Samlenotat vedr. rådsmøde for beskæftigelse og sociale anliggender den 29. februar 2008

 

 

 

Dagsordenen for rådsmødet forventes at se således ud:

 

 

1.             Forberedelse af forÃ¥rstopmødet i Det Europæiske RÃ¥d        s. 3

 

(a)    Nøglebudskaber, baseret på b) til g)                               s. 3

-              Vedtagelse

-              Politisk debat

 

(b)    Meddelelse fra Kommissionen "Opretholdelse af forandringstempoet": Strategisk rapport om den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse: lancering af den ny cyklus (2008-2010) (Fremskridtsrapporten), KOM(2007)803, part I                                                                                                      s. 8

 

(c)     Forslag til rådets vedtagelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker,   KOM(2007)803, part V                                                   s. 8

-              Generel indstilling

 

(d)     Forslag fra Kommissionens til rådsanbefalinger vedrørende en opdatering for 2008 af retningslinjerne for medlemslandenes økonomiske politikker og implementeringen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, KOM(2007)803, part IV                  s. 8

-              Politisk enighed

 

(e)       Fælles beskæftigelsesrapport 2007/2008, KOM(2007)803, part III                                                  s. 14

-              Vedtagelse

 

(f)     Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion 2008           s. 19

-              Vedtagelse

 

(g)     Kommissionens årlige rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder 2008, KOM(2008)10      s. 23

 

2.             Forberedelse af det sociale trepartstopmøde                          s. 25

-                 Udveksling af synspunkter

 

3.             Kommissionens meddelelse om handlingsplan for det fremtidige arbejde med udvikling af det indre marked                                   s. 27

-               Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

 

4.      Udkast til rådsresolution om situationen for handicappede i Den Europæiske Union: Europæisk handlingsplan 2008-2009               s. 32

-        Vedtagelse/Politisk enighed

 

 

 

 

 

 

 


1.                   Forberedelsen af Forårstopmødet i Det Europæiske Råd

 

1a.                 Nøglebudskaber

- Vedtagelse

- Politisk debat

 

Nyt notat.

                     

1. Resumé

Komiteen for Social Beskyttelse (SPC) og Beskæftigelseskomiteen (EMCO) forventes at vedtage en række nøglebudskaber, som EPSCO forventes at fremsende til forårstopmødet i Det Europæiske Råd. Der lægges bl.a. vægt på, at det er vigtigt at fastholde momentum for strukturreformer og styrke gennemførelsen af de nationale reformprogrammer. De integrerede retningslinier skal derfor være karakteriseret ved stabilitet, så fokus kan være på implementering af politikkerne. Den særlige mission for flexicurity (task-force) skal fremme ejerskab til ændringerne, der er nødvendige for at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne. Der skal gøres en stærkere indsats især på nationalt niveau for at styrke den aktive involvering af de sociale parter og andre relevante interessenter med henblik på at fremme reformer. Arbejdsmarkedspolitikker skal kombineres med en aktiv inklusionsstrategi for at bekæmpe fattigdom. Handling på fællesskabsplan skal komplementere og støtte de nationale politikker.   

 

2. Baggrund

I lighed med tidligere år forventes Komitéen for Social Beskyttelse (SPC) og Beskæftigelseskomiteen (EMCO) at vedtage en række nøglebudskaber til forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Komiteen for Social Beskyttelse og Beskæftigelseskomiteen forventes at vedtage en række nøglebudskaber, som EPSCO herefter forventes at fremsende til forårstopmødet i Det Europæiske Råd.

 

Udkastet til udtalelse indeholder underpunkterne ”Den nye Lissabon-cyklus”, ”Handling prioriteres”, ”Styrkelse af fællesskabsdimensionen” og ”Styrkelse af den sociale sammenhængskraft og modernisering af den sociale beskyttelse”:

 

 

Den nye Lissabon-cyklus

·        Der lægges op til, at EPSCO byder Kommissionens rapport vedrørende Lissabon-strategien velkommen, godkender Fællesrapporten samt tager oplægget til beskæftigelsesretningslinier til efterretning.

·        Den fælles europæiske beskæftigelsesstrategi leverer resultater, men de er fortsat ikke tilstrækkelige til at nÃ¥ Lissabon-mÃ¥lsætningerne. I lyset af de fortsatte udfordringer vedrørende beskæftigelsen og de økonomiske udsigter er det vigtigt at fastholde momentum for strukturreformer og gennemføre de nationale reformprogrammer. I kombination med en vækstorienteret makroøkonomisk politik vil dette fremme flere og bedre jobs.  

·        De integrerede retningslinier skal derfor være karakteriseret ved stabilitet, sÃ¥ fokus kan være pÃ¥ implementering af politikkerne, herunder som svar pÃ¥ landespecifikke henstillinger. Integrationen af beskæftigelses-, makro- og mikropolitikkerne skal styrkes. Opmærksomheden skal ogsÃ¥ rettes mod Lissabonstrategiens interaktion med andre politikomrÃ¥der, herunder Det indre Marked og den Ã¥bne koordinationsmetode vedrørende social beskyttelse og inklusion.    

·        Ejerskab er nøgle til succes. Yderligere indsats skal gøres især pÃ¥ nationalt niveau for at styrke den aktive involvering af de sociale parter og andre relevante interessenter med henblik pÃ¥ at fremme reformer.

 

Handling prioriteres

Med udgangspunkt i prioriteten “investering i mennesker og modernisering af arbejdsmarkederne” fra DER 2006 skal Rådet understrege behovet for handling på følgende punkter:

·        Medlemslandene skal udvikle og implementere effektive flexicurity-tilgange i overensstemmelse med de vedtagne fælles principper. Den særlige mission skal fremme kendskab og tilskynde ejerskab til ændringerne, der er nødvendige for at forbedre arbejdstagernes og virksomhedernes tilpasningsevne. RÃ¥det understreger vigtigheden af udvikling af programmer for gensidig læring for at sikre, at medlemslandene fÃ¥r udbytte af hinandens erfaringer.

·        Det europæiske arbejdsmarked skal reagere pÃ¥ ændrede globale trends. Investering i menneskelig kapital over en arbejdslivscyklus er afgørende for at sikre løbende innovation. Ved at forudse fremtidige kvalifikationsbehov kan der ske en tilpasning af arbejdskraften til mere produktive jobs, hvor europæisk økonomi har en komparativ fordel. Initiatiet ”New Skills for New Jobs” er vigtig i den henseende. Indvirkningen af EU’s klimapolitik pÃ¥ beskæftigelse og muligheden for at skabe grønne jobs skal undersøges.

·        Af hensyn til mennesker i marginen af arbejdsmarkedet er der behov for særlig opmærksomhed pÃ¥ at fremme rummelige/inkluderende arbejdsmarkeder og undgÃ¥, at nogen bliver ladt tilbage. Arbejdsmarkedspolitikker skal kombineres med en aktiv inklusionsstrategi for at bekæmpe fattigdom. Det skal kunne betale sig at arbejde. Individuelt tilpassede aktiveringstiltag skal kombineres med økonomiske incitamenter for at sikre overgang fra passiv forsørgelse til arbejde. Der skal gøres en større indsats for at skabe muligheder for de lavtuddannede.

·        Stigende beskæftigelsesfrekvenser for ældre, unge, indvandrere og handicappede er af stor betydning, hvis Europa skal have succes med at inkludere inaktive og modvirke effekterne af den aldrende befolkning. Ligestillingsdimensionen skal styrkes i beskæftigelsespolitikken i medlemslandene. Forbedring af de unges beskæftigelse er en presserende opgave. Reduktion af tidlig udmelding af skolen og forbedring af overgang mellem uddannelse og beskæftigelse er af største vigtighed. Lette adgangsveje ind pÃ¥ arbejdsmarkedet er nødvendige.

·        Den europæiske Union skal yderligere lette geografisk og stillingsmæssig mobilitet. Portabiliteten af sociale rettigheder kan spille en betydelig rolle i den henseende.

 

Styrkelse af fællesskabsdimensionen

·        Handling pÃ¥ fællesskabsplan skal komplementere og støtte de nationale politikker. Der lægges derfor op til, at EPSCO godkender fællesskabets Lissabon-program.

·        EPSCO byder især prioriteringen af behovet for investering i mennesker og modernisering af arbejdsmarkederne velkommen. 

