Tilgængelighed

 

 

November 2007

1. Indledning

I forbindelse med behandlingen af forslag om lov om ændring af Byggeloven (L 106) i 2005[1] ønskede Boligudvalget, at økonomi- og erhvervsministeren foretog en undersøgelse af lempelser og dispensationer, der er givet i henhold til lovændringen, når loven har virket i et par år.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen foretog derfor i perioden april-august 2007 en spørgeskemaundersøgelse af, hvor mange byggesager landets kommuner har behandlet, som er omfattet af lovændringen fra 2005 samt i hvilket omfang, der er dispenseret i forbindelse med disse sager i perioden 2005-2006.

 

Ud over at undersøge antallet af dispensationer, som Boligudvalget har ønsket, har Erhvervs- og Byggestyrelsen af egen drift spurgt til, hvorfor kommunerne har dispenseret i de pågældende sager i samme spørgeskemaundersøgelse.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen har også ønsket at få at vide, i hvor høj grad kommunerne har brugt reglen om 9%, jf. lovændringen fra 2005 (se uddybende forklaring på side 3).

 

Endelig har Erhvervs- og Byggestyrelsen også benyttet lejligheden til at spørge kommunerne om, i hvor mange tilfælde den såkaldte ”ombygningsbestemmelse” (BR 95 kap. 1.1, stk. 3) er taget i brug. Ombygningsbestemmelsen er ikke en dispensation, men en mulighed for kommunalbestyrelsen til at se bort fra tilgængelighedskravene, når ombygningsarbejdet ellers ikke kan gennemføres.

 

Lovændringens indhold – bekendtgørelse 1250

Byggeloven blev med virkning fra 1. januar 2005 ændret. Ændringen blev udmøntet i bekendtgørelse 1250 af 13. december 2004 om tilgængelighedsforanstaltninger i forbindelse med ombygninger i eksisterende byggeri.

 

Ændringen medfører, at der stilles krav om tilgængelighedsforanstaltninger ved alle ombygninger i eksisterende offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration. De krav om tilgængelighedsforanstaltninger, der blev indført ved ændringen, er: niveaufri adgang, handicaptoiletter, elevatorer og handicapparkering.

 

Med loven sker en skærpelse af tilgængelighedskravene ved ombygninger, da der for eksisterende offentligt tilgængeligt byggeri (hvilket eksempelvis er hoteller, biografer, teatre, biblioteker, museer, institutioner, sundhedsklinikker m.v.) og erhvervsbyggeri til service og administration (som eksempelvis er butikker, supermarkeder og kontorbygninger) kræves opfyldelse af tilgængelighedsbestemmelserne[2] ved alle ombygninger – også hvor ombygningen ikke vedrører nævnte tilgængelighedsforhold.

 

Ved ombygninger af eksisterende offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration skal der altid laves mindst én niveaufri adgang til indgangsdøren i bygningen. Herudover skal der etableres handicapparkeringspladser, handicaptoiletter og elevator. For handicapparkeringspladser, handicaptoiletter og elevatorer gælder, at disse tilgængelighedsforanstaltninger ikke skal gennemføres, hvis udgiften hertil udgør mere end 9% af de øvrige omkostninger (ekskl. etablering af niveaufri adgang).

 

Byggeloven – dispensationer

Ifølge § 22 i byggeloven kan kommunen dispensere for tilgængelighedskravene i bygningsreglementet, hvis dispensationen ikke tilsidesætter de hensyn, som tilgængelighedsbestemmelserne skal varetage. Det er kun helt undtagelsesvis, at der kan gives dispensation for tilgængelighedsbestemmelserne. Dispensationen skal gives ud fra et konkret skøn, og en økonomisk begrundelse alene er ikke tilstrækkeligt grundlag for en dispensation for tilgængelighedsbestemmelserne.

