Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om Kommissionens forslag til ændring af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg

Grundnotat om Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne (omarbejdet udgave) – KOM (2008) 419

 

1. Resumé

En revision af det gældende direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om europæiske samarbejdsudvalg (ESU) har været under overvejelse i en årrække, og Kommissionen har bl.a. konsulteret de europæiske parter med henblik på forhandling om en revision af direktivet. Parterne har imidlertid ikke kunnet opnå enighed om en sådan forhandling, men de tilkendegivelser, parterne kom med under Kommissionens høring, er indarbejdet i det foreliggende forslag.

 

Kommissionen vedtog forslaget den 2. juli 2008. En fransk version af forslaget blev fremsendt til RÃ¥det den 8. juli 2008 og en dansk version blev fremsendt den 9. juli 2008.

 

Forslaget om en revision af det gældende direktiv om ESU forventes sat på dagsordenen for rådsmødet for social- og beskæftigelsesministre den 15.-16. december 2008 til politisk vedtagelse.

 

2. Baggrund

Det gældende direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 om ESU har til formål at sikre de arbejdstagere, der er ansat i store (multinationale) virksomheder/koncerner placeret i flere medlemsstater, en ret til information og høring i forbindelse med væsentlige forhold i virksomheden. Lønmodtagerne i de pågældende virksomheder eller deres repræsentanter kan efter iagttagelse af en række betingelser oprette et europæisk samarbejdsudvalg, som kan gå i dialog med den centrale ledelse om informations- og høringsprocedurer. I dag findes der ca. 820 aktive ESU i EU, som repræsenterer ca. 14,5 mio. arbejdstagere. Ifølge oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er 18 virksomheder omfattet af de gældende regler om ESU i Danmark.

 

Revisionen af direktivet har bl.a. baggrund i en rundspørge Kommissionen i begyndelsen af 2008 fik foretaget blandt ca. 10 % af alle aktive ESU ved hjælp af eksterne konsulenter med det formål at undersøge de forskellige løsningsmuligheders potentielle indvirkning på virksomhederne, navnlig hvad angår omkostninger. Hertil fik Kommissionen mellem oktober 2007 og juni 2008 gennemført en konsekvensanalyse vedrørende den påtænkte revision af direktiv 94/45/EF.

 

Som et resultat af disse undersøgelser kunne det konstateres, at der for det første ikke er sikkerhed for, at retten til information og høring af arbejdstagerne på tværs af grænserne kan udøves effektivt efter de gældende regler. Dette konkluderes, fordi de eksisterende samarbejdsudvalg ikke informeres og høres ordentligt i over halvdelen af alle tilfælde af omstruktureringer i virksomhederne, og fordi der oprettes forholdsvis få nye ESU, og antallet heraf ikke er steget i de seneste år. Der er kun nedsat ESU i 36 % af de virksomheder, der falder ind under direktivets anvendelsesområde. For det andet kan der peges på, at der er en vis usikkerhed forbundet med visse af bestemmelserne i direktivet, og for det tredje har man fundet, at begreberne information og høring i direktivet afviger fra begreberne i nyere direktiver, som ligeledes regulerer information og høring af arbejdstagerne.

 

3. Hjemmelsgrundlag

Kommissionens forslag har hjemmel i TEF art. 137 og skal vedtages efter proceduren i art. 251.

 

4. Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at målene med det foreslåede tiltag ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne, da det drejer sig om at ændre en gældende fællesskabsretsakt, der indeholder bestemmelser af tværnational karakter. EU kan bedre ændre en sådan retsakt og tage højde for forholdet til andre fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser på dette område. Navnlig kan der kun ved en indsats på fællesskabsplan indføres en ændring vedrørende oprettelsen af ESU og disses virke. En sådan ændring nødvendiggør en sammenhængende og koordineret ændring af medlemsstaternes lovgivning, eftersom anvendelsen af en medlemsstats lovgivning indvirker på de rettigheder og forpligtelser, der gælder for andre medlemsstaters virksomheder og arbejdstagere.

