Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             1. marts 2008

J nr.              

Orientering om udstedelse af bekendtgørelse om ændring af systemansvarsbekendtgørelsen (kriterier for forsyningssikkerhed m.v.).

 

Til udvalgets orientering fremsender jeg vedlagte bekendtgørelse om ændring af systemansvarsbekendtgørelsen (bekg. nr. 1463 af 19. december 2005 om systemansvarlig virksomhed og anvendelse af eltransmissionsnettet m.v.) Bekendtgørelsen er udstedt 27. februar 2008 af Energistyrelsen og træder i kraft den 1. marts i år.

Ifølge bekendtgørelsen skal Energinet.dk fastsætte kriterier for forsyningssikkerheden og præstationsmål for transporten af elektricitet i det transmissionsnet, som Energinet.dk ejer eller råder over.

Ved bekendtgørelsen gennemføres de dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2005/89/EF af 18. januar 2006 om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer, som ikke allerede er gennemført i dansk lovgivning.

Energistyrelsen har foretaget en høring af de berørte parter, Energinet.dk og Dansk Energi. Energistyrelsen har tillige hørt Energitilsynet. De indkomne høringssvar har kun givet anledning til mindre ændringer.

Med venlig hilsen

 

 

Connie Hedegaard

 

./..      Vedlagt:

            Bekendtgørelsen