03-04-2008 EL 4/0720-0200-0072 /HRJ |
ENERGITILSYNET sekretariatsbetjenes af KONKURRENCESTYRELSEN Center for Energi |
|
Sammenfatning
1. Det danske elforsyningsnet er veludbygget. Den primære graveaktivitet vedrører i elmæssig sammenhæng kabellægningen af luftledningsnettet.
2.  Hvor nedgravning af elkabler foregår ved samgravning med andre ledningsformer, herunder fibernet, er det fra Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007 godtgjort, at aftalerne om fordeling af omkostningerne ved samgravning praktisk taget er på plads. Selskaberne synes samlet set at have udarbejdet regelsæt med henblik på at sikre, at der ikke finder krydssubsidiering sted i forbindelse mellem samgravning af elkabler og fiberkabler.
3. I afgørelsen af 30. april 2007 vedtog Energitilsynet i øvrigt følgende i relation til fordelingen af graveomkostninger ved kabellægning:
- at Energitilsynet ikke ville betragte en fordeling af omkostningerne ved kabellægning imellem kabellægning til elmæssige og ikke-elmæssige formål, som urimelig, hvis fordelingen skete således, at selskaber der fik nedgravet kabler i samme dybde, betalte samme andel af omkostningerne herved. Hvis der blev krævet en dybere kabelgrav, betalte det eller de selskaber, der måtte ønske dette, meromkostningerne ved den større dybde,
- at bemyndige Energitilsynets sekretariat til at indlede forhandlinger med Dansk Energi med henblik på at sikre, at aftaler om fordeling af omkostninger til kabellægning af fibernet til elmæssige og ikke-elmæssige formål blev udarbejdet efter ensartede principper, og
- at meddele elnetselskaberne, at Energitilsynet ville følge op på redegørelserne efter regnskabsaflæggelsen for 2006 for de selskaber, der indgik i undersøgelsen.
4. Den opfølgende undersøgelse på 30. april 2007-afgørelsen viser, at elnetselskaberne ikke uden videre kan følge op på, om aftalerne bliver overholdt. Det viser sig ved, at elnetselskaberne ikke uden videre kan trække oplysninger fra deres bogholderier og regnskabs- og økonomistyringssystemer til belysning af elnetselskabernes andele af fællesomkostningerne, når der nedgraves elkabler ved samgravning med andre ledningsformer.
5.  Den typiske begrundelse for, at elnetselskaberne ikke har oplysningerne er, at eksterne entreprenører står for arbejdet og derfor foretager omkostningsfordelingen. Elnetselskaberne modtager kun faktura på deres andel af arbejdet, og har på den måde ikke mulighed at føre intern kontrol med omkostningsfordelingen m.v. Kontrollen må af mangel på andet ske ved fysisk kontrol hos den eksterne entreprenør, hvad ingen elnetselskaber i opfølgningen har oplyst at gøre. Det er uacceptabelt, at elnetselskaberne ikke p.t. kan dokumentere omkostningsfordelingen.
6. Energitilsynets sekretariat finder, at elnetselskabernes henvisning til, at eksterne entreprenører foretager omkostningsfordelingen, og at elnetselskabernes bogholderisystemer m.v. derfor kun indeholder oplysninger om de udgiftsmæssige beløb til dækning af deres andele af omkostningerne ved samgravningen, er en uacceptabel begrundelse for, at Energitilsynet ikke kan få oplysningerne om omkostningsfordelingen.
7. For så vidt angår de manglende oplysninger fra elnetselskaberne i den opfølgende undersøgelse, vil Energitilsynets sekretariat efter elforsyningslovens § 84, stk.1, pålægge selskaberne at fremskaffe oplysningerne inden for en periode på 2 måneder. Energitilsynet vil efterfølgende blive orienteret om det undersøgelsesmæssige resultat af de supplerende oplysninger.