·        EPSCO ser frem til Kommissionens forslag om fornyelse af den Sociale dagsorden i midten af 2008. Forslaget vil indeholde en vision og konkrete redskaber til at tage EU’s arbejdsmarkedsmæssige - og sociale udfordringer op ved at anvende forskellige instrumenter og værktøjer pÃ¥ fælleskabsplan. Den sociale dagsorden skal spille en nøglerolle i styrkelsen af Lissabon-strategiens sociale dimension og det indre Marked, blandt andet ved bedre at kombinere det indre marked og princippet om fri bevægelighed med sociale standarder og arbejdstagerrettigheder. 

·        EPSCO understreger, at økonomisk migration kan spille en vigtig rolle med hensyn til at tilgodese arbejdsmarkedets behov og bidrage til at mindske manglen pÃ¥ kvalifikationer. RÃ¥det finder, at den beskæftigelsesmæssige og sociale indflydelse af migration fra tredjelande borgere skal behandles i forbindelse med Kommissionens forslag til en fælles indvandringspolitik.

 

Styrkelse af den sociale sammenhængskraft og modernisering af den sociale beskyttelse

·        Forebyggelse og bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion samt modernisering af den sociale beskyttelse i kombination med sunde finansielle politikker er af stor betydning for Europas bæredygtige udvikling. Ligestilling og solidaritet mellem generationerne er essentiel med henblik pÃ¥ at skabe social samhørighed og opnÃ¥ mÃ¥lsætningen om at inkludere de mest udsatte grupper i samfundet.

·        19 mio. børn i EU lever i risiko for fattigdom. Lige muligheder for alle børn og succesfulde uddannelsesresultater for det enkelte barn er pÃ¥krævet for at bryde den negative sociale arv. Hertil kommer, at aktive inklusionsstrategier rettet mod forældrene i kombination med løntilskud er vigtige elementer i sikringen af børns velbefindende. Lande med brede universelle indsatser skaber de bedste resultater pÃ¥ omrÃ¥det.

·        Skal der skabes en markant udryddelse af fattigdom kalder det pÃ¥, at medlemslandene handler nu. Analyser i SPC har vist, at evidensbaserede diagnoser af fattigdom og eksklusion i medlemslandene kan styrke indsatsernes effekt. Dette kan yderligere styrkes med regelmæssig monitorering.

·        Modernisering af pensionssystemerne kan skabe aktiv aldring ved, at beskæftigelsesevnen hos de ældre arbejdstagere øges ved at reducere tilbagetiltrækningsmulighederne og samtidig gøre dem mere fleksible. Samtidig skal incitamenter til at blive i arbejde øges bistÃ¥et af bestræbelser pÃ¥ at Ã¥bne arbejdsmarkedet for ældre arbejdstagere. Endelig skal der skabes tilstrækkelig social beskyttelse for dem, som ikke kan arbejde f.eks. mennesker med handicap og med omsorgspligter. 

·        Borgernes pensionsvalg kan have konsekvenser i mange Ã¥rtier frem, og derfor er det vigtigt at øge opmærksomheden pÃ¥ aspekterne ved forskellige pensionsordninger med henblik pÃ¥ at støtte borgerne i at træffe informerede valg.

·        Socialpolitik har en stor betydning for borgernes sundhed, og sundhed spiller en vigtig rolle for borgernes livsmuligheder. Handling er pÃ¥krævet i forhold til at reducere social ulighed i sundhed, og de sociale beskyttelsessystemer bør sikre alle lige adgang til sundhedsydelser.

·        Demografiske og samfundsmæssige ændringer skaber et voksende behov for langvarig pleje af god kvalitet. Det er fortsat en udfordring at skabe adgang for alle til plejeydelser og forbedre koordinationen af forskellige plejeydelser samt støtte til de uformelle (private) plejepersoner. Der er behov for den rette balance mellem offentligt og privat ansvar og mellem formel og uformel pleje.

·        RÃ¥det inviterer SPC til at fortsætte sit arbejde med at forbedre sine arbejdsmetoder i den nye cyklus for 2008 – 2010, herunder adressere de ovennævnte udfordringer.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet og beskyttelsesniveauet

Nøglebudskaberne har ikke i sig selv konsekvenser for disse områder. Eventuelle opfølgende tiltag vil - afhængigt af deres karakter – kunne have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien.

 

9. Høring

Udkastet til nøglebudskaber har ikke været i ekstern høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til de foreslåede budskaber. Man lægger især vægt på, at det på grund af udfordringer for beskæftigelsen og de økonomiske udsigter er vigtigt at fastholde momentum for strukturreformer og styrke gennemførelsen af de nationale reformprogrammer. De integrerede retningslinier skal derfor være karakteriseret ved stabilitet, så fokus kan være på implementering af politikkerne, herunder som svar på landespecifikke henstillinger.

 

Regeringen lægger vægt på budskaberne om effektivt at forebygge og bekæmpe fattigdom og social eksklusion i kombination med sunde finansielle politikker i Europa. Regeringen bakker op om budskabet om at give alle børn lige muligheder, at skabe solidaritet mellem generationerne og ligestilling mellem kønnene. Samtidig hilser regeringen velkommen, at der i budskaberne lægges vægt på moderniseringen af de sociale sikringssystemer, information til borgerne om pensionssystemerne samt at alle sikres lige adgang til sundhedsydelser og plejeydelser af høj kvalitet.  Regeringen vil herudover udtrykke særlig tilfredshed med, at de politiske nøglebudskaber bygger på velunderbyggede indikatorer og effektmål.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes at bakke op om budskaberne på Rådsmødet.

 

12. Tidligere forlæggelse for Folketingets Europaudvalg

Nøglebudskaberne for 2008 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 


1b., c. og d.                                                                                  

 (b)   Meddelelse fra Kommissionen "Opretholdelse af forandringstempoet": Strategisk rapport om den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse: lancering af den ny cyklus (2008-2010) (Fremskridtsrapporten)             

         KOM(2007)803, part I

         

(c)     Forslag til rådets vedtagelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker  

-              Generel indstilling

KOM(2007)803, part V

 

(d)     Forslag fra Kommissionens til rådsanbefalinger vedrørende en opdatering for 2008 af retningslinjerne for medlemslandenes økonomiske politikker og implementeringen af medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker                

-              Politisk enighed

KOM(2007)803, part IV

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Kommissionen har fremlagt sin årlige rapport om status for Lissabon-strategien og forslag til Integrerede retningslinier for den næste cyklus for strategien og landespecifikke anbefalinger/henstillinger samt fokusområder (”points to watch”) for landenes videre reformarbejde samt forslag til Fællesskabets Lissabon-program for 2008-2010, jf. KOM (2007) 803. Kommissionen fremhæver, at den væsentligste udfordring i den kommende treårsperiode er gennemførelsen af udestående reformer. Der lægges ikke op til ændring af de Integrerede retningslinier og alene til ”finjustering” af de landespecifikke anbefalinger/henstillinger. Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er meget positiv, og Danmark er et af seks lande, som ikke får landespecifikke anbefalinger/henstillinger. Kommissionen fremlægger endvidere hovedlinier for Lissabon-reformindsatsen på fællesskabsplan og fokuserer på ti hovedmål for indsatsen.   

 

2. Baggrund

Kommissionen har den 12. december 2007 fremlagt sin årlige rapport om fremskridt for Lissabon-strategien, jf. KOM(2007) 803. Denne rapport opsummerer Kommissionens vurdering af forløbet af den første treårige cyklus for den reviderede Lissabon-strategi, der startede i 2005, hvor medlemslandene fremlagde deres første reformprogram på baggrund af Rådets sæt ”integrerede retningslinier”.

 

Retningslinierne udgøres af de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG), i alt 24 retningslinier. De nationale reformprogrammer (NRP) udformes i lyset af landenes specifikke situationer og behov og udgør grundlaget for både erfaringsudveksling mellem medlemslandene og for Kommissionens årlige evaluering af fremskridt i gennemførelsen af Lissabon-strategien. Det Europæiske Råd gør på grundlag heraf hvert år status over implementeringen af strategien og identificerer de områder, der kræver større fælles opmærksomhed.

 

Kommissionens fremskridtsrapport og forberedelsen af forårstopmødet vil være på dagsordenen for en række rådsformationer, herunder Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse den 29. februar 2008. 

 

EU’s stats- og regeringschefer vil på baggrund af Kommissionens fremskridtsrapport for implementering af strategien skulle drøfte retningslinierne for strategien i perioden 2008-2010 på mødet i Det Europæiske Råd i 13.-14. marts 2008.