 

Kommissionen understreger, at forslaget overlader det til medlemsstaterne at tilpasse bestemmelserne til de nationale ordninger for arbejdsmarkedsrelationer og de nationale retssystemer, især hvad angår fastsættelsen af reglerne for udpegning eller valg af arbejdstagerrepræsentanter, disses beskyttelse og fastlæggelse af passende sanktioner.

 

Regeringen kan tilslutte sig Kommissionens betragtninger og finder på den baggrund, at nærhedsprincippet er overholdt.

 

5. Formål og indhold

Formålet med den foreslåede revision af direktivet er generelt at sikre rettidig og effektiv information og høring af arbejdstagerne, styrke dialogen, øge antallet af ESU, forbedre retssikkerheden og at sikre et bedre samspil mellem gældende direktiver som indeholder bestemmelser om information og høring af arbejdstagerne i forskellige situationer.

 

Forslaget om revision af direktiv 94/45/EF omfatter følgende indholdsmæssige ændringer:

·         Indførelse af generelle principper vedrørende den mÃ¥de, hvorpÃ¥ information og høring af arbejdstagerne pÃ¥ tværs af grænserne skal foregÃ¥, indførelse af en definition og præcisering af definitionen af høring.

·         Afgrænsning af de europæiske samarbejdsudvalgs kompetence til at behandle emner af tværnational karakter og samordning af det nationale og det tværnationale niveau for information og høring af arbejdstagerne, fortrinsvis ved virksomhedsinterne aftaler. Det pÃ¥peges, at hvorvidt et emne er af tværnational karakter navnlig skal bestemmes med henvisning til dets potentielle virkninger i mindst to medlemslande.

·         Information og høring af ESU samordnes med information og høring af de nationale repræsentative organer under hensyntagen til deres respektive kompetencer og interventionsomrÃ¥der. I den sammenhæng tilføjes en garanti mod forringelse af den eksisterende situation i medlemsstaterne hvad angÃ¥r det generelle beskyttelsesniveau for arbejdstagerne pÃ¥ det omrÃ¥de, der er omfattet af direktivet.

·         Afklaring af ansvarsomrÃ¥der i forbindelse med videregivelse af oplysninger, som gør det muligt at indlede forhandlinger, og af regler for forhandling af aftaler med henblik pÃ¥ oprettelse af nye ESU.

·         Afklaring af arbejdstagerrepræsentanternes rolle og af deres muligheder for at uddanne sig samt anerkendelse af fagforeningernes rolle i forhold til arbejdstagerrepræsentanterne. Det gøres f.eks. klart, at medlemmerne af ESU har beføjelse til at repræsentere en virksomheds eller en koncerns arbejdstagere, samt at de har ret til uddannelse i forbindelse med deres rolle som deltager i ESU uden løntab.

·         Tilpasning af de subsidiære forskrifter, der finder anvendelse, hvis der ikke er indgÃ¥et nogen aftale, til de ændrede behov.

·         Indførelse af krav om klausul om tilpasning og genforhandling af gældende aftaler om ESU.

·         Sker der betydelige ændringer i en virksomheds struktur, skal den centrale ledelse – sÃ¥fremt der ikke er bestemmelser herom i virksomhedens aftaler (enten aftaler om europæiske samarbejdsudvalg eller aftaler som har undtaget virksomheden fra det gældende direktivets anvendelsesomrÃ¥de) – enten tilpasse aftalerne eller pÃ¥ anmodning af lønmodtagerne eller deres repræsentanter indlede forhandlinger om en ny aftale.

 

6. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet skal i henhold til TEF art. 251 høres. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

 

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Det gældende direktiv 94/45/EF af 22. september 1994 er blevet implementeret i dansk ret ved lov nr. 371 af 22. maj 1996 om europæiske samarbejdsudvalg med senere ændringer på baggrund af udvidelsen af EU-medlemslandene.

 

Vedtages Kommissionens forslag til en revision af direktiv 94/45/EF vil det kræve en ændring af den danske lov nr. 371 af 22. maj 1996.

 

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet

En ændring af lov nr. 371 af 22. maj 1996 vil ikke umiddelbart have statsfinansielle konsekvenser, samfundsøkonomiske konsekvenser eller konsekvenser for ligestilling, miljø, sundhed og forbrugerbeskyttelse.