8. Energitilsynets sekretariat finder endvidere, at elnetselskaberne skal udarbejde instrukser til sikring af, at selskaberne fremtidigt kan følge økonomisk op på aftalerne om fordeling af fællesomkostninger, når elkabler nedgraves ved samgravning med andre ledningsformer. Energitilsynets sekretariat indleder en forhandling med Dansk Energi med henblik på at sikre, at de nævnte instrukser bliver udarbejdet efter ensartede principper.
9. I bilag 1 fremgår nærmere om Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007.
Den opfølgende undersøgelse
Metode
10. Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007 fokuserede på metodevalget for fordelingen af graveomkostningerne ved samgravning. Derfor var det efter Energitilsynets sekretariats vurdering relevant, at opfølgningen koncentrerede sig om den økonomisk/fordelingsmæssige side af elnetselskabernes aktiviteter ved kabellægningen, når kabellægningen skete ved samgravning med andre ledningsformer.
11. Grundlaget for den opfølgende undersøgelse er et spørgeskema. Spørgsmålene drejer sig om elnetselskaberens egne omkostninger, og deres andele af fællesomkostningerne ved samgravningen.
Â
Afgrænsning
12. I opfølgningen deltager 21 elnetselskaber. I den oprindelige undersøgelse deltog 24 elnetselskaber, som i år 2006 var involveret i bredbåndsaktiviteter. Årsagen til forskellen i antal elnetselskaber er, at 2 elnetselskaber er fusioneret i mellemtiden, og 2 elnetselskaber i tidligere havde oplyst, at alle luftledninger i deres forsyningsområder var kabellagt.
13. Følgende elnetselskaber indgår i opfølgningen: Nyfors, Dong Energy Nord og City, Energi Fyn Net A/S, Energi Horsens Net A/S, EnergiMidt Net A/S, ESV Net A/S, GE Net A/S, GEV Net A/S, HEF Net A/S, Ikast Værkerne Net A/S, MES Net A/S, Nordvestjysk Elforsyning Amba, NRGi Net A/S, RAH Net A/S, SEAS-NVE Amba, SEF Net A/S, SydEnergi Net A/S, Thy Højspændingsværk Net A/S, Thy Mors El-Net A/S, Tre-For El-Net A/S og Østjysk Energi Net A/S.
14. 3 elnetselskaber havde ikke udfyldt og returneret spørgeskemaet inden for fristen den 12. marts 2008.
Resultaterne af undersøgelsen
15. Status for udbredelsen af fibernet i Danmark ved udgangen af 2007 er, at der er nedgravet 32.000 km rent fibernet, og 56.000 kunder er tilsluttet. Yderligere 45.000 afventer tilslutning[1]. Ved udgangen af 2006 var der nedgravet 22.000 km fibernet i form af tomme rør og rørstrækninger, hvor der blev blæst fiber gennem. 2006 og 2007 oplysningerne kan ikke direkte sammenlignes, da opgørelsesmetoden for antal km er blevet ændret i 2007. Men tallene giver et overblik over aktiviteten på bredbåndsområdet.
16. Elbranchens kabellægning af luftledninger fremgår af tabel 1 på næste side. Den samlede længde af luftledningsnettet reduceret med 6.005 km i perioden 2004-2006, mens det kabellagte ledningsnet er øget med 8.057 km i samme periode.
Tabel 1. Kabellægningen af luftledninger
|
Elkabler |
Luftledninger |
||
Km |
2004 |
2006 |
2004 |
2006 |
Hele landet |
134.958 |
143.015 |
33.487 |
27.482 |
Forskel |
|
  8.057 |
|
-6.005 |
Fibernet 2006 Fibernet 2007 |
|
22.000 32.000 |
|
|
Note: Tabel 1 viser længden af ledningsnettet på alle spændingsniveauer. Kilde: Dansk Energis statistik 2006 |
17. De 21 elnetselskaber i undersøgelsen har i alt ca. 108.000 km elkabler og godt 16.000 km luftledninger, jf. tabel 2.
18. Set i forhold til hele landet og alle spændingsniveauer i tabel 1, udgør de 21 elnetselskaber ca. 75 pct. af antallet af km kabel, og ca. 60 pct. af antallet af km luftledning.
