kvoter, og i direkte forbindelse med salg af elektricitet. Stk. 2. En kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen varetager eller deltager i. Tilsvarende gælder for Energinet.dk.		2. I § 4, stk. 1, og § 4, stk. 2, indsættes efter »§ 2, stk. 1«: », eller lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 5. … 17) VE-bevis: Et omsætteligt bevis for produktion af nærmere angivne former for VE-elektricitet.		3. § 5, nr. 17, ophæves.
§ 8. Enhver elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som pÃ¥hviler dem, jf. stk. 3 og 4. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a- 9 a. Stk. 2. Enhver elforbruger her i landet skal fra det af klima- og energiministeren efter § 61 fastsatte tidspunkt erhverve VE-beviser efter reglerne i kapitel 9. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1, nr. 1, opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug. Stk. 4. Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af den systemansvarlige virksomhed for hvert af de to omrÃ¥der, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive omrÃ¥der: 1) Den systemansvarlige virksomheds nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58-58 b og § 59 a, stk. 1, nr. 2, og stk. 2. 2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pÃ¥lagt ifølge § 22, stk. 6, og §§ 67 og 68. 3) Omkostninger som den systemansvarlige virksomhed efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg pÃ¥ havet, jf. § 17, stk. 6. 4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pÃ¥lagt ifølge § 68. Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger pÃ¥hviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 7. Stk. 6. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger ved betaling af ydelser som nævnt i stk. 3 og 4 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 7. Stk. 7. For den systemansvarlige virksomhed opgøres de i stk. 5 og 6 nævnte omkostninger for hvert af de to omrÃ¥der, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de respektive omrÃ¥der, der modtager virksomhedens ydelser. Stk. 8. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som pÃ¥hviler dem ifølge stk. 3 og 4. Den systemansvarlige virksomhed opgør omkostningerne og fordelingen af disse pÃ¥ elforbrugerne. PÃ¥ grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til den systemansvarlige virksomhed, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.		4. § 8 affattes sÃ¥ledes: Ȥ 8. Enhver elforbruger her i landet skal afholde en forholdsmæssig andel af de kollektive elforsyningsvirksomheders nødvendige omkostninger ved at gennemføre de offentlige forpligtelser, som pÃ¥hviler dem, jf. stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke, i det omfang andet følger af §§ 8 a- 9 a. Stk. 2. Energinet.dk’s nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 5, 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi opkræves hos alle danske elforbrugere med samme beløb i forhold til disses totale elforbrug. Stk. 3. Omkostninger til nedennævnte ydelser opgøres af Energinet.dk for hvert af de to omrÃ¥der, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos alle elforbrugerne i de respektive omrÃ¥der: 1) Energinet.dk’s nødvendige omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i § 9 b, § 27 a, stk. 1, nr. 2, §§ 28 a, 29, 30 og 58-58 b, § 59 a, stk. 1 og 2  2) Netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til de ydelser, som disse er pÃ¥lagt ifølge § 22, stk. 6, og § 67 og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. 3) Omkostninger som Energinet.dk efter klima- og energiministerens bestemmelse afholder til dækning af etablering af elproduktionsanlæg pÃ¥ havet, jf. § 26, stk. 6, i lov om fremme af vedvarende energi. 4) Transmissionsvirksomhedernes nødvendige omkostninger til dækning af de opgaver, som disse er pÃ¥lagt ifølge § 30 i lov om fremme af vedvarende energi. Stk. 4. De kollektive elforsyningsvirksomheders øvrige omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi pÃ¥hviler de brugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6. Stk. 5. De kollektive elforsyningsvirksomheders administrationsomkostninger vedrørende betaling af beløb til ydelser som nævnt i stk. 2 og 3 opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, jf. dog stk. 6. Stk. 6. For Energinet.dk opgøres de i stk. 4 og 5 nævnte omkostninger for hvert af de to omrÃ¥der, hvortil der er udstedt bevilling til systemansvarlig virksomhed efter den tidligere gældende § 27, og opkræves hos de brugere i de respektive omrÃ¥der, der modtager virksomhedens ydelser. Stk. 7. De kollektive elforsyningsvirksomheder afholder hver for sig omkostningerne til de offentlige forpligtelser, som pÃ¥hviler dem ifølge stk. 2 og 3. Energinet.dk opgør omkostningerne og fordelingen af disse pÃ¥ elforbrugerne. PÃ¥ grundlag heraf opkræver netvirksomhederne beløb fra elforbrugerne til dækning af omkostningerne og indbetaler de opkrævede midler til Energinet.dk, som dækker de kollektive elforsyningsvirksomheders afholdte omkostninger til de offentlige forpligtelser. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af de nævnte opgaver og om samarbejde herom mellem de kollektive elforsyningsvirksomheder.«
§ 8 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elforbrugere, der helt eller delvis selv producerer den elektricitet, de selv forbruger, under nærmere angivne betingelser kun skal betale pristillæg m.v. som nævnt i §§ 56-58 b i forhold til det elforbrug, som aftages gennem det kollektive elforsyningsnet. Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne kun gælder for anlæg, som var i drift den 12. april 2000.		5. I § 8 a, stk. 1, ændres »§§ 56-58 b« til: »§§ 58-58 b og §§ 36-50 i lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 9. Netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds omkostninger til ydelser efter bestemmelserne i §§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1, nr. 1, o pkræves hos elforbrugerne efter følgende principper: 1) For et Ã¥rligt elforbrug pÃ¥ 100 GWh eller derunder pr. forbrugssted opkræves en forholdsmæssig andel af netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds samlede omkostninger til de nævnte ydelser i overensstemmelse med de i § 8, stk. 3, nævnte principper, herunder en forholdsmæssig andel af de udgifter til ydelserne, der ikke kan dækkes som følge af bestemmelsen i nr. 2. 2) For det elforbrug, der overstiger 100 GWh pr. forbrugssted, opkræves ikke beløb til dækning af netvirksomhedernes og den systemansvarlige virksomheds omkostninger til de nævnte ydelser.		6. I § 9 ændres »§§ 56-57 e og § 59 a, stk. 1, nr. 1« til: »§§ 36-49 og § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi«, og Ȥ 8, stk. 3« ændres til: Ȥ 8, stk. 2«.
§ 9 b. … Stk. 4. § 65 om tilbageholdelse af pristillæg efter §§ 56-58 b ved manglende oplysninger fra elproducenten finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ kompensation efter ovenstÃ¥ende bestemmelser.		7. I § 9 b, stk. 4, ændres »§§ 56-58b« til: »§§ 58-58b«.
