03-04-2008 EL 4/0720-0200-0072 /HRJ

ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Center for Energi

Opfølgningen på Energitilsynets undersøgelse af fordeling af graveomkostninger ved kabellægning

Sammenfatning

 

1.             Det danske elforsyningsnet er veludbygget. Den primære graveaktivitet vedrører i elmæssig sammenhæng kabellægningen af luftledningsnettet.

2.              Hvor nedgravning af elkabler foregÃ¥r ved samgravning med andre ledningsformer, herunder fibernet, er det fra Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007 godtgjort, at aftalerne om fordeling af omkostningerne ved samgravning praktisk taget er pÃ¥ plads. Selskaberne synes samlet set at have udarbejdet regelsæt med henblik pÃ¥ at sikre, at der ikke finder krydssubsidiering sted i forbindelse mellem samgravning af elkabler og fiberkabler.

3.             I afgørelsen af 30. april 2007 vedtog Energitilsynet i øvrigt følgende i relation til fordelingen af graveomkostninger ved kabellægning:

-       at Energitilsynet ikke ville betragte en fordeling af omkostningerne ved kabellægning imellem kabellægning til elmæssige og ikke-elmæssige formÃ¥l, som urimelig, hvis fordelingen skete sÃ¥ledes, at selskaber der fik nedgravet kabler i samme dybde, betalte samme andel af omkostningerne herved. Hvis der blev krævet en dybere kabelgrav, betalte det eller de selskaber, der mÃ¥tte ønske dette, meromkostningerne ved den større dybde,

 

-       at bemyndige Energitilsynets sekretariat til at indlede forhandlinger med Dansk Energi med henblik pÃ¥ at sikre, at aftaler om fordeling af omkostninger til kabellægning af fibernet til elmæssige og ikke-elmæssige formÃ¥l blev udarbejdet efter ensartede principper, og

 

-       at meddele elnetselskaberne, at Energitilsynet ville følge op pÃ¥ redegørelserne efter regnskabsaflæggelsen for 2006 for de selskaber, der indgik i undersøgelsen.

 

4.             Den opfølgende undersøgelse pÃ¥ 30. april 2007-afgørelsen viser, at elnetselskaberne ikke uden videre kan følge op pÃ¥, om aftalerne bliver overholdt. Det viser sig ved, at elnetselskaberne ikke uden videre kan trække oplysninger fra deres bogholderier og regnskabs- og økonomistyringssystemer til belysning af elnetselskabernes andele af fællesomkostningerne, nÃ¥r der nedgraves elkabler ved samgravning med andre ledningsformer.

5.              Den typiske begrundelse for, at elnetselskaberne ikke har oplysningerne er, at eksterne entreprenører stÃ¥r for arbejdet og derfor foretager omkostningsfordelingen. Elnetselskaberne modtager kun faktura pÃ¥ deres andel af arbejdet, og har pÃ¥ den mÃ¥de ikke mulighed at føre intern kontrol med omkostningsfordelingen m.v. Kontrollen mÃ¥ af mangel pÃ¥ andet ske ved fysisk kontrol hos den eksterne entreprenør, hvad ingen elnetselskaber i opfølgningen har oplyst at gøre. Det er uacceptabelt, at elnetselskaberne ikke p.t. kan dokumentere omkostningsfordelingen.

6.             Energitilsynets sekretariat finder, at elnetselskabernes henvisning til, at eksterne entreprenører foretager omkostningsfordelingen, og at elnetselskabernes bogholderisystemer m.v. derfor kun indeholder oplysninger om de udgiftsmæssige beløb til dækning af deres andele af omkostningerne ved samgravningen, er en uacceptabel begrundelse for, at Energitilsynet ikke kan fÃ¥ oplysningerne om omkostningsfordelingen.

7.             For sÃ¥ vidt angÃ¥r de manglende oplysninger fra elnetselskaberne i den opfølgende undersøgelse, vil Energitilsynets sekretariat efter elforsyningslovens § 84, stk.1, pÃ¥lægge selskaberne at fremskaffe oplysningerne inden for en periode pÃ¥ 2 mÃ¥neder. Energitilsynet vil efterfølgende blive orienteret om det undersøgelsesmæssige resultat af de supplerende oplysninger.

