Motto-Captura ApS
Hovgårdsparken 121
2670 Greve

 

                                                                                                             Greve 11.9.2008

 

Arbejdsmarkedsudvalget

 

Kære udvalg,

I mere end 1 ½ år har der ligget ansøgninger på mobile læsepenne hos Jobcenter Ringkøbing. Mit spørgsmål er, hvorfor der endnu ikke er givet tilsagn og eller svar på de ca. 50 plus ansøgninger, som IKKE er journaliseret?

Til orientering overstiger arbejdet med at ansøge om hjælpemidler i Ringkøbing og i Herning hjælpemidlets nettopris. Derfor anskaffer en del virksomheder nu hjælpemidlerne uden om disse jobcentre, selvom medarbejderne er vurderet berettiget til et hjælpemiddel af et Voksenuddannelsescenter (VUC).  

Er det ministerens opfattelse, at lov om hjælpemidler ikke skal overholdes af jobcentrene, selvom ansøger -ne opfylder de regelsæt, der lovmæssigt berettiger til et hjælpemiddel?

Hvad vil ministeren gøre for at fremskynde de mange ansøgninger i Ringkøbing? Vil ministeren annoncere, at ansatte med et læsehandikap kan få hjælp til at anke i Arbejdsministeriet, da medarbejderne som oftest ikke kan læse og skrive?

Slutteligt skal jeg nævne, at en forstmedarbejder, som ansøgte om en mobil læsepen, fik en PC rygsæk efter evaluering af Jobcenter Herning. Den står nu hjemme i et skab hos ansøgeren, da ansøgeren ikke kan anvende hjælpemidlet i arbejdsmedfør. Så det er svært at se skoven for bare træer.

Hvad vil ministeren gøre for, at jobcentrene bevilger de rigtige hjælpemidler til medarbejdere i produktion og i det offentlige rum i Ringkøbing og i Herning? Til orientering kan dette godt lade sig gøre i Odense.

Med ønsket om at vi alle er lige for loven, og ministeren agter at arbejde for, at Grundlovens § 70 og § 71 overholdes af de offentlige jobcentre. Jeg har nedenfor indsat forslag fra Venstres ungdom.

Venstres Ungdom mener, at bestemmelsen om, at ingen borger kan udsættes for forskelsbehandling

eller diskrimination bør uddybes i Grundloven - §§70 og 71 er for svage. Grundreglen findes allerede i

Menneskerettighedskonventionens afsnit I, artikel 14, men er så vigtig at den bør stå i den danske

Grundlov. Der er for øjeblikket intet på Grundlovsniveau der forhindrer myndighederne i at udøve

forskelsbehandling af borgerne i ensartede sager, eller behandle forskellige sager ens. Højesteret har

fastslået, at denne grundregel kun findes på lovniveau, hvilket betyder, at Folketinget til enhver tid kan

afskaffe lighedsgrundsætningen. Muligheden for forskelsbehandling strider imod princippet om lighed

for loven, som er en af de liberale borgerrettigheder.

Venstres Ungdom foreslår derfor følgende formulering, som stammer fra den Sydafrikanske forfatning

anno 1996:

§: “Staten må ikke diskriminere direkte eller indirekte på baggrund af race, køn, graviditet, ægteskabelig status, etniskeller

social baggrund, politisk overbevisning, hudfarve, seksuel observans, alder, handicap, religion, samvittighed, tro,

kultur, sprog og fødsel.”

 

 

Flemming Ast
Motto-Captura  Â