 

Bygningsreglementet – ”ombygningsbestemmelsen”

Ifølge bygningsreglementet[3] kan kommunalbestyrelsen ved ombygningssager vælge at se bort fra tilgængelighedsbestemmelserne, hvis de skønner, at ombygningen ellers ikke kan gennemføres. Ombygningsbestemmelsen defineres ikke som en dispensation.

 

Dataindsamling

Spørgeskemaundersøgelsen om dispensationer m.m. er blevet sendt til landets 98 kommuner. Spørgeskemaet er sendt ud af to omgange, da der efter første udsendelse ikke forelå en tilfredsstillende svarprocent. Efter to udsendelser samt telefoniske henvendelser til udvalgte kommuner har styrelsen modtaget 78 besvarelser. Ud af de 78 kommuner, der besvarede spørgeskemaet, svarede 16 kommuner, at de ikke var i stand til at besvare spørgeskemaet[4], hvorfor der reelt set kun foreligger 62 brugbare besvarelser.

 

Figur 1:

 

Ud af de i alt 62 brugbare besvarelser jf. figur 1 er de 17 af svarene blevet besvaret med betegnelsen ”ingen sager” eller ”0 sager” til samtlige spørgsmål. Det må formodes, at kommunerne derfor ikke har haft sager under behandling, som har været omfattet af bekendtgørelsen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at spørgsmålene går i forlængelse af hinanden, så hvis en kommune svarer ”ingen sager” eller ”0 sager” i spørgsmål 1, kan de heller ikke besvare spørgsmål 2, 3, 4 osv. Når figurerne læses, skal man være opmærksom på, at der ud af de 62 brugbare besvarelser jf. figur 1 er mindst 20 kommuner, der bygger deres svar på et skøn og derved anvender cirkatal i deres besvarelse.

2. Besvarelserne af spørgeskemaet

På de følende sider vises besvarelserne af spørgeskemaets syv spørgsmål.

 

Svar til spørgsmål 1:

Spørgsmål 1 lød som følger: ”Hvor mange sager har der været i kommunen i perioden 2005-2006, som er omfattet af ændringen i byggeloven, dvs. kravet om tilgængelighedsforanstaltninger ved alle ombygninger i eksisterende offentligt tilgængeligt byggeri og erhvervsbyggeri til service og administration?”. Efter en sammentælling af besvarelserne kan antallet af sager inddeles i grupper som vist nedenfor.

 

Figur 2:

 

	%	Besvarelser
Kan ikke svare	2	1
0 sager	27	17
1 sag - 5 sager	10	6
6 sager - 10 sager	10	6
11 sager - 20 sager	8	5
21 sager - 50 sager	16	10
51 sager - 100 sager	11	7
101 sager - 150 sager	11	7
151 sager - 200 sager	5	3
		 Besvarelser i alt: 62

Svar til spørgsmål 2:

Spørgsmål 2 lød som følger: ”I hvor mange af ovennævnte sager er der dispenseret for niveaufri adgang?”. Efter en sammentælling af besvarelserne kan antallet af sager inddeles i grupper som vist nedenfor.

 

Figur 3:   

Af figuren fremgår det, at de fleste kommuner typisk ikke benytter muligheden for at give dispensation i forhold til lovændringen om ombygninger. Dog har enkelte kommuner i nogle tilfælde benyttet denne mulighed. Af svarene til spørgsmål 3 på næste side fremgår det, at der ikke er en entydig begrundelse for at give dispensationer.

 

	%	Besvarelser
0 sager	71	44
1 sag - 2 sager	14	9
3 sager - 4 sager	8	5
5 sager - 6 sager	5	3
7 sager - 8 sager	0	0
9 sager - 10 sager	2	1
		 Besvarelser i alt: 62

Svar til spørgsmål 3:

Spørgsmål 3 lød som følger: ”Med hvilken begrundelse er der dispenseret i de enkelte sager?”.

Nedenfor ses hvor mange af svarene, der er gået igen fra kommune til kommune.

