Til miljø- og planlægningsudvalget samt energiudvalget

 

 

 

 

	Notat om Miljøvismandsrapporten (marts 2008)

 

 

 

 

 

 

 

FORTROLIGT INDTIL ONSDAG DEN 12. MARTS KL. 12.00

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indledning

 

Til brug for mødet med Vismændene om miljøvismandsrapporten, onsdag den 12. marts 2008 er udarbejdet et notat, der kort gennemgår de vigtigste elementer i rapporten.

 

Miljøvismandsrapporten er meget omfattende (ca. 400 sider) og behandler i hovedtræk to emner:

·         Dansk miljøpolitik (status og udvikling pÃ¥ udvalgte omrÃ¥der)

·         Energi og CO₂-udledninger

 

Notatet er delt i to hovedafsnit, der afspejler ovenstående opdeling. I notatet bringes hovedtabellerne og hovedfigurerne fra vismandsrapporten.

 

 

A. Dansk miljøpolitik

 

1. De samlede udgifter og indtægter i forbindelse med den offentlige sektors aktivitet på miljøområdet er ca. 25 mia. kr. i 2006. Langt størstedelen af udgifterne går til spildevandsanlæg m.v. og affaldsbehandling. Udgifterne dækkes dog for en stor del af brugerbetaling (ca. 16 mia. kr.), så nettoudgifterne ved den offentlige sektors aktivitet, er på ca. 9 mia. kr. Udviklingen ses af figur 1. nedenfor.

 

Figur 1

Kilde: Danmarks statistik, Vismandsrapporten samt egne beregninger.

 

 

 

 

Udover de offentlige udgifter (og driftsindtægter) til miljøforanstaltninger, ser Vismændene også på udviklingen i de miljørelaterede afgifter i bred forstand.

 

 

For 2006 er skatterne på 78 mia. kr. årligt. De egentlige energiafgifter er stagneret på ca. 36 mia. kr. årligt, medens transportafgifterne (vægtafgift og registreringsafgifterne), der er ca. 38 mia. kr. i 2006, viser en stigende udgiftsprofil. De miljørelevante skatter udgør ca. 10 procent af de samlede skatter i Danmark og spiller derfor en stor rolle. Tilsvarende udgør de ca. 5 procent af BNP i 2006, og denne andel har været ret konstant i de sidste seks år. I tabel 1 nedenfor er vist udviklingen i faste priser (afrundede tal).

 

Tabel 1 Udviklingen i miljørelaterede skatter (mia. kr. faste 2006-priser)

		1996	2000	2004	2006
Energiafgifter		31	36	38	36
Transportafgifter		27	29	29	38
Andet		2	4	4	4
I alt		60	69	71	78

Kilde: Vismandsrapporten

 

 

De offentlige udgifter til miljøsubsidier udgør ret konstant ca. 12 mia. kr. om året, og bruges hovedsageligt til miljøvenlig jernbanedrift (ca. 8 mia. kr.) og kommunal busdrift (ca. 2 mia. kr.).

 

Alt i alt, fremfører Vismændene, bidrager miljøområdet med netto 57 mia. kr. til de offentlige finanser i 2006[1]

 

 

2. Herudover indeholder rapporten en grundig gennemgang af miljøtilstanden i Danmark indenfor områderne luftforurening, naturbeskyttelse, vandmiljø, kemikalier og affald. Udviklingen i miljøtilstanden belyses indenfor de sidste 15 år og der opstilles i alt 24 indikatorer for udviklingen. En indikator er ifølge Vismændene et redskab til at give overblik over miljøtilstanden og vurdere opfyldelsen af de væsentligste målsætninger på miljøområdet.

 

I tabel 2 nedenfor er de forskellige indikatorer gennemgået samt udviklingstendenserne.

 

 

 

Tabel 2     Udvikling i 24 indikatorer for miljøtilstand og målopfyldelser

	Indikator		Historisk tendens	Nuværende tendens	Forventet målopfyldelse
	A. Luftforurening
1	Udledning af svovldioxid				Ja
2	Udledning af kvælstofilter				Mulig
3	Udledning af ammoniak				Mulig
4	Udledning af kulbrinter				Mulig
5	Konventration af kvælstof				Tvivlsom
6	Ozonkoncentration				Mulig
7	Partikelkoncentration		Ej vurderet		Nej
8	Udledning af drivhusgasser				Tvivlsom
	B Naturbeskyttelse
9	Areal af lysåben natur			Ej vurderet	Ej vurderet
10	Skovrejsning				Mulig
11	Økologisk dyrket areal				Ej vurderet
	C. Vand
12	Kvælstofoverskud				Ej vurderet
13	Fosforoverskud				Ej vurderet
14	Sigtdybde i søer				Ej vurderet
15	Vandløbsfaunaindeks				Mulig
16	Kvælstof i hav og fjorde				Ej vurderet
17	Fosfor i hav og fjorde				Ej vurderet
18	Torsk i Nordsøen				Ej vurderet
19	Vandforbrug				Ej vurderet
	D. Kemikalier
20	Behandlingshyppighed			       Â	Tvivlsom
21	Pesticider over grænseværdi				Ej vurderet
22	Imposex hos hunsnegle1)				Ej vurderet
	E. Affald
23	Samlet affaldsmængde				Tvivlsom
24	Affald ift. BNP				Tvivlsom

Kilde: Vismandsrapporten side 3 og 125.

