Foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget d. 12. december 2007.
Vedrørende lempelse af uddannelseskrav.
Vi har søgt foretræde for Arbejdsmarkedsudvalget idet vi mener at der er sket fejl ved implementeringen af direktivet.
Vi ved at det er Undervisningsministeriet der har gennemført lovgivningen og vi ved at det er undervisningsudvalget, der har behandlet lovforslaget.
Men bekendtgørelsen har så voldsomme og katastrofale konsekvenser for sikkerheden ude på byggepladserne ( og andre steder på arbejdsmarkedet ), at vi håber at Arbejdsmarkedsudvalget vil hjælpe os med at ændre bekendtgørelsen.
Vi ved at direktivet er sat i verden for at jordemødre, sygeplejersker, læger, ingeniører og mange, mange andre fag skal kunne bevæge sig frit i Europa.
Det er fint for os.
Det er også fint at en uddannet murer, en stilladsarbejder med uddannelse, en nedriver med asbestuddannelse kommer til Danmark og arbejder – vi har brug for arbejdskraften.
Indtil nu har Arbejdstilsynet kunnet kræve at de skal have en uddannelse, som svarer til den danske lovgivning. Det vil sige at en stilladsarbejder skal have minimum 3 ugers kursus for at leve op til kravene i den danske bekendtgørelse om arbejde med stilladser.
Men den nye bekendtgørelse opererer med 3 muligheder.
1) Danske uddannelseskrav
2) Hjemlandets uddannelseskrav ( en dag kan være nok!)
3) Ingen uddannelseskrav, men blot 2 års erfaring indenfor de sidste 10 år
De 2 sidste situationer er urimelige og livsfarlige.
Farlige for de fremmede håndværkere
Farlige for de danske håndværkere, som arbejder på de samme byggepladser
Farlige for de forbipasserende danske borgere, som er i nærheden af en byggeplads
(det kunne være Strøget, Nyhavn eller andre steder)
Vi mener at vi skal fastholde de krav der findes i forskellige bekendtgørelser om sikkerhed på det danske arbejdsmarked
Lidt baggrund om certifikatkrav, som stilladsbranchen møder på byggepladserne.
1) Stilladsuddannelse:
Siden 1996 har der været bekendtgørelseskrav om 3 ugers Systemstillads for at måtte bygge stilladser over 3 meter
Mulig dispensation:
Indtil 1. juli 2006 var der mulighed for at stilladsarbejdere og andre håndværkere med 10 års stilladserfaring kunne gå op til en stopprøve. En prøve på en dag.
Denne mulighed for dispensation bortfaldt 1. juli 2006.
2) Teleskoplæssere
Brugen af teleskoplæssere har ikke krævet certifikat hidtil, men på baggrund af en række alvorlige ulykker er der indført krav om certifikat fra 1. januar 2008.
Kravet er et truckcertifikat, krancertifikat eller et nyt certifikat til brug af teleskoplæssere.
Et nyt certifikat som består af 2 certifikater, certifikat A på 5 dage og certifikat B på 3 dage.
Mulig dispensation:
Indtil 1. januar 2008 krævedes der ikke nødvendigvis kurser.
Efter denne dato skal alle have en af ovennævnte 4 certifikater
3) Truck
Der kræves certifikat for at måtte føre en truck.
Mulig dispensation:
Ikke muligt!
4) Arbejdsplatforme og lifte
På baggrund af 21 dødsulykker i byggeriet i 2005, hvor ca. halvdelen af ulykkerne skyldes arbejde med platforme og lifte, arbejdes der nu med et lovbefalet kursus, før der må arbejdes med disse.
Udvalgsarbejdet er færdiggjort og kravet forventes gennemført snarest.
Lidt om stilladsbranchen:
Stilladsbranchen i Storkøbenhavn, som beskæftiger ca 700 mand har mange udlændinge ansat.
Vi har brug for arbejdskraft
Vi har for øjeblikket ca. 40 tyske stilladsarbejdere, 10 svenske, 4 englændere og 3 polakker, som arbejder under ordnede forhold. Englænderne og de fleste tyske stilladsarbejdere har en god stilladsuddannelse.
Men dem som ikke har, er vi i fuld gang med at sende på 3 ugers Systemstillads.
De svenske stilladsarbejdere har ligeledes været på 3 ugers Systemstillads.
Svensk stilladsuddannelse er slet ikke på niveau med de danske minimumskrav
Vores arbejdsgivere har ikke noget problem med at sende de udenlandske stilladsarbejdere på 3 ugers Systemstillads – det er jo et lovkrav!
Â
Lidt om behandlingen af lovforslag og bekendtgørelsen
Vi mener at embedsmændene i udfærdigelsen af bekendtgørelsen er gået alt for langt.
De har kun tænkt uddannelse og har glemt at spørge arbejdsmarkedets parter om konsekvenserne.
Undervisningsministeren afsluttede nemlig førstebehandlingen af lovforslaget med følgende;
â€â€¦.Det er op til medlemsstaterne at afgøre, hvilke lovregulerede erhverv der har en sÃ¥dan karakter, at man ud fra hensynet til sikkerhed og sundhed ønsker forudgÃ¥ende at kontrollere erhvervsudøverens kvalifikationer. Det er altsÃ¥ op til medlemsstaterne at stille de krav, som skal stilles med hensyn til sikkerhed og sundhed. Og da alle erhverv i forvejen er beskyttet i form af at være lovregulerede, skal der altsÃ¥ noget ekstra til for at kunne pÃ¥berÃ¥be sig, at udøvelsen af erhvervet har konsekvenser for den offentlige sundhed og sikkerhed og for at foretage forudgÃ¥ende kontrol.â€
I udvalgsbehandlingen svarer han ligeledes;
â€â€¦De erhvervsmæssige kvalifikationer fra en anden medlemsstat anerkendes, medmindre værtslandets kompetente myndigheder pÃ¥peger væsentlige forskelle mellem de medbragte uddannelseskvalifikationer og de uddannelseskrav, som stilles i værtslandets lovgivning.â€
Men som nævnt så sætter den nye bekendtgørelse andre bekendtgørelseskrav ud af drift og det må være en fejl.
Vi mener derfor at der skal nedsættes et regeludvalg, der kan rette op på denne fejl.
Vi mener at det er vigtigt at fastholde disse bekendtgørelseskrav, som ikke er urimelige
Ellers frygter vi flere, alvorlige ulykker på det danske arbejdsmarked.
Det håber vi at I vil hjælpe os med at undgå
Â