        

3. Hjemmelsgrundlag 

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Da Lissabon-processen tager udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode og de nationale kompetencer vurderes nærhedsprincippet at være overholdt.

 

5. Formål og indhold

Det er den generelle vurdering, at der er fremskridt i reformarbejdet i medlemsstaterne – og at Lissabon-strategien er begyndt at levere de ønskede resultater. Kommissionen fremhæver, at det er af afgørende betydning at fastholde momentum og styrke reformindsatsen indenfor områder med begrænset fremskridt, herunder at sikre implementering af ”flexicurity”. Kommissionen vurderer, at der er bred enighed om hvilke reformer, der er behov for. Der lægges ikke op til ændringer af de integrerede retningslinier, men alene til moderate justeringer i forhold til den indledende/uddybende tekst til nogle af retningslinierne, herunder tekstjusteringer i forhold til retningslinie 21 vedrørende flexicurity.

 

Tilsvarende lægges der alene op til ”finjustering” af de landespecifikke anbefalinger set i lyset af de fremskridt, der er gjort, siden de blev vedtaget i foråret 2007.

 

Det Europæiske Råd udpegede i 2006 fire prioritetsområder for Lissabon-strategien, som er: 1. beskæftigelse og investering i mennesker; 2. et mere dynamisk erhvervsmiljø; 3. forskning, udvikling og innovation; samt 4. energi og klima. Kommissionen bekræfter de fire prioritetsområder og foreslår med henblik på drøftelse på Det Europæiske Råd i marts 2008 en række nye foranstaltninger på hvert af de fire områder. For så vidt angår området udvikling og investering i mennesker opfordres medlemsstaterne bl.a. til at inddrage flexicurity-strategier i deres 2008-NRP’er, øge udbud af børnepasning, udarbejde handlingsplaner og fastsætte mål for en nedsættelse af antallet af unge, der forlader skolen for tidligt, og at forbedre de grundlæggende læsefærdigheder. Kommissionen vil bl.a. foreslå en fælles immigrationspolitik.

 

Kommissionens forslag til retningslinier for beskæftigelsen (EG) 2008-2010 (dagsordenspunkt 1c)

Kommissionens forslag til videreførelsen af de integrerede retningslinier for vækst og beskæftigelse for perioden 2008-2010 er i overskriftsform således for så vidt angår retningslinierne for beskæftigelse:

 

1) At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og styrket social og territorial samhørighed

2) At anlægge en livscyklustilgang til arbejde

3) At sikre rummelige arbejdsmarkeder, gøre det mere attraktivt at arbejde og sikre, at det betaler sig at arbejde for de jobsøgende, herunder dårligt stillede og ikke-erhvervsaktive

4) At forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene med ledige

5) At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, samtidig med at arbejdsmarkedsparternes roller respekteres

6) At sikre en beskæftigelsesfremmende udvikling af arbejdskraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer

7) At øge og forbedre investeringer i menneskelig kapital

8) At tilpasse uddannelsessystemerne til de nye kompetencekrav.

 

Kommissionens forslag til landespecifikke retningslinier (anbefalinger/hen-stillinger) (dagsordenspunkt 1d)

Kommissionen har på linie med sidste år udarbejdet landespecifikke anbefalinger/henstillinger som supplement til de integrerede retningslinier. Disse fremgår af konklusionsteksten for hver landevurdering og afspejler Kommissionens vurdering af, hvor der for det enkelte land ligger særlige udfordringer og er behov for øget indsats til håndtering af udfordringerne. Konklusionsteksten omfatter desuden en overordnet bedømmelse af landenes reformfremskridt og udpeger en række fokusområder (points-to-watch) for landenes videre reformarbejde.

 

De samme 6 lande som sidste år, herunder Danmark, er tildelt topkarakter (”meget gode fremskridt”) i den overordnede bedømmelse af reformfremskridt, og for disse 6 lande har Kommissionen i lighed med sidste år ikke foreslået landespecifikke anbefalinger/henstillinger (men alene fokusområder).

 

For mange af de øvrige lande er Kommissionens forslag til anbefalinger/henstillinger uændrede, om end de konkrete formuleringer i anbefalingerne i flere tilfælde kan være ændret. For flere lande er antallet af anbefalinger/henstillinger dog blevet reduceret. Tilsvarende er antallet af fokusområder blevet reduceret for mange lande. Det bemærkes, at der nu også kommer landeanbefalinger for Rumænien og Bulgarien, der først blev EU-medlemmer per 1. januar 2007.

 

Anbefalingerne/henstillingerne er i vid udstrækning fokuseret på styrkelse af effektiviteten af arbejdsmarkedspolitikkerne blandt andet gennem flexicurity, forbedringer af uddannelsessystemerne og livslang læring samt forbedring af finanspolitisk holdbarhed. Men styrket forskning og udvikling samt forbedring af konkurrencen på produkt- og servicemarkeder og i energisektoren figurerer også i anbefalingerne for en række lande.

 

Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde

Kommissionens vurdering af Danmarks reformarbejde er meget positiv. I evalueringen understreges, at Danmark overordnet set har opnået meget gode fremskridt med implementeringen af det nationale reformprogram. Særligt fremhæves dets omfattende, integrerede og inddragende karakter, herunder samarbejdet med arbejdsmarkedets parter. Blandt reformprogrammets styrker nævnes bl.a. den danske flexicuritymodel og den løbende tilpasning af denne. Kommissionen fremfører også, at Danmark klarer sig glimrende for så vidt angår beskæftigelsesindikatorerne, og at der er gjort fremskridt med den arbejdsmarkedspolitiske udfordring om at øge arbejdsudbuddet. Endelige fremhæver Kommissionen Lissabon-kontaktudvalgets positive betydning for at sikre ejerskab af det nationale reformprogram hos arbejdsmarkedets parter såvel som på regionalt og lokalt niveau.

  

Kommissionen fastholder, at Danmark fortsat bør være opmærksom forøgelse af arbejdskraftudbudet og arbejdstiden på mellemlang sigt, herunder yderligere initiativer, der skal styrke incitamenterne til at arbejde, og yderligere bestræbelser på at integrere ældre, indvandrere og efterkommere på arbejdsmarkedet.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal høres i forbindelse med vedtagelsen af de integrerede retningslinier og Fællesskabets Lissabonprogram for den kommende cyklus 2008-2010. Europa-Parlamentet ventes at komme med en udtalelse forud for Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008.

 

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Kommissionens forslag til integrerede retningslinier har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. I det omfang en række af de opstillede målsætninger vil skulle efterleves, vil det kunne medføre statsfinansielle konsekvenser. Gennemførelsen af retningslinierne forventes generelt at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

9. Høring

Sagen forudses ikke sendt i høring. Lissabon-strategien drøftes løbende i Kontaktudvalget for Lissabon-strategien, hvor en bred kreds af interesseorganisationer og ministerier er repræsenteret, og hvor Udenrigsministeriet er formand. Der afholdes møde i udvalget frem mod forårstopmødet. 

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens fremskridtsrapport velkommen og noterer sig med tilfredshed den meget positive vurdering af implementeringen af Danmarks nationale reformprogram. Regeringen er enig i Kommissionens konklusioner, der bl.a. fremhæver behovet for yderligere danske tiltag med henblik på at nå målsætningen om at forøge udbudet af arbejdskraft.

  

Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag om at fastholde fokus på implementering af reformer. Regeringen støtter på den baggrund, at man viderefører de integrerede retningslinier (BEPG + EG) og de nuværende fire udvalgte fokusområder: 1. beskæftigelse og investering i mennesker; 2. et mere dynamisk erhvervsmiljø; 3. forskning, udvikling og innovation; samt 4. energi og klima. Tilsvarende støtter regeringen, at de landespecifikke anbefalinger overordnet set fastholdes uændret, men justeres i lyset af de fremskridt, der er gjort, siden de blev vedtaget i foråret 2007.

 

Regeringen hilser Kommissionens udkast til Fællesskabets Lissabonprogram for 2008-2010 velkommen og kan overordnet støtte, at programmet fokuseres på en række hovedmål i overensstemmelse med de 4 prioritetsområder identificeret af DER i marts 2006.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre landes mere detaljerede holdninger til meddelelsen kendes endnu kun i begrænset omfang, men rapporten hilses generelt velkommen. Der forventes opnået generel enighed om at videreføre beskæftigelsesretningslinierne, som foreslået af Kommissionen. Der forventes politisk enighed om Kommissionens forslag til anbefalinger/henstillinger. Endelig ventes der at være bred tilslutning til Kommissionens udkast til Fællesskabets Lissabonprogram for 2008-10.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. januar 2008 forud for rådsmødet (ECOFIN) den 22. januar 2008.