Tegnforklaring:  (forbedring)  (stagnation)  (forværring)

 

¹⁾Betyder at hunsnegle udvikler mandlige kønsorganer. Skyldes bundmaling af skibe med stoffet TBT. Stoffet er nu udfaset.

 

AngÃ¥ende den historiske tendens, dvs. udviklingen af miljøtilstanden for 1990’erne og frem, ser billedet pænt ud. Ud af de 24 indikatorer er de 17 med forbedring i miljøtilstandene. 2 indikatorer viser stagnation nemlig CO₂-udledningerne og affaldsmængder i forhold til BNP. 4 indikatorer viser en forværring (bl.a. areal med lysÃ¥ben natur, pesticider og udviklingen i affald).

 

Ses der på den nuværende tendens er der, ifølge Vismændene, nu 8 indikatorer tilbage, der viser en forbedring. 9 indikatorer er blevet til stagnation og 6 indikatorer viser en forværring.

 

På området forventet målopfyldelse, er det kun muligt at foretage vurderinger for 13 af de 24 indikatorer, idet datamangel m.v. ej muliggør vurdering af de resterende 11 områder.

 

Ud af de 13 områder, er der ét område (udledning af svovldioxid), hvor svaret er ”ja”. For 6 af indikatorerne er svaret ”mulig opfyldelse” mens de sidste 6 viser enten ”nej” eller ”tvivlsom”.

 

Vismændene skriver, at der kan være flere mulige forklaringer på den observerede udvikling, og at det ikke uden grundigere analyser kan vurderes, hvilke forklaringer, der vejer tungest. I øvrigt påpeges det, at der er god overensstemmelse mellem denne miljørapport og OECD’s nylige analyse af miljøet i Danmark.

 

Vismændene afslutter dette afsnit med en række konkrete anbefalinger til forbedring af miljøtilstanden.

 

Rent konkret foreslår Vismændene, at man på luftområdet bl.a. nedbringer biltrafikkens udledning af skadelige partikler. På naturområdet foreslås bl.a. øget skovrejsning og på vandmiljøet foreslås en revurdering af vandmiljøplan III, og at fiskeriet reguleres så bæredygtighed får større prioritet. Indenfor kemikalier og affald nedsættes behandlingshyppigheden med pesticider og indsatsen overfor stigende affaldsmængder øges.

 

 

B. Energi og CO₂-udledninger

 

1. Størstedelen af Vismandsrapporten handler om dansk og international energipolitik (Kyoto-protokollen m.v.) og herunder bestræbelsen pÃ¥ at nedbringe CO₂-emissionerne. SpørgsmÃ¥let om vedvarende energi indtager selvsagt en central stilling her.

 

Rapporten konstaterer først og fremmest, at Danmark har haft held med at afkoble økonomisk vækst og energiforbrug. Sidstnævnte har stort set været konstant i de sidste 25 år. Det betyder, at energieffektiviteten er steget voldsomt i de sidste 25 år (især hvis bunkring af skibe danske holdes udenfor regnskabet; medregnes dette, er energieffektiviteten steget betydeligt mindre.)

 

Som følge af det (næsten) konstante energiforbrug sammenholdt med overgangen til mindre CO₂-forurenende brændstoffer og vedvarende energi, er det ogsÃ¥ lykkedes at mindske CO₂-udledningerne noget i de sidste 25 Ã¥r. SÃ¥ Danmarks CO₂-effektivitet er ogsÃ¥ blevet bedre (altsÃ¥ mindre CO₂-udledninger pr. BNP).

 

2. En af de vigtigste beregninger i Vismandsrapporten er en fremskrivning af dansk energiforbrug og CO₂-udledning i perioden 2006 til 2025.

 

Fremskrivningen er baseret på gældende regulering og tager ikke højde for de initiativer, der indgår i den energipolitiske aftale fra februar 2008 eller regeringens energipolitiske udspil. Beregningerne er udarbejdet ved brug af økonomi- og statistikmodellerne EMMA (Energi- og eMissions Modeller til Adam) og Balmorel. Sidstnævnte er en model for el- og fjernvarme produktion.

 

Fremskrivningen viser ifølge tabel 3 nedenfor, at en række centrale – men ikke alle – målsætninger i dansk energipolitik opfyldes, selv uden yderligere tiltag.