 

I 2001 tog regeringen initiativ til at få foretaget basismålinger angående den erhvervsrettede lovgivnings administrative byrder for erhvervslivet. Som et resultat af disse målinger fandt man, at lov nr. 371 af 22. maj 1996 om europæiske samarbejdsudvalg er særdeles administrativt byrdefuld for den enkelte danske virksomhed, som er omfattet af lovens anvendelsesområde.[1] Efter oplysning fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er dog kun 18 virksomheder i Danmark omfattet af loven.

 

En ændring af det nuværende direktiv vil nødvendiggøre en ændring af den danske lovgivning. Kommissionens foreslåede ændring vil umiddelbart ikke betyde, at der stilles flere administrative krav til virksomhederne, som er omfattet af den eksisterende lovgivning. Derfor forventes disse virksomheder ikke umiddelbart at blive påført flere administrative byrder.

 

Virksomheder omfattet af den gældende lovgivning må dog forventes at få flere økonomiske omkostninger bl.a. fordi arbejdstagerrepræsentanterne efter forslaget kan få uddannelse uden løntab pga. deres funktion som deltager i det europæiske samarbejdsudvalg.

 

Hvis Kommissionens nuværende forslag medfører, at flere virksomheder vil blive omfattet af direktivet og dermed også vil blive omfattet af en efterfølgende dansk lovændring, må det forventes, at de samlede administrative og økonomiske omkostninger for de danske virksomheder vil stige.

 

Kommissionen vurderer dog, at der ikke vil blive tale om betydelige ekstraomkostninger for virksomheder, der allerede opfylder kravene og målene i det eksisterende direktiv.

 

Med hensyn til mulige konsekvenser for beskæftigelsen og arbejdsmarkedet generelt forventes en implementering af det foreliggende forslag ikke at have særlige konsekvenser.

 

9. Høring

Kommissionens forslag om revision af det gældende direktiv 94/45/EF blev den 1. august 2008 sendt i høring til medlemmerne af EU-Specialudvalget for Arbejdsmarked og Sociale Forhold. Følgende høringssvar er modtaget:

 

Kommunernes Landsforening (KL) bemærker indledningsvist, at det er positivt, at der sker en begrænsning af de europæiske samarbejdsudvalgs kompetencer til emner af tværnational karakter samt en samordning af det nationale og det tværnationale niveau for information og høring af arbejdstagerne. KL mener, at forslaget om afklaring af arbejdstagerrepræsentanternes rolle og særligt deres muligheder for at uddanne sig uden løntab er problematisk bl.a. fordi dette normalt er et anliggende, der forhandles mellem arbejdsmarkedets parter, hvorfor KL helst ser, at forslaget herom udgår. KL fremhæver også, at udgangspunktet angående brugen af arbejdstagerrepræsentanter som sagkyndige bør være lokale repræsentanter. Herudover har KL en række konkrete ændringsforslag til teksten med henblik på at sikre respekt for aftalesystemet råderum for løsninger aftalt mellem parterne.

 

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan overordnet støtte Kommissionens forslag, men henviser til et fælles brev og annex med ændringsforslag fra de europæiske arbejdsmarkedsorganisationer, Business Europe og ETUC. Af disse skrivelser fremgår, at man bl.a. ønsker gennemført en række mindre ændringer og tilpasninger. Det fremgår bl.a., at man ønsker, at Kommissionen ændrer ordlyden af artikel 10, stk. 1, med det formål at slå fast, at medlemmerne af de europæiske samarbejdsudvalgs rolle som lønmodtagerrepræsentanter udelukkende gælder i forhold til det europæiske samarbejdsudvalgs kompetencer. Angående artikel 10, stk. 4 vil Business Europe gerne have teksten ændret således, at det vil være arbejdsgiverne, der bestemmer, hvordan uddannelsen af lønmodtagerrepræsentanterne kan tilrettelægges. Business Europe foreslår afslutningsvist slettelse af Kommissionens forslag om, at en virksomhed indleder forhandlinger om oprettelse af ESU ved iværksættelse af større omstruktureringer på trods af, at virksomheden har eksisterende aftaler, som har undtaget virksomheden fra det gældende direktivs anvendelsesområde.

