Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240 København K

Dato             14. februar 2008

J. nr.            

Deres ref.

  

 

Tilladelser til forundersøgelser i forbindelse med deponering af CO2 i undergrunden (CCS)

Til udvalgets orientering kan jeg oplyse, at Energistyrelsen den 1. februar 2008 har givet de to energiselskaber DONG Energy A/S og Vattenfall A/S tilladelse til at foretage geofysiske forundersøgelser i Danmark med henblik på at kortlægge visse områder af Danmark for at finde ud af, om områderne egner sig til deponering af CO2.

Forundersøgelsestilladelserne, der er givet med hjemmel i undergrundslovens § 3, giver ikke selskaberne nogen form for eneret og er således ikke til hinder for, at tilladelse kan meddeles til andre.

Forundersøgelsestilladelserne indebærer endvidere heller ikke noget tilsagn til selskaberne om på et senere tidspunkt at kunne opnå ret eller fortrin til deponering af CO2 i undergrunden.

Konkrete arbejder, der udføres i henhold til forundersøgelsestilladelserne, skal godkendes separat i henhold til undergrundslovens § 28.

 

Med venlig hilsen

 

 

Bendt Bendtsen

 

Fng. Klima- og energiminister