Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             5. maj 2008

J nr.              

Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om fritagelse for betaling til dækning af offentlige forpligtelser for egenproducenter af elektricitet fra små anlæg.

 

Til udvalgets orientering fremsender jeg vedlagte bekendtgørelse, som er udstedt den 23. april 2008 af Energistyrelsen og træder i kraft den 1. maj i år.

 

Bekendtgørelsen fritager egenproducenter af elektricitet fra små elproduktionsanlæg for PSO-betaling, jf. elforsyningslovens § 8, stk. 3 og 4, for egetforbrug af elektricitet.

 

I princippet skal der betales bidrag til PSO af alt elforbrug her i landet, herunder også egetforbrug af elektricitet, som el-forbrugeren selv producerer. Men da de administrative omkostninger med opkrævningen ikke står i rimeligt forhold til de beløb der egentlig skulle opkræves, er der, med lov nr. 549 af 6. juni 2007, blevet indsat en hjemmel i § 8 b i elforsyningsloven, som giver klima- og energiministeren mulighed for at fastsætte regler, der fritager ejere af meget små el-produktionsanlæg for de nævnte betalinger.

 

Energistyrelsen har foretaget en høring i henhold til den sædvanlige høringsliste. De indkomne høringssvar har kun givet anledning til en lille ændring.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard

 

 

./..      Vedlagt:

            Bekendtgørelsen