 

Figur 4:

 

• Pladshensyn:                                        5
• Byggeteknisk umuligt:                        4
• For indgribende ændringer:                2
• Bevarelsesværdig bygning:               2
• Blandet erhverv og bolig:                   2
• I høring v. Handicap og brugerrÃ¥d:                   1
• Dispensation stillet med vilkÃ¥r:                          1
• Omkostningerne blev for store:                         1
• Eksisterende forhold i bygning/terræn:            1
• Sagen omfattede kun tekniske anlæg:              1 

 

 

Besvarelser i alt: 20
Svar til spørgsmål 4:

Spørgsmål 4 lød som følger: ”I hvor mange af sagerne opgjort i spørgsmål 1 er der henvist til maksimalgrænsen på 9%?”. Ud af de i alt 62 brugbare besvarelser var der i forbindelse med dette spørgsmål 8 kommuner, der ikke kunne svare, hvilket fremgår af nedenstående figur.

Efter en sammentælling af besvarelserne, kan antallet af sager inddeles i grupper som vist nedenfor.

 

Figur 5:

 

	%	Besvarelser
Kan ikke svare	13	8
0 sager	64	40
1 sag	10	6
2 sager	6	4
3 sager	0	0
4 sager	3	2
5 sager	0	0
6 sager	2	1
7 sager	0	0
8 sager	2	1
		Besvarelser i alt: 62

Svar til spørgsmål 5:

Spørgsmål 5 lød som følger: ”I hvor mange af de sager fra spørgsmål 1, som ikke er omfattet af maksimalgrænsen på 9%, er der dispenseret for de tre andre tilgængelighedsforanstaltninger: handicaptoiletter, elevator og parkering?”. Ud af de i alt 62 brugbare besvarelser var der i forbindelse med dette spørgsmål 8 kommuner, der ikke kunne svare, hvilket fremgår af nedenstående figur. Efter en sammentælling af besvarelserne, kan antallet af sager inddeles i grupper som vist nedenfor.

 

Figur 6:

 

	%	Besvarelser
Kan ikke svare	13	8
0 sager	69	43
1 sag	3	2
2 sager	10	6
3 sager	2	1
4 sager	0	0
5 sager	3	2
		Besvarelser i alt: 62

 

 

Svar til spørgsmål 6:

Spørgsmål 6 lød som følger: ”Med hvilken begrundelse er der dispenseret i de enkelte sager?”.

Nedenfor ses hvor mange af svarene, der er gået igen fra kommune til kommune.

 

 

Figur 7:

• Pladshensyn:                                        2             
• Byggeteknisk umuligt:                        2
• For indgribende ændringer:                2             
• Bevarelsesværdig bygning:               2             
• Vedr. kun teknisk anlæg:                                     1
• I høring v. Handicap og brugerrÃ¥d:                   1
• Dispensation stillet med vilkÃ¥r:                          1
• Arkitektoniske begrænsninger:                         1

 

Besvarelser i alt: 12
Svar til spørgsmål 7:

Spørgsmål 7 lød som følger: ”I hvor mange tilfælde (ud af de nævnte sager i spørgsmål 1) er ombygningsbestemmelsen (BR 95 kap. 1.1, stk. 3) taget i brug?”. Ud af de i alt 62 brugbare besvarelser var der i forbindelse med dette spørgsmål 4 kommuner, der ikke kunne svare, hvilket fremgår af nedenstående figur. Efter en sammentælling af besvarelserne kan antallet af sager inddeles i grupper som vist nedenfor.

 

Figur 8:

 

	%	Besvarelser
Kan ikke svare	6	4
0 sager	68	42
1 sag - 5 sager	18	11
6 sager - 20 sager	0	0
21 sager - 50 sager	5	3
51 sager - 100 sager	3	2
101 sager - 200 sager	0	0
		 Besvarelser i alt: 62