 

 


1e.                Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport 2007/2008

-         Vedtagelse

KOM(2007)803, part III

 

Nyt notat.

 

1. Resumé:

Kommissionen har fremlagt udkast til den årlige fællesrapport om beskæftigelsen i EU på baggrund af fremskridtsrapporter fra medlemslandene om deres nationale reformprogrammer (NRP’er). Kommissionen fremhæver i relation til Lissabon-målsætningerne bl.a., at beskæftigelsesfrekvensen i EU voksede til 64,3 pct. i 2006 og dermed fortsat er 5,7 pct. point fra målet for 2010, og at ledigheden faldt til 8,2 pct. i 2006. For de tre prioriterede områder - 1) tiltrækning og fastholdelse af flere personer i beskæftigelse, forøgelse af arbejdsudbudet og modernisering af social beskyttelse, 2) forbedring af tilpasningsevnen hos arbejdstagere og virksomheder og 3) forøgelse af investering i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kundskaber - fremhæver Kommissionen, at landenes fremskridtsrapporter indikerer, at der særligt er gjort fremskridt i forhold til område 2, hvor fokus på flexicurity i europæisk sammenhæng har betydet et vigtigt vendepunkt. I forhold til område 1 er der gjort fremskridt med at sikre inkluderende arbejdsmarkeder og bedre matching, men ikke særlige fremskridt i forhold til en livscyklustilgang til arbejde. På område 3 er der gjort fremskridt med fokus på tidlig uddannelse og udvikling af systemer for efteruddannelse. Kommissionens vurdering af den danske reformproces er generelt overordentlig positiv med fremhævelse af dens omfattende, integrerede og inddragende karakter og et arbejdsmarked kendetegnet ved høj grad af tilpasningsevne.         

 

2. Baggrund 

Kommissionen har den 11. december 2007 fremlagt sin strategiske rapport om den fornyede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse med titlen: ”Strategic report on the renewed Lisbon strategy for growth and jobs: launching the new cycle (2008-2010)” (KOM(2007)803), herunder Kommissionens og Rådets fælles beskæftigelsesrapport om beskæftigelsen. Rapporten er baseret på en evaluering af gennemførelsen af de nationale reformprogrammer (NRP’erne), og den danner grundlag for drøftelserne af beskæftigelsen på Det Europæiske Råds møde den 13.-14. marts 2008.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Fællesrapporten har hjemmel i TEF art. 128.

 

 

 

 

4. Nærhedsprincippet

Da Lissabon-strategien tager udgangspunkt i den åbne koordinationsmetode og de nationale kompetencer, vurderes det, at nærhedsprincippet er overholdt.

 

5. Formål og indhold

Kommissionen giver i Fællesrapporten dels et overblik over beskæftigelses-situationen i EU dels en vurdering af de enkelte medlemslandes arbejde med gennemførelsen af deres beskæftigelsesstrategi.

 

Den samlede beskæftigelse i EU voksede i 2006 og den samlede beskæftigelsesfrekvens blev for 2006 64,3 pct. Både kvinders og mænds samlede beskæftigelsesfrekvens voksede, henholdsvis med 1 pct. og 0,8 pct.

 

Ledigheden faldt fra 8,9 pct. i 2005 til 8,2 pct. i 2006, hvilket stort set alle medlemslandende bidrog til. Langtidsledigheden faldt for andet år i træk med 0,4 pct. point til 3,6 pct. fra 2005 til 2006. Ledigheden faldt både for kvinder og mænd i 2006 og blev for kvinder 9 pct. og for mænd 7,6 pct. Der skete en reduktion i ungdomsarbejdsløsheden, hvilket primært skyldtes udviklingen i et fåtal af medlemslande. Ungdomsarbejdsløsheden er stadig høj og næsten to gange niveauet for den samlede ledighed i 2006.     

 

Rapporten behandler udviklingen i relation til den fælles beskæftigelsesstrategis tre hovedmålsætninger (Lissabon-målsætningerne), som er 1) fuld beskæftigelse, 2) kvalitet og produktivitet i arbejdet samt 3) styrkelse af social samhørighed og rummelighed.

 

Fuld beskæftigelse: På trods af forbedringerne på arbejdsmarkedet er den samlede beskæftigelsesfrekvens 5,7 pct. point eller fortsat ca. 20 millioner jobs lavere end Lissabon-målet for 2010. Beskæftigelsesfrekvensen for ældre arbejdstagere er 6,5 pct. point under målet for 2010. Det forventes, at beskæftigelsesfrekvensen for kvinder vil opfylde målsætningen for 2010 om en beskæftigelsesfrekvens på 60 pct. med baggrund i frekvensen for 2006, der kun ligger 2,8 pct. point under 2010-målet. Kommissionen fremhæver, at der er sket et markant fald i den strukturelle ledighed. Det europæiske niveau er dog stadig højt sammenlignet med andre økonomier, og yderligere reformer af de europæiske arbejdsmarkeder er nødvendige.

 

I forhold til strategiens anden målsætning om produktivitet og kvalitet i arbejdet finder Kommissionen, at der er tegn på, at tendensen til faldende produktivitet er vendt. Det er afgørende at sikre en fortsættelse af dette bl.a. ved hjælp af øgede investeringer i menneskelig kapital og øget adgang til livslang læring. Der ses en sammenhæng mellem deltagelse i livslang læring og beskæftigelsesfrekvenser. Fremskridt i forhold til kvalitet i arbejdet varierer meget landene imellem. Der er tegn på fremskridt i forhold til niveauet for deltagelse i ungdomsuddannelse, men ikke i forhold til at sikre skift fra midlertidig til permanent beskæftigelse og reduktion af arbejdsmarkedssegmentering. Derudover er de ældres deltagelse i livslang læring stagnerende eller faldende.

 

Kommissionen fremhæver i forhold til den tredje målsætning om styrkelse af social og territorial sammenhængskraft, at de nationale rapporter om social beskyttelse og social inklusion og fremskridtsrapporterne samstemmende viser, at medlemslandene nærmer sig hinanden i deres bestræbelser på at reducere fattigdom blandt børn og i forhold til at styrke den aktive inklusion af de mest udsatte grupper. Kommissionen fremhæver, at der selv med de forbedrede økonomiske omstændigheder ikke er sket en reduktion af den relative fattigdom, og at stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for de udsatte grupper har været lavere end den generelle stigning. Kommissionen finder, at reformer i forhold til social beskyttelse i større grad skal ses i sammenhæng med initiativer, der fremmer beskæftigelsen. Dette nævnes som en forudsætning for en velfungerende flexicurity-tilgang. Med hensyn til den territoriale sammenhængskraft nævner Kommissionen, at der som følge af de forbedrede økonomiske vilkår er sket en positiv udvikling i de regionale forskelle i beskæftigelsen og særligt i forhold til arbejdsløsheden.

 

Kommissionen har i Fællesrapporten også analyseret medlemslandenes gennemførelse af de tre prioriterede områder, som er:

 

1) tiltrækning og fastholdelse af flere personer i beskæftigelse, forøgelse af arbejdsudbudet og modernisering af social beskyttelse,

2) forbedring af tilpasningsevne hos arbejdstagere og virksomheder,

3) forøgelse af investering i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kundskaber.

 

På område 1) vurderer Kommissionen, at der stadig kun er få medlemslande, der har en egentlig livscyklustilgang til beskæftigelse med fokus på aktiv aldring mv. Samtidig er inkluderingen af de unge på arbejdsmarkedet også fortsat en udfordring, ligesom ligestillingsspørgsmålet er. Medlemslandene har intensiveret bestræbelserne på at nå ud til grupper og enkeltindivider på marginen af arbejdsmarkedet og samfundet. Der er fokus på bl.a. basiskundskaber som sprogfærdigheder, og de en balanceret tilgang ved anvendelse af individuelle, arbejdsmarkedsvendte tiltag. Der har ligeledes været fokus på forskellige økonomiske incitamenter (”make work pay”) såsom ændring af beskatning og sociale bidrag i forhold til at øge beskæftigelsen hos udsatte grupper.