Elproduktionsanlæg pÃ¥ havet   § 13. Adgangen til at udnytte energi fra vand og vind pÃ¥ søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone tilkommer alene den danske stat. Forundersøgelser og efterfølgende udnyttelse af energi kan kun finde sted efter tilladelse fra klima- og energiministeren. Stk. 2. Tilladelse til forundersøgelser gives enten efter indkaldelse af ansøgninger ved et udbud eller efter modtagelse af ansøgning. Stk. 3. Tilladelse til forundersøgelse gives til omrÃ¥der, hvor klima- og energiministeren finder, at udnyttelse af energi kan være relevant. Tilladelsen gives som en eneret for et nærmere angivet omrÃ¥de og tidsrum. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte vilkÃ¥r for tilladelsen, herunder om de forhold, som skal undersøges, om rapportering, om forundersøgelsernes forløb og resultater, om ministerens adgang til at benytte forundersøgelsens resultater, jf. § 15, stk. 4, samt om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav og lignende. Stk. 5. Klima- og energiministeren kan træffe afgørelse om tilladelser efter stk. 2-4. Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 4.   § 14. Ved udbud gives tilladelsen efter § 13 til den, som vinder udbuddet. Klima- og energiministeren kan angive særlige forhold eller vilkÃ¥r, der lægges vægt pÃ¥ ved stillingtagen til de indkomne bud. Stk. 2. VilkÃ¥r efter stk. 1 kan vedrøre økonomiske forhold, herunder støtte til produktionen, udformningen og tekniske forhold vedrørende produktionsanlægget eller den infrastruktur, som skal forbinde anlægget med det sammenhængende elforsyningssystem. Der kan stilles krav om, at forbrugere eller andre sammen med ansøgeren skal kunne deltage som parter i projektet, og at der betales bod, hvis vinderen af buddet ikke overholder betingelser fra sit bud eller fra aftalte betingelser, herunder tidsfrister. Stk. 3. Ved ansøgning uden for udbud gives tilladelse til forundersøgelser efter § 13 til ansøgere, der skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at gennemføre forundersøgelserne, jf. dog § 13, stk. 3. Søger flere tilladelse for samme omrÃ¥de, gives tilladelse til den, som først fremsender en ansøgning, der dokumenterer opfyldelse af betingelserne herfor. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om forhold omfattet af stk. 2.   § 15. NÃ¥r forundersøgelserne er afsluttet, indsendes en forundersøgelsesrapporttil klima- og energiministeren, som tager stilling til, om forundersøgelsesrapporten kan godkendes. Godkendes denne, har ansøgeren ret til udnyttelse af den godkendte forundersøgelsesrapport efter bestemmelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Inden 3 mÃ¥neder efter godkendelse af forundersøgelsesrapporten skal ansøgeren meddele, om denne ønsker at opføre et produktionsanlæg pÃ¥ lokaliteten. Med klima- og energiministerens tilladelse kan retten til at udnytte en forundersøgelsestilladelse inden for samme frist overdrages til en anden. Stk. 3. Modtager klima- og energiministeren et tilsagn, som angivet i stk. 2, fastsættes en frist for modtagelse af ansøgning om etableringstilladelse efter § 16. Der kan endvidere stilles krav om sikkerhedsstillelse for gennemførelse af projektet. Stk. 4. Modtager klima- og energiministeren ikke rettidigt et tilsagn omfattet af stk. 2 eller overholdes en frist efter stk. 3 ikke, kan ministeren uden vederlag til ansøgeren stille forundersøgelsesrapporten til rÃ¥dighed for andre.   § 16. Etablering af elproduktionsanlæg, der udnytter vand og vind, med tilhørende interne ledningsanlæg pÃ¥ søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone samt væsentlige ændringer i bestÃ¥ende anlæg kan kun foretages efter forudgÃ¥ende tilladelse fra klima- og energiministeren. Stk. 2. Tilladelserne meddeles til ansøgere, der har ret til at udnytte en forundersøgelsestilladelse efter § 15, stk. 1, 2 eller 4, og som skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan betinge godkendelsen af disse anlæg af vilkÃ¥r, herunder krav til konstruktion, indretning, installationer, opstilling, drift, nedtagning og sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg samt økonomiske, tekniske, sikkerheds- og miljømæssige forhold i forbindelse med etablering og drift, herunder ophold og beboelse. Stk. 4. Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 1, som er fast forankret pÃ¥ samme sted pÃ¥ søterritoriet m.v., anses i tinglysningsmæssig henseende for fast ejendom. Tinglysning af rettigheder over sÃ¥danne anlæg sker efter reglerne i tinglysningslovens § 19, stk. 1, 2. pkt. § 17. Tilladelse til etablering af anlæg efter § 16, som mÃ¥ antages at pÃ¥virke miljøet i væsentlig grad, kan kun meddeles pÃ¥ baggrund af en vurdering af de miljømæssige konsekvenser, og efter at offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer har haft lejlighed til at udtale sig herom. Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om afgrænsningen af de anlæg, der er omfattet af stk. 1. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for, hvilke oplysninger og eventuelle undersøgelser der er nødvendige for, at en vurdering af de miljømæssige konsekvenser kan foretages. Klima- og energiministeren kan beslutte, at der skal foretages vurderinger af et af § 16 omfattet anlægs miljømæssige pÃ¥virkninger under og efter etablering. Klima- og energiministeren kan beslutte, at vurderinger af de miljømæssige konsekvenser af de af § 16 omfattede anlæg skal bedømmes af uafhængige eksperter. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer i forbindelse med 1) de i stk. 1 nævnte vurderinger, 2) den i stk. 2 nævnte afgrænsning samt afgørelser i forbindelse hermed og 3) ansøgninger om tilladelse efter § 16. Stk. 5. Omkostninger i forbindelse med de i stk. 1-4 omhandlede aktiviteter afholdes af den, der ansøger om en tilladelse til at etablere et elproduktionsanlæg, jf. § 16. Stk. 6. Klima- og energiministeren kan dog beslutte, at de i stk. 5 nævnte omkostninger, der afholdes til aktiviteter, der kan være af væsentlig betydning for fremtidige projekter, dækkes som angivet i § 8, stk. 4, nr. 3.   § 17 a. Med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ skade pÃ¥ udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥ders integritet skal anlægsprojekter efter § 16, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan pÃ¥virke sÃ¥danne omrÃ¥der væsentligt, vurderes med hensyn til deres virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne. Stk. 2. Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og sÃ¥fremt 1) sÃ¥danne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥des integritet eller 2) væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4. Stk. 3. NÃ¥r tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima- og energiministeren passende kompensationsforanstaltninger til afbødning af de negative virkninger for lokaliteten. Udgifter til sÃ¥danne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima- og energiministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes. Stk. 4. SÃ¥fremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesomrÃ¥de med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der kun gives tilladelse efter § 16 til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, sÃ¥fremt 1) dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnÃ¥else af væsentlige gavnlige virkninger pÃ¥ miljøet eller 2) andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig. Stk. 5. Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og efter § 22 b og kan i tilladelser efter denne bestemmelse og efter § 22 b stille vilkÃ¥r, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesomrÃ¥derne. § 17 b. Klima- og energiministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkÃ¥r eller meddelelse af pÃ¥bud eller forbud, for at undgÃ¥ forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der samt forstyrrelser af de arter, som omrÃ¥derne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for mÃ¥lsætningerne i RÃ¥dets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet).   § 18. Anlæg nævnt i § 16, stk. 1, mÃ¥ først tages i drift med henblik pÃ¥ udnyttelse af energi, nÃ¥r tilladelse hertil er givet af klima- og energiministeren. Tilladelsen gives for 25 Ã¥r og kan efter ansøgning forlænges. Stk. 2. Tilladelse kan gives, nÃ¥r ansøgeren dokumenterer, at vilkÃ¥r stillet efter §§ 13-17 b og i en eventuel udbudskontrakt er opfyldt. Stk. 3. Der kan i tilladelsen stilles vilkÃ¥r, herunder om tekniske og økonomiske forhold vedrørende drift af anlægget, om pligt til at sikre fremtidig overholdelse af vilkÃ¥r stillet i tilladelser efter §§ 13-17 b, om dennes tilsynsforpligtelse i forhold til det samlede anlæg og stillede vilkÃ¥r og om pligt til indrapportering vedrørende de nævnte forhold. Stk. 4. Tilladelser givet efter bestemmelserne i §§ 13-16 og 18 kan med klima- og energiministerens tilladelse overdrages til andre.		8. Overskriften »Elproduktionsanlæg pÃ¥ havet« efter § 12 b og §§ 13–18 ophæves.