8.             Energitilsynets sekretariat finder endvidere, at elnetselskaberne skal udarbejde instrukser til sikring af, at selskaberne fremtidigt kan følge økonomisk op pÃ¥ aftalerne om fordeling af fællesomkostninger, nÃ¥r elkabler nedgraves ved samgravning med andre ledningsformer. Energitilsynets sekretariat indleder en forhandling med Dansk Energi med henblik pÃ¥ at sikre, at de nævnte instrukser bliver udarbejdet efter ensartede principper.

9.             I bilag 1 fremgÃ¥r nærmere om Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007.

 

Den opfølgende undersøgelse

 

Metode

 

10.         Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007 fokuserede pÃ¥ metodevalget for fordelingen af graveomkostningerne ved samgravning. Derfor var det efter Energitilsynets sekretariats vurdering relevant, at opfølgningen koncentrerede sig om den økonomisk/fordelingsmæssige side af elnetselskabernes aktiviteter ved kabellægningen, nÃ¥r kabellægningen skete ved samgravning med andre ledningsformer.

11.         Grundlaget for den opfølgende undersøgelse er et spørgeskema. SpørgsmÃ¥lene drejer sig om elnetselskaberens egne omkostninger, og deres andele af fællesomkostningerne ved samgravningen.

 

Afgrænsning

 

12.         I opfølgningen deltager 21 elnetselskaber. I den oprindelige undersøgelse deltog 24 elnetselskaber, som i Ã¥r 2006 var involveret i bredbÃ¥ndsaktiviteter. Ã…rsagen til forskellen i antal elnetselskaber er, at 2 elnetselskaber er fusioneret i mellemtiden, og 2 elnetselskaber i tidligere havde oplyst, at alle luftledninger i deres forsyningsomrÃ¥der var kabellagt.

13.         Følgende elnetselskaber indgÃ¥r i opfølgningen: Nyfors, Dong Energy Nord og City, Energi Fyn Net A/S, Energi Horsens Net A/S, EnergiMidt Net A/S, ESV Net A/S, GE Net A/S, GEV Net A/S, HEF Net A/S, Ikast Værkerne Net A/S, MES Net A/S, Nordvestjysk Elforsyning Amba, NRGi Net A/S, RAH Net A/S, SEAS-NVE Amba, SEF Net A/S, SydEnergi Net A/S, Thy Højspændingsværk Net A/S, Thy Mors El-Net A/S, Tre-For El-Net A/S og Østjysk Energi Net A/S.

14.         3 elnetselskaber havde ikke udfyldt og returneret spørgeskemaet inden for fristen den 12. marts 2008.

 

Resultaterne af undersøgelsen

 

15.         Status for udbredelsen af fibernet i Danmark ved udgangen af 2007 er, at der er nedgravet 32.000 km rent fibernet, og 56.000 kunder er tilsluttet. Yderligere 45.000 afventer tilslutning[1]. Ved udgangen af 2006 var der nedgravet 22.000 km fibernet i form af tomme rør og rørstrækninger, hvor der blev blæst fiber gennem. 2006 og 2007 oplysningerne kan ikke direkte sammenlignes, da opgørelsesmetoden for antal km er blevet ændret i 2007. Men tallene giver et overblik over aktiviteten pÃ¥ bredbÃ¥ndsomrÃ¥det.

16.         Elbranchens kabellægning af luftledninger fremgÃ¥r af tabel 1 pÃ¥ næste side. Den samlede længde af luftledningsnettet reduceret med 6.005 km i perioden 2004-2006, mens det kabellagte ledningsnet er øget med 8.057 km i samme periode.

 

Tabel 1. Kabellægningen af luftledninger

 

	Elkabler		Luftledninger
Km	2004	2006	2004	2006
Hele landet	134.958	143.015	33.487	27.482
Forskel		   8.057		-6.005
Fibernet 2006 Fibernet 2007		22.000 32.000
Note: Tabel 1 viser længden af ledningsnettet på alle spændingsniveauer. Kilde: Dansk Energis statistik 2006

 

 

17.         De 21 elnetselskaber i undersøgelsen har i alt ca. 108.000 km elkabler og godt 16.000 km luftledninger, jf. tabel 2.