Tabel 2. Længden af elkabler og luftledninger i de 21
elnetselskaber i undersøgelsen.
2006 |
Kabler |
Luftledninger |
Km i alt |
107.885 |
16.393 |
Note: Alle spændingsniveauer. Kilde: Energitilsynet |
19. Elnetselskaberne er i en række tilfælde en del af en koncern, da der ikke i elforsyningsloven er krav om ejermæssig udskillelse. Tabel 3 på næste side viser hvor store andele af koncernfællesomkostningerne, som elnetselskaberne i opfølgningsundersøgelsen bar i 2006. Sagen er nemlig, at fællesomkostninger for en elkoncern i en lang række tilfælde - og altså ikke blot i forbindelse med samgravning af el- og fiberkabler - skal fordeles mellem elnetselskabet og de andre selskaber i koncernen.
20. Det fremgår af tabel 3, at 13 pct. af elnetselskaberne i opfølgningsundersøgelsen generelt, det vil sige uden umiddelbar sammenhæng med graveomkostninger ved kabellægning, bar mellem 0-30 pct. af koncernens fællesomkostninger i 2006. 47 pct. af elnetselskaberne bar mellem 31 og 60 pct. af koncernens fælles omkostninger i året, mens de resterende 40 pct. af de deltagende elnetselskaber bar mellem 61 og 100 pct. af koncernens fællesomkostninger.
Tabel 3. Elnetselskabernes andele af koncernfællesomkostninger
2006 |
Pct. af antal elnetselskaber |
Netselskabernes andele af koncernfællesomkostninger i pct. af fællesomkostninger  |
|
Mellem 0-30 pct. |
13 |
Mellem 31-60 pct. |
47 |
Mellem 61-100 pct. |
40 |
Note: 3 af de svarende netselskaber har ikke oplyst om deres andel af fællesomkostningerne. |
|
Kilde: Energitilsynet |
Â
21. Elnetselskabernes andel af koncernfællesomkostningerne udgør en ikke ubetydelig del af elnetselskabernes driftsomkostninger, jf. tabel 4.
Tabel 4. Koncernfællesomkostningernes andel af elnetselskabernes
driftsomkostninger
2006 |
Netselskabernes driftsomkostninger
Gns. (1) t.kr. |
Netselskabernes andele af  koncernfælles-omkost. Gns. (2) t.kr. |
(2)/(1) Pct. |
Netselskabernes andele af koncernfællesomkostninger i pct. af fællesomkostninger:  |
|
|
|
Mellem 0-30 pct. |
69.679 |
  7.500 |
11 |
Mellem 31-60 pct. |
74.103 |
  7.936 |
11 |
Mellem 61-100 pct. |
88.373 |
36.374 |
41 |
Kilde: Energitilsynet |
Â
22. I de elnetselskaber, som i gennemsnit bærer mellem 0 og 30 pct. af koncernfællesomkostningerne, udgør selskabernes andel af fællesomkostningerne 11 pct. af selskabernes driftsomkostninger. Det tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår gruppen af elnetselskaber, der bærer mellem 31 og 60 pct. af koncernfællesomkostningerne.
23. I elnetselskaber, som i gennemsnit bærer mellem 61 og 100 pct. koncernfællesomkostningerne, udgør selskabernes andel af fællesomkostningerne 41 pct. af selskabernes driftsomkostninger.