§ 22. En netvirksomhed skal … 4) varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser,		9. I § 22, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »kapitel 9«: »og lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 22 a. … Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i § 16, stk. 1, og elforsyningsnet som nævnt i § 4 a i lov om Energinet.dk.		10. I § 22 a, stk. 3, ændres Ȥ 16, stk. 1,« til: Ȥ 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 22 b. Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan pÃ¥virke udpegede internationale naturbeskyttelsesomrÃ¥der væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger pÃ¥ lokaliteten under hensyn til bevaringsmÃ¥lsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i § 17 a for vurdering af projekter. Tilladelse til sÃ¥danne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 17 a, stk. 2-6.		11. I § 22 b, ændres Ȥ 17 a« til: Ȥ 27 i lov om fremme af vedvarende energi« og Ȥ 17 a, stk. 2-6« ændres til: Ȥ 27, stk. 2-6 i lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 27 c. … Stk. 2. Brugere af det kollektive elforsyningsnet skal efter regler fastsat af den systemansvarlige virksomhed og pÃ¥ baggrund af den i stk. 1 nævnte offentliggørelse anmelde planer for elproduktion, elforbrug og elhandel for det følgende driftsdøgn til den systemansvarlige virksomhed. Elproduktion, som er omfattet af § 59 a, stk. 1, er undtaget fra anmeldelsespligten.		12. I § 27 c, stk. 2, indsættes efter Ȥ 59 a, stk. 1,«: »eller § 52, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 27 c. … Stk. 8. SÃ¥fremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er godkendt efter stk. 3, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, det pÃ¥fører systemet. Dette gælder dog ikke for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 56 a og 56 b, et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57, stk. 2, og § 57 c og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.		13. § 27 c, stk. 8, 2. pkt. affattes sÃ¥ledes:   »Dette gælder dog ikke for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af vedvarende energi, et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi og et decentralt kraft-varme-anlæg eller et elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a.«
§ 27 c. … Stk. 12. Elproduktion fra havvindmølleparker som nævnt i § 27 f er undtaget fra ovenstÃ¥ende bestemmelser.		14. I § 27 c, stk. 12, ændres Ȥ 27 f« til: Ȥ 34 i lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 27 f. Denne bestemmelse omhandler regulering af elproduktionen fra havvindmølleparker, som er etableret efter afholdelse af udbud som nævnt i § 14. Stk. 2. Elproducenten anmelder sin plan for elproduktionen for det følgende driftsdøgn til den systemansvarlige virksomhed. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan pÃ¥byde nedregulering ved reduktion eller afbrydelse af elproduktionen, hvis dette er nødvendigt pÃ¥ grund af 1) fejl eller vedligeholdelsesarbejder pÃ¥ transmissionsanlæg til ilandføringen af elproduktion eller i det øvrige transmissionsnet eller 2) kapacitetsbegrænsninger i øvrigt i det sammenhængende transmissionsnet, som kan afhjælpes ved nedregulering. Stk. 4. PÃ¥bud efter stk. 3 er betinget af, at nedreguleringen er nødvendig af hensyn til forsyningssikkerheden eller en samfundsøkonomisk optimal udnyttelse af det sammenhængende elforsyningssystem, herunder sikringen af et velfungerende konkurrencemarked. Stk. 5. Hvis elproducentens faktiske elproduktion i et driftsdøgn ikke svarer til det anmeldte med senere pÃ¥budte nedreguleringer, kan den systemansvarlige virksomhed kræve, at der ydes rimelig betaling for de ubalancer, som elproducenten samlet set pÃ¥fører systemet. Stk. 6. Den systemansvarlige virksomhed kan fastsætte forskrifter for anmeldelse efter stk. 2 og forskrifter indeholdende generelle kriterier for nedregulering efter stk. 3. Stk. 7. Forskrifterne skal være tilgængelige for brugere og potentielle brugere af det kollektive elforsyningssystem. Den systemansvarlige virksomhed skal efter høring af relevante parter anmelde de fastsatte forskrifter til Energistyrelsen. Energistyrelsen kan give pÃ¥læg om ændring af forskrifterne. § 27 g. Den systemansvarlige virksomhed yder betaling til elproducenten for tab som følge af nedregulering, jf. § 27 f, som foretages i 25 Ã¥r fra meddelelsen af tilladelse til udnyttelse af energi pÃ¥ søterritoriet eller i den eksklusive økonomiske zone, jf. § 18. Stk. 2. Ved fastsættelse af betalingen opgøres indtægtstabet med udgangspunkt i salg af elproduktionen under de aktuelle forhold ved 1) en pris svarende til den i § 56 e, stk. 2, nævnte samlede værdi af markedspris og pristillæg i den periode, hvor dette pristillæg ydes, og 2) en pris svarende til den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris pr. kWh efter det tidspunkt, hvor pristillægget er ophørt efter § 56 e, stk. 4 og 5, eller fravalgt efter § 64, stk. 2. Stk. 3. Der ydes ikke betaling, hvis nedreguleringen er en følge af force majeure. Stk. 4. Uenighed om adgangen til betaling og dennes størrelse afgøres af domstolene. Stk. 5. Den systemansvarlige virksomhed udarbejder forskrifter indeholdende metoder for, hvorledes størrelsen af tabt elproduktion som følge af nedregulering beregnes, og hvorledes størrelsen af den mistede indtjening opgøres med henblik pÃ¥ at dække elproducentens tab. Bestemmelserne i § 27 f, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse for de i 1. pkt. nævnte forskrifter.   § 27 h. Hvis elproducenten ikke etablerer havvindmølleparken, uanset at elproducenten har forpligtet sig hertil i overensstemmelse med vilkÃ¥r i et udbud efter § 14, ifalder elproducenten objektivt erstatningsansvar for den systemansvarlige virksomheds deraf følgende tab. Stk. 2. Hvis den systemansvarlige virksomhed ikke opfylder frister og betingelser for nettilslutning af havvindmølleparken ifølge vilkÃ¥r i udbuddet, ifalder virksomheden objektivt erstatningsansvar for elproducentens deraf følgende tab. Stk. 3. Ydelse af erstatning efter stk. 1 og 2 skal ske i overensstemmelse med de i udbudsvilkÃ¥rene nævnte betingelser og rammer. Uenighed om adgangen til erstatning efter stk. 1 og 2 og uenighed om størrelsen af erstatningen afgøres af domstolene. Stk. 4. Hvis staten ved dom bliver pÃ¥lagt erstatningspligt, fordi den besluttede lokalisering af havvindmølleparken medfører driftstab for ejere af tilstødende, allerede etablerede havvindmøller, afholdes den pÃ¥lagte erstatningssum af den systemansvarlige virksomhed. Stk. 5. Nedennævnte indtægter og omkostninger indgÃ¥r i den systemansvarlige virksomheds prisfastsættelse efter § 71, jf. i øvrigt § 27 i, stk. 4: 1) Erstatningsbeløb, som elproducenten betaler efter stk. 1. 2) Erstatningsbeløb, som den systemansvarlige virksomhed betaler efter stk. 2 og 4. 3) Nødvendige omkostninger for at opfylde udbudsvilkÃ¥r om nettilslutning af havvindmølleparken i tilfælde, hvor havvindmølleparken ikke bliver etableret, og hvor omkostningerne ifølge udbudsvilkÃ¥rene ikke bliver dækket af elproducenten. § 27 i. Hvis en transmissionsvirksomhed ifølge bevilling efter § 19 er forpligtet til at udføre dele af et ilandføringsanlæg fra en udbudt havvindmøllepark, skal transmissionsvirksomheden i fornødent omfang medvirke til den systemansvarlige virksomheds opfyldelse af pÃ¥læg til denne virksomhed om etablering af ilandføringsanlægget, jf. § 4, stk. 6, i lov om Energinet.dk. Med et ilandføringsanlæg forstÃ¥s en transmissionsforbindelse fra en havvindmøllepark til et aftalt tilslutningspunkt i transmissionsnettet. Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed er ansvarlig over for elproducenten for udførelsen af ilandsføringsanlægget. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed og transmissionsvirksomheden fastsætter ved forhandling omfanget af aktiviteter, som pÃ¥hviler transmissionsvirksomheden. Hvis ilandføringen ikke gennemføres og idriftsættes, afholdes transmissionsvirksomhedens nødvendige omkostninger ved aktiviteter, som er udført med henblik pÃ¥ at opfylde udbudsvilkÃ¥rene, af den systemansvarlige virksomhed efter regning. Stk. 4. Den systemansvarlige virksomheds afholdte omkostninger som nævnt i stk. 3 indgÃ¥r i et eventuelt erstatningskrav mod elproducenten efter § 27 h, stk. 1, inden for rammerne af udbudsvilkÃ¥rene og medgÃ¥r i øvrigt i den systemansvarlige virksomheds opkrævning af beløb som nævnt i § 27 h, stk. 5, nr. 3. Stk. 5. Uenighed om adgangen til dækning af omkostninger som nævnt i stk. 3 og uenighed om størrelsen af disse afgøres af domstolene.		15. §§ 27 f-i ophæves.
§ 28. … Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed skal udføre følgende opgaver: … 4) Varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.		16. I § 28, stk. 2, nr. 4, indsættes efter »kapitel 9«: »og lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 32. … Stk. 2. Klima- og energiministeren kan godkende, at den systemansvarlige virksomhed helt eller delvis ejer og driver virksomheder til registrering og omsætning af VE-beviser. Ministeren kan stille vilkÃ¥r for godkendelsen, herunder at aktiviteterne drives i selvstændige virksomheder med begrænset ansvar.		17. § 32, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
§ 34. … Stk. 3. En virksomhed, der leverer elektricitet til en forbruger i medfør af stk. 1, skal tilbyde forbrugeren opfyldelse af købsforpligtelsen for VE-beviser efter reglerne i kapitel 9.		18. § 34, stk. 3, ophæves.