 

For område 2) vurderer Kommissionen, at medlemslandenes fremskridtsrapporter viser en markant ændring i forhold til tidligere år. Der er sket et vendepunkt i forhold til anerkendelsen af flexicurity-tilgangen som en nøgle til at gøre de europæiske arbejdsmarkeder mere tilpasningsdygtige, set i forhold til udfordringer som følge af globaliseringen og den demografiske udvikling. Flexicurity implementeres i to spor, hvor det ene har fokus på at styrke intern og ekstern fleksibilitet, og det andet vedrører en balanceret tilgang med øget sikkerhed for arbejdstagere på midlertidige kontrakter. Desuden er der fremskridt i forhold til en bevægelse fra passiv til aktiv arbejdsmarkedspolitik igen med øget fokus på ”make work pay”.

 

På område 3) vurderer Kommissionen, at udvikling af politikker med henblik på at øge investering i uddannelse og kompetencer stadig er en udfordring. De fleste lande har nu omfattende strategier for investering i menneskelig kapital over den enkeltes aktive periode på arbejdsmarkedet, men der mangler nationale mål og handling. De beskedne fremskridt, der er nået, vurderes ikke ar være nok til at nå de fælles mål for 2010 i forhold til ungdomsuddannelse og livslang læring. Der er kommet øget fokus på tidlig uddannelse og udvikling af nationale kompetencerammeprogrammer. Der er fokus på udviklingen af faglige uddannelser, men der vurderes at være behov for yderligere tiltag.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor 

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet                          

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv konsekvenser på disse områder.

Eventuelle opfølgende tiltag vil – afhængigt af deres karakter – kunne have konsekvenser for statsfinanserne eller samfundsøkonomien, som der i givet fald vil skulle tages særskilt stilling til.

 

9. Høring

Kommissionen udkast til Fællesrapport har været sendt til høring i EU-Specialudvalget for Arbejdsmarkedet og Sociale Forhold med frist den 11. januar 2008. Der er modtaget følgende bemærkninger:

 

Dansk Arbejdsgiverforening har ikke haft konkrete bemærkninger til udkastet til fællesrapport.

Landsorganisationen i Danmark har meddelt, at man vil fremsende bemærkninger forud for Det Europæiske Råd den 13.-14. marts 2008.

 

 

 

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse om Fællesrapporten velkommen. Regeringen konstaterer med tilfredshed, at der en række områder er en positiv udvikling i relation til at nå Lissabon-målene på EU-niveau.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De enkelte landes holdninger kendes kun i begrænset omfang, men det forventes, at der opnås enighed om Kommissionens Fællesrapport og de landespecifikke henstillinger, herunder en videreførelse af retningslinierne for beskæftigelsen.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg  

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 


1.f.                Fælles rapport om social beskyttelse og social inklusion 2008

                      - Vedtagelse 

                      KOM(2008)42

 

Nyt notat.

                     

1. Resumé

Reformer er undervejs i praktisk talt alle medlemsstater med henblik på at gøre systemerne mere socialt og økonomisk bæredygtige. Der er en stærk konvergens hen imod aktiv inklusion, og for så vidt angår pensioner har der vist sig fremskridt både med hensyn til tilstrækkelighed og bæredygtighed. For så vidt angår sundhed, er der mål om forbedret tilgængelighed, kvalitet og bæredygtighed.

Ifølge rapporten er der fortsat behov for en samlet indsats med henblik på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse samt til at imødegå de økonomiske effekter af den aldrende befolkning. Hertil kommer behov for at forbedre sundhedsvæsenet i henseende til at reducere sundhedsuligheder.

 

2. Baggrund

Kommissionen fremsendte i november 2007 et udkast til den årlige fællesrapport mellem Rådet og Kommissionen om social inklusion. Rapporten har været drøftet i EPC og SPC.

3. Formål og indhold

I rapporten fastslås følgende nøglebudskaber:

·        At de senere Ã¥rs reformer af de sociale systemer sammenholdt med aktive inklusions politikker har bidraget til højere vækst og flere jobs. Imidlertid bør der fortsat gøres en indsats for at sikre, at de forbedrede økonomiske rammer ogsÃ¥ smitter af pÃ¥ de mest marginaliserede grupper. Forebyggelse og hÃ¥ndtering af fattigdom og social eksklusion samt fremme af ligestilling mellem kønnene gennem yderligere modernisering af social beskyttelse inden for rammerne af en sund økonomisk politik, der kombinerer social tilstrækkelighed med økonomisk bæredygtighed, er derfor centralt for Europas bæredygtige udvikling.

·        Beskæftigelsesraterne er steget for alle kategorier af ældre arbejdstagere. Aktiveringsforanstaltninger samt reformer af pensioner og arbejdsmarkedet har forbedret incitamenterne til at arbejde, men der er stadig behov for flere i arbejde og at flere bliver længere tid pÃ¥ arbejdsmarkedet. Særligt pensionsreformer kan fremme en aktiv aldring ved at reducere førtidspensionssystemerne, øge incitamenter til at arbejde længere samt øge fleksibilitet ved tilbagetrækning,

·        Pensionssystemerne bør overvÃ¥ges med henblik pÃ¥ deres effekt pÃ¥ fremtidig tilstrækkelighed, risiko for fattigdom samt deres bæredygtighed.

·        78 millioner mennesker antages at leve i risiko for fattigdom, heraf 19 millioner børn. At sikre lige muligheder for alle, herunder gode uddannelsesmæssige resultater, er uomgængeligt med henblik pÃ¥ at bryde den negative sociale arv. Navnlig for sÃ¥ vidt angÃ¥r immigranter og deres efterkommere bør der ske en forstærkning af politikkerne vedrørende inklusion og anti-diskrimination.

·        Socialpolitikker har stor indflydelse pÃ¥ sundhedstilstanden, og sundhed er en vigtig faktor i et livsforløb. Handling er nødvendig for at reducere vedvarende og vigtige helbredsforskelle. Social beskyttelse kan sikre lige adgang til forebyggelse og behandling efter det individuelle behov, herunder hos de grupper, som er vanskeligst at nÃ¥.

·        Behovet for langtidspleje er stigende. Der skal findes den rette balance mellem det offentliges og det privates ansvar og mellem formel og uformel pleje.

·        De første mÃ¥l i den Ã¥bne koordinationsmetode har været en støtte for medlemsstaterne. De er fortsat valide og vil være centrale for Lissabon strategiens succes.

·        Medlemsstaterne og Kommissionen vil udvikle bedre arbejdsmetoder for forstærket levering pÃ¥ de forskellige strategier i den kommende tid.

 

4. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rapporten har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske, miljømæssige eller beskyttelsesmæssige konsekvenser.

9. Høring

Rapporten har været til høring i Specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold med frist 1. februar 2008.

 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) finder, at Kommissionens rapport kommer godt omkring centrale parametre, som påvirker området for social beskyttelse og social inklusion, og DA peger på tilknytningen til arbejdsmarkedet og konkret beskæftigelse som centrale parametre i at skabe bedre vilkår for mange borgere, som står udenfor arbejdsmarkedet. DA påpeger endvidere, at det er vigtigt, at der fortsat skabes incitamenter til at få de, der er udenfor arbejdsmarkedet, ind i beskæftigelse for herigennem at forbedre deres indtægtsniveau og begrænse fattigdom.

 

DA finder det ligeledes vigtigt, at der satses mÃ¥lrettet pÃ¥, at arbejdstagerne skal blive længere pÃ¥ arbejdsmarkedet bl.a. gennem mindre attraktive tilbagetrækningsordninger. Danmark og EU-landene vil i de kommende Ã¥r opleve betydelig arbejdskraftmangel, og det vil kræve, at de ældre bliver længere pÃ¥ arbejdsmarkedet. Der bør derfor fortsat satses mÃ¥lrettet pÃ¥ at indrette efterlønsordninger og andre incitamenter til tilbagetrækning sÃ¥ledes, at de medvirker til at fastholde og forlænge tiden pÃ¥ arbejdsmarkedet. Dette vil ogsÃ¥ medvirke til at sikre ældre medborgere mod fattigdom.

 

Anvendelsen af den åbne koordinationsmetode på det sociale område har vist sig hensigtsmæssig, idet den har medvirket til at fokusere og målrette debatten om det sociale område. Den mere intensive erfaringsudveksling mellem EU-medlemslandene medvirker til at udvikle det enkelte lands tankesæt omkring såvel ydelser, finansiering som tilrettelæggelse af ordningerne.

