|
||
|
Folketingets Finansudvalg Christiansborg 1240 København K |
Dato            J nr.             |
|
Finansudvalget har i brev af 22. maj 2008 stillet mig følgende spørgsmål 1-9 ad Aktstk. nr. 141 (Tilslutning til, at der på forslag til lov om tillægsbevilling kan ske overførsel mellem § 29.27.01 Miljøstøtte til Østeuropa og CO2-kreditter og § 29.27.03. Klimaprojekter i udviklingslande) som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1:
Hvilken fleksibilitet og omkostningseffektivitet forventer man at opnå med aktstykket?
Svar:
Aktstykket har udgangspunkt i Regeringens beslutning om at etablere en samlet statslig JI- og CDM-indsats ved Klima- og Energiministeriet. JI-indkøbsprogrammet er følgelig blevet overført fra Miljøministeriet og CDM-indkøbene fra Udenrigsministeriet for at kunne opnå en samlet prioritering af projekter og en samlet forvaltning af § 29.27.01. og § 29.27.03.
Som et naturligt element i den nye samlede administration af de statslige indkøb af CO2-kreditter ønsker Klima- og Energiministeriet fuld fleksibilitet i forhold til om midlerne afsat til statslige indkøb af CO2-kreditter bedst kan anvendes til JI- eller CDM-kreditter. Dette gælder fremadrettet i forhold til midlerne på FL2008 og BO2009. Det gælder ligeledes i forhold til genplacering af allerede indgåede tilsagn, hvis eksempelvist et kontraktet JI- eller CDM-projekt leverer færre CO2-kreditter end forventet.
Omkostningseffektiviteten af de statslige JI- og CDM-indkøb vil blive øget ved at de overordnet set bedste projekter vil kunne kontraktes ud fra en samlet vurdering i forhold til prisen for CO2-kreditter, projektkvalitet, risici, bidrag til bæredygtig udvikling og teknologioverførsel mv. Konkret står Energistyrelsen med flere gode færdigudviklede projekter i Malaysia, som er overtaget fra UM, som Staten vil miste, hvis ikke der er adgang til overførsel mellem JI- og CDM-midlerne.
Endelig vil aktstykket sikre omkostningseffektivitet i administrationen af programmet. Eksempelvis vil det blive muligt for Klima- og Energiministeriet at fastholde fokus på de allerede etablerede landekontakter og den relaterede organisation, frem for at skulle blive nødsaget til at afsøge nye lande for at sikre en ligelig fordeling mellem JI og CDM.
Spørgsmål 2:
Hvordan sikrer man sig, at man efterfølgende kan skelne mellem hvilke midler, der er brugt til JI og hvilke til CDM?
Svar:
Hver projektaktivitet, som Staten investerer i, registreres med et individuelt tilsagn. Det fremgår klart heraf, om det er et JI- eller et CDM-projekt. Derfor vil det til enhver tid være muligt at opgøre, hvilke og hvor mange midler der er anvendt til henholdsvis JI- og CDM-projekter.
Spørgsmål 3
Hvordan skal indsatsen mellem de to ordninger samtænkes?
Svar:
Det overordnede formål for henholdsvis § 29.27.01. og § 29.27.03. er identisk: at fremme klimaprojekter og indkøbe CO2-kreditter. Dette er baggrunden for, at JI- og CDM-indsatsen siden oprettelsen af Klima- og Energiministeriet er blevet varetaget som et samlet program. Indsatsen er forankret i den samme enhed i Energistyrelsen, hvor de relevante medarbejdere arbejder på tværs af JI og CDM.
Adgang til overførsel mellem JI-indkøb og CDM-indkøb vil sikre fuld samtænkning mellem de to ordninger, således at Klima- og Energiministeriet sikres mulighed for til enhver tid at kunne vælge de bedste projekter, uanset om de gennemføres i et JI- eller CDM-land. Konkret vil de eksisterende pipelines for henholdsvis JI- og CDM-projekter blive lagt sammen, hvorefter de bedste projekter vil blive kontraktet fra toppen, uanset om der er tale om et JI- eller CDM-projekt.
Spørgsmål 4
Hvilke tilpasninger er der konkret tale om?
Svar:
Det statslige JI- og CDM-program varetages allerede af den samme myndighed. Der vil således ikke blive tale om organisatoriske tilpasninger. Aktstykket vil heller ikke medføre ændringer i de kriterier som anvendes i vurderingen af de enkelte projekters kvalitet. Der vil således kun blive tale om en ændring af budgetadministrationen, som vil sikre Klima- og Energiministeriet mulighed for at vælge de til enhver tid bedste projekter.
PÃ¥ sigt vil aktstykket kunne befordre en tilpasning til tendenserne pÃ¥ CO2-kreditmarkedet, hvor CDM udgør over 90 pct. og JI tilsvarende under 10 pct. Det er sÃ¥ledes sandsynligt, at de relativt store CDM-muligheder vil kunne afføde en vis stigning i CDM’s andel af den statslige JI/CDM-projektportefølje. Â
Spørgsmål 5
Hvad vurderes det, at adgangen til overførsel mellem JI og CDM‑projekter vil betyde?
