Fredericia, den 18. november 2007

 

 

 

Kære medlem af Arbejdsmarkedsudvalget og Skatteudvalget

 

Hjerteligt tillykke med dit valg/genvalg til Folketinget.

Jeg har fuld forståelse for, at du umuligt kan involvere dig i alle de smålige dagligdags problemer, som borgerne konfronterer dig med. Ikke desto mindre, vil jeg forklare, hvorfor jeg pr. 1. april 2008 forlader arbejdsmarkedet, selvom:

• jeg meget gerne ville fortsætte 
• min arbejdsgiver (Fredericia Messecenter) meget gerne vil have, at jeg bliver
• regeringen og alle eksperterne beder om og hÃ¥ber pÃ¥, at ”Det grÃ¥ guld” vil blive længere tid i arbejde.

 

Min hustru bliver 65 år i marts 2008, hvilket betyder, at hun får folkepension fra 1. april. Jeg får selv folkepension fra 1. september 2008.

Jeg har længe vidst, at min timeløn på kr. 147,75 blev til kr. 27,01, når stat og kommune havde været forbi (kr. 120,74 til staten og de 27,01 til mig). På trods af det, har jeg valgt at fortsætte med ca. 1.000 timer pr. år med arbejdsglæde for mig selv, med tilfredshed for arbejdsgiveren og med økonomisk fordel næsten udelukkende for det offentliges pengekasser.

 

Nu går min hustru så over til folkepension og en beregning udført af Borgerservice på det lokale rådhus viser, at statskassen vil have endnu mere af de få kroner, som hidtil har været til mig, nemlig helt præcist kr. 13.416,00 om året. I den situation bliver der altså kr. 13.590,32 tilbage til mig for 1.000 timers arbejde (kr. 13,59 pr. time) – og så er der ikke taget højde for udgifter til transport, hvide skjorter og tøjvask. En timeløn langt under det niveau, som ”21Søndag” denne søndag aften kan fortælle, at asylansøgere får for at arbejde sort.

 

En eller flere af Jer vil formentlig fortælle mig, at værdien af arbejde ikke kun skal måles i penge. En holdning jeg langt hen ad vejen er enig i (ellers havde jeg jo ikke fortsat med at arbejde for kr. 27,01 i timen). Min glæde ved at møde dejlige kolleger og kunder samt glæden over at KUNNNE arbejde er af stor værdi, men kan desværre ikke bruges som betalingsmiddel i Brugsen, og på et tidspunkt – og det er nu, hvor 90,8 % af lønnen tilfalder staten – begynder selv ”Det grå guld” at føle sig til grin for sin arbejdsindsats.

For mig at se har jeg nu kun to valgmuligheder:

Holde op med at arbejde eller arbejde sort.

 

Jeg synes naturligvis, at ovenstående er et problem, men jeg har ingen forventning om, at alle medlemmer af Arbejdsmarkedsudvalget og Skatteudvalget er enige i den påstand. Til gengæld vil jeg være glad, hvis de vil meddele mig, hvorfor de er uenige. Hvis man er enig i, at det er et problem, hvad vil man så gøre det ved?

 

Jeg står gerne til rådighed med uddybende oplysninger, ligesom såvel min hustrus som mit eget cpr. nummer med glæde vil blive udleveret til dem, som vil kontrollere tallene.

 

Venlig hilsen