 

Også sammenkædningen af de enkelte processer i EU-systemet har givet en bredere tilgang til temaet socialpolitik og en bedre sammenkædning mellem økonomisk politik, beskæftigelsespolitik og socialpolitik.

 

Efter DA’s opfattelse er den nye cyklus for 2008-2010, som der lægges op til i Kommissionens meddelelse, fornuftig, idet der lægges op til en mere indholds- og procesorienteret tilgang, som også sætter fokus på politikker, som ikke virker.

 

Det er ligeledes fornuftigt at inkorporere nøgleresultater fra monitoreringen i politikskabelsen i de enkelte lande og i EU. Ligesom inddragelse af analytiske rammer, inddragelse af de sociale parter og øget fokus på spredning af resultaterne fra processerne virker hensigtsmæssig.

 

Finanssektorens Arbejdsgiverforening er enig i de af Kommissionen anførte bemærkninger om ”flexicurity” men finder, at der mangler en særskilt henvisning til arbejdsmarkedets parters rolle i den faktiske udøvelse af flexicurity. Ifølge Finanssektorens Arbejdsgiverforening bør der også stå i rapporten, at ”Medlemslandene og arbejdsmarkedets parter er nøgleaktører i udviklingen af flexicurity”.

 

Danske Handicaporganisationer (DH) har fremført, at man i rapporten bør bruge betegnelsen ”mennesker med handicap” i stedet for ”handicappede”. Ligeledes bemærkes det, at betegnelsen ”invaliditet” bør ændres til ”funktionsnedsættelse”.

 

Endvidere bemærkes det, at der mangler en tilføjelse om personlig assistance, som ifølge DH er helt nødvendigt i relation til spørgsmålet om ”afinstitutionalisering”.

 

DH finder det positivt, at der i den fremtidige udvikling af den åbne koordinationsmetode lægges op til en mere procesorienteret metode, hvor der også skal ses på udfordringer og problemer i forskellige politikområder.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Det er regeringens generelle holdning at støtte arbejdet inden for den åbne koordinationsmetode med at modernisere den sociale beskyttelse, herunder pensionerne og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Regeringen kan generelt tilslutte sig rapportens budskaber vedrørende tilpasning, modernisering og sikring af den fremtidige bæredygtighed af den sociale beskyttelse i de kommende år.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle medlemsstater forventes at støtte rapporten.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rapporten for 2008 har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

 


1g.                Kommissionens årlige rapport om ligestilling mellem mænd og kvinder, 2008.

KOM(2008)10

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Kommissionen udarbejder hvert år en rapport om kønsligestilling, hvori der redegøres for status på ligestillingssituationen og arbejdet det forgangne år samt for udfordringer og prioriteringer det kommende år. Som anneks er en række statistiske nøgletal.

 

2. Baggrund

På forårstopmødet i 2003 blev det besluttet at bede Kommissionen om at udarbejde årlige rapporter om fremskridt i ligestillingsarbejdet samt mainstreaming af indsatsen i fællesskabspolitikkerne. Dette års rapport er den femte af disse rapporter.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

Kommissionens rapport redegør for det første for de vigtigste resultater fra året før, herunder blandt andet implementeringen af Kommissionens Køreplan for ligestilling og Ligestillingspagten, 50 års jubilæet for europæisk ligestillingspolitik, gennemførelsen af det europæiske år for lige muligheder og oprettelsen af den europæiske Familie Alliance.

 

For det andet udpeges de kommende udfordringer og indsatsområder, herunder blandt mange andre temaerne kvalitet i jobbet og økonomisk vækst, velfærdsydelser af høj kvalitet med henblik på at forbedre sammenhængen mellem familie og arbejdsliv, opblødning af kønsroller og institutionelle mekanismer til fremme af ligestilling.

 

På baggrund heraf opfordrer Kommissionen til blandt andet at fokusere på følgende indsatsområder i 2008: Indsatsen for at øge udbuddet af job af høj kvalitet, indsatsen til at forbedre velfærdsydelser/service, fremme af mainstreamingindsatsen især indenfor arbejdsmarkedspolitikken, nedbryde kønsstereotyper (særligt indenfor beskæftigelse og medier) og dokumentation af mainstreamingindsatsen generelt.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er ikke blevet hørt.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Rapporten forventes ikke at have nogen statsfinansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser, men den vurderes at være dagsordenssættende for Kommissionen, hvilket kan få positive konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

 

9. Høring

Rapporten har ikke været i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens årlige rapporter om ligestilling og de overordnede anbefalinger, som indgår i rapporten.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene er generelt positive overfor Kommissionens årlige rapporter.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Kommissionens rapport for 2008 har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.


2.                   Forberedelse af det sociale trepartstopmøde

          - Udveksling af synspunkter

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Det årlige sociale trepartstopmøde forventes som sædvanligt at finde sted dagen før Det Europæiske Råds møde den 13.-14. marts 2008. Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelserne, men det må forventes at komme til at handle om bl.a. arbejdsmarkedets parters reaktioner på Kommissionens fremskridtsrapport 2007 om Lissabon-strategien, herunder om flexicurity.   

  

2. Baggrund

Rådet (beskæftigelse og socialpolitik) vedtog i december 2002 under det danske EU-formandskab et forslag fra Kommissionen til rådsbeslutning om et "socialt trepartstopmøde om vækst og beskæftigelse".

 

Formålet med det sociale trepartstopmøde er at styrke den sociale dialogs rolle gennem konsultationer med arbejdsmarkedets parter på europæisk plan om beskæftigelse, økonomisk politik og social beskyttelse, herunder Lissabon-strategien.

 

Gennem det sociale trepartstopmøde bringer man den sociale trojka (det nuværende og de to følgende EU-formandskaber), Kommissionen og arbejdsmarkedets parter på europæisk niveau sammen mindst én gang om året og altid forud for forårsmødet i Det Europæiske Råd (DER). Mødets diskussioner og resultater skal derefter rapporteres til DER.

 

Formålet er at sikre en fortsat udveksling af synspunkter med henblik på at styrke parternes bidrag til de forskellige elementer i Lissabon-strategien.

 

Business Europe (tidligere UNICE) og ETUC varetager den tekniske koordinering af sammensætningen af delegationerne for hhv. arbejdsgiversiden og arbejdstagersiden.

 

3. Hjemmelsgrundlag

EF-traktaten, særligt art. 202.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant. 

 

5. Formål og indhold

Formandskabet har indtil videre ikke oplyst noget om emnet for drøftelserne, men det må forventes at dreje sig om arbejdsmarkedets parters reaktioner på især Fremskridtsrapporten 2007. Flexicurity må forventes at indtage en fremtrædende plads i drøftelserne.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

 

8. Konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Mødet har ikke i sig selv sådanne konsekvenser.

 

9. Høring

Ikke sendt i høring.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt afholdelsen af de sociale trepartstopmøder, som anses for at bidrage til yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter i gennemførelsen af Lissabon-strategien.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Andre medlemslande har traditionelt også støttet afholdelsen af disse møder, hvilket også forventes at være tilfældet denne gang.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

 


3.                  Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for det fremtidige arbejde med udvikling af Det indre Marked

- Godkendelse af fælles udtalelse fra EMCO og SPC

 

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har i meddelelsen KOM(2007)724 fremlagt en handlingsplan for det fremtidige arbejde med at udvikle Det indre Marked, herunder et medfølgende dokument om tjenesteydelser af generel interesse og sociale tjenesteydelser af generel interesse. På baggrund af Kommissionens meddelelse forventes EPSCO at vedtage en fælles udtalelse fra EMCO og SPC herom.

 

2. Baggrund

Etableringen af Det indre Marked i 1992 skabte rammerne for den frie bevægelighed af personer, varer, tjenesteydelser og kapital i EU til fordel for både borgere og virksomheder. Det indre Marked har leveret en række resultater, men vurderes at have et uudnyttet potentiale. Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet en meddelelse, KOM(2007)724, med en handlingsplan, der skal gøre Det indre Marked til et stærkere, mere innovativt og konkurrencedygtigt marked. I fremtiden bør Det indre Marked ifølge Kommissionen i højere grad:

 

·        Levere resultater for borgerne, forbrugerne og smÃ¥ og mellemstore virksomheder (SMV’er)

Der bør fortsat være fokus på områder, som berører forbrugernes dagligdag, eksempelvis energi, telekommunikation samt engros- og detailhandel, herunder at sikre en mere effektiv konkurrence, som i dag er hæmmet af bl.a. fragmenterede markeder og forskellig national lovgivning.