§ 37. Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afstÃ¥else af ejerandele i virksomheder, der er eller i perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sÃ¥danne virksomheder.		19. I § 37, stk. 1, indsættes efter Ȥ 2, stk. 1«: »eller lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 37 a. … Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der pÃ¥begyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshÃ¥ndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 mÃ¥ der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshÃ¥ndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 4. Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshÃ¥ndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om varmeforsyning eller lov om naturgasforsyning. Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshÃ¥ndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.		20. I § 37 a, stk. 2, 3 og 4, indsættes efter »denne lov«: »lov om fremme af vedvarende energi,«.
§ 51 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved … 2) behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 13, stk. 1, § 16, stk. 1, § 18, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1, 3) behandling af godkendelse af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk, 4) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser og 5) opstilling af rammer for markedet for VE-beviser samt administration heraf.		21. § 51 a, nr. 2, affattes således: »2)  behandling af ansøgning om tilladelse, herunder de tilladelser, der er nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22 a, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 37 a, stk. 1.«
§ 51 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af omkostningerne ved … 3) behandling af godkendelse af udbygning af transmissionsnet efter § 4, stk. 3, i lov om Energinet.dk, 4) tilsyn med overholdelse af vilkår i tilladelser og godkendelser og 5) opstilling af rammer for markedet for VE-beviser samt administration heraf.		22. I § 51 a, stk. 3, ændres »,« til: »og«, og i § 51 a, stk. 4, ændres »og« til: ».«, og § 51 a, nr. 5, ophæves.
a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet § 55. Ved VE-elektricitet forstÃ¥s elektricitet, der fremstilles ved vindkraft, biogas, biomasse, solenergi og bølgeenergi, samt elektricitet, der fremstilles pÃ¥ vandkraftanlæg under 10 MW. Stk. 2. Med elværksfinansierede anlæg menes VE-elproduktionsanlæg, som er opført eller ombygget som følge af pÃ¥læg efter § 13 i lov nr. 54 af 25. februar 1976 om elforsyning som affattet ved lov nr. 486 af 12. juni 1996 eller efter særlig aftale med klima- og energiministeren, bortset fra anlæg, der helt eller delvis anvendes til afbrænding af affald. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om afgrænsningen af de i stk. 1 nævnte energikilder samt ændre kapacitetsgrænsen for vandkraftanlæg omfattet af stk. 1. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler eller træffe afgørelse om, at andre energikilder og teknologier end de i stk. 1 nævnte er omfattet af begrebet VE-elektricitet. Pristillæg m.v. til vindmøller   § 56. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere bortset fra vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstalla­tion som nævnt i § 56 b, og havvindmøller som nævnt i § 56 e. Stk. 2. Der ydes et pristillæg til vindmøller som nævnt i stk. 1, som udgør 25 øre pr. kWh for en elproduktion, som svarer til produktionen i de første 22.000 timer med vindmøllens installerede effekt (fuldlasttimer) efter vindmøllens nettilslutning. Stk. 3. Der ydes endvidere et pristillæg pÃ¥ 0,4 øre pr. kWh i de første 22.000 fuldlasttimer til elektricitet fra en vindmølle pÃ¥ land omfattet af stk. 1. Indtjente beløb indsættes indtil videre af Energinet.dk pÃ¥ en spærret konto med henblik pÃ¥, at der ved lov etableres en grøn ordning til naturgenopretning. Stk. 4. Der ydes en godtgørelse pÃ¥ 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde. Stk. 5. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 1 nævnte vindmøller. Stk. 6. Klima- og energiministeren kan for vindmøller nævnt i stk. 1-5 og §§ 56 a-56 f fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg, om beregningen af vindmøllers installerede effekt og produktion og om andre forhold af betydning for fastsættelsen af pristillæg og andre ydelser. § 56 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ vindmøller nettilsluttet senest den 31. december 2002, som opfylder nedenstÃ¥ende betingelser. Bestemmelsen gælder ikke for elektricitet fra vindmøller nettilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b og elværksfinansierede vindmøller. Stk. 2. Hvis vindmøllen opfylder definitionen pÃ¥ en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg til elektriciteten efter stk. 3-5. Pristillægget ophører den 31. december 2012 uanset det i stk. 3-5 anførte om varigheden af pristillæg. Der udstedes ikke VE-bevis for elektriciteten. Stk. 3. Pristillægget fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 Ã¥r fra vindmøllens oprindelige tilslutning til elforsyningsnettet, i det omfang leveringen af elektricitet svarer til en oprindelig elproduktion ved de i nr. 1-3 nævnte fuldlasttimer: 1) For vindmøller med en installeret effekt pÃ¥ 200 kW eller derunder ydes pristillægget for 25.000 fuldlasttimer. 2) For vindmøller med en installeret effekt fra 201 kW til og med 599 kW ydes pristillægget for 15.000 fuldlasttimer. 3) For vindmøller med en installeret effekt pÃ¥ 600 kW og derover ydes pristillægget for 12.000 fuldlasttimer. Stk. 4. Hvis den i stk. 3 nævnte mængde elektricitet er leveret inden 10 Ã¥r fra nettilslutningen, ydes der et pristillæg for den fortsatte elproduktion i 10 Ã¥r fra nettilslutningen. Pristillægget fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 43 øre pr. kWh. Stk. 5. Hvis hele den mængde elektricitet, som er nævnt i stk. 3, nr. 1-3, ikke er leveret inden 10 Ã¥r fra vindmøllens nettilslutning, ydes der et pristillæg for den resterende del af den nævnte elproduktion. Pristillægget udgør 27 øre pr. kWh og fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh. Stk. 6. Hvis vindmøllen ikke opfylder definitionen pÃ¥ en eksisterende vindmølle, jf. stk. 8, ydes der pristillæg under de i nr. 1 og 2 fastsatte betingelser. Pristillægget fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh: 1) For en vindmølle pÃ¥ land ydes pristillægget for en oprindelig elproduktion svarende til produktionen i 22.000 fuldlasttimer. 2) For en vindmølle pÃ¥ søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som ikke er placeret i et udvalgt hovedomrÃ¥de for vindmølleudbygningen, ydes pristillægget for elproduktionen i 10 Ã¥r fra vindmøllens nettilslutning. Stk. 7. For elproduktion som nævnt i stk. 6 udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg pÃ¥ 10 øre pr. kWh. Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvilke betingelser en vindmølle skal opfylde for at betragtes som eksisterende som nævnt i stk. 2, og om afgrænsning af vindmøller pÃ¥ søterritoriet m.v. som nævnt i stk. 6, nr. 2. § 56 b. Der ydes pristillæg til elektricitet, som leveres til elforsyningsnettet fra en vindmølle med en installeret effekt pÃ¥ 25 kW eller derunder, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Pristillægget ydes uanset tilslutningstidspunktet og fastsættes sÃ¥ledes, at tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Stk. 2. Der udstedes ikke VE-bevis for elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter stk. 1. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at pristillægget skal bortfalde. § 56 c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet fra den 1. januar 2000, bortset fra elektricitet fra vindmøller pÃ¥ søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, som er finansieret ved henlæggelser efter den tidligere gældende elforsyningslov. Stk. 2. For elektricitet produceret pÃ¥ en vindmølle pÃ¥ land ydes et pristillæg, som fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 33 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 10 Ã¥r fra vindmøllens tilslutning til elforsyningsnettet. Stk. 3. For elektricitet produceret pÃ¥ en vindmølle pÃ¥ søterritoriet m.v., jf. stk. 1, ydes et pristillæg, der fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 35,3 øre pr. kWh. Hvis producenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg pÃ¥ op til 0,7 øre pr. kWh i døgngennemsnit. De nævnte pristillæg ydes for en elproduktion svarende til en produktion ved 42.000 fuldlasttimer. Stk. 4. Til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 2 og 3 udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg pÃ¥ 10 øre pr. kWh. Stk. 5. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at de i denne bestemmelse angivne pristillæg skal bortfalde. § 56 d. Denne bestemmelse omhandler ekstra pristillæg til elektricitet produceret pÃ¥ en fabriksny vindmølle, hvor der udnyttes skrotningsbeviser udstedt for nedtagning af vindmøller. Stk. 2. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret pÃ¥ en vindmølle nettilsluttet fra den 1. april 2001 til og med den 1. januar 2004 pÃ¥ betingelse af, at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er blevet udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt pÃ¥ 150 kW eller derunder i perioden fra den 3. marts 1999 til og med den 31. december 2003. Pristillægget udgør 17 øre pr. kWh og ydes for en elproduktion svarende til 12.000 fuldlasttimer for den del af den producerede elektricitet, som er omfattet af skrotningsbeviset. Stk. 3. Hvis der ydes pristillæg efter stk. 2 og efter § 56 a, stk. 6, fastsættes summen af pristillæggene sÃ¥ledes, at disse og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 60 øre pr. kWh. Stk. 4. Der ydes pristillæg for elektricitet produceret pÃ¥ en vindmølle nettilsluttet fra den 1. januar 2005 til og med den 31. december 2010, pÃ¥ betingelse af at ejeren af vindmøllen udnytter skrotningsbeviser, som er udstedt for nedtagning af en vindmølle med en effekt pÃ¥ 450 kW eller derunder fra den 15. december 2004 til og med den 15. december 2010. Skrotningsbeviset kan dog ikke udnyttes i vindmøller pÃ¥ søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, eller vindmøller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation som nævnt i § 56 b. Skrotningsbeviser kan kun udstedes inden for en pulje, som svarer til en samlet effekt i nedtagne vindmøller pÃ¥ 175 MW. Stk. 5. Pristillægget efter stk. 4 ydes, jf. dog stk. 6, pÃ¥ følgende mÃ¥de: 1) For vindmøller nettilsluttet senest den 20. februar 2008 udgør pristillægget 12 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til de første 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Pristillægget fastsættes sÃ¥ledes, at tillægget og summen af den efter § 59, stk. 2, nr. 3, fastsatte markedspris og pristillæg efter § 56 f, stk. 2, ikke overstiger 48 øre pr. kWh. 2) For vindmøller nettilsluttet den 21. februar 2008 eller senere udgør pristillægget 8 øre pr. kWh for en elproduktion svarende til de første 12.000 fuldlasttimer for det dobbelte af den nedtagne vindmølles installerede effekt. Stk. 6. Ejeren af en vindmølle, som er nettilsluttet fra den 21. februar 2008 tilog med den 31. december 2010, kan vælge at modtage pristillæg som nævnt i stk. 5, nr. 1, for skrotningsbeviser, som udnyttes i vindmøllen.Pristillægget fastsættes sÃ¥ledes, at pristillægget og summen af den efter § 59, stk. 2, nr. 3, fastsatte markedspris ikke overstiger 38 øre pr. kWh. Tilvalg af pristillæg som nævnt i 1. pkt. er bindende i støtteperioden. Tilvalget er betinget af, at vindmølleejeren underretter den systemansvarlige virksomhed herom senest ved nettilslutningen. Stk. 7. En vindmølle, for hvilken der er udstedt skrotningsbevis, kan ikke pÃ¥ ny tilsluttes til elforsyningsnettet eller til en forbrugsinstallation, hvorfra elektriciteten kan leveres til elforsyningsnettet. Stk. 8. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om udstedelse, omsætning og udnyttelse af skrotningsbeviser og om dokumentation af, at betingelserne for pristillægget er opfyldt. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af den i stk. 5 nævnte pulje.   § 56 e. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret pÃ¥ havvindmølleparker, som er udbudt efter bestemmelserne i § 14. Stk. 2. Pristillæg som nævnt i stk. 1 ydes sÃ¥ledes: 1) Til elektricitet produceret pÃ¥ havvindmølleparken Horns Rev 2, udbudt den 7. juli 2004, ydes et pristillæg, som fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 51,8 øre pr. kWh. 2) Til elektricitet produceret pÃ¥ havvindmølleparken Rødsand 2, udbudt den 7. februar 2008, ydes et pristillæg, som fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 62,9 øre pr. kWh.« Stk. 3. Hvis elproducenten skal betale en indfødningstarif ved overføring af elektriciteten til det overordnede elforsyningsnet, ydes tillige et pristillæg svarende til betalingen efter den fastsatte indfødningstarif. Stk. 4. De i stk. 2 og 3 nævnte pristillæg ydes for en elproduktion pÃ¥ 10 TWh, som er fremstillet i overensstemmelse med vilkÃ¥rene i udbuddet. Pristillæg ydes dog højst i 20 Ã¥r fra tidspunktet for havvindmølleparkens nettilslutning. Stk. 5. Der udstedes ikke VE-bevis for elproduktion fra de i stk. 2 nævnte havvindmølleparker. Stk. 6. Hvis der ydes betaling som nævnt i § 27 g for nedregulering af elproduktionen i den periode, hvori der ydes pristillæg efter stk. 2 og 3, medregnes en elproduktion svarende til det kompenserede produktionstab i den samlede elproduktion, hvortil der ydes pristillæg.   § 56 f. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ vindmøller, som er nettilsluttet senest den 20. februar 2008, bortset fra vindmøller, som modtager pristillæg efter §§ 56 a-56 c. Der ydes ikke pristillæg efter denne bestemmelse til elværksfinansierede vindmøller, som er nettilsluttet senest den 31. december 1999. Stk. 2. Der udstedes VE-beviser for elektricitet fra en vindmølle omfattet af stk. 1. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg pÃ¥ 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 Ã¥r fra nettilslutningstidspunktet. Stk. 3. Pristillæg efter stk. 2 til elektricitet fra vindmøller nettilsluttet før den 1. januar 2005 fastsættes sÃ¥ledes, at tillægget og den efter § 59, stk. 2, nr. 3 eller 4, fastsatte markedspris tilsammen ikke overstiger 36 øre pr. kWh. Stk. 4. Endvidere ydes en godtgørelse pÃ¥ 2,3 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til elektricitet fra vindmøller omfattet af stk. 1 bortset fra elværksfinansierede vindmøller. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg fastsætte regler om, at godtgørelsen skal nedsættes eller bortfalde. Pristillæg m.v. til andre VE-elproduktionsanlæg   § 57. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved biogas som energikilde. Stk. 2. For elektricitet fremstillet pÃ¥ anlæg, som alene anvender biogas, ydes der et pristillæg, som fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 74,5 øre pr. kWh. Stk. 3. For elektricitet, som er fremstillet ved anvendelse af biogas sammen med andre brændsler, ydes et pristillæg pÃ¥ 40,5 øre pr. kWh for den andel af elektricitet, som er fremstillet ved biogas. Stk. 4. Summen af pristillæg og markedspris som nævnt i stk. 2 og pristillæg som nævnt i stk. 3 indeksreguleres den 1. januar hvert Ã¥r fra 2009 pÃ¥ grundlag af 60 pct. af stigningerne i nettoprisindekset i det foregÃ¥ende kalenderÃ¥r i forhold til 2007.   § 57 a. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret ved anvendelse af biomasse bortset fra elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 57 b. Stk. 2. For elektricitet som nævnt i stk. 1 ydes der et pristillæg pÃ¥ 15 øre pr. kWh, uanset om elektriciteten fremstilles pÃ¥ anlæg, som alene anvender biomasse, eller pÃ¥ anlæg, hvor biomasse anvendes sammen med andre brændsler   § 57 b. Denne bestemmelse omhandler elektricitet, som fremstilles ved afbrænding af biomasse pÃ¥ elværksfinansierede VE-elproduktionsanlæg, og som omfattes af den hidtidige § 57 a som indsat ved lov nr. 495 af 9. juni 2004. Stk. 2. Der ydes støtte til elektricitet som nævnt i stk. 1 i 10 Ã¥r fra idriftsætningen af det pÃ¥gældende anlæg, dog mindst i 10 Ã¥r fra den 1. august 2001. Støtten ydes pÃ¥ følgende mÃ¥de: 1) Der ydes et pristillæg, som fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 30 øre pr. kWh. 2) Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg beslutte, at der skal ydes et pristillæg pÃ¥ op til 100 kr. pr. afbrændt ton biomasse. Ved fastlæggelse af pristillæggets størrelse kan der lægges vægt pÃ¥ de udgifter, som ejeren af det enkelte anlæg afholder i forbindelse med afbrændingen. Disse pristillæg kan for anlæggene tilsammen maksimalt udgøre 45 mio. kr. om Ã¥ret. 3) Der udstedes tillige VE-bevis. Indtil VE-beviser udstedes, ydes i stedet et pristillæg pÃ¥ 10 øre pr. kWh. Stk. 3. Efter ophør af støtten i stk. 2 ydes der pristillæg efter § 57 a.   § 57 c. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ anlæg, hvor der alene anvendes 1) solenergi, bølgekraft eller vandkraft eller 2) andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 57-57 b. Stk. 2. For elektricitet fra anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004 ydes der et pristillæg, der fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh. Pristillægget ydes i 20 Ã¥r fra nettilslutningen, dog mindst i 15 Ã¥r regnet fra den 1. januar 2004. Stk. 3. For elektricitet fra anlæg, som er nettilsluttet den 22. april 2004 eller senere, ydes der pristillæg pÃ¥ følgende mÃ¥de: 1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens bestemmelse et pristillæg, som fastsættes sÃ¥ledes, at dette og den efter § 59, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 60 øre pr. kWh i 10 Ã¥r efter nettilslutningen og 40 øre pr. kWh i de følgende 10 Ã¥r. 2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes der VE-beviser. Indtil VE-beviser udstedes, ydes et pristillæg pÃ¥ 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 Ã¥r fra nettilslutningstidspunktet. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til elproduktionen fra et anlæg nettilsluttet senest den 21. april 2004, nÃ¥r elproduktionskapaciteten efter denne dato forøges væsentligt pÃ¥ grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.   § 57 d. Denne bestemmelse omhandler elektricitet produceret pÃ¥ anlæg, hvor følgende vedvarende energikilder anvendes sammen med andre energikilder: 1) Solenergi, bølgekraft eller vandkraft. 2) Andre vedvarende energikilder bortset fra biogas og biomasse, jf. §§ 57-57 b. Stk. 2. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er pÃ¥begyndt senest den 21. april 2004, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder, som udgør 26 øre pr. kWh i 20 Ã¥r, dog mindst i 15 Ã¥r regnet fra den 1. januar 2004. Stk. 3. Hvis anvendelsen af vedvarende energikilder omfattet af stk. 1 er pÃ¥begyndt den 22. april 2004 eller senere, ydes der et pristillæg til andelen af elektricitet fra disse energikilder pÃ¥ følgende mÃ¥de: 1) For elektricitet fremstillet ved anvendelse af biogas eller andre energikilder eller teknologier af væsentlig betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet ydes der efter klima- og energiministerens nærmere bestemmelse et pristillæg, som udgør 26 øre pr. kWh i 10 Ã¥r og 6 øre pr. kWh i de følgende 10 Ã¥r. 2) For elektricitet fremstillet ved andre energikilder end de i nr. 1 nævnte ydes der VE-beviser. Indtil VE-beviser udstedes, ydes et pristillæg pÃ¥ 10 øre pr. kWh. Der udstedes VE-beviser eller ydes pristillæg i 20 Ã¥r fra nettilslutningstidspunktet. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at der ydes pristillæg efter stk. 3 til VE-andelen af elproduktionen pÃ¥ et anlæg, hvor anvendelsen af vedvarende energikilder er pÃ¥begyndt senest den 21. april 2004, nÃ¥r VE-andelen efter denne dato forøges væsentligt pÃ¥ grund af udskiftning eller væsentlige ombygninger af anlægget.   § 57 e. Den systemansvarlige virksomhed yder tilskud til fremme af udbredelsen af elproduk­tionsanlæg med en mindre elproduktionskapacitet, herunder solceller, bølgekraftanlæg og andre VE-anlæg, som anvender energikilder eller teknologier af betydning for den fremtidige udbredelse af VE-elektricitet. Stk. 2. Tilskud ydes af en pulje, som den sy­stem­ansvarlige virksomhed etablerer og administrerer. Tilskudspuljen udgør 25 mio. kr. Ã¥rligt i 4 Ã¥r. Stk. 3. Der ydes tilskud med henblik pÃ¥ at fremme markedsintroduktionen af anlæg som nævnt i stk. 1, herunder tilskud til pilotprojekter i mindre skala. Tilskud er betinget af, at anlægget er nettilsluttet. Stk. 4. Tilskud kan ydes til etablering af anlæg, drift af anlæg i en nærmere angivet periode eller information om energimæssige egenskaber ved anlæg og lign. Tilskud til etablering og drift kan ydes sammen med pristillæg efter § 57 c, stk. 3, nr. 1, eller § 57 d, stk. 3, nr. 1. Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at en plan for anvendelsen af midlerne i puljen skal godkendes af ministeren, før udgifterne hertil kan pÃ¥lægges forbrugerne, jf. § 8, stk. 3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om tildeling af midler, herunder om tilskudsstørrelser, og om regnskabsaflæggelse og afrapportering af aktiviteter.   § 57 f. Denne bestemmelse indeholder fælles regler for pristillæg efter §§ 57-57 e. Stk. 2. Der udstedes ikke VE-bevis for elektricitet omfattet af § 57, § 57 a, § 57 c, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, § 57 d, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, og § 57 e. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan efter forelæggelse for udvalget nævnt i § 3 fastsætte regler om, at pristillæg til nærmere angivne kategorier af anlæg eller energikilder som nævnt i §§ 57-57 d skal nedsættes eller bortfalde, og fastsætte regler eller træffe afgørelse om, hvilke anlægskategorier der kan fÃ¥ pristillæg efter § 57 c, stk. 3, nr. 1, og § 57 d, stk. 3, nr. 1. Stk. 4. Der udstedes ikke VE-bevis eller ydes pristillæg efter §§ 57 a-57 d for elektricitet fremstillet ved afbrænding af affald. Stk. 5. Der kan tillige ydes pristillæg efter §§ 58 og 58 a for elektricitet fremstillet pÃ¥ anlæg som nævnt i § 57, stk. 3, § 57 a og § 57 d. Der kan tillige ydes pristillæg efter § 58 b for elektricitet fremstillet pÃ¥ anlæg som nævnt i § 57 a. Stk. 6. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om adgangen til at modtage pristillæg efter §§ 57-57 e. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes pristillæg beregnes til VE-elproduktionsanlæg, som anvender forskellige brændsler.		23. I kapitel 9 ophæves overskriften »a. Pristillæg m.v. til VE-elektricitet« og §§ 55-57f.
b. Pristillæg m.v. til andre former for miljøvenlig elektricitet		24. Overskriften efter § 57 f affattes således: »Pristillæg m.v.«.
§ 58. Denne bestemmelse omhandler pristillæg til elektricitet produceret som nævnt i nr. 1 og 2: 1) Elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 pÃ¥ decentrale kraft-varme-anlæg og eleproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august 2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen gælder ikke elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter § 58 a. Endvidere gælder bestemmelsen ikke for elektricitet produceret pÃ¥ VE-elproduktionsanlæg som nævnt i § 57, stk. 2, og § 57 c.		25. I § 58, stk. 1, nr. 1, 3. pkt., ændres Ȥ 57, stk. 2, og § 57 c« til: Ȥ 44, stk. 2, og § 47 i lov om fremme af vedvarende energi«.