18.         Set i forhold til hele landet og alle spændingsniveauer i tabel 1, udgør de 21 elnetselskaber ca. 75 pct. af antallet af km kabel, og ca. 60 pct. af antallet af km luftledning.

 

Tabel 2. Længden af elkabler og luftledninger i de 21

elnetselskaber i undersøgelsen.

 

2006	Kabler	Luftledninger
Km i alt	107.885	16.393
Note: Alle spændingsniveauer. Kilde: Energitilsynet

 

 

19.         Elnetselskaberne er i en række tilfælde en del af en koncern, da der ikke i elforsyningsloven er krav om ejermæssig udskillelse. Tabel 3 pÃ¥ næste side viser hvor store andele af koncernfællesomkostningerne, som elnetselskaberne i opfølgningsundersøgelsen bar i 2006. Sagen er nemlig, at fællesomkostninger for en elkoncern i en lang række tilfælde - og altsÃ¥ ikke blot i forbindelse med samgravning af el- og fiberkabler - skal fordeles mellem elnetselskabet og de andre selskaber i koncernen.

20.         Det fremgÃ¥r af tabel 3, at 13 pct. af elnetselskaberne i opfølgningsundersøgelsen generelt, det vil sige uden umiddelbar sammenhæng med graveomkostninger ved kabellægning, bar mellem 0-30 pct. af koncernens fællesomkostninger i 2006. 47 pct. af elnetselskaberne bar mellem 31 og 60 pct. af koncernens fælles omkostninger i Ã¥ret, mens de resterende 40 pct. af de deltagende elnetselskaber bar mellem 61 og 100 pct. af koncernens fællesomkostninger.

 

Tabel 3. Elnetselskabernes andele af koncernfællesomkostninger

 

2006	Pct. af antal elnetselskaber
Netselskabernes andele af koncernfællesomkostninger i pct. af fællesomkostninger Â
Mellem 0-30 pct.	13
Mellem 31-60 pct.	47
Mellem 61-100 pct.	40
Note: 3 af de svarende netselskaber har ikke oplyst om deres andel af fællesomkostningerne.
Kilde: Energitilsynet

 

 

21.         Elnetselskabernes andel af koncernfællesomkostningerne udgør en ikke ubetydelig del af elnetselskabernes driftsomkostninger, jf. tabel 4.

 

Tabel 4. Koncernfællesomkostningernes andel af elnetselskabernes

driftsomkostninger

 

2006	Netselskabernes driftsomkostninger   Gns. (1) t.kr.	Netselskabernes andele af  koncernfælles-omkost. Gns. (2) t.kr.	(2)/(1) Pct.
Netselskabernes andele af koncernfællesomkostninger i pct. af fællesomkostninger: Â
Mellem 0-30 pct.	69.679	   7.500	11
Mellem 31-60 pct.	74.103	   7.936	11
Mellem 61-100 pct.	88.373	36.374	41
Kilde: Energitilsynet

 

 

22.         I de elnetselskaber, som i gennemsnit bærer mellem 0 og 30 pct. af koncernfællesomkostningerne, udgør selskabernes andel af fællesomkostningerne 11 pct. af selskabernes driftsomkostninger. Det tilsvarende gør sig gældende for sÃ¥ vidt angÃ¥r gruppen af elnetselskaber, der bærer mellem 31 og 60 pct. af koncernfællesomkostningerne.

23.         I elnetselskaber, som i gennemsnit bærer mellem 61 og 100 pct. koncernfællesomkostningerne, udgør selskabernes andel af fællesomkostningerne 41 pct. af selskabernes driftsomkostninger.

