Materiale som opfølgning på mødet den 29. april 2008 mellem Folketingets formand og udvalgsformændene
Kære udvalgsformænd
Som opfølgning på mødet mellem Folketingets formand og udvalgsformændene i dag vedhæftes følgende materiale:
De vedlagte statistikker er tænkt som en midtvejsstatus for de ændringer af Folketingets forretningsorden, som trådte i kraft i oktober 2007.
Opgørelsen over antal stillede spørgsmål og svartider er baseret på spørgsmål, der er stillet i perioden 1. januar til 31. marts. Opgørelsen tegner således alene et foreløbigt billede af udviklingen i antal stillede spørgsmål og svartider. Der vil blive foretaget en endelig opgørelse ved folketingsårets afslutning.
Det er væsentligt at bemærke, at opgørelsen er baseret på brugerregistrerede oplysninger i Folketingets parlamentariske database, og der vil kunne forekomme registreringsfejl.
For god ordens skyld skal det bemærkes, at der i forhold til svartiderne for § 20-spørgsmål ikke var en obligatorisk 6-dages svarfrist før oktober 2007, idet Præsidiet accepterede en overskridelse af fristen på et par dage.
Med
venlig hilsen |