24. Elnetselskaberne i opfølgningsundersøgelsen havde i 2006 følgende kabellægningsaktiviteter:
Tabel 5. De deltagende elnetselskabers kabellægning i 2006
2006 |
Km |
Kabellægning1 |
1.379 |
Heraf ved samgravning |
  875 |
Samgravning med: |
|
Fibernet ejet af koncernforbundet bredbånsdsselskab |
 618 |
Tomme rør |
 376 |
TV, antenne |
   29 |
Gadelys |
 391 |
Andet (vand) |
   10 |
1) Der blev i alt lagt 2.340 km elkabel. 7 af netselskaberne har ikke afgivet fuldstændige oplysninger her, hvorfor disse selskaber ikke indgår i tallene. |
|
Kilde: Energitilsynet |
25. Elnetselskaberne i opfølgningsundersøgelsen nedgravede i 2006 1.379 km kabel. Af de 1.379 km kabellægning blev 875 km nedgravet ved samgravning med anden ledningsform. 618 km kabel blev nedgravet ved samgravning med fibernet ejet af et koncernforbundet bredbåndsselskab. 391 km kabel blev nedgravet ved samgravning med gadelys. Det kan fremhæves, at 376 km kabel blev nedgravet ved samgravning med tomme rør.
26. Hertil kommer nedgravning af kabler ved samgravning med andre ledningsformer end de viste. Denne samgravning udgjorde kun en ubetydelig del af de deltagende elnetselskabers graveaktiviteter i 2006.
Omkostningsfordelingen ved samgravning
27. Energitilsynets sekretariat havde anmodet de deltagende elnetselskaber om at svare på spørgsmål om de samlede omkostninger ved samgravningsaktiviteterne, og elnetselskabernes andele heraf. Oplysningerne herom er vigtige for kontrollen af, om omkostningsfordelingen mellem elnetselskabet og bredbåndsselskabet lever op til de indgåede aftaler.
28. Det er kun de færreste af elnetselskaberne, som har kunnet besvare spørgsmålene om omkostninger ved gravearbejderne og fordelingen af fællesomkostninger ved gravearbejderne, jf. tabel 6 på næste side.
Tabel 6. Elnetselskabernes svar på spørgsmål om graveomkostninger
|
Antal netselskaber med svar |
Antal netselskaber, der ikke kunne besvare |
I alt |
· Hvilket beløb udgjorde netselskabets egne omkostninger ved gravearbejderne i år 2006?
|
9 |
9 |
18 |
· Hvilket beløb udgjorde netselskabets andel af fællesomkostninger ved gravearbejderne?   Â
|
6 |
12 |
18 |
· Hvilket beløb udgjorde de samlede fællesomkostninger ved gravearbejderne i 2006?
|
3 |
15 |
18 |
Kilde: Energitilsynet |
|
|
|
29. Hvad angår de manglende besvarelser oplyser elnetselskaberne stort set samstemmende, at forklaringen er, at gravearbejdet og kabellægningen af de forskellige ledningsformer, herunder nedgravning af elkabler, bliver udført af eksterne entreprenører. Entreprenørerne fordeler ifølge elnetselskabernes forklaringer fællesomkostningerne på grundlag de aftaler, som der er indgået om fordeling af fællesomkostninger, og elnetselskaberne modtager fra entreprenørerne faktura på deres egne omkostninger, og deres andel af fællesomkostningerne ved samgravningen.
30. Elnetselskabernes økonomisystemer indeholder derfor kun oplysninger om de udgiftsmæssige beløb til dækning af elnetselskabernes andele af omkostningerne ved samgravningen, mens oplysningerne om de samlede omkostninger ved gravearbejderne og deres senere fordeling findes hos entreprenørerne. I enkelte tilfælde har elnetselskaberne heller ikke oplysninger i deres ledningsregistreringssystemer om strækninger med fælles nedgravninger af elkabler og andre ledningsformer.
31.   I enkelte tilfælde oplyser elnetselskaberne endvidere, at deres bogholderimæssige registreringer ikke foregår på et niveau, der tillader deres økonomisystemer at generere oplysninger om fordeling af fællesomkostninger ved samgravning.