24.         Elnetselskaberne i opfølgningsundersøgelsen havde i 2006 følgende kabellægningsaktiviteter:

 

Tabel 5. De deltagende elnetselskabers kabellægning i 2006

 

2006	Km
Kabellægning1	1.379
Heraf ved samgravning	   875
Samgravning med:
Fibernet ejet af koncernforbundet bredbånsdsselskab	  618
Tomme rør	  376
TV, antenne	    29
Gadelys	  391
Andet (vand)	    10
1) Der blev i alt lagt 2.340 km elkabel. 7 af netselskaberne har ikke afgivet fuldstændige oplysninger her, hvorfor disse selskaber ikke indgÃ¥r i tallene.Â
Kilde: Energitilsynet

 

 

25.         Elnetselskaberne i opfølgningsundersøgelsen nedgravede i 2006 1.379 km kabel. Af de 1.379 km kabellægning blev 875 km nedgravet ved samgravning med anden ledningsform. 618 km kabel blev nedgravet ved samgravning med fibernet ejet af et koncernforbundet bredbÃ¥ndsselskab. 391 km kabel blev nedgravet ved samgravning med gadelys. Det kan fremhæves, at 376 km kabel blev nedgravet ved samgravning med tomme rør.

26.         Hertil kommer nedgravning af kabler ved samgravning med andre ledningsformer end de viste. Denne samgravning udgjorde kun en ubetydelig del af de deltagende elnetselskabers graveaktiviteter i 2006.

 

Omkostningsfordelingen ved samgravning

 

27.         Energitilsynets sekretariat havde anmodet de deltagende elnetselskaber om at svare pÃ¥ spørgsmÃ¥l om de samlede omkostninger ved samgravningsaktiviteterne, og elnetselskabernes andele heraf. Oplysningerne herom er vigtige for kontrollen af, om omkostningsfordelingen mellem elnetselskabet og bredbÃ¥ndsselskabet lever op til de indgÃ¥ede aftaler.

28.         Det er kun de færreste af elnetselskaberne, som har kunnet besvare spørgsmÃ¥lene om omkostninger ved gravearbejderne og fordelingen af fællesomkostninger ved gravearbejderne, jf. tabel 6 pÃ¥ næste side.

 

Tabel 6. Elnetselskabernes svar på spørgsmål om graveomkostninger

 

	Antal netselskaber med svarÂ	Antal netselskaber, der ikke kunne besvare	I alt
·       Hvilket beløb udgjorde netselskabets egne omkostninger ved gravearbejderne i Ã¥r 2006?	9	9	18
·       Hvilket beløb udgjorde netselskabets andel af fællesomkostninger ved gravearbejderne?   Â	6	12	18
·       Hvilket beløb udgjorde de samlede fællesomkostninger ved gravearbejderne i 2006?	3	15	18
Kilde: Energitilsynet

 

 

29.         Hvad angÃ¥r de manglende besvarelser oplyser elnetselskaberne stort set samstemmende, at forklaringen er, at gravearbejdet og kabellægningen af de forskellige ledningsformer, herunder nedgravning af elkabler, bliver udført af eksterne entreprenører. Entreprenørerne fordeler ifølge elnetselskabernes forklaringer fællesomkostningerne pÃ¥ grundlag de aftaler, som der er indgÃ¥et om fordeling af fællesomkostninger, og elnetselskaberne modtager fra entreprenørerne faktura pÃ¥ deres egne omkostninger, og deres andel af fællesomkostningerne ved samgravningen.

30.         Elnetselskabernes økonomisystemer indeholder derfor kun oplysninger om de udgiftsmæssige beløb til dækning af elnetselskabernes andele af omkostningerne ved samgravningen, mens oplysningerne om de samlede omkostninger ved gravearbejderne og deres senere fordeling findes hos entreprenørerne. I enkelte tilfælde har elnetselskaberne heller ikke oplysninger i deres ledningsregistreringssystemer om strækninger med fælles nedgravninger af elkabler og andre ledningsformer.

31.           I enkelte tilfælde oplyser elnetselskaberne endvidere, at deres bogholderimæssige registreringer ikke foregÃ¥r pÃ¥ et niveau, der tillader deres økonomisystemer at generere oplysninger om fordeling af fællesomkostninger ved samgravning.

32.         Der er efter Energitilsynets sekretariats opfattelse ikke noget til hinder for, at elnetselskaberne pÃ¥ anden mÃ¥de end fra de traditionelle bogholderisystemer m.v. dokumenterer entrepriseomkostningerne og elnetselskabernes andele af fællesomkostningerne.   

33.         Energitilsynets sekretariat vil pÃ¥lægge selskaberne at fremskaffe oplysningerne inden for en periode pÃ¥ 2 mÃ¥neder, jf. elforsyningslovens § 84, stk. 1. Energitilsynet vil efterfølgende blive orienteret om det undersøgelsesmæssige resultat af de supplerende oplysninger.

34.         De 3 elnetselskaber, som svarede pÃ¥ sidste spørgsmÃ¥l i tabel 6, havde ogsÃ¥ besvaret de to første spørgsmÃ¥l.

35.         I tabel 7 sammenholdes svarene for de 3 elnetselskaber. To af selskaber har med andre ledningsejere aftalt, at fællesomkostninger ved samgravning fordeles ligeligt, med forbehold for gravedybde. Det tredje selskab har oplyst, at der anvendes et sæt fordelingsnøgler til fordelingen af fællesomkostningerne.

 

Tabel 7. De 3 elnetselskabers graveomkostninger ved samgravningen

 

	Samlede fællesomkostninger t.kr.	Netselskabets andel heraf Pct.
Selskab 1	  1.991	56
Selskab 2	     800	75
Selskab 3	38.946	66
Kilde: Energitilsynet

 

 

36.         Energitilsynets sekretariat anmoder de 3 elnetselskaber om at redegøre nærmere for Ã¥rsagerne til den oplyste omkostningsfordeling.

 

Kommentarer til undersøgelsens resultater

 

37.         Elnetselskaberne havde i Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007 om undersøgelsen af graveomkostninger ved kabellægning aftaler eller andet grundlag for fordelingen af fællesomkostningerne ved samgravningen. I enkelte tilfælde var aftalerne om end summariske i form og indhold. Det fremgÃ¥r af elnetselskabernes besvarelser af spørgsmÃ¥lene i opfølgningen, at der ikke er sket ændringer i aftaleforholdene siden.

38.          Opfølgningen viser, at elnetselskaberne ikke har administrativ mulighed for internt at føre kontrol med omkostningerne ved samgravning med andre ledningsformer. Det kunne eksempelvis ske i form at bogholderimæssige oplysninger genereret fra deres økonomisystemer. Dermed har elnetselskaberne heller ikke mulighed for internt fra egne administrative systemer at føre umiddelbar kontrol med, om de indgÃ¥ede aftaler om omkostningsfordelingen ved samgravning bliver overholdt.

39.         Baggrunden for, at elnetselskaberne ikke internt har administrative rutiner til at følge op pÃ¥ aftalerne om fordeling af fællesomkostninger ved samgravning ligger til dels i den mÃ¥de, som samgravningsentrepriserne hÃ¥ndteres pÃ¥. PÃ¥ baggrund af oplysningerne fra elnetselskaberne ligger dokumentationsmaterialet ikke hos elnetselskaberne, men fortrinsvis hos de entreprenører, der udfører arbejdet for ledningsejerne. For at føre kontrol skal elnetselskaberne sÃ¥ledes pÃ¥ nuværende tidspunkt aktivt tage kontakt til entreprenørerne for at fÃ¥ udleveret bogholderimæssige oplysninger fra entreprenørernes bogholderier og økonomi- og regnskabssystemer. Ingen af de deltagende elnetselskaber har oplyst at gøre det.

40.         Efter Energitilsynets sekretariats opfattelse behøver der ikke ligefrem at være egentligt bogholderimæssig dokumentation hos elnetselskaberne for de samlede entrepriseomkostninger og omkostningsfordelingen.  

41.         Men det bør være et naturligt led i den almindelige forretningsførelse i elnetselskaberne, at der pÃ¥ et givet niveau og som minimum i en standardiseret form - eksempelvis ved regneark eller lignende - bliver ført kontrol med de aftaler, som elnetselskaberne har indgÃ¥et om fordeling af omkostninger ved fællesgravning med andre ledningsformer, og som kan tjene som dokumentation over for Energitilsynet. Er Energitilsynet ikke tilfreds med den foreliggende dokumentation, kan tilsynet kræve oplysningerne attesteret af en revisor.

 

Bilag 1

 

 

Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007 om undersøgelsen af graveomkostninger ved kabellægning

 

42.         BredbÃ¥ndsforbindelser kan etableres sÃ¥vel ved kobbernet som ved fibernet. Fibernet anvendes i elselskaberne til sÃ¥vel elforsyningsmæssige formÃ¥l som til ikke-elforsyningsmæssige formÃ¥l, overvejende at etablere fibernetforbindelse til de enkelte husstande, hvorigennem der kan leveres TV-programmer, internettelefoni og højhastigheds-internetforbindelser.

43.         Energitilsynet havde hos 24 elnetselskaber indhentet oplysninger til belysning af fordelingen af omkostninger mellem elnetselskabet og det selskab, hvori ejerskab til fibernet var placeret.

44.         Ingen af de undersøgte elnetselskaber ejede fibernet til ikke-elforsyningsmæssige formÃ¥l. Elnetselskaberne var alle en del af en koncern, hvor ejerskabet til fibernet til ikke-elmæssige formÃ¥l lÃ¥ i adskilte selskaber, hovedsageligt i et søsterselskab. I opfølgningen er der tale om samme selskaber.

45.         Hovedparten af elnetselskaberne havde skriftlige aftaler mellem elnetselskabet og det selskab, hvor fibernettet var placeret. Men aftalernes indhold varierede betydeligt. En række aftaler var præcise og udtømmende, medens andre var mere summariske. I samtlige aftaler indgik imidlertid fordelingen af graveomkostninger.

46.         Fordeling af omkostninger: I undersøgelsen havde 10 selskaber oplyst, at der var koncernfællesomkostninger ved etableringen af fibernet og redegjort for fordelingen. 6 selskaber havde alene oplyst generelt om, hvorledes de samlede omkostninger ved samgravning blev fordelt og ikke specifikt svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥let om koncernfællesomkostninger. 8 selskaber havde oplyst, at der ikke var koncernfællesomkostninger. Det havde baggrund i, at elnetselskabet og fibernetselskabet i koncernen var udskilt sÃ¥ledes, at der ikke hverken var selskabsmæssig eller økonomisk forbindelse mellem disse (f.eks. som søsterselskaber)

47.         For sÃ¥ vidt angÃ¥r fordelingsprincipperne for de 10 selskaber, der havde oplyst, at der var koncernfællesomkostninger ved kabellægning af fibernet, oplyste hovedparten, at omkostningerne blev fordelt efter faste fordelingsnøgler, f.eks. timeforbrug.

48.         Anlægs- og graveomkostninger: Alle elnetselskaberne havde indsendt oplysninger om omkostningsfordelingen ved anlægs- og gravearbejde – som egentlig var undersøgelsens hovedformÃ¥l - hvor der var indhentet oplysning om henholdsvis projekteringsomkostninger, graveomkostninger, nedgravningsdybde (og den eventuelle indvirkning herpÃ¥ for omkostningsfordelingen). Endelig var der indhentet oplysning om eksempler pÃ¥ praksis for fordeling af graveomkostninger.

49.         Selskabernes fordeling af omkostninger var ikke helt ens. Hvert selskab havde i deres fordelingsprincip indbygget de særkarakteristika, der var gældende i deres forsyningsomrÃ¥de.

50.         SÃ¥ledes blev direkte omkostninger afregnet efter tid og forbrug pÃ¥ den enkelte ydelse. Projekteringsomkostninger blev sÃ¥ledes typisk afregnet efter medgÃ¥et tid til timepriser inkl. overhead.

51.         For sÃ¥ vidt angÃ¥r omkostninger til nedgravning var det kendetegnende, at blev fibernet nedlagt eksempelvis i 50 cm. dybde og elkabler i 100 cm dybde, betalte fibernet 50 % af nedgravningsomkostningerne for nedgravningen til 50 cm. Elkabler betalte 50% af omkostningerne ved nedgravning til de 50 cm og alle omkostningerne ved nedgravning fra 50 cm til 100 cm. 7 af de undersøgte selskaber havde oplyst, at de fulgte denne metode.

52.         Nedgravningsdybde: Nedgravningsdybden varierede ikke betydeligt mellem elnetselskaberne. Nedgravningsdybden indgik ved prisfastsættelsen i 21 af de 24 elnetselskaber. 3 selskaber prisdifferentierede ikke efter nedgravningsdybde, hvilket bl.a. havde baggrund i, at kablerne blev gravet ned i samme dybde.

53.         Overfladebelægning: Endelig blev der spurgt om, hvorvidt overfladebelægningen havde betydning for omkostningsfordelingen mellem net- og fibernetselskab, nÃ¥r der skete samgravning. Alene ét af selskaberne havde oplyst, at f.eks. brolægning/fliser medførte en ændring i fordelingen, hvorved elledninger bar en større andel.

54.         Aftaler: Elnetselskaberne blev ud over redegørelserne vedrørende omkostningsfordelingen ved koncernfællesomkostninger henholdsvis anlægs- og graveomkostninger anmodet om at indsende aftalerne mellem elnetselskabet og de selskaber, hvor den fibernettet var placeret.

55.         16 selskaber havde vedlagt aftaler mellem elnetselskabet og det selskab, hvor den fibernettet var placeret. Aftalerne varierede betydeligt. En række aftaler var præcise og udtømmende, medens andre var mere summariske. I samtlige aftaler indgik imidlertid fordelingen af graveomkostninger.

56.         4 selskaber havde oplyst, at de ikke havde indgÃ¥et aftaler. Det havde tre selskaber begrundet med, at selskabernes fibernet alene blev anvendt til elforsyningsmæssige formÃ¥l. Det sidste selskab havde oplyst, at der ikke var hverken mundtlige eller skriftlige aftaler. Dette selskab ville blive orienteret om de krav, der fremgÃ¥r af elforsyningslovens § 47, stk. 4, jf. elforsyningslovens § 46.

57.         3 selskaber havde oplyst, der ikke var indgÃ¥et aftaler, men ved samgravning anvendes prislister.

58.         Endelig oplyste 1 selskab, at aftaler er under udarbejdelse.

59.         Undersøgelsens konklusioner: Ingen af netvirksomhederne ejede fibernet til ikke elforsyningsmæssig brug. Fibernettet, der blev anvendt til ikke-elforsyningsmæssig brug var placeret i selvstændige selskaber med begrænset ansvar.  

60.         Oplysningerne om fordelingen af omkostningerne mellem koncernvirksomhederne, herunder anlægs- og graveomkostninger pÃ¥ elkabler og fibernet, syntes at vise, at selskaberne samlet set havde udarbejdet regelsæt med henblik pÃ¥ at sikre, at der ikke fandt krydssubsidiering sted.

61.         Hovedparten af elnetselskaberne havde aftaler mellem elnetselskabet og det selskab, hvor den fibernettet var placeret. Aftalernes indhold varierede betydeligt. En række aftaler var præcise og udtømmende, medens andre var mere summariske.

62.         For sÃ¥ vidt angÃ¥r koncernfællesomkostninger blev der anvendt flere fordelingsnøgler. Da det var uklart, hvad fordelingerne egentlig indebar, ville Energitilsynets sekretariat foretage en nærmere gennemgang af beregningsgrundlaget for fordelingen af koncernfællesomkostninger med henblik pÃ¥ bedømmelse af, hvorvidt fordelingsnøglerne kunne anses for rimelige

63.         For sÃ¥ vidt angÃ¥r fordelingen af anlægs- og graveomkostninger var de anvendte fordelinger ligeledes en smule forskellige. Hovedprincippet var, at den der forÃ¥rsagede omkostningen, ogsÃ¥ bar omkostningen. Sammenfattende syntes oplysningerne i regelsættene vedrørende fordeling af omkostninger til nedgravning af kabler at bekræfte, at der ikke fandt krydssubsidiering sted, nÃ¥r der samtidig blev nedlagt fibernet og elkabler.

64.         En opfølgning fandtes imidlertid at skulle finde sted, nÃ¥r regnskaberne for 2006 forelÃ¥, idet de oplysninger, som elnetselskaberne havde indsendt, i en række tilfælde var ret summariske. Videre var mange fibernetselskaber nystartede, hvorfor regnskaber endnu ikke var aflagt.