Svar:
Adgang til overførsel mellem JI- og CDM-projekter vil sikre samtænkning og omkostningseffektivitet af de statslige JI- og CDM-indkøb ved at de overordnet set bedste projekter vil kunne kontraktes ud fra en samlet vurdering i forhold til prisen for CO2-kreditter, projektkvalitet, risici, bidrag til bæredygtig udvikling og teknologioverførsel mv. Â
Adgang til overførsel mellem JI- og CDM-projekter vil ikke ændre på Klima- og Energiministeriets specifikke vurdering af de enkelte projekter. Til gengæld vil fleksibiliteten forhindre, at Staten kommer i en situation hvor de næstbedste projekter må kontraktes grundet kravet om en ligelig fordeling mellem JI- og CDM-projekter i den statslige projektportefølje.
JIs andel af markedet for CO2-kreditter er pÃ¥ under 10 pct. I dette lys kan det fremadrettet blive fortsat vanskeligere at identificere gode JI-projekter sammenlignet med CDM. Dette hænger ogsÃ¥ sammen med, at der er betydeligt større usikkerheder om JI’s fremtid efter 2012 end for CDMs fremtid. Derfor kan investorerne forventes at fokusere i endnu højere grad pÃ¥ CDM frem mod 2012. Samtidig er de fleste traditionelle JI-lande i Østeuropa i dag medlemmer af EU. Dette giver dem et incitament til at handle deres CO2-reduktioner pÃ¥ EU's kvotemarked frem for som JI-kreditter. Det kan sÃ¥ledes blive vanskeligere for Klima- og Energiministeriet at identificere gode JI-projekter fremover. PÃ¥ denne baggrund vil der kunne ske en vis gradvis øget vægtning af CDM i den statslige JI/CDM-portefølje.   Â
Spørgsmål 6
Hvad kan der oplyses om prisen på et typisk CDM‑projekt og et JI‑projekt for tiden?
Svar:
Med baggrund i Klima- og Energiministeriets tilstedeværelse på JI/CDM-markedet er det vurderingen, at markedsprisen for CO2-kreditter kontraktet direkte fra projektejerne og til levering inden udgangen af 2012 aktuelt er i størrelsesordenen 10-14 euro pr. ton CO2. Priserne for JI- og CDM-kreditter ligger på nogenlunde samme niveau, måske med lidt lavere priser for JI-kreditter, da disse på markedet vurderes at være behæftet med en lidt større leveringsrisiko.
Spørgsmål 7
Ministeren bedes redegøre for, om ministeriet fremover ukritisk vil vælge de billigste projekter.
Svar:
Ved valg af projekter vil Klima- og Energiministeriet ogsÃ¥ fremover foretage en grundig samlet vurdering omfattende prisen for CO2-kreditter, projektkvalitet, risici, bidrag til bæredygtig udvikling og teknologioverførsel mv. Adgang til overførsel mellem § 29.27.01. og § 29.27.03. vil ikke medføre en øget vægtning af prisen pÃ¥ CO2-kreditterne.Â
Â
Spørgsmål 8
Vil adgangen til overførsel mellem de to konti betyde, at en større del af Danmarks samlede reduktionsforpligtelse fremover vil blive dækket ind ved hjælpe af JI+CDM?
Svar:
Adgangen til overførsel mellem de to konti vil ikke betyde, at en større del af Danmarks samlede reduktionsforpligtelse fremover vil blive dækket ind ved hjælp af JI- og CDM-kreditter. JIs og CDMs bidrag til indfrielsen af Danmarks CO2-reduktionesforpligtelse er fastsat i den nationale allokeringsplan for perioden 2008-2012. Fleksibiliteten i de statslige JI- og CDM-indkøb vil ikke ændre på allokeringsplanen, men blot sikre Klima- og Energiministeriet en bedre og samlet opgavevaretagelse. Der er en betydelig usikkerhed forbundet med køb af JI- og CDM-kreditter. Derfor vil fleksibiliteten øge sikkerheden for, at staten kan levere de i allokeringsplanen forudsete kreditter til opfyldelse af den danske klimamanko.
Spørgsmål 9
Hvor stor en del af Danmarks samlede reduktionsforpligtelse 2008‑12 forventes at blive dækket ind af CDM, JI og evt. køb af "varm luft"?
Svar:
Der kan maksimalt anvendes 8,8 mio. CDM/JI-kreditter pr. Ã¥r i gennemsnit i 2008-12 (statens og de kvotebelagte virksomheders samlede kreditloft). Kreditloftet pÃ¥ 8,8 mio. ton skal ses i forhold til den samlede danske klimaindsats, som i allokeringsplanen ses at ville komme til at udgøre en reduktion pÃ¥ 40,9 mio. ton pr. Ã¥r fra 1990 til 2008-2012. Der forventes anvendt en begrænset mængde sÃ¥kaldte “early creditsâ€, som er CO2-reduktioner genereret fra JI-projekter før 2008. Der er sÃ¥ledes tale om reelle emissionsreduktioner fra JI-projekter, der er verificeret af uafhængige akkrediterede institutter. Dette er ikke “varm luftâ€, og der er ikke planer om at købe rene landekvoter, som af nogen betegnes som “varm luftâ€.
Connie Hedegaard