 

Der bør fortsat være høje standarder, særligt inden for vare- og fødevaresikkerhed, hvor der er bestræbelser på at styrke markedsovervågningen, men der er også behov for at sikre sikkerheden og kvaliteten af tjenesteydelser.

 

Der bør fortsat ske en forbedring af rammebetingelserne og markedsadgangen for virksomheder, særligt for SMV’er.

 

·        Udnytte fordelene ved globaliseringen

Globaliseringen skaber bl.a. perspektiver for øget internationalt samarbejde mellem EU og dets partnere om regulering og ensretning af standarder. Samarbejdet skal bygge på følgende tre søjler:

 

·        Udvidelse af markedet for europæiske virksomheder gennem handelsliberaliseringer.

·        Global udbredelse af de reguleringsmæssige standarder i Det indre Marked.

·        Fordelene ved Ã¥bne markeder bør nÃ¥ ud til de europæiske borgere gennem overvÃ¥gning og stærkere konkurrence pÃ¥ markederne.

 

·        Ã…bne nye grænser inden for viden og innovation

Tjenesteydelser udgør ca. 70 pct. af BNP i EU, men kun ca. 20 pct. af handlen mellem EU-landene. Det peger bl.a. på, at der er behov for at reducere barriererne for handel med tjenesteydelser. Implementeringen af service-direktivet, som skal omsættes til national lovgivning inden slutningen af 2009, vil give et bidrag.

 

Derudover bør borgere, virksomheder og offentlige institutioner være bedre i stand til at udnytte nye muligheder i Europa ved brugen af informations- og kommunikationsteknologi, IKT, herunder inden for e-handel.

 

Endvidere bør det tilstræbes at udvikle den frie bevægelighed af viden og innovation som en ”femte frihed” i Det indre Marked.

 

·        Omfatte en stærk social og miljømæssig dimension

Virkninger på samfundet og miljøet skal bedre afspejles i forbrugeradfærden gennem prismekanismen.

 

Det indre marked skal være:

 

·        Mere decentraliseret og netværks-baseret

Der bør etableres nye arbejdsrelationer mellem myndighederne i de enkelte medlemslande og Kommissionen for at sikre, at Det indre Marked virker, herunder f.eks. ”Indre Markeds”- centre til koordinering på nationalt niveau og diverse netværk på EU-niveau.

 

·        Mere tilgængeligt og bedre kommunikeret

Der bør være bedre adgang til information om Det indre Marked og dets regler, og disse regler bør være mere tydelige. Medlemslandene bør også styrke sine kommunikationsaktiviteter.

 

Det medfølgende dokument om tjenesteydelser af generel interesse, herunder sociale tjenesteydelser af generel interesse

I et medfølgende dokument gøres det klart, at det er de offentlige myndigheder på det relevante niveau, som bestemmer karakteren og omfanget af tjenesteydelser af generel interesse. I den forbindelse omtales også den nye protokol til Lissabon-traktaten om samme emne, og Kommissionen fastslår, at protokollen bidrager til at skabe mere klarhed om EU’s kompetence og regler på området. På baggrund af den øgede klarhed på området, konkluderer Kommissionen, at det nu er tid til at fokusere på implementering.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant.

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

5. Formål og indhold

SPC og EMCO´s fælles udtalelse er inddelt i tre overskrifter: Et mere velfungerende indre marked, en ny social dagsorden og tjenesteydelse af generel interesse, herunder sociale tjenesteydelser af generel interesse.

 

Et mere velfungerende indre marked

·        Det indre marked har styrket fundamentet for vækst og beskæftigelse og skabt grundlag for den økonomiske og monetære union. Udviklingen af det indre marked er blevet komplementeret og understøttet af den sociale agenda ved at opstille et fælles sæt værdier og rettigheder.

·        Det indre marked har imidlertid fortsat et uudnyttet potentiale. Forandringer som følge af globalisering og nye sociale realiteter nødvendiggør en gennemgang af det fremtidige arbejde med udvikling af det indre marked.

·        Den Europæiske Union bør fokusere pÃ¥ at forbedre styring og effektiviteten af de redskaber, som bruges til at designe og implementere politikken vedrørende det indre marked.

 

En fornyet social dagsorden

·        Politikker vedrørende det indre marked bør fortsat bringe fordele i form af Ã¥benhed til de europæiske borgere i deres egenskab af forbrugere og arbejdstagere.

·        Utilstrækkelig implementering af det sociale regelsæt er en hindring mod fair konkurrence samt lige rettigheder og muligheder.

·        Derfor bør det indre marked komplementeres af en styrket social dagsorden medio 2008. I denne forbindelse bør EU i større grad udtrykke princippet om fri bevægelighed kombineret med høje sociale standarder.

·        Den eksterne dimension af det indre marked bør fremmes, sÃ¥ledes at Europa er klædt pÃ¥ til at fÃ¥ gavn af fordelene ved globaliseringen, særligt ved at udvikle den rette balance mellem frihandel og sociale standarder.

·        En regelmæssig overvÃ¥gning fra Kommissionen af de økonomiske og sociale fremskridt ville øge gennemsigtigheden.

 

Tjenesteydelser af generel interesse, herunder sociale tjenesteydelser af generel interesse(udarbejdet af SPC)

·        SPC deler Kommissionens syn pÃ¥ tjenesteydelser af generel interesse og specielt, at sociale tjenesteydelser af generel interesse spiller en meget vigtig rolle i opnÃ¥elsen af EU’s mÃ¥lsætninger sÃ¥som social, økonomisk og territorial samhørighed, høj beskæftigelse, social inklusion samt økonomisk vækst. SPC hilser endvidere velkommen, at Kommissionen anerkender medlemslandenes diversitet og det essentielle ansvar, der ligger hos de offentlige myndigheder pÃ¥ alle relevante niveauer i forhold til at definere karakteren og omfanget af tjenesteydelser af generel interesse.

·        Forbedring af den juridiske sikkerhed i relation til anvendelse af fællesskabets regler er et klart krav fra de offentlige myndigheder, serviceudbydere, brugerne og civilsamfundet. SPC værdsætter derfor Kommissionens bestræbelser pÃ¥ at adressere disse spørgsmÃ¥l. Kommissionens opklarende arbejde, navnlig i relation til reglerne om offentligt udbud og statsstøttereglerne, repræsenterer et signifikant skridt i retning af skabelse af juridisk sikkerhed pÃ¥ omrÃ¥det.

·        Dette er en vedvarende proces, og SPC hilser velkommen, at Kommissionen har igangsat en interaktiv informationstjeneste, hvor borgere, myndigheder og serviceudbydere kan søge vejledning.

·        Hertil kommer, at SPC med en uformel arbejdsgruppe vil bidrage til det fortsatte arbejde med belysning af omrÃ¥det ved hhv. analyse af Kommissionens dokumenter, identifikation af flere eksempler fra omrÃ¥det for tjenesteydelser samt rejse spørgsmÃ¥l i relation til anvendelse af andre af fællesskabets regler end reglerne om offentligt udbud og statsstøttereglerne.

·        SPC hilser Kommissionens strategi om at støtte kvaliteten af de sociale tjenesteydelser velkommen. Strategien bør udvikle sig gradvist i retning af en kvalitativ ramme, som kan tilvejebringe guidelines for en metodologi for udviklingen af standarder for sociale tjenesteydelser med respekt for subsidiaritetsprincippet og i fuld overensstemmelse med den nye protokol om tjenesteydelse af generel interesse.

·        SPC ser desuden frem til den første 2-Ã¥rige rapport om sociale tjenesteydelser af generel interesse, som kan repræsentere et vigtigt redskab for dialog mellem medlemslandene og relevante aktører.

·        SPC understreger, at sociale tjenesteydelser af generel interesse fortsat vil være et vigtigt aspekt pÃ¥ EU’s dagsorden.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet. Et forbedret Indre Marked vil kunne øge konkurrencen og effektiviteten i EU til gavn for borgere og virksomheder i EU. 

9. Høring

Høring er ikke foretaget.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen forventes at kunne støtte fællesudtalelsen fra EMCO og SPC.