 

Tabel 3         Samlet dansk energiforbrug og CO2-udledning

		1975	1990	2006	2015	2025	2006-2025
				PJ			Pct.
Endeligt energiforbrug a)		562	565	654	692	728	11,3
Forbrug af primære brændsler b)		713	701	886	920	908	2,5
Nettoeksport		-3	-25	25	65	42
Bruttoenergiforbrug c)		722	759	834	795	830	-0,4
Fossilt brændsel i alt		698	655	755	671	644	-14,4
				Pct.			Pct. point
VE-andel d)		2,1	6,5	14,8	27	29,1	14,3
				Mio. ton			Pct.
CO2-udledning i alt		54,3	52,5	57,3	51,5	49	-14,4
heraf forsyningssektor		19,5	24,4	27,5	21,3	17,3	-37
heraf husholdninger og erhverv		34,7	28	29,8	30,2	31,7	6,4

Kilde: Vismandsrapporten side 221

 

a)       Forbrug af el og varme samt primære brændsler i husholdninger og ikke-energikonverterede erhverv

b)       Primære brændsler er dels fossile brændsler og dels vedvarende energi

c)       Det sÃ¥kaldte bruttoenergiforbrug er det faktiske energiforbrug korrigeret for nettoeleksport. Alternativt kan bruttoenergiforbruget opgøres som det endelige energiforbrug tillagt konverteringstabel ved produktion og distribution af el og fjernvarme forbrugt i Danmark.

d)       VE-andelen er beregnet som forbrug af biobrændsler og produktion af el med vindkraft i forhold til det faktiske energiforbrug.

 

 

 

Af fremskrivningen ses det,

 

-          At det endelige energiforbrug i husholdninger og erhverv (ekskl. energikonverterede erhverv), stiger med 11 procent i perioden 2006-2025.

 

-          At andelen af vedvarende energi (VE) stiger til omkring 29 procent af det faktiske energiforbrug i 2025.

 

-          At bruttoenergiforbruget viser et beskedent fald pÃ¥ ½ procent, men at forbruget af fossilt brændsel falder med ca. 15 procent.

 

-          At den samlede CO₂-udledning falder med ca. 14½ procent. Indenfor forsyningssektoren, er faldet pÃ¥ 37 procent, hvorimod husholdningernes og erhvervenes udledning stiger med 6½ procent, primært som følge af udviklingen i transportsektoren.

 

Beregningerne bygger pÃ¥, at der bliver investeret ret meget i nye kraftværker, der dels er mindre CO₂-forurenende og dels mindsker konverteringstabet. Herudover vil der, allerede pÃ¥ det nuværende grundlag, være økonomisk tilskyndelse til at investere mere i VE, som følge af EU-kvotesystemets videreførelse, hvilket er en meget vigtig forudsætning (der regnes med en kvotepris pÃ¥ 150 kr. pr. ton i faste priser).  Begge disse faktorer gør, at bruttoenergiforbruget kan holdes konstant, samtidig med at det endelige energiforbrug stiger (mindsket konverteringstab).

 

En anden vigtig faktor bag beregningerne er, at energieffektiviteten fortsætter med at stige som hidtil og at den historiske afkobling mellem energiforbrug og vækst fortsætter.

 

Fremskrivningen viser, at med de forudsætninger, der ifølge Vismændene er gældende nu, er der et godt grundlag at arbejde videre pÃ¥, nÃ¥r/hvis man skal nedbringe bÃ¥de energiforbrug og CO₂-udledningerne endnu mere. Sidstnævnte er aftalt i energiforliget fra 21. februar 2008, der bl.a. regner med en 4-procents nedgang i bruttoenergiforbruget i 2020. Hertil kommer EU-Kommissionens nye udspil fra januar 2008 om yderligere tiltag til nedbringelse af CO₂-emissionerne.

 

Men Vismændene er ogsÃ¥ noget tilbageholdende i deres syn pÃ¥ yderligere støtte til vedvarende energi. Synspunktet er, at med de forudsætninger om energipriser og kvotepriser pÃ¥ CO₂-udledning, der ligger til grund, er der allerede nok økonomisk incitament til at investere yderligere i VE uden støtte. Hertil kommer, ifølge Vismændene, at VE ikke nedbringer CO₂-udledningerne i EU i den kvotebelagte sektor (se for eksempel argumenterne herfor pÃ¥ side 16 i Vismandsrapporten).

 

I den ikke-kvotebelagte sektor vil VE være en fordel med hensyn til mindre CO₂-emissioner, men som nævnt uden yderligere støtte, der ikke er nødvendig.

 

Vismændene anbefaler derimod en forøgelse af de generelle miljøafgifter, som et effektivt middel til energibesparelser (og CO₂-reduktioner). BÃ¥de CO₂-afgifterne og energiafgifterne bør (som minimum) følge udviklingen i BNP.

 

Vismændene anbefaler også en effektiv energispareindsats.

 

 

 

 

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

Niels Hoffmeyer/ Daria Krivonos