§ 59. Netvirksomhederne indberetter pÃ¥ timebasis til den systemansvarlige virksomhed mængden af den elektricitet, der er produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i §§ 56-58 b. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen. Stk. 2. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter markedsprisen for elektricitet produceret pÃ¥ de i stk. 1 nævnte anlæg som følger: 1) Markedsprisen for elektricitet produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i §§ 56 a-56 c, § 56 e, § 57, stk. 2, §§ 57 b, 57 c og 58 a fastsættes pÃ¥ timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pÃ¥gældende omrÃ¥de. 2) Markedsprisen for elektricitet fra anlæg som nævnt i §§ 58 og 58 b fastsættes pÃ¥ mÃ¥nedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i pÃ¥gældende omrÃ¥de. 3) Markedsprisen for elektricitet fra vindmøller som nævnt i § 56 f bortset fra de i nr. 4 nævnte fastsættes pÃ¥ mÃ¥nedsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af den samlede elproduktion fra vindmøller i pÃ¥gældende omrÃ¥de ved spotprisen, jf. stk. 3. 4) Markedsprisen for elektricitet produceret pÃ¥ vindmøller som nævnt i § 56 f, som er beliggende pÃ¥ søterritoriet m.v., jf. § 16, stk. 1, og er nettilsluttet efter den 31. december 2002, fastsættes pÃ¥ Ã¥rsbasis som et vægtet gennemsnit af markedsværdien af elproduktionen ved spotprisen, jf. stk. 3. Stk. 3. Med spotpris for elektricitet menes den af den nordiske elbørs, Nordpool, angivne timepris pr. kWh pÃ¥ spotmarkedet for pÃ¥gældende omrÃ¥de. Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i §§ 56 a og 56 b, § 57 c, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, og § 58 a i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner den systemansvarlige virksomhed det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg. Stk. 5. Hvis den fastsatte markedspris for elektricitet produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i §§ 56 c, 56 e og 57 b overstiger de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris, beregner den systemansvarlige virksomhed et negativt pristillæg. Det negative for elektricitet produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i §§ 56 c og 57 b kan ikke overstige størrelsen af udbetalte pristillæg i det sidste Ã¥r inden opgørelsestidspunktet. Det negative pristillæg modregnes i udbetalinger af pristillæg.		26. § 59 affattes sÃ¥ledes: Ȥ 59. Netvirksomhederne indberetter pÃ¥ timebasis til Energinet.dk mængden af den elektricitet, der er produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i §§ 58-58 b. Energinet.dk fastsætter retningslinjer for opgørelse og indberetning af elproduktionen. Stk. 2. Energinet.dk fastsætter markedsprisen for elektricitet pÃ¥ de i stk. 1 nævnte anlæg som følger: 1) Markedsprisen for elektricitet produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i § 58 a fastsættes pÃ¥ timebasis som spotprisen, jf. stk. 3, for elektricitet i det pÃ¥gældende omrÃ¥de. 2) Markedsprisen for elektricitet fra anlæg nævnt i §§ 58 og 58 b fastsættes pÃ¥ mÃ¥nedsbasis som et gennemsnit af spotprisen, jf. stk. 3, i det pÃ¥gældende omrÃ¥de. Stk. 3. Med spotpris pÃ¥ elektricitet menes den af den nordiske elbørs, Nordpool, angivne timepris pr. kWh pÃ¥ spotmarkedet for pÃ¥gældende omrÃ¥de. Stk. 4. Betaling for elektricitet produceret pÃ¥ anlæg som nævnt i § 58 a i en time kan ikke overstige de i disse bestemmelser fastsatte samlede beløb for pristillæg og markedspris. Hvis markedsprisen i en time overstiger det samlede beløb, modregner Energinet.dk det overstigende beløb ved førstkommende udbetalinger af markedspris og pristillæg.«
§ 59 a. Den systemansvarlige virksomhed skal sælge elproduktion fra nedennævnte anlæg pÃ¥ Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten: 1) Vindmøller omfattet af §§ 56 a eller 56 b og andre VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 57, stk. 2, og § 57 c. 2) Decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a. Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pÃ¥lægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke pÃ¥hviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt. Stk. 3. NÃ¥r pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele den systemansvarlige virksomhed, at producenten har indgÃ¥et aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 mÃ¥neds varsel til den første dag i den mÃ¥ned, hvor pristillægget ophører. Stk. 4. Den systemansvarlige virksomhed skal varetage balanceringen af elproduktion pÃ¥ en vindmølle som nævnt i § 56 f, stk. 1, som er nettilsluttet senest den 31. december 2002, bortset fra elværksfinansierede vindmøller, og sælge elektriciteten pÃ¥ Nordpool, hvis elproducenten anmoder herom, eller hvis elproducenten ikke giver meddelelse som nævnt i stk. 3. Varetagelsen af balanceringen og salget er betinget af, at elproducenten betaler de nødvendige omkostninger, som den systemansvarlige virksomhed afholder i forbindelse hermed. Stk. 5. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 og 4 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra den systemansvarlige virksomheds øvrige opgaver. Stk. 6. Den systemansvarlige virksomhed fastsætter retningslinjer om frister og betingelser for varetagelsen af balancering og salg som nævnt i stk. 4.		27. § 59 a affattes sÃ¥ledes: Ȥ 59 a. Energinet.dk skal sælge elproduktion fra decentrale kraft-varme-anlæg eller elproducerende affaldsforbrændingsanlæg omfattet af § 58 a pÃ¥ Nordpool og udbetale salgssummen til anlægsejeren samt varetage den i § 27 c, stk. 8, 2. pkt., nævnte balanceringsydelse for elektriciteten. Stk. 2. Elproducenter omfattet af stk. 1 pÃ¥lægges ikke omkostninger ved indfødning af elektricitet i elforsyningsnettet, som ikke pÃ¥hviler vedkommende efter de hidtil gældende bestemmelser om aftagepligt. Stk. 3. NÃ¥r pristillæg til elektricitet som nævnt i stk. 1 ophører, skal elproducenten meddele Energinet.dk, at producenten har indgÃ¥et aftale om salg og balancering af elproduktionen. Meddelelsen skal gives med mindst 1 mÃ¥neds varsel til den første dag i den mÃ¥ned, hvor pristillægget ophører. Stk. 4. Indtægter og omkostninger ved de i stk. 1 nævnte opgaver skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra Energinet.dk’s øvrige opgaver, dog ikke opgaver i henhold til § 52 i lov om fremme af vedvarende energi.«
VE-beviser § 60. Producenter af VE-elektricitet modtager beviser for den mængde VE-elektricitet, som de har produceret, jf. dog § 56-56 f og § 57 f, stk. 2 og 4. Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om, hvilke producenter der fra et af ministeren fastsat tidspunkt er omfattet af bestemmelsen i stk. 1, og om udstedelse, tildeling og omsætning af VE-beviser. § 61. Fra et af klima- og energiministeren fastsat tidspunkt har enhver elforbruger her i landet pligt til at erhverve VE-beviser. Klima- og energiministeren fastsætter efter forelæggelse for det i § 3 nævnte udvalg Ã¥rligt det antal VE-beviser, som enhver elforbruger som minimum skal erhverve. Købsforpligtelsen fastsættes ensartet for alle elforbrugere som en pligt til at erhverve en bestemt andel VE-beviser i forhold til elforbruget. Stk. 2. Klima- og energiministeren nedsætter købsforpligtelsen efter stk. 1 i de tilfælde, hvor det viser sig umuligt at opfylde denne. § 62. De forsyningspligtige virksomheder er ansvarlige for varetagelsen af købsforpligtelsen efter § 61 for deres kunder. Stk. 2. Forbrugere med en anden leverandør end den forsyningspligtige virksomhed kan selv varetage deres købsforpligtelse eller anmode den forsyningspligtige virksomhed i det pÃ¥gældende forsyningsomrÃ¥de om at indkøbe VE-beviser pÃ¥ deres vegne. Stk. 3. Klima- og energiministeren fastsætter regler for, hvornÃ¥r og hvordan opfyldelsen af købsforpligtelsen skal dokumenteres. § 63. Ved manglende opfyldelse af købsforpligtelsen efter § 61 betales 27 øre for hver kWh, som den forpligtede efter § 62 skulle have købt VE-beviser for. Beløbet betales til statskassen. Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling og inddrivelse af det i stk. 1 nævnte beløb, herunder at beløbet opkræves af de kollektive elforsyningsvirksomheder. Der er udpantningsret for beløbet.		28. Overskriften »VE-beviser« efter § 59 a og §§ 60-63 ophæves.
§ 64. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af pristillæg og andre ydelser efter §§ 56-58 b og § 59 a, stk. 1. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v. Stk. 2. Pristillæg efter § 56 e kan ikke genoptages efter fravalget.		29. I § 64, stk. 1, ændres »§§ 56-58b« til: »§§ 58-58b«, og § 64, stk. 2, ophæves.
§ 65. Udbetaling af pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen. § 65 a. Den systemansvarlige virksomhed udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter bestemmelserne i §§ 56-58 b og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg.		30. I § 65, stk. 1, og § 65 a, stk. 1, ændres »§§ 56-58 b« til: »§§ 58-58b«.