 

Regeringen har en positiv holdning til SPC’s syn på tjenesteydelser af generel interesse, herunder sociale tjenesteydelser af generel interesse. Regeringen bakker op om, at sociale tjenesteydelser af generel interesse er af fundamental betydning for Europas sociale, økonomiske og territoriale samhørighed samt for vækst og beskæftigelse. Ligesom SPC bakker regeringen op om Kommissionens fortsatte bidrag til at skabe øget klarhed og information på området, og at dette sker i fuld overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, respekt for medlemslandenes diversitet samt i overensstemmelse med protokollen om tjenesteydelser af generel interesse.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at alle lande vil kunne støtte en fællesudtalelse fra EMCO og SPC.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering den 18. januar 2008 forud for Rådsmøde (ECOFIN) den 22. januar 2008.


4.                  Udkast til rådsresolution vedrørende handicappedes forhold i EU: Den Europæiske Handlingsplan 2008-2009

- Vedtagelse/politisk enighed       

 

Nyt notat.

 

1. Resumé

Udkast til rådsresolution om mennesker med handicap lægger op til - i tråd med FN’s konvention om mennesker med handicap – at disse grupper sikres de samme muligheder for adgang og deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet som mennesker uden handicap. Rådsresolutionen inviterer

endvidere medlemslandene til at sikre ratificeringen og implementeringen af FN’s konvention om mennesker med handicap.

 

2. Baggrund

Kommissionen har udgivet en meddelelse, KOM(2007)738, der beskriver situationen for mennesker med handicap i EU: Den Europæiske handlingsplan 2008-2009.  Det slovenske formandskab har på denne baggrund d. 16. januar fremsat et forslag til rådsresolution om mennesker med handicap: Situationen i den europæiske union for mennesker med handicap: Den europæiske handlingsplan 2008-2009.

 

Udkast til rådsresolutionen om situationen for mennesker med handicap i EU drøftes fortsat i Rådets arbejdsgruppe om sociale spørgsmål.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Ikke relevant

 

4. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

 

5. Formål og indhold

RÃ¥det hilser velkommen at:

·         Kommissionens meddelelse om situationen for mennesker med handicap i EU: Den europæiske handlingsplan 2008-2009 adresserer mennesker med handicap som borgere og aktive socioøkonomiske aktører.

·         Handlingsplanen om handicap 2006-2007 har bidraget til en udbredt anerkendelse af, at mainstreaming er nøglen til at sætte handicap-spørgsmÃ¥l pÃ¥ dagsordenen, og Kommissionen har igangsat en ny offentlig høring om anti-diskriminations tiltag.

·         Der er sket fremskridt i medlemslandene og EU som følge af underskrivelsen af FN’s konvention om handicap.

·         Kommissionens intention om at foreslÃ¥ rÃ¥dsbeslutning for 2008 støtter medlemslandene i effektivt at implementere FN’s konvention om mennesker med handicap.

 

RÃ¥det anerkender, at:

·         Mere end 45 millioner mennesker mellem 16 og 64 Ã¥r har langvarige helbredsproblemer og handicap, og at 16 % af den arbejdsdygtige befolkning i EU bestÃ¥r af mennesker med handicap, hvoraf kun 50 % har arbejde. 

·         Kvinder med handicap ofte er mindre uafhængige end mænd og har dÃ¥rligere adgang til uddannelse, beskæftigelse samt pleje- og sundhedsydelser.

 

RÃ¥det understreger, at:

·         Adgang til uddannelse af høj kvalitet, herunder ogsÃ¥ til bygninger, transport og informationsteknologi, er af afgørende betydning for, at mennesker med handicap kan deltage fuldt ud i samfundet og fÃ¥r forbedret deres livskvalitet.

·         Der er brug for statistikker om handicap med henblik pÃ¥ at fÃ¥ et overordnet billede af mennesker med handicap i EU.

·         Organisationer, som repræsenterer mennesker med handicap, anerkendes af medlemslandene som havende en vigtig rÃ¥dgivende rolle, nÃ¥r der træffes beslutninger i relation til handicap.

 

RÃ¥det inviterer medlemslandene og Kommissionen til at sikre:

1. At mennesker med handicap får opfyldt deres rettigheder til fulde ved at:

·         Medlemslandene ratificerer og implementerer FN’s konvention om mennesker med handicap.

·         Medlemslandene, i bestræbelserne pÃ¥ at integrere mennesker med handicap i samfundet, gør brug af en kombination af lovgivning samt øvrige tiltag, herunder f.eks. handlingsplaner og den Ã¥bne koordinationsmetode.

·         Mennesker med handicap opmuntres til at være aktive pÃ¥ arbejdsmarkedet, herunder at bÃ¥de kvinder og mænd støttes i at kunne leve uafhængigt af andre.

·         Medlemslandene fortsat støttes i de-institutionaliseringsprocessen, og at den analytiske kapacitet bÃ¥de nationalt og i EU styrkes.

2. Adgang som en forudsætning for inklusion og deltagelse:

·         Adgang er en fundamental rettighed og nøglen til inklusion og en bæredygtig udvikling. Mennesker med handicap bør sikres bedre adgang til uddannelse, og børn med handicap skal kunne deltage i almindelig uddannelse/skolegang. Strukturfondene kan bruges til at skabe muligheder for, at mennesker med handicap kan komme i beskæftigelse og uddannelse/træning.

·         Det er desuden pÃ¥krævet at udvikle europæiske standarder for adgang og opmuntre til, at disse anvendes i offentlige udbudsregler og endvidere, at mennesker med handicap sikres adgang til tjenesteydelser, forbrugsgoder og transport. Inklusionen af mennesker med handicap i informationssamfundet bør blive fremmet i forlængelse af Riga-deklarationen om e-inklusion.

3.:

·         Arbejdet med at fuldføre handlingsplanen om handicap 2004-2010 er begyndt, og medlemslandene inviteres til at sætte sammenlignelige nationale mÃ¥l, som afspejler forpligtelsen til pÃ¥ europæisk niveau og i medlemslandene fuldt ud at implementere FN’s konvention om mennesker med handicap.

·         RÃ¥det inviterer organisationer, som repræsenterer mennesker med handicap samt øvrige relevante aktører til at gøre opmærksom pÃ¥ behovene hos mennesker med handicap og til at identificere og analysere politikmuligheder, herunder sammen med medlemslandene og Kommissionen at deltage i implementeringen af den europæiske handicaphandlingsplan og FN’s konvention om mennesker med handicap.

·         RÃ¥det inviterer ligeledes kommende formandskaber til at fortsætte styrkelsen af den europæiske menneskerettighedstilgang til omrÃ¥det for handicap. 

 

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Parlamentet skal ikke høres.

 

7. Gældende dansk ret og konsekvenserne herfor

Ikke relevant.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestillingen, erhvervslivet mv.

Hvad angår rådsresolutionen som helhed, så har punkterne - i den udstrækning de relaterer sig til dansk handicappolitik - karakter af formålsformuleringer, som allerede indgår i dansk handicappolitik.

 

At der i rådsresolutionen lægges op til, at medlemslandene sikrer ratifikation og implementering af FN’s konvention om mennesker med handicap forventes ikke i sig selv at have statsfinansielle konsekvenser, da denne konvention ikke indeholder nye rettigheder for mennesker med handicap og i det væsentlige bygger på princippet om ikke-diskrimination af mennesker med handicap.

 

Danmark har endnu ikke ratificeret FN´s konvention om mennesker med handicap.

 

9. Høring

Udkastet til rådsresolution om mennesker med handicap har været sendt til høring i specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold med frist den 4. februar 2008.  

 

Kommunalt og Regionalt ansattes Internationale Samarbejde (KRIS) ser teksten i direkte forlængelse af FN’s handicapkonvention og EuroparÃ¥dets bestræbelser pÃ¥ at implementere konventionen i medlemslandene. KRIS understreger et ønske om, at teksten efter vedtagelse hurtigst muligt bliver oversat til dansk, sÃ¥ledes at den hurtigst muligt bliver tilgængelig i den - ifølge KRIS - noget træge danske debat om ratificering og implementering af konventionen.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen har en positiv holdning til rådsresolutionen om mennesker med handicap, herunder ratifikationen af FN’s konvention om mennesker med handicap, idet begge dele lægger vægt på, at mennesker med handicap sikres de samme muligheder for adgang og deltagelse i samfundet og på arbejdsmarkedet som mennesker uden handicap. 

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande forventes at indtage en positiv holdning overfor rådsresolutionen, herunder ratifikationen af FN’s handicap-konvention.

 

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådsresolutionen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.