København den 18. december 2007 Â
Til partiernes arbejdsmarkedsordførere.
Tillykke med folketingsvalget og udnævnelsen til arbejdsmarkedsordfører. Arbejdsmarkedspolitik
er et både spændende og krævende policy-område, og vi ønsker dig held og lykke med arbejdet.
En af de største udfordringer som det danske samfund står overfor i øjeblikket er manglen på arbejdskraft. Det danske arbejdsmarked skriger på flere hænder, og hvis den gunstige økonomiske situation, som vi nyder godt af i øjeblikket, skal fastholdes, er det en forudsætning, at der skaffes flere hænder til det danske arbejdsmarked.
Der er blevet foreslået en del løsninger på problemet, men én gruppe, der har et enormt potentiale for at bidrage med flere hænder på arbejdsmarkedet, er konsekvent blevet overset – nemlig kvinderne! Selvom vi skriver 2007 adskiller kvinders arbejdsliv sig stadig markant fra mænds arbejdsliv. Kvinder sætter typisk deres karriere på vågeblus, når de får børn, hvilket bl.a. har en stor indvirkning på antallet af kvindelige ledere og på kvinders valg af arbejdsplads, hvor kvinder i højere grad end mænd fravælger det private erhvervsliv som arbejdsgiver.
Grunden til at kvinders arbejdsliv stadig adskiller sig fra mænds arbejdsliv skal findes i, at det endnu ikke er lykkedes os at opnå ligestilling i Danmark. Den manglende ligestilling gør det svært for kvinder, især kvinder med børn, at deltage i arbejdslivet på lige fod med mænd. Den gode nyhed er, at man derfor kan frigive en masse ekstra hænder, hvis man gør en indsats for ligestillingen i Danmark. Øget ligestilling vil kunne øge kvinders arbejdsudbud både kvantitativt og kvalitativt – kvantitativt fordi øget ligestilling vil give kvinder mulighed for at arbejde flere timer, og kvalitativt fordi øget ligestilling vil medføre en bedre udnyttelse af højt kvalificerede kvinder ved at placere dem i lederstillinger, der svarer til deres kompetencer frem for lavere stillinger, der vælges for at få hverdagen til at hænge sammen.
For os at se er der tre centrale områder, hvor der skal sættes ind hvis dette arbejdspotentiale hos kvinderne skal frigives:
For det første skal fædre tage mere barsel. Dette skal opnås ved at øremærke tre måneder af barslen til barnets far, og ved at den centrale barselsfond uviddes til at dække alle virksomheder, uanset størrelse.
Danske mænd tager i gennemsnit 6 pct. af familiens samlede barselorlov. I Sverige er det 20 pct. og pÃ¥ Island 33 pct.(Nordisk Statistisk Ã…rbog 2007). I Island, hvor 3 mÃ¥neder af barselsorloven er reserveret mænd, tager 90 pct. af fædrene den fulde periode.Â
For det andet skal kvinder sikres ligeløn både på arbejdsmarkedet og som pensionist. Dette skal opnås ved, at alle virksomheder pålægges at lave kønsopdelte lønstatistikker, så problemet kan blive ordentligt belyst – små og mellemstore virksomheder skal ikke som nu undtages fra at lave denne statistik. Herudover skal det være lovpligtigt, at arbejdsgiver og/eller a-kasse indbetaler pensionsbidrag under barsel.
Kvinder skal i gennemsnit arbejde over to måneder ekstra for at opnå samme indtjening som mænd på et år. – Lønforskellen mellem kvinder og mænd er op til 18 pct. (EU-gennemsnittet er 15 pct.).
For det tredje skal kvinder sikres mere indflydelse på arbejdsmarkedet. Dette skal opnås ved at arbejdspladser, der ikke har en ligelig fordeling af lederstillinger og bestyrelsesposter blandt kønnene, skal pålægges at forklare dette fx i deres årsregnskab.
Kun 20 pct. af cheferne i det offentlige er kvinder. Under 1 pct. af toplederne i danske virksomheder er kvinder.
I Dansk Kvindesamfund tror vi på, at ligestilling er forudsætningen for, at den enkeltes potentiale på arbejdsmarkedet bliver udnyttet bedst muligt. Vi tror ligeledes på, at man i en globaliseret verden ikke har råd til, at den enkeltes potentiale ikke udnyttes fuld ud, hvis den danske økonomi fortsat skal være konkurrencedygtig. Vi vil derfor gerne mødes med dig for at diskutere disse ting nærmere. Vi vil kontakte dig i det nye år med henblik på at arrangere et sådant møde.
Vi ser frem til et godt samarbejde.
Med venlig hilsen,
Karen Hallberg
Forkvinde for Dansk Kvindesamfund
Kopi til
- Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen
- Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg
Dansk Kvindesamfund blev oprettet i 1871, og foreningens mål er reel ligestilling og ligeværd mellem kønnene, således at kvinder, uanset alder, seksuel orientering, etnisk oprindelse og religion på lige fod med mænd, kan leve som hele mennesker og udfolde sig fuldt ud i det offentlige liv, uddannelse, erhverv, hjem og familie. Endvidere er målet, at kvinder opnår selvbestemmelse og økonomisk uafhængighed nationalt og internationalt, og at kvinder organiserer sig og præger beslutningsprocesserne på alle politiske og administrative niveauer i samfundet.