 

FTF opfordrer til, at der skabes koordinering af definitioner og rettigheder mellem de forskellige direktiver, der indeholder medarbejderrettigheder. FTF anfører, at der bør arbejdes videre med at skabe juridisk sikkerhed for, at indgåede aftaler betragtes som juridisk bindende. For FTF er det afgørende, at inddragelsen af ESU i beslutningsprocesserne bliver så effektive som muligt, idet der må være det bedst mulige og mest kvalificerede grundlag for beslutningerne bl.a. ved, at der er klarhed over grundlaget, og den nødvendige tid til beslutningsprocessen. Endelig finder FTF, at de faglige organisationer må have en styrket adgang til at medvirke i samarbejdet, og at der må sikres optimal adgang til uddannelse og træning bl.a. hvad angår sprog.

 

Landsorganisationen i Danmark (LO) er tilfreds med, at der nu er igangsat en proces til revision af direktivet, idet der er behov for markante præciseringer og forbedringer. LO ønsker dog opstramninger og ændringer i Kommissionens forslag på en række områder. LO konkluderer, at hvis direktivet skal indeholde en reel informations- og høringsret, så skal forhandlingsperioden for oprettelse af ESU nedsættes, kravet til antallet af ansatte for at oprette et ESU reduceres, mødeantallet i ESU skal udvides, de faglige organisationers rolle anerkendes, arbejdstagersidens ret til at tilkalde eksperter sikres, alle eksisterende ESU-aftaler omfattes af det nye reviderede direktiv, dækning af uddannelsesbehov og økonomi sikres, der defineres en retslig beskyttelse af ESU-medlemmer og der skal ske en præcisering af retten til dækning af udgifter i forbindelse med tvister. LO anfører afslutningsvist, at man mener, at Kommissionens udtalelse om, at den ønsker en kraftig stigning i antallet af ESU, står i skarp kontrast til de muligheder, der indrømmes i Kommissionens udspil.

 

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringens foreløbige holdning til forslaget er umiddelbart positiv, idet et af hovedformålene med forslaget bl.a. er at opnå en præcisering og effektivisering af lønmodtagernes rettigheder i forbindelse med information og høring fra multinationale virksomheders ledelse samt af de europæiske samarbejdsudvalgs kompetencer. Dette vil medvirke til at fjerne en eventuel usikkerhed, som har eksisteret i forhold til bestemmelser i det gældende direktiv.

 

I Danmark er forholdet på arbejdsmarkedet traditionelt reguleret ved aftaler, og det er derfor ikke fra dansk side et ønskværdigt mål i sig selv, at flere virksomheder bliver omfattet af direktivets anvendelsesområde, hvis de i medfør af aftaler hidtil har levet op til direktivets bestemmelser.

 

Ændringsforslagets bestemmelser angående aftaler, som ellers falder uden for direktivets anvendelsesområde, kan betyde, at flere virksomheder, som har haft fungerende ordninger, kan blive tvunget ind under direktivets anvendelsesområde. Regeringen anser det for vigtigt at undgå at pålægge virksomhederne unødvendige administrative byrder.

 

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der blev holdt et indledende møde i Rådets socialarbejdsgruppe om revision af direktivet om europæiske samarbejdsudvalg torsdag den 17. juli 2008, hvor de fleste lande tilkendegav deres første umiddelbare holdninger til forslaget.

 

Et overvejende flertal af landende hilste forslaget velkommen. Enkelte lande fandt dog, at forslaget ikke var ambitiøst nok. En mindre række lande var mere forbeholdne, idet de ønsker, at de europæiske samarbejdsudvalg forbliver et effektivt instrument. Man ønsker ikke, at forslaget medfører unødvendige administrative byrder, som ikke står mål med formålet. Det blev nævnt, at det må undgås at etablere procedurer, der risikerer at forsinke nødvendige omstruktureringer og tilpasninger i virksomhederne. Visse lande understregede vigtigheden af, at information og høring på transnationalt niveau ikke må komme i konflikt med det nationale niveau.

 

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.