Overtagelse af vindmøller § 66. Klima- og energiministeren overtager efter anmodning fra en vindmølleejer dennes vindmølle og forpligtelsen til betaling af restgælden pÃ¥ lÃ¥n optaget til finansiering af vindmøllen, hvis 1) vindmølleejeren kan dokumentere, at vedkommende ikke vil kunne afvikle restgælden pÃ¥ lÃ¥n optaget til finansiering af vindmøllen pÃ¥ grund af ændring af pristillæg efter § 56 a, stk. 4, eller tilsvarende ændring efter tidligere gældende bestemmelser, og 2) det pÃ¥gældende lÃ¥n til finansiering af vindmøllen er optaget inden den 29. april 1999. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ lÃ¥n optaget af vindmølleejere, der ejer en del af en vindmølle. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse pÃ¥ elværksejede vindmøller. Stk. 3. Den systemansvarlige virksomhed kan efter anmodning overtage en vindmølle, som klima- og energiministeren har overtaget, imod at betale statens omkostninger og overtage statens forpligtelser vedrørende vindmøllen. Den systemansvarlige virksomhed skal nedtage, drive eller videresælge vindmøllen pÃ¥ de for elforbrugerne gunstigst mulige betingelser. Stk. 4. Den systemansvarlige virksomhed kan indregne sine nettoomkostninger ved den overtagne vindmølle i virksomhedens priser, jf. § 71. Den systemansvarlige virksomheds indtægter og udgifter vedrørende vindmøllen skal holdes regnskabsmæssigt adskilt fra virksomhedens øvrige opgaver. Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om overtagelsesordningens omfang og anvendelse. Anmodning om overtagelse skal være indgivet senest den 15. januar 2005. § 68. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers tilslutning til elforsyningsnettet, herunder regler om, 1) hvilke kategorier af anlæg og installationer, herunder ilandføringsanlæg fra havvindmølleparker, som det pÃ¥hviler henholdsvis vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder at udføre, 2) vindmølleejerens adgang til benyttelse af ilandføringsanlæg, som er etableret af den elforsyningsvirksomhed, som varetager ilandføringen, og om betaling herfor, 3) hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved at være nettilsluttet fordeles mellem vindmølleejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og 4) hvorledes omkostninger, der pÃ¥hviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet, jf. § 8, stk. 3-6. Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling og drift, om krav til certificering og prøvning vedrørende disse forhold samt om betaling til dækning af omkostningerne ved behandling af ansøgning om godkendelse. Stk. 3. Klima- og energiministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve nærmere angivne funktioner vedrørende teknisk godkendelse af vindmøller og udføre tilsyn og kontrol med overholdelsen af regler som nævnt i stk. 2. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om betaling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om nettilslutning.		31. Overskriften »Overtagelse af vindmøller« efter § 65 a og §§ 66 samt 68 ophæves.
§ 68 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at de kollektive elforsyningsvirksomheder administrerer bestemmelserne i §§ 56- 59 a, 63 a-65 a, 67 og 68 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt træffer afgørelse i forhold, der er reguleret i de nævnte bestemmelser.		32. § 68 a affattes sÃ¥ledes:   Ȥ 68 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer afgørelse i forhold omfattet af §§ 58-59 a, 63 a-65 a og 67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i medfør af disse bestemmelser. Stk. 2. Afgørelser, som er truffet i medfør af stk. 1, kan pÃ¥klages til klima- og energiministeren, Energitilsynet eller Energiklagenævnet efter regler fastsat af ministeren.«
§ 72. … Stk. 5. Energitilsynet fastsætter det maksimale balancerings- og administrationsbidrag, som en virksomhed med forsyningspligt kan opkræve i medfør af stk. 2 og 3, samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62.		33. I § 72, stk. 5, udgÃ¥r », samt det maksimale administrationsbidrag, der kan opkræves for varetagelse af købsforpligtelser efter § 62«.
§ 85 a. … Stk. 2. Klima- og energiministeren kan endvidere fastsætte regler for udøvelse af tilsyn og kontrol med udstedelse, tildeling og omsætning af de i § 60 nævnte VE-beviser. I reglerne kan det fastsættes, at elforbrugerne har pligt til at afgive oplysninger, som er nødvendige for, at der kan føres kontrol med, at disse har opfyldt deres købsforpligtelse for VE-beviser.		34. § 85 a, stk. 2, ophæves. Stk. 3-5 bliver herefter stk. 2-4.
§ 85 a. … Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1 og 2. Ministeren kan herunder fastsætte, at 1) en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige forhold og brændselsanvendelse, 2) oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren eller den systemansvarlige virksomhed har oprettet, 3) elproduktion skal mÃ¥les eller beregnes pÃ¥ nærmere angivet mÃ¥de, 4) nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering og 5) omkostninger til opfyldelse af kravene i nr. 1-4 pÃ¥hviler elproducenten. Stk. 4. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 og 2 skal udøves af netvirksomheder eller af den systemansvarlige virksomhed.		35. I § 85 a, stk. 3, der bliver stk. 2, og i § 85 a, stk. 4, der bliver stk. 3, udgÃ¥r »og 2«.
§ 87. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der … 2) etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 13, 15, 16, 18, 21, 22 a og 23 uden tilladelse,		36. § 87, stk. 1, nr. 2, affattes sÃ¥ledes: »2)  etablerer og driver net eller anlæg efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a og 23 uden tilladelse.«
		37. I § 89 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Tilsvarende gælder for afgørelser truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder, som i medfør af regler fastsat efter § 68 a, stk. 2, kan påklages til Energiklagenævnet.« Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 89. … Stk. 2. Klima- og energiministerens og Energitilsynets afgørelser efter loven eller regler udstedt i henhold til loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed end det i stk. 1 nævnte Energiklagenævn. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.		38. I § 89, stk. 2, som bliver stk. 3, indsættes efter »regler udstedt i henhold til loven«: »og Energinet.dk’s afgørelser efter stk. 2«.
§ 89 a. Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 16, hvis afgørelserne tillige er omfattet af §§ 17-17 b. Stk. 2. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformÃ¥l har beskyttelse af natur og miljø, kan klage over de i stk. 1 angivne afgørelser. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formÃ¥l varetager væsentlige rekreative interesser, nÃ¥r en afgørelse berører sÃ¥danne interesser. Stk. 3. Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formÃ¥l opfylder kravene i stk. 2. Stk. 4. Klage i henhold til stk. 1 og 2 skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber pÃ¥ en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 5. En tilladelse mÃ¥ ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Stk. 6. Klage over en tilladelse til et projekt omfattet af stk. 1 har ikke opsættende virkning medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet. Stk. 7. Energiklagenævnets afgørelser kan ikke pÃ¥klages til anden administrativ myndighed.		39. § 89 a ophæves.
		§ 79  I lov om varmeforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 347 af 17. maj 2005, som bl.a. ændret ved § 3 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 549 af 6. juni 2007 og § 12 i lov nr. 465 af 17. juni 2007, foretages følgende ændringer:
§ 23 m. Kommuner mÃ¥ ikke uden tilladelse fra transport- og energiministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet af § 23 l, stk. 1, sÃ¥fremt der i de pÃ¥gældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i, pÃ¥begyndes væsentlige nye aktiviteter. Transport- og energiministeren kan stille vilkÃ¥r for meddelelse af tilladelse, herunder om afstÃ¥else af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pÃ¥gældende virksomheder eller om, at midler anvendt til sÃ¥danne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 23 l, stk. 1. AfstÃ¥else efter 2. pkt. skal, medmindre særlige hensyn tilsiger andet, ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnÃ¥s, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de pÃ¥gældende virksomheder. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der pÃ¥begyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning eller nye aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshÃ¥ndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 3. I virksomheder omfattet af stk. 1 mÃ¥ der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning, lov om kommunal fjernkøling eller lov om naturgasforsyning, til aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller til aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshÃ¥ndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Stk. 4. Aktiviteter forbundet med vandforsyningsanlæg i medfør af lov om vandforsyning eller aktiviteter forbundet med spildevandsanlæg eller affaldshÃ¥ndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om elforsyning eller lov om naturgasforsyning. Affaldsforbrændingsanlæg kan dog udøve aktiviteter forbundet med affaldshÃ¥ndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.		1. I § 23 m, stk. 2, 3 og 4, indsættes efter »lov om elforsyning«: », lov om fremme af vedvarende energi«.
		§ 80 I lov nr. 1384 af 20. december 2004 om Energinet.dk, som ændret ved § 4 i lov nr. 520 af 7. juni 2006, § 6 i lov nr. 548 af 6. juni 2007 og § 4 i lov nr. 503 af 17. juni 2008, foretages følgende ændringer:
§ 2. … Stk. 2. Energinet Danmark varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed. Energinet Danmark kan endvidere varetage gasdistributions- , gaslager og gasopstrømsrørledningsvirksomhed. Â		1. § 2, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: »Stk. 2. Energinet Danmark varetager efter reglerne i denne lov samt efter reglerne i lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende energi og lov om naturgasforsyning og med baggrund i en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning systemansvarlig virksomhed og eltransmissions- og gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet.dk administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi. Energinet Danmark kan endvidere varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørledningsvirksomhed.«
§ 2. … Stk. 4. Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som Energinet Danmark varetager i medfør af denne lov, lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning eller lov om tilskud til elproduktion, skal udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.		2. I § 2, stk. 4, indsættes efter »lov om elforsyning,«: »lov om fremme af vedvarende energi,«.