32. Der er efter Energitilsynets sekretariats opfattelse ikke noget til hinder for, at elnetselskaberne pÃ¥ anden mÃ¥de end fra de traditionelle bogholderisystemer m.v. dokumenterer entrepriseomkostningerne og elnetselskabernes andele af fællesomkostningerne.  Â
33. Energitilsynets sekretariat vil pålægge selskaberne at fremskaffe oplysningerne inden for en periode på 2 måneder, jf. elforsyningslovens § 84, stk. 1. Energitilsynet vil efterfølgende blive orienteret om det undersøgelsesmæssige resultat af de supplerende oplysninger.
34. De 3 elnetselskaber, som svarede på sidste spørgsmål i tabel 6, havde også besvaret de to første spørgsmål.
35. I tabel 7 sammenholdes svarene for de 3 elnetselskaber. To af selskaber har med andre ledningsejere aftalt, at fællesomkostninger ved samgravning fordeles ligeligt, med forbehold for gravedybde. Det tredje selskab har oplyst, at der anvendes et sæt fordelingsnøgler til fordelingen af fællesomkostningerne.
Tabel 7. De 3 elnetselskabers graveomkostninger ved samgravningen
|
Samlede fællesomkostninger t.kr. |
Netselskabets andel heraf Pct. |
Selskab 1 |
 1.991 |
56 |
Selskab 2 |
    800 |
75 |
Selskab 3 |
38.946 |
66 |
Kilde: Energitilsynet |
36. Energitilsynets sekretariat anmoder de 3 elnetselskaber om at redegøre nærmere for årsagerne til den oplyste omkostningsfordeling.
Kommentarer til undersøgelsens resultater
37. Elnetselskaberne havde i Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007 om undersøgelsen af graveomkostninger ved kabellægning aftaler eller andet grundlag for fordelingen af fællesomkostningerne ved samgravningen. I enkelte tilfælde var aftalerne om end summariske i form og indhold. Det fremgår af elnetselskabernes besvarelser af spørgsmålene i opfølgningen, at der ikke er sket ændringer i aftaleforholdene siden.
38.  Opfølgningen viser, at elnetselskaberne ikke har administrativ mulighed for internt at føre kontrol med omkostningerne ved samgravning med andre ledningsformer. Det kunne eksempelvis ske i form at bogholderimæssige oplysninger genereret fra deres økonomisystemer. Dermed har elnetselskaberne heller ikke mulighed for internt fra egne administrative systemer at føre umiddelbar kontrol med, om de indgåede aftaler om omkostningsfordelingen ved samgravning bliver overholdt.
39. Baggrunden for, at elnetselskaberne ikke internt har administrative rutiner til at følge op på aftalerne om fordeling af fællesomkostninger ved samgravning ligger til dels i den måde, som samgravningsentrepriserne håndteres på. På baggrund af oplysningerne fra elnetselskaberne ligger dokumentationsmaterialet ikke hos elnetselskaberne, men fortrinsvis hos de entreprenører, der udfører arbejdet for ledningsejerne. For at føre kontrol skal elnetselskaberne således på nuværende tidspunkt aktivt tage kontakt til entreprenørerne for at få udleveret bogholderimæssige oplysninger fra entreprenørernes bogholderier og økonomi- og regnskabssystemer. Ingen af de deltagende elnetselskaber har oplyst at gøre det.
40. Efter Energitilsynets sekretariats opfattelse behøver der ikke ligefrem at være egentligt bogholderimæssig dokumentation hos elnetselskaberne for de samlede entrepriseomkostninger og omkostningsfordelingen. Â
41. Men det bør være et naturligt led i den almindelige forretningsførelse i elnetselskaberne, at der på et givet niveau og som minimum i en standardiseret form - eksempelvis ved regneark eller lignende - bliver ført kontrol med de aftaler, som elnetselskaberne har indgået om fordeling af omkostninger ved fællesgravning med andre ledningsformer, og som kan tjene som dokumentation over for Energitilsynet. Er Energitilsynet ikke tilfreds med den foreliggende dokumentation, kan tilsynet kræve oplysningerne attesteret af en revisor.
Bilag 1
Energitilsynets afgørelse af 30. april 2007 om undersøgelsen af graveomkostninger ved kabellægning
42. Bredbåndsforbindelser kan etableres såvel ved kobbernet som ved fibernet. Fibernet anvendes i elselskaberne til såvel elforsyningsmæssige formål som til ikke-elforsyningsmæssige formål, overvejende at etablere fibernetforbindelse til de enkelte husstande, hvorigennem der kan leveres TV-programmer, internettelefoni og højhastigheds-internetforbindelser.
43. Energitilsynet havde hos 24 elnetselskaber indhentet oplysninger til belysning af fordelingen af omkostninger mellem elnetselskabet og det selskab, hvori ejerskab til fibernet var placeret.
44. Ingen af de undersøgte elnetselskaber ejede fibernet til ikke-elforsyningsmæssige formål. Elnetselskaberne var alle en del af en koncern, hvor ejerskabet til fibernet til ikke-elmæssige formål lå i adskilte selskaber, hovedsageligt i et søsterselskab. I opfølgningen er der tale om samme selskaber.
45. Hovedparten af elnetselskaberne havde skriftlige aftaler mellem elnetselskabet og det selskab, hvor fibernettet var placeret. Men aftalernes indhold varierede betydeligt. En række aftaler var præcise og udtømmende, medens andre var mere summariske. I samtlige aftaler indgik imidlertid fordelingen af graveomkostninger.
46. Fordeling af omkostninger: I undersøgelsen havde 10 selskaber oplyst, at der var koncernfællesomkostninger ved etableringen af fibernet og redegjort for fordelingen. 6 selskaber havde alene oplyst generelt om, hvorledes de samlede omkostninger ved samgravning blev fordelt og ikke specifikt svaret på spørgsmålet om koncernfællesomkostninger. 8 selskaber havde oplyst, at der ikke var koncernfællesomkostninger. Det havde baggrund i, at elnetselskabet og fibernetselskabet i koncernen var udskilt således, at der ikke hverken var selskabsmæssig eller økonomisk forbindelse mellem disse (f.eks. som søsterselskaber)
47. For så vidt angår fordelingsprincipperne for de 10 selskaber, der havde oplyst, at der var koncernfællesomkostninger ved kabellægning af fibernet, oplyste hovedparten, at omkostningerne blev fordelt efter faste fordelingsnøgler, f.eks. timeforbrug.
48. Anlægs- og graveomkostninger: Alle elnetselskaberne havde indsendt oplysninger om omkostningsfordelingen ved anlægs- og gravearbejde – som egentlig var undersøgelsens hovedformål - hvor der var indhentet oplysning om henholdsvis projekteringsomkostninger, graveomkostninger, nedgravningsdybde (og den eventuelle indvirkning herpå for omkostningsfordelingen). Endelig var der indhentet oplysning om eksempler på praksis for fordeling af graveomkostninger.
49. Selskabernes fordeling af omkostninger var ikke helt ens. Hvert selskab havde i deres fordelingsprincip indbygget de særkarakteristika, der var gældende i deres forsyningsområde.
50. Således blev direkte omkostninger afregnet efter tid og forbrug på den enkelte ydelse. Projekteringsomkostninger blev således typisk afregnet efter medgået tid til timepriser inkl. overhead.
51. For så vidt angår omkostninger til nedgravning var det kendetegnende, at blev fibernet nedlagt eksempelvis i 50 cm. dybde og elkabler i 100 cm dybde, betalte fibernet 50 % af nedgravningsomkostningerne for nedgravningen til 50 cm. Elkabler betalte 50% af omkostningerne ved nedgravning til de 50 cm og alle omkostningerne ved nedgravning fra 50 cm til 100 cm. 7 af de undersøgte selskaber havde oplyst, at de fulgte denne metode.
52. Nedgravningsdybde: Nedgravningsdybden varierede ikke betydeligt mellem elnetselskaberne. Nedgravningsdybden indgik ved prisfastsættelsen i 21 af de 24 elnetselskaber. 3 selskaber prisdifferentierede ikke efter nedgravningsdybde, hvilket bl.a. havde baggrund i, at kablerne blev gravet ned i samme dybde.
53. Overfladebelægning: Endelig blev der spurgt om, hvorvidt overfladebelægningen havde betydning for omkostningsfordelingen mellem net- og fibernetselskab, når der skete samgravning. Alene ét af selskaberne havde oplyst, at f.eks. brolægning/fliser medførte en ændring i fordelingen, hvorved elledninger bar en større andel.
54. Aftaler: Elnetselskaberne blev ud over redegørelserne vedrørende omkostningsfordelingen ved koncernfællesomkostninger henholdsvis anlægs- og graveomkostninger anmodet om at indsende aftalerne mellem elnetselskabet og de selskaber, hvor den fibernettet var placeret.
55. 16 selskaber havde vedlagt aftaler mellem elnetselskabet og det selskab, hvor den fibernettet var placeret. Aftalerne varierede betydeligt. En række aftaler var præcise og udtømmende, medens andre var mere summariske. I samtlige aftaler indgik imidlertid fordelingen af graveomkostninger.
56. 4 selskaber havde oplyst, at de ikke havde indgået aftaler. Det havde tre selskaber begrundet med, at selskabernes fibernet alene blev anvendt til elforsyningsmæssige formål. Det sidste selskab havde oplyst, at der ikke var hverken mundtlige eller skriftlige aftaler. Dette selskab ville blive orienteret om de krav, der fremgår af elforsyningslovens § 47, stk. 4, jf. elforsyningslovens § 46.
57. 3 selskaber havde oplyst, der ikke var indgået aftaler, men ved samgravning anvendes prislister.
58. Endelig oplyste 1 selskab, at aftaler er under udarbejdelse.
59. Undersøgelsens konklusioner: Ingen af netvirksomhederne ejede fibernet til ikke elforsyningsmæssig brug. Fibernettet, der blev anvendt til ikke-elforsyningsmæssig brug var placeret i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Â
60. Oplysningerne om fordelingen af omkostningerne mellem koncernvirksomhederne, herunder anlægs- og graveomkostninger på elkabler og fibernet, syntes at vise, at selskaberne samlet set havde udarbejdet regelsæt med henblik på at sikre, at der ikke fandt krydssubsidiering sted.
61. Hovedparten af elnetselskaberne havde aftaler mellem elnetselskabet og det selskab, hvor den fibernettet var placeret. Aftalernes indhold varierede betydeligt. En række aftaler var præcise og udtømmende, medens andre var mere summariske.
62. For så vidt angår koncernfællesomkostninger blev der anvendt flere fordelingsnøgler. Da det var uklart, hvad fordelingerne egentlig indebar, ville Energitilsynets sekretariat foretage en nærmere gennemgang af beregningsgrundlaget for fordelingen af koncernfællesomkostninger med henblik på bedømmelse af, hvorvidt fordelingsnøglerne kunne anses for rimelige
63. For så vidt angår fordelingen af anlægs- og graveomkostninger var de anvendte fordelinger ligeledes en smule forskellige. Hovedprincippet var, at den der forårsagede omkostningen, også bar omkostningen. Sammenfattende syntes oplysningerne i regelsættene vedrørende fordeling af omkostninger til nedgravning af kabler at bekræfte, at der ikke fandt krydssubsidiering sted, når der samtidig blev nedlagt fibernet og elkabler.
64. En opfølgning fandtes imidlertid at skulle finde sted, når regnskaberne for 2006 forelå, idet de oplysninger, som elnetselskaberne havde indsendt, i en række tilfælde var ret summariske. Videre var mange fibernetselskaber nystartede, hvorfor regnskaber